søndag den 2. marts 2025

Atypisk intelligens: Når vores intelligensprofil er anderledes

Atypisk intelligens

(Når vores intelligensprofil er anderledes)

Et billede af en hjerne, der indikerer at blogindlægget handler om intelligens.

Symptomer på atypisk intelligens

Ved atypisk intelligens forstås her en problematik, præget af:

  • En atypisk fordeling af personlige evner og styrker (intelligenser).
  • En intelligensprofil, der ikke falder inden for den statistiske "normal".
  • En kraftigere intelligens på særlige punkter, der ofte ikke måles effektivt i tests.
  • Tendens til lav intelligenskvotient i standardtests.
  • Problemer med motivation indenfor de bestemte besværlige områder.

(1) Udfordringer med sproglig intelligens:

  • Manglende sans for sprogets opbygning, struktur og komposition.
  • Mangelfuld forståelse for syntaks og grammatiske regler, f.eks. ordstilling eller kommatering.
  • Manglende evne til at bruge sprog og formulere sig.
  • Indskrænket eller forarmet ordforråd.
  • Mangelfuld evne til at stave, skrive og skabe forståelig tekst.
  • Problemer med at indlære via lytten eller ved at tage notater.
  • Problemer med at læse og forstå tekst, især kompliceret tekst.
  • Problemer med sproglige fag i skolen, f.eks. dansk og engelsk.

(2) Udfordringer med logisk-matematisk intelligens:

  • Mangelfuld evne til at arbejde med logiske strukturer.
  • Manglende evne til at forstå talforhold og -proportioner.
  • Problemer med at huske tal, cifre og numre.
  • Problemer med at anvende komplekse (og nogle gange simple) logiske operationer.
  • Problemer med at løse regnestykker og bruge formler.
  • Mangelfuld evne til at arbejde med computere og maskiner.
  • Problemer med at skabe logisk overblik.
  • Problemer med at finde mønstre.
  • Problemer med at kategorisere, systematisere og organisere.
  • Problemer med logiske fag i skolen, f.eks. matematik, fysik eller kemi.

(3) Udfordringer med visuelt-rumlig intelligens:

  • Mangelfuld visuelt-rumlig (spatial) intelligens.
  • Problemer med at visualisere og se billeder for det indre øje.
  • Mangelfuld evne til at tænke i proportionale forhold.
  • Manglende evne til at kunne bruge billeder til læring.
  • Problemer med at orientere sig geografisk, f.eks. via kort.
  • Mangelfuld "stedsans" og forståelse for geografisk placering.
  • Problemer med at aflæse trafik.
  • Problemer med at kunne vurdere plads (f.eks. når man pakker).
  • Manglende evne til at danne forestillinger i fantasien.
  • I skolen problemer med især geometri og orienteringsløb.

(4) Udfordringer med kropslig-kinæstetisk intelligens:

  • Mangelfuld evne til at bruge kroppen og udfolde sig fysisk.
  • Problemer med at fornemme med kroppen.
  • Problemer med at bruge kroppen til læring.

  • Grov- eller finmotoriske koordineringsproblemer.

  • Problemer med at gentage bevægelser og spejle kropssprog.
  • Problemer med fysiske aktiviteter: sport, dans, gymnastik etc.
  • I skolen især problemer med idræt.

(5) Udfordringer med musisk-rytmisk intelligens:

  • Mangelfuld evne til at fungere rytmisk og musikalsk.
  • Problemer med at genkende og huske melodier og rytmer.
  • Manglende evne til at udøve musik og rytmik.
  • Problemer med at følge rytmer eller gengive melodier.
  • Problemer med danse i takt til en rytme.
  • Problemer med at gengive toner, så de kan genkendes af andre.
  • Tendens til at være "tonedøv".
  • I skolen problemer med fag såsom musik og dans.

(6) Udfordringer med social intelligens:

  • Manglende evne til at fungere socialt og interpersonelt.
  • Mangelfuld evne til at forstå andre mennesker.
  • Mangelfuld mentaliseringsevne og empati.
  • Problemer med at forstå andres behov, følelser og tænkemåde.
  • Problemer med at læse andres mimik, kropssprog og tonefald.
  • Problemer med at kunne samarbejde og indgå i gruppearbejde.
  • Problemer med at lære i gruppesammenhænge.
  • Problemer med at trives i grupper og sociale kontekster.
  • Problemer med at småsnakke på en tilfredsstillende måde.
  • Tendens til indadvendthed eller mangel på opsøgende adfærd.
  • Tendens til at have svært ved at etablere positiv kontakt.
  • Problemer med at regulere følelser.
  • Tendens til motivationsforstyrrelser.
  • I skolen især sociale problemer (for eksempel med venskaber).
  • I skolen også problemer med tekstfortolkning, psykologi etc.

(7) Udfordringer med indadvendt-filosofisk intelligens:

  • Manglende evne til introspektion, dvs. indadskuende aktivitet.
  • Besvær med at at bruge ensomhed og ro til refleksion.
  • Problemer med tænke ting igennem alene.
  • Problemer med at kunne tænke abstrakt og filosofisk.
  • Problemer med at få nye tanker og idéer.
  • Mangel på selvstændig kreativ drivkraft.

Styrkeforholdene mellem vores evner inden for de forskellige intelligenser er vores intelligensprofil. Alle mennesker har en helt speciel intelligensprofil, der afslører vores styrker og svagheder.

Intelligens handler både om, hvad vi normalt er gode til, men også om måden, hvorpå vi lærer bedst. Det primære arbejde indenfor intelligensområdet er især udført af Howard Gardner og Goleman. [Starheim (2014): Kap. 1, s. 23-25; Brørup et al. (1999): Kap. 6, s. 116-118]

Ofte kan atypisk intelligens signalere en vis neurodivergens. I så fald kan der ofte være tale om bestemte udfordringer, deriblandt AD(H)D eller autisme-spektrum-forstyrrelse. Læs eventuelt også mit blogindlæg om færdighedsforstyrrelser for at lære mere om dyslexi og dysgrafi (problemer med sproglig intelligens) og dyskalkuli (problemer med logisk-matematisk intelligens).

En kombination af den sjette og syvende intelligens kaldes ofte for "emotionel intelligens".

De nævnte syv intelligenser overlapper ofte. For eksempel kræver en stærk evne til geometri både logisk-matematisk og visuelt-rumlig intelligens. Evnen til at tale et sprog flydende indebærer både sproglig intelligens, men også musikalsk intelligens (idet sproget tales i rytme og kræver at kunne bruge tonefaldet korrekt).

For at få et bedre overblik over intelligensbegrebet, kan læseren konsultere mit blogindlæg om hukommelsen. Her kan læseren bemærke, at en person kan lagre tre forskellige slags data: semantiske data (viden), episodiske data (erindring om specifikke hændelser) og procedurelle data (kropslig kunnen). De forskellige intelligenser fordeler sig på tværs af de tre slags data.

For eksempel er den kropsligt-kinæstetiske intelligens i høj grad procedural. Men sproglig intelligens indebærer ofte alle tre slags data: lagring af ord, specifik genkaldelse af sammenhænge, hvor de kan bruges, såvel som den verbale-procedurale evne til at udtale dem korrekt.

En nøglepointe med dette blogindlæg er: At have en atypisk intelligensprofil gør os ikke "dumme". Det er ikke det samme som at være ringere begavet. IQ-prøver måler kun bestemte intelligenser. En lav intelligenskvotient betyder ikke, at vi ikke er kloge, men at vores klogskab og dygtighed udfolder sig inden for de områder, testen ikke måler.

At være "intellektuel" er ikke det samme som at være "intelligent". Man kan være lynende klog, uden at interessere sig for den dybere mening i Herman Bangs forfatterskab.

Det er en selvfølge, hvis man følger denne opfattelse af intelligens, at pædagoger og lærere generelt skal have strategier, der kan adressere atypisk indlæring. Det kræver en stor evne til at omstille sig til elevens konkrete intelligensprofil. En elev, der ikke forstår matematikbogen, har oftest ikke brug for en gentagelse af indholdet, men har brug for en alternativ udlægning, der tager højde for elevens særlige indlæringsbehov.

Fordi sproget er en vigtig del af interpersonel kontakt, kan mennesker, der ikke er sprogligt stærke, have høj risiko for at føle sig ubegavede. Men også mennesker med problemer med den logisk-matematiske intelligens kan have det på samme måde.

Ofte har mennesker, der føler sig ringe begavet, en tendens til at have eventuelt uopdaget potentiale inden for andre intelligenser. Autister har for eksempel ofte en lav social intelligens, men har en forhøjet logisk-matematisk intelligens.

"Behandling" af atypisk intelligens

Akademiske problemer kræver oftest faglig specialundervisning, ikke terapi. Men der opstår normalt mentale følgeproblemer med en atypisk intelligensprofil. Psykiske problemer opstår i langt højere grad som følge af mangelfuld social eller indadvendt intelligens. Disse intelligenser kan man højne ved brug af psykoterapi. Mennesker med udfordringer på andre intelligensområder kæmper ofte med lavt selvværd og problemer med motivation. Ofte har de haft problemer i skolen og har en lang forhistorie med at føle sig ubegavede. Her kan psykoterapi også hjælpe.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.


Anvendt litteratur

  • Brørup, Mogens / Hauge, Lene / Lyager Thomsen, Ulrik: Den nye psykologihåndbog. København: Nordisk Forlag A/S, 1999. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-00-39756-3.
  • Starheim, Liv: Psykologi - På arbejdspladsen. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kommuneforlaget, 2014. 3. udgave, 4. oplag. ISBN: 978-87-7424-806-4.

Autisme-spektrum-forstyrrelse: Når hjernen stiller særlige krav

Autisme-spektrum-forstyrrelse

(Når hjernen stiller særlige krav)

En ung mand med briller sidder i et blåt lokale og ser relativt akavet ud.

Symptomer på autisme-spektrum-forstyrrelse

Ved autisme-spektrum-forstyrrelse (ofte forkortet ASD) forstås en gruppe neurodivergente lidelser, præget af udviklingsforstyrrelser inden for en række områder.

Adfærdsmæssige symptomer:

  • Begrænset og stereotypt repetitiv adfærd.
  • Repetitive motoriske manerer, for eksempel håndbevægelser.
  • Optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning (luft, konsistens, lyd etc.).

Symptomer, der knytter sig til interesse og aktiviteter:

  • Indsnævrede og gentagende adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre.
  • Udtalt optagethed af en eller enkelte usædvanlige interesser.
  • Interesser, der afviger i indhold og fokus eller i intensitet og afgrænsning.

Symptomer, der knytter sig til rutiner og ensartethed:

  • Tvangspræget fastholdelse af konkrete formålsløse rutiner eller ritualer.
  • Modstand mod ændringer i hverdagen og insistens på ensartethed.
  • Tendens til at foretrække samme ruter og samme typer mad hver dag.
  • Ubehag og besvær ved overgange.

Sociale symptomer, som påvirker social tilknytning og evne til samspil:

  • Afvigelser i øjenkontakt, minik, kropsholdning, gestikulation.
  • Manglende fælles interesser og aktiviteter med jævnaldrende.
  • Atypisk emotionel respons, situationsfornemmelse og kommunikation.
  • Besvær med at integrere social, emotionel og kommunikativ adfærd.
  • Besvær med at spontant delagtiggøre andre i glæder, interesser og aktiviteter.
  • Manglende evne til normal spontan småsnak.
  • Manglende evne til at indlede eller respondere på sociale interaktioner.
  • Dårlig verbal og nonverbal kommunikation.
  • Mangel på ansigtsudtryk.
  • Mangelfuld udvikling af kommunikative evner.
  • Mangelfuldt impressivt eller ekspressivt sprog.
  • Brug af ord og sætninger, som er stereotype, gentagende eller særprægede.

Symptomer, der angår reaktivitet:

  • Enten over- eller underreaktion på sansestimuli.
  • Eventuelt indifference over for smerte eller temperatur.
  • Stærk respons på bestemte lyde eller teksturer.
  • Overdreven lugten til eller berøring af objekter.
  • Fascination af lys og bevægelse.
  • I sjældne tilfælde nedsat eller atypisk fungerende lugtesans.

Symptomer, der angår følelsesudtryk og adfærd, der knytter sig dertil:

Symptomer, der angår børns adfærd i leg:

  • Tilbagestående evne til funktionel eller symbolsk leg.
  • Mangel på spontan deltagelse i varieret "som-om" leg eller imitationsleg.

Infantil autisme manifesteres før 3-års alderen. Atypisk autisme manifesterer sig efter 3-års-alderen. [WHO (1994/2018): F84.0-1, s. 163-166; APA (2013): Sec. 2, 299.00, pp. 50-55]

Aspergers syndrom (som har en usikker plads) hører også under autisme-spektrum-forstyrrelse og har samme prægning på adfærd og socialt samspil, men her er der normalt ikke generel forsinkelse af sproglig eller kognitiv udvikling; dog udtalt motorisk klodsethed, eventuelt med psykotiske episoder tidligt i voksenalderen. [WHO 1994/2018: F85.5, s. 168-169]

Man ser ofte angst hos mennesker, der befinder sig indenfor autisme-spektrummet. Desuden har autister særlig risiko for at udvikle lavt selvværd, depression og blive ensomme. Nogle kan have særlige problemer og oplevelse af ubehag, for eksempel hafefobi (frygt for berøring), skopofobi (frygt for øjenkontakt) eller enoklofobi (frygt for menneskeforsamlinger). Der ses desuden tendens til problemer med affektregulering og en lav frustrationstærskel.

"Placeringen" indenfor autisme-spektret bestemmes af alvorsgraden af symptomerne. Mange blander autisme sammen med anden neurodivergens, især ADD og ADHD, men også obsessive-kompulsive tilstande eller for eksempel social-pragmatisk kommunikationsforstyrrelse.

Autisme-spektrum-forstyrrelse indebærer altid en atypisk intelligens. Og mange mennesker, der kalder sig særligt sensitive, er faktisk på autisme-spektrummet.

Hos børn ses ofte tilfælde af encoprese, enuresis, elektiv mutisme og separationsangst, når de befinder sig indenfor autisme-spektrummet.

(Autismediagnosen vil undergå mange forandringer i kommende tid.)

Behandling af autisme

Det er muligt, at behandle autisme hos voksne ved brug af psykoterapi. Behandlingen går aldrig ud på at helbrede eller fjerne autismen (pas på behandlere, der lover det), men snarere at gøre livet nemmere. Når det handler om børn med autisme, kan psykoterapeuten rådgive familien og hjælpe forældrene med at skabe hensigtsmæssige rammer, såvel som hvordan de kan påvirke barnet konstruktivt.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Bipolar affektiv sindslidelse: Når vi pendulerer mellem ekstremer

Bipolar affektiv sindslidelse

(Når vi pendulerer mellem ekstremer)

En mand med neutralt ansigtsudtryk holder to masker, én med et jovialt udtryk og én med et trist udtryk, indikerende at manden er bipolar og kan svinge mellem disse ekstremer.

Symptomer på bipolar affektiv sindslidelse

Ved bipolar affektiv sindslidelse forstås en forstyrrelse, præget af:

  • Skiftende episoder (mindst to) med skiftende stemningsleje og aktivitetsniveau.
  • Markant tendens til at svinge mellem ekstreme humørpoler.
  • Ved højt humør ses opstemthed, øget aktivitet og energi.
  • Ved lavt humør ses nedtrykthed, dårligt humør, nedsat energi og aktivitet.
  • Eventuelt udebliver enten de maniske eller depressive episoder (=unipolaritet).

I "gamle dage" kaldte man lidelsen for manio-depressivitet.

Generelt er problemet med bipolaritet, at personen ofte træffer ødelæggende og impulsive beslutninger under maniske episoder og kan være meget selvmordstruet under de depressive episoder (eller når humøret er på vej opad igen).

Mange blander bipolaritet sammen med tilbagevendende depression, maniske episoder ved andre lidelser og cyklothymi (som er en mildere variant uden samme intensitet). [WHO (1994/2018): F31.x, s. 84-85; APA (2013): Sec. 2, 296.4x/296.89, pp. 123-135]

Nogle blander bipolaritet sammen med lidelser, der er præget af stærke humørsvingninger i det daglige, for eksempel emotionel ustabil personlighedsstruktur/borderline. Bipolaritet indebærer oftest længere perioder, hvor personen er i balance. Personer, der er emotionelt ustabile, har en kraftigere tendens til pludselige humørskift i hverdagen.

Humørskiftene ses hyppigt cirka 2-4 gange om året. Men der kan være færre eller flere. En manisk episode kan for eksempel typisk vare fra nogle dage til flere måneder. I de maniske perioder ses ofte en egocentreret tankegang og handlemåde, en flyvsk væremåde og en kraftig tendens til at tale uafbrudt.

I de depressive faser ses ofte markant fald i selvværd, mens selvværdet stiger i de maniske perioder. Personen trækker sig ofte tilbage i de depressive faser og bliver udadvendt og opsøgende i de maniske.

I både de lave og høje perioder kan ses problemer med affektiv dysregulering (især at regulere tristhed opad og vrede eller manisk glæde nedad) og lav frustrationstolerance (tendens til at blive vred, når andre stiller sig i vejen for projekter og opgaver).

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at tilpasse sig problemet og svingningerne. Såkaldte "kvartalsdrankere" lider ofte af uopdaget bipolaritet og drikker for eksempel i deres depressive perioder.

Hvis der er tale om samtidig tilstedeværelse af skizofrene symptomer, er der højst sandsynligt tale om skizo-affektiv forstyrrelse.

Behandling af bipolaritet

Bipolaritet kræver ofte medicinering, og i nogle tilfælde indlæggelse og hyppig støtte. Der er et biokemisk aspekt, som ikke kan ignoreres. I forbindelse med korrekt medicinering eller et mildt tilfælde kan psykoterapi være virksom som støttende behandling. Behandlingen indebærer blandt andet træning i at mærke skiftene og strategier, der modvirker uhensigtsmæssig adfærd i den lave såvel som i den høje ende. Det er ikke en banal indsats. Pårørende til bipolare mennesker bliver ofte meget påvirket af humørskiftene og lider også kraftigt under det.

Bipolaritet kan i øvrigt gå under radaren i mange tilfælde, fordi symptombilledet normalt strækker sig over lang tid. Det kan ofte forveksles med andre forstyrrelser, der deler noget af symptombilledet. I visse tilfælde ligner det en tilbagevendende depression. I andre tilfælde er det måske risikoadfærd i maniske perioder, der får psykiateren til at tænke i impulsforstyrrelser. I andre tilfælde igen er det måske substansmisbrug i depressive perioder, der kan lede psykiateren i retning af misbrug eller afhængighed. Alle disse "fejl" er forståelige og viser vigtigheden af, at danne sig et overblik over hele symptombilledet.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Bulimi: Når vi overspiser og udrenser

Bulimi

(Når vi overspiser og udrenser)

En kvinde sidder ved et spisebord med en stor anretning med mad, indikerende at hun er ved at give sig i kast med et spiseanfald, indikerende at hun har bulimi.

Symptomer på bulimi

Ved bulimi forstås en spiseforstyrrelse, præget af:

  • Tilbagevendende nervøse spiseanfald.
  • Problemer med at styre spisning.
  • Tendens til at indtage store mængder mad over en kort periode.
  • Umådelig periodisk spisetrang.
  • Overdreven optagethed af vægtkontrol.
  • Optagethed af udseende og vægt.
  • Frygt for at blive overvægte (obesofobi).
  • Forsøg på at modvirke eller kompensere for vægtøgning ved opkastning.
  • Brug af laxation (brug af afføringsmidler).
  • Fasten, brug af afmagringspiller eller overdrevet motion.
  • Brug af diuretika eller thyreoidin.
  • Eventuelle elektrolytforstyrrelser og fysiske problemer (interne sår, menstruationsproblemer.

Personen befinder sig tit indenfor normalvægten. [WHO (1994/2018): F50.2, s. 126; APA (2013): Sec. 2, 307.51, pp. 345-347]

Mange blander bulimi sammen med anoreksi. Den primære forskel er, at anorektikeren ikke har spiseanfald. Der forekommer normalt altid en form for angst hos bulimikere. Bulimi ses tit slået sammen med BED, som også er karakteriseret ved spiseanfald, men uden eventuel kalorieudrensning.

Behandling af bulimi

Mange tilfælde af bulimi kan behandles ved brug af psykoterapi. Spiseforstyrrelser er ligeså interessante som de er ubehagelige. Der er altid flere indre paradokser, når man har at gøre med bulimi. Og der er altid underliggende problemer, der faktisk er årsag til problemet, men som sjældent handler direkte om spisning. En dygtig terapeut kan skabe gode resultater igennem samtaleterapi og målrettet behandling.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Cyklothymi: Når humøret svinger for meget

Cyklothymi

(Når humøret svinger for meget)

En surfer er ved at håndtere en enorm bølge, indikerende at manden lider af humørsvingninger og "rider på bølgerne".

Symtomer på cyklothymi

Ved cyklothymi forstås en affektiv sindslidelse, præget af:

  • Vedvarende stemningsuligevægt og -svingninger.
  • Svingningerne sker i begge retninger i mindst to år, før diagnosen er relevant.

I subdepressive faser ses:

  • Nedsat energi og aktivitet.
  • Søvnbesvær.
  • Indesluttethed og fåmælthed.
  • Interessesvækkelse og glædesløshed.
  • Negative tanker, deriblandt pessimisme og rugen over fortiden.

I hypomane faser ses:

  • Øget energi eller aktivitet.
  • Øget selvfølelse.
  • Skærpet eller kreativ tænkeevne.
  • Øget selskabelighed og taletrang.
  • Vittig munterhed og optimisme.
  • Øget livsglæde og interesse.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere mod problemet, især i de depressive faser.

Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad"), og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.

Man skelner mellem om tilstanden begynder i ungdommen eller i voksenalder. Tilstanden har en sammenhæng med bipolaritet, idet den ofte betragtes som en mildere version og ofte ses hos efterkommere af mennesker, der har bipolar affektiv sindslidelse. [WHO (1994/2018): F34.0, s. 93-94; APA (2013): Sec. 2, 301.13, pp. 139-140]

Læs eventuelt mere om bipolar affektiv sindslidelse, depression eller hypomani.

Behandling af cyklothymi

Cyklothymi er ofte mulig at påvirke ved brug af psykoterapi. Modsat bipolaritet er medicinering ofte ikke nødvendig for at stabilisere personen. Til gengæld har personen brug for stabile strategier og en skærpet evne til at mærke sine egne tilstande, før de tager overhånd.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Demens: Når hjernen begynder at svigte os

Demens

(Når hjernen begynder at svigte os)

En ældre mand står på gaden er ser forvirret ud, indikerende at han nok ikke ved, hvor han er, hvilket omvendt indikerer at han er ved at blive dement.

Symptomer på demens

Ved demens forstås en gruppe forstyrrelser, præget af:

  • Problemer med at lagre ny information.
  • Problemer med at huske navne.
  • Tendens til at glemme og fejlplacere ting.
  • Tendens til at gentage sig ofte.
  • Forvirring og desorientering.
  • Problemer med at kommunikere eller "finde ord".
  • Besvær med at følge med i samtaler.
  • Problemer med at læse og skrive.
  • Problemer med at orientere sig i det fysiske miljø.
  • Problemer med at orientere sig i tid.
  • Problemer med at tænke logisk og løse problemer.
  • Besvær med at løse komplekse opgaver.
  • Problemer med at planlægge og organisere.
  • Dårlig koordination og kontrol over bevægelser.
  • Personlighedsændringer.
  • Tab af glæde i aktiviteter, personen normalt nyder.
  • Tavshed og tilbagetrækning.
  • Rastløshed og uro.
  • Irritabilitet og upassende adfærd.
  • Færden udenfor hjemmet, der ikke "giver mening".
  • Psykotiske symptomer; paranoia og hallucinationer.

Der findes over 200 forskellige slags demens. Hver type forhindrer hjernecellernes funktionalitet i bestemte regioner af hjernen. Normalt er hukommelsesproblemerne det tidligste tegn på begyndende demens. [Kilder: Mayoclinic, DementiaUK]

Du kan også læse om Alzheimers sygdom her på bloggen.

Det er hverken rart at være dement eller at være pårørende til en dement person. Det kan være uhyggeligt for alle parter. Den demente kan i glimt mærke forfaldet; de pårørende ser det ske dag for dag.

De ovennævnte psykotiske episoder kan tage alle former: den demente kan klage over, at folk ringer på døren om natten, at der står mennesker udenfor deres vinduer, at de kan lugte røg eller lignende fænomener. Ofte er fænomenerne truende, men de kan også være mere neutrale.

Heldigis er der meget, man kan gøre for at forbedre oplevelsen for alle parter.

Hvis du har en pårørende med demens, er miljøet enormt vigtigt. Hvis personen bor hjemme hos sig selv, er det vigtigt at nogen ser til dem hyppigt. Hvis personen bor på et center eller plejehjem, så er det vigtigt at miljøet er trygt, velkendt, rart og simpelt. Indret rummet på en måde, der ligner indretningen derhjemme. Omgiv personen med velkendte genstande, billeder, musik og ting, som han eller hun kender. Brug simpel og effektiv kommunikation. Miljøet skal også være simpelt at orientere sig i. Giv personen simple redskaber til opgaveløsning: en kaldeknap, en enkel telefon, en enkel fjernbetjening etc.

Man behandler ikke demente mennesker med psykoterapi, idet de ikke får valuta for pengene. I nogle tilfælde kan palliativ psykoterapi være en fordel, når personen "synger på sidste vers". Dog kan dette arbejde ofte udføres bedre af en præst eller lignende sjælesorgsfigur. Pårørende til demente kommer ofte til en serie af samtaler. Her giver det fuld mening og kan hjælpe en hel del.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Dependent personlighedsstruktur: Når vi bliver afhængige af andre

Dependent personlighedsstruktur

(Når vi bliver afhængige af andre)

En ung kvinde vil ikke slippe sin mor, fordi hun er passivt afhængig af hendes støtte, indikerende at hun lider af dependent personlighedsstruktur.

Dependent personlighedsstruktur

Ved dependent personlighedsstruktur (også bare kaldet dependens eller kaldet afhængig personlighedsstruktur) forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

  • Stærk passiv afhængighed af andre.
  • Klyngende og hjælpsøgende adfærd.
  • Overladelse af beslutninger og ansvar til andre.
  • Modstand mod og frygt for at være alene.
  • Frygt for at blive forladt.
  • Passiv eftergivenhed og underkastelse over for hjælpere.
  • Kraftesløse reaktioner på krav fra omverdenen.
  • Uvillighed til at stille krav til personer, som personen er afhængig af.
  • Besvær med at udtrykke uenighed.
  • Frygt for at miste anerkendelse og støtte.
  • Besvær med at indlede projekter.
  • Tendens til at presse sig selv langt for at behage hjælpere.
  • Tendens til behagesyge.
  • Tendens til at opsøge nye forhold som kilde støtte, når et andet afsluttes.
  • Søgen efter overbeskyttelse og dominans.
  • Tendens til at overvurdere og idealisere hjælpere.
  • Pessisme og tvivl omkring egne evner.
  • Selvnedvurdering (at føle sig svag og dum).
  • Tendens til selvopfyldende profetier.
  • Underudviklet sans for autonomi og bevægelighed.

De interpersonelle problemer gælder tit kun nærtstående hjælpere. [WHO (1994/2018): F60.7, s. 141-142; APA (2013): Sec. 2, 301.6, pp. 675-677; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 158]

Dependens er reelt en angstlidelse. Man ser næsten altid, at lidelsen hænger sammen med manglende evne til at tage ansvar (jf. grundløshedsangst) og isolationsangst. Der ses altid lavt selvværd. Personen har en stor frygt for ensomhed.

Dependens er et tegn på en ufuldstændig individueringsproces, men kan også i nogle tilfælde markere bestemte uopdagede problemer, for eksempel agorafobi eller socialfobi. Lidelsen er nogle gange svær at skelne fra separationsangst.

Der er forhøjet risiko for depression og tilpasningsproblemer.

Mennesker, der lider af angstlidelser, er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere angst nedad) og tit en lav frustrationstolerance (giver let op). Nogle gange ser man, at personen er manipulativ og aktivt forsøger at få nærtstående til at tage ansvar for deres problemer.

Dependens er reaktiv på psykoterapi og er derfor velegnet til behandling på psykoterapiklinikker. Behandlingen vil ofte, for eksempel, indebære bearbejdning af en indbygget ambivalens i de afhængighedsprægede relationer, opbygning af ressourcer, ansvarsfornemmelse og selvstændighed, angsthåndtering, processering af frygt for at være alene og eventuelt gruppeterapi med de øvrige implicerede parter.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Depersonalisations-derealisations-syndrom: Når uvirkeligheden melder sig

Depersonalisations-derealisations-syndrom

(Når uvirkeligheden melder sig)

En mand er i et surrealistisk landskab, repræsenterende hans indre oplevelse af uvirkelighed, indikerende at han er midt i en episode af depersonalisation eller derealisation.

Symptomer på depersonalisations-derealisations-syndrom

Ved depersonalisations-derealisations-syndrom forstås en sjældnere forstyrrelse, præget af "uvirkelighed" - og som deles i to hovedformer, som også kan opleves på samme tid:

(1) Symptomer på depersonalisation:

  • Oplevelser af uvirkelighed i forhold til sig selv.
  • Tendens til at føle sig "frakoblet" fra sig selv.
  • Følelsen af at være observatør i forhold til egne tanker, følelser, sansninger og handlinger.
  • Oplevelsen af, at ens egne handlinger føles fjerne, kunstige eller automatiske.
  • Forvrænget tidsfornemmelse.
  • Emotionel eller fysisk følelsesløshed.
  • Oplevelsen af egne minder som svage eller uægte.
  • Ruminationer over egen eksistens.
  • Vage kropslige symptomer.

(2) Symptomer på derealisationssyndrom:

  • Oplevelser af uvirkelighed omkring omgivelserne og virkeligheden.
  • Frakobling fra realiteten, tab af virkelighedsfornemmelsen.
  • Oplevelse af objekter eller personer som kunstige eller uvirkelige.
  • Oplevelse af omverdenen som drømmeagtig, tåget, livløs eller forvrænget.
  • Tendens til at tjekke perceptioner for autenticitet (ægthed).

Under både depersonalisation og derealisation forbliver realitetstestning intakt; sensoriet er normalt, evnen til emotionelle udtryk er intakt, og personen er klar over tilstandens afvigende natur. Med andre ord er personen ikke psykotisk.

Tilstanden kan ses for eksempel som delsymptom ved borderlinetilstand, men også ved skizofrene, depressive, fobiske og obsessiv-kompulsive tilstande (OCD). Dertil ses den i høj grad også hos mennesker, der har været udsat for traumer og eventuelt lider af posttraumatisk belastningsreaktion eller tilpasningsreaktion.

Personerne med syndromet kan eventuelt have svært ved at beskrive symptomerne, tro, at de er ved at blive tossede, frygte hjerneskade eller andre problemer. [WHO (1994/2018): F48.1, s. 122; APA (2013): Sec. 2, 300.6, pp. 302-303; Cullberg (1999): Kap. 11, s. 140]

Syndromet er en dissociativ reaktion; læs eventuelt mere om dissociativ amnesi og fugue.

Det skal siges, at alle mennesker kan få oplevelsen af uvirkelighed en gang imellem. Der behøver ikke at være noget alvorligt galt. Det kan være en slags simpel eksistentiel meddelelse om, at man ikke er i nuet, men at man træffer beslutninger på autopilot. Men hvis den bliver ved, eller ikke går væk, så kan det være en god idé at opsøge hjælp.

Behandling af uvirkelighedsfølelse

Man kan behandle visse tilfælde af uvirkelighedsfølelse ved brug af psykoterapi. Jeg har selv set en række eksempler på uvirkelighedsfølelse på min egen klinik, men altid i forbindelse med noget andet. Når en persons stressniveau stiger meget pludseligt, ser man nogle gange uvirkelighedsfølelsen komme snigende. Typisk har jeg set dette hos mennesker med angst, depression eller tidligere chok eller traumer. Desuden kan uvirkelighed være en markør for et ildevarslende stressniveau hos mennesker med tendens til mikropsykotiske episoder. Men engang imellem er der altså også bare tale om almindelig automatisering af velkendte procedurer. Jeg har oplevet, at psykoterapi påvirker problemet, og at det går væk, når årsagen behandles.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Depression: Når tristheden trækker os i kulkælderen

Depression

(Når tristheden trækker os i kulkælderen)

En kvinde ser trist ud, selvom hun er et spændende sted, indikerende at hun lider af depression.

Symptomer på depression

Ved depression forstås en affektiv sindslidelse, præget af:

  • Nedsat glæde, lyst og interesse.
  • Nedsat energi og øget trætbarhed.
  • Social tilbagetrækning og hæmning.
  • Tendens til at føle sig tom eller håbløs.
  • Ubeslutsomhed, tvivl og forvirring.
  • Forvrænget og pessimistisk tænkning.

Melankolske depressioner er værre og inkluderer:

  • Svækket emotionel reaktivitet.
  • Tidlig opvågnen (mindst to timer før).
  • Betydelig morgenforværring.
  • Endnu kraftigere symptomer (alle ovenstående).

Depression deles i let, moderat og svær grad, og endvidere findes der en variant, hvor der forekommer psykotiske træk. Hvis personen kan fortsætte daglige aktiviteter uden større besvær, er depressionen let; hvis de kan klares med besvær, er den moderat. Hvis de slet ikke kan klares, er den svær. Behandleren skal holde øje med, om det er en tilbagevendende tilstand. [WHO (1994/2018): F32.0-2, s. 87-89; (APA) 2013: Sec. 2, 296.2x, pp. 160-162; Hougaard (1998): Kap. 3, s. 166, 171; Cullberg (1999): Kap. 33, s. 314-320]

Der findes to hovedtyper af depression: En non-reaktiv eller endogen depression er en strengt biokemisk depression. Den skyldes normalt manglende optagelse af signalstofferne serotonin og/eller dopamin og menes at være forårsaget af neurologiske afvigelser. Den anden type, som jeg har set mange af, er den reaktive eller exogene depression, som har en oprindelse i ydre begivenheder i personens liv. Den er "reaktiv", fordi den forekommer som reaktion på skift i personens liv eller miljø. For eksempel kan den skyldes, at man er blevet skilt, at man er flyttet, at man føler sig ensom, at man har mistet et kæledyr, at man føler sig utilstrækkelig, at selvværdet er lavt, at karrieren har lidt et knæk, at man er stresset osv.

Depression findes blandt andet i varianterne dysthymicyklothymi og neurasteni. Derudover ses også hyppigt fødselsdepression, både hos mænd og kvinder. Også nedtrykthed om vinteren, såkaldt vinterdepression, er meget udbredt i Skandinavien. Depression ses også meget tit som reaktion på eftervirkningerne af stress.

Depression forekommer også ofte, når en person lider af eksistentielle problemer.

Depression hænger næsten altid sammen med lavt selvværd og ses ofte i forbindelse med angstlidelser, såsom socialfobi, agorafobi, dependens, separationsangst eller evasiv personlighedsstruktur. Depression er også meget udbredt hos mennesker med neurodivergens, dvs AD(H)D eller autisme. Dertil ses også ofte ensomhed hos deprimerede mennesker.

Alle disse tilstande er sædvanligvis gode at behandle med psykoterapi.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøget på at selvmedicinere mod depression.

Depression er også et delelement i for eksempel bipolar affektiv sindslidelse og flere andre alvorlige problemer. Behandleren skal være i stand til at opsnappe om, der er tale om en alvorligere forstyrrelse.

Behandling af depression

Depression er den mest hyppige lidelse, jeg ser i min praksis. Psykoterapi er en god behandling til langt de fleste former for depression. Depression kommer ikke af sig selv. Den "angriber" ikke nogen, men er et resultat af mekanismer inde i personen. Behandlingen går ikke primært ud på at opmuntre eller trøste, men snarere på at bearbejde de dybere årsager, standse den uhensigtsmæssige fortolkning af verden og skabe et nyt perspektiv, som er konstruktivt og bæredygtigt.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Hougaard, Esben (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Dissociativ amnesi / fugue: Når vi er "ude af os selv"

Dissociativ amnesi / fugue

(Når vi er "ude af os selv")

En kvinde går forvirret rundt, indikerende at hun er midt i en episode af dissociativ fugue med tilhørende amnesi

(1) Ved dissociativ amnesi forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Hukommelsestab eller -svækkelse.

→ Manglende evne til at genkalde vigtig selvbiografisk information.

→ Forekomst af vigtige stressende begivenheder af nyere dato (fx tab, ulykke).

→ Hukommelsestabet er oftest delvist (selektiv amnesi).

→ Eventuel oplevelse af flashbacks fra den glemte periode.

→ Problemet skyldes ikke almindelig glemsomhed eller træthed.

Mange blander dissociativ amnesi sammen med dissociativ identitetsforstyrrelse, posttraumatisk belastningsreaktion, akut stress, somatisk symptomforstyrrelse eller neurokognitive lidelser. Problemet ses tit koblet med dissociativ fugue:

(2) Ved dissociativ fugue forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Dissociativ amnesi ledsaget af rejseaktivitet, som også glemmes.

→ Rejseaktiviteten er formålsbestemt og virker normal for andre.

→ Eventuelt en forhistorie med traumer, selvskade, selvmordsforsøg eller risikoadfærd.

→ Eventuelt forhistorie med problematiske eller manglende relationer.

→ Tendens til uvirkelighedsfølelse og suggestibilitet (autohypnose).

[WHO 1994/2018: F44.0-F44.1, s. 113; APA 2013: Sec. 2, 300.12, pp. 298-299]

(3) Ved øvrige dissociative tilstande menes her en række sjældnere forstyrrelser:

(3a) Dissociativ bevægelsesforstyrrelse er præget af:

→ Tab af evnen til at bevæge sig normalt.

→ Kan tage form af ataksi, apraksi, akinesi, dyskinesi, parese, paralyse, dysartri eller afoni.

(3b) Dissociativ krampe er præget af:

→ Epilepsi-lignende kramper.

→ Uden tungebid, faldlæsioner, inkontinens.

→ Bevidstheden bevares under kramperne.

(3c) Dissociativ sanseforstyrrelse er præget af:

→ Tab af følelse i huden.

→ Tab af syn eller hørelse.

→ Ingen anatomisk underbygning af lidelsen.

(3d) Dissociativ stupor er præget af:

→ Svækkelse eller fravær af bevægelser og reaktioner.

→ Ingen somatisk årsag.

(3e) Dissociativ trance- eller besættelsestilstand er præget af:

→ Tilstande med svækket identitet og bevidsthedsændring.

→ Er ikke religiøs eller kulturelt sanktioneret.

[WHO (1994/2018): F44.2-6, s. 113-115]

Problemerne opstår ofte som alvorlig dissociativ reaktion på alvorlig psykisk sygdom, akut belastning eller traumatisk påvirkning. Når vi dissocierer, betyder det, at det er det parasympatiske nervesystem, som tager over. Det er den samme del af nervesystemet, som fx får os til at "fastfryse" i bestemte situationer.

Jeg har også blogposts om dissociativ identitetsforstyrrelse og om depersonalisations-derealisations-syndrom.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Dissociativ identitetsforstyrrelse: Når personligheden spaltes

Dissociativ identitetsforstyrrelse

(Når personligheden spaltes)

Et menneske med to syntetiske hoveder, repræsenterende at personen lider af dissociativ identitetsforstyrrelse.

Ved dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) forstås en ekstrem lidelse, præget af:

→ Multiple personligheder i samme menneske.

→ To eller flere distinkte personlighedstilstande i samme individ.

→ Kun én af personlighederne kan være til stede på samme tid.

→ Hver personlighed har egne minder, præferencer, adfærdsmønstre.

→ Hver personlighed har evne til at kontrollere personens adfærd.

→ Amnesi i forbindelse med vigtige personlige forhold og aktiviteter.

→ Amnesien kan ikke tilskrives almindelig glemsomhed.

→ Markant diskontinuitet i selvfølelsen med ændringer i affekt, adfærd, bevidsthed, kognition etc.

→ Flashbacks fra de øvrige personligheders "ophold".

Tilstanden sammenlignes med en slags "besættelse" i DSM. Det er vigtigt at adskille, om der er en accepteret kulturel eller religiøs indflydelse. Der ses flashback-minder fra de øvrige tilstande.

Lidelsen hænger ofte sammen med interpersonel mishandling i barndommen eller voksenalderen eller pinefulde procedurer.

Problemet hænger sammen med høj suggestibilitet for hypnose. Personer, der lider af dissociativ identitetsforstyrrelse er ofte meget modtagelige for indbildning.

Dynamisk menes at personen ved lidelsen slipper for at møde hele sit jeg, mens "personlighederne" kan udtrykke forskellige sider af personen. [WHO (1994/2018): F44.81, s. 115-116; APA (2013): Sec. 2, 300.14, pp. 292-294; Cullberg (1999): Kap. 11, s. 140]

Tilstanden er populær i bog-, serie- og filmverdenen: i film og serier for eksempel i Sybil (1976), Psycho (1960), Fight Club (1999), Identity (2003) eller Split (2016). Alle kender efterhånden til lidelsen. Det er dog meget sjældent, at man ser den i det virkelige liv.

Mange blander lidelsen sammen med skizofreni eller psykoser, men spaltning af personligheden indgår ikke typisk i symptomerne på skizofreni eller psykose. Spaltningen anses ikke som en normal vrangforestilling eller hallucination, men anses teknisk som et strengt dissociativt træk. Når vi dissocierer, så isolerer vi træk, som ikke må komme i berøring med andre faktorer i personligheden, fordi det fungerer som en trussel.

Læseren skal også passe meget på med at blande det sammen med følelsen af at være todelt. Mange mennesker føler, at de har "to sider". Ofte er dette mere et skel mellem personens primære og sekundære jeg, eller mellem masken og skyggen, målt imod det autentiske selv. Vi har alle til opgave at integrere vores forskellige sider. Det er en normal proces som kaldes psykosyntese. Det er slet ikke det, der menes med DID.

Jeg har oplevet massive ændringer hos klienter, der føler sig todelt, på basis af psykosyntetisk arbejde. Personen kom ind og følte sig som to radikalt forskellige mennesker, men afsluttede deres forløb som en helhed.

DID er på en måde det omvendte af psykosyntese. Det er en radikal spaltning af sider, der ikke kan integreres. Personligt finder jeg ligheden med trance- og besættelsestilstande markant. Derfor er det nærliggende, hævder jeg, at anse DID som en fejlproces, hvor personen ubevidst eller bevidst "vælger" at spalte sig i to eller flere personligheder. Men i realiteten er det samme personlighed, der blot viser sig fra forskellige sider.

Det kan betyde, at den seksuelt hæmmede person nu kan udtrykke sig seksuelt, men uden at være nødt til at erkende sig selv som et seksuelt væsen. Det er "den anden" personlighed, der er det. Personen kan nu udtrykke sin aggression, men uden at indse, at personen faktisk har en aggressiv side. Det er "den anden", der er det. Ubevidst holdes angsten forbundet med drifterne bundet i spaltningen.

Teoretisk set burde det være muligt at ophæve behovet for spaltning igennem nænsom psykosyntese og modifikation af personens jegideal. Men jeg har aldrig prøvet det i praksis.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Dyssocial personlighedsstruktur (psykopati): Når vores empati svigter

Dyssocial personlighedsstruktur / Psykopati

(Når vores empati svigter)

En kvinde ser kold ud i et blåt værelse, indikerende at hun måske er dyssocial eller psykopat.

Symptomer på dyssocial personlighedsstruktur / psykopati

Ved dyssocial personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse hos en person over 18 år, præget af asociale og psykopatiske træk:

  • Udpræget egoisme og selvcentrering.
  • Grov ligegyldighed over for andres følelser.
  • Overtrædelse af andre menneskers rettigheder.
  • Emotionel afstumpethed og manglende empati.
  • Indifferens over for andres velbefindende.
  • Manglende ansvarsfølelse og sans for forpligtelser.
  • Manglende respekt for sociale normer.
  • Tendens til at nedgøre andre, når de ikke beundrer personen.
  • Optagethed af egne behov, ønsker og velbefindende uden omtanke for andre.
  • Ligegyldighed over for konsekvenser og om ens handlinger skader andre.
  • Hensynsløshed i bestræbelsen på at opnå egne mål.
  • Tendens til at bortforklare og projicere.
  • Overdreven autonomi og oplevelse af handlefrihed.
  • Oplevelse af at have særrettigheder.
  • Manglende evne til at føle skyld eller anger.
  • Overfladisk charme og selvsikkerhed.
  • Arrogance, oppustethed og kæphøj adfærd.
  • Bedragerisk adfærd og griskhed.
  • Stridslyst og konfliktsøgende adfærd.
  • Manglende sikkerhedshensyn.
  • Manglende fremtidsrettet planlægning.
  • Kynisk indstilling, foragt for andres følelser.
  • Griskhed og grådighed.
  • Tendens til voldelig optræden.
  • Lav respons på straf eller negative konsekvenser.
  • Besvær med at opretholde relationer.
  • Tendens til at ende i slagsmål.
  • Eventuel ondskabsfuldhed og sadisme, glæde ved at skade andre.

Der ses tit tidligere adfærdsforstyrrelser, en forhistorie af misbrug, forsømmelse eller uregelmæssigheder i barndommen (jf. omsorgssvigt) eller eventuel hjerneskade. Personerne med forstyrrelsen er præget af jegsvaghed (primitivt forsvar, lav aggressionstærskel, men intakt realitetsopfattelse), defekt samvittighedsudvikling og svigtende indlevelsesevne (jf. manglende empati). [WHO (1994/2018): F60.0, s. 138; APA (2013): Sec. 2, 301.7, pp. 659-661; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159; Cullberg (1999): Kap. 24, s. 228-232] 

Nogle dyssociale er "kolde" og viser aldrig følelser, mens andre har problemer med eventuelle vredesudbrud. Psykopater har ofte svært ved mentalisering (at sætte sig i andres sted), mens andre faktisk lider af "kold mentalisering" og kan forstå andre, uden at kunne påskønne det.

Bemærk, at en komplet manglende evne til at føle skyld er en ret overbevisende markør for en personlighed, som enten er dyssocial eller narcissistisk. Men man skal passe på med at blande det sammen med socialt akavet adfærd, der blot er atypisk. Nogle mennesker har en atypisk fungerende skyldfølelse, fordi de ikke forstår sociale konventioner (læs eventuelt mere om neurodivergens eller autisme).

Den dyssociale i ICD-11

Denne psykopatologi indfanges i ICD-11 især af de to såkaldte "trækdomæner", som kaldes dyssocialitet og disinhibition (og delvist af et tredje domæne, som kaldes negativ affektivitet).

Hvis personligheden er sund, så er mild dyssocialitet årsag til selvsikkerhed, mod og beslutsomhed, mens personen stadig kan sætte sig i andres sted uden at såre eller støde andre. Her stræber personen efter samarbejde og det fælles bedste. Hvis personligheden ikke er sund, så vil trækdomænet kobles på som beskrivende faktor, der udspecificerer de mulige problematikker.

Sværhedsgraden bestemmes af graden af empati, egoisme, fjendtlighed, beregning, voldelighed, hensynsløshed etc. [Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109]

Øvrige betragtninger

Man skal altid huske, at det skal være gennemgående og meget udpræget, før man kan tale om en forstyrret personlighed. (Man bør ikke slynge rundt med begreber som "psykopat" og "narcissist".)

Mange dyssociale mennesker har svært ved enten at mærke eller sætte ord på deres følelser og lider dermed af alexitymi. Der er enorm forskel på en dyssocial person, der sårer andre på basis af manglende emotionel forståelse, og dem, som faktisk gør det på basis af sadistiske træk. Den sidstnævnte er nemlig i stand til at mentalisere og sætte sig i andres sted, men nyder at skade dem. Denne sidste type dyssocialitet er uden tvivl den farligste, men også den mest sjældne.

Hos børn og unge skal man gerne tænke i adfærdsforstyrrelser istedet for dyssocialitet. Mange unge er præget af anomi, som kan resultere i en adfærd, der ligner dyssocialitet uden at være det. Fællestrækket for anomiske mennesker og dyssociale mennesker er, at de ofte ikke har haft nødvendig vejledning i deres opvækst. Mange har været udsat for omsorgssvigt.

Terapi med dyssociale mennesker

Terapi med dyssociale kræver en særlig bevidsthed om, hvordan dyssociale personer kan påvirke deres omgivelser. Især er de præget af forsvarsmekanismerne splitting og projektiv identifikation, og de er ofte mestre i at kommunikere i dobbeltbindinger. Behandleren skal vide præcis, hvordan man standser og processerer disse skadelige indspark uden at reagere på dem. Dyssociale mennesker kommer ofte i terapi, fordi deres partner eller familie insisterer. De er derfor ofte ikke helt i stand til at indgå i en stærk arbejdsalliance. Dog har jeg set undtagelser.

Behandling af dyssocialitet

Jeg behandler typisk ikke den værre halvdel af spektrummet, idet psykoterapi typisk ikke kan påvirke personen, der slet ikke kan føle skyld. Nogle dyssociale er dog egnet til terapi. I disse tilfælde kræver det, at personen selv har et ønske om at kunne fungere bedre i samfundet. Terapien vil ofte indebære bl.a. oplåsning af følelser, træning i verbalisering, mentaliseringstræning og psykoedukation samt udvikling af konkrete kommunikative og adfærdsmæssige strategier.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Dysthymi: Når depressionen er kronisk, men mildere

Dysthymi

(Når depressionen er kronisk, men mildere)

En mand sidder i en sofa og ser inaktiv, passiv, trist og nedtrykt ud, indikerende at han har en depression, i dette tilfælde en langstrakt, men mildere variant.

Ved dysthymi forstås en affektiv forstyrrelse, præget af:

→ Kronisk depression af mindst to års varighed.

→ Tilstanden er enten vedvarende eller hyppigt tilbagevendende.

→ Tilstanden er for mild til at opfylde kriterier for bl.a. periodisk depression.

Symptomer på dysthymi inkluderer:

→ Depressiv forstemning med nedsat aktivitet eller energi.

→ Søvnbesvær eller hypersomni (oversovning).

→ Nedsat selvtillid og utilstrækkelighedsfølelse.

→ Koncentrationsbesvær.

→ Lethed til tårer.

→ Interessesvækkelse.

→ Glædesløshed.

→ Nedsat sexlyst.

→ Håbløshedsfølelse og uoverkommelighedsfølelse.

→ Pessimisme og rugen over fortiden.

→ Indadvendthed og fåmælthed.

→ Dårlig appetit eller overspisning.

→ Træthedstendens.

→ Ubeslutsomhed.

Der skelnes mellem, om tilstanden starter i ungdommen eller i voksenalderen. Den ses nogle gange sammenflettet med depressiv personlighedsstruktur. Der skelnes mellem, om der er ængstelige eller melankolske træk, eller i alvorligere tilfælde atypiske eller humør-inkongruente træk. [WHO (1994/2018): F34.1, s. 94-95; APA (2013): Sec. 2, 300.4, pp. 168-169]

Dysthymi er en form for depression og kan nemt blandes sammen med bipolaritet, neurasteni og cyklothymi. Der ses ofte lavt selvværd hos personen. Der er risiko for ensomhed, hvis personen trækker sig meget tilbage under de depressive perioder.

Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad"), og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere.

Behandling af dysthymi

I mange tilfælde er psykoterapi en glimrende behandling. Det gælder især, når tilstanden er reaktiv. I så fald anbefales det, at terapeuten både kan arbejde med teknikker på overfladen såvel som dybt og eksistentielt. I visse tilfælde af dysthymi er der brug for medicinering. Der kan være tale om en kemisk ubalance.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.


Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Velkommen: En intro til besøgende

Velkommen til bloggen (En introduktion til besøgende) Hjerteligt velkommen til bloggen, der er tilknyttet Dialogos Psykoterapi v/Christopher...