Personlighedsforstyrrelse: Når vores personlighed mangler fleksibilitet

Personlighedsforstyrrelse

(Når vores personlighed mangler fleksibilitet)

Ved begrebet personlighedsforstyrrelse forstås en gruppe problemer, præget af:

→ Ekstreme eller betydelige afvigelser i personligheden (målt mod "gennemsnittet").

→ En personlighed præget af manglende fleksibilitet og tilpasningsdygtighed.

→ Manglende evne til at reagere hensigtsmæssigt i tilpasning til omverden og forandring.

→ Tilstanden er vedvarende med et tilhørende problematisk adfærdsmønster.

→ Omfatter en atypisk måde at tænke, føle, opfatte og forholde sig til andre på.

→ Forstyrrelsen udtrykker en karakteristisk livsstil og holdning til sig selv og til andre.

→ Mønstrene i tilstanden og adfærden er stabile og påvirker funktionalitet på negativ vis.

→ Sværhedsgraden vurderes ud fra selvforhold og interpersonelle forhold.

→ Sværhedsgraden vurderes også ud fra kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige udtryk.

→ Sværhedsgraden vurderes også ud fra funktionsnedsættelse og lidelsesniveau.

(WHO (1994/2018): F60-69, s. 135; APA (2013): Sec. 2, pp. 645-647; Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 53-54; Kap. 3, s. 84-85)

Personlighed besvarer spørgsmålene om, "hvem man er" og "hvordan man vil dele livet med andre". (Bach/Simonsen (2023): Kap. 2, s. 24-25; Kap. 3, s. 53)

Der er i ICD-11 følgende kriterier for personlighedsforstyrrelse som diagnose:

(1) Forstyrrelsen skal være vedvarende og præge aspekter af selvet (identitet, selvværd, forståelse af egne ressourcer og målrettethed) og/eller interpersonel dysfunktion (evne til at udvikle og fastholde nære og gensidigt tilfredsstillende relationer, forstå andres perspektiver og håndtere konflikter).

(2) Forstyrrelsen skal have varet ved over en længere periode (f.eks. to år).

(3) Forstyrrelsen viser sig i mønstre af tanker, følelser og adfærd, der er maladaptive (fx ufleksible eller dårligt regulerede).

(4) Forstyrrelsen viser sig på tværs af personlige og sociale situationer.

(5) Symptomerne kan ikke forklares på anden vis.

(6) Forstyrrelsen skaber lidelse eller funktionel nedsættelse.

(7) Forstyrrelsen må ikke kunne forklares af alder, sociale eller kulturelle faktorer. (Bach/Simonsen (2023): Kap. 2, s. 26-27; kf. APA (2013): Sec. 2, pp. 645-647)

Her på bloggen kan du læse mere om følgende personlighedsforstyrrelser og karakterproblemer:

De neurotisk strukturerede personlighedsstrukturer (klynge A):

→ Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur

→ Tvangspræget personlighedsstruktur

→ Passiv-aggressiv personlighedsstruktur

→ Dependent personlighedsstruktur

→ Masochistisk karakter

→ Histrionisk personlighedsstruktur (omstridt placering)

De borderline-organiserede strukturer (klynge B):

→ Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (inkl. borderline)

→ Narcissistisk personlighedsstruktur

→ Dyssocial personlighedsstruktur

De såkaldte (præ)psykotiske strukturer (klynge C):

→ Skizoid personlighedsstruktur (omstridt placering)

→ Paranoid personlighedsstruktur

→ Skizotypisk sindslidelse (medregnes kun i USA)

Personlighedsstruktur hænger blandt andet sammen med selvværd og med evnen til affektregulering (evnen til at styre og udtrykke vores følelser), frustrationstolerance (evnen til at tåle stress) og mentalisering (evne til at forstå andre mennesker).

De neurotiske strukturer (klynge A) er normalt præget af hæmning og ængstelighed. De borderline-organiserede strukturer (klynge B) er præget af impulskontrolproblemer, manipulative tendenser og en atypisk fungerende samvittighed. Eventuelt ses mikropsykotiske træk. De præpsykotiske strukturer (klynge C) er normalt præget af excentricitet og tilbagetrækning såvel som en svigtende virkelighedsopfattelse og risiko for psykose. (Hougaard (1998): Kap. 1, s. 52-54; Cullberg (1999): Kap. 2, s. 35)

Inddelingen i klynger eller grupper foregår efter en række strukturelle kendetegn, som kommer fra psykodynamikken.

Jeg har valgt at inkludere den masochistiske karakter som en personlighedsstruktur, selvom det er "kontroversielt". Den figurerer normalt ikke blandt personlighedsforstyrrelser. Der er dog gode argumenter for at inkludere den her. Hvis den skulle inkluderes, ville den uden tvivl høre til klynge A.

Skizotypisk sindslidelse anses nogle gange som en personlighedsforstyrrelse i klynge C, men ikke i det europæiske system.

Placeringen af histrionisk personlighedsstruktur varierer nogle gange. Nogle placerer den i klynge A (som jeg selv gør), mens andre placerer den i klynge B (jf. PDM-2). Den kan overlappe, og histrioniske mennesker kan blive infantile og overlappe med både den emotionelt ustabile og narcissisme. Derfor er det nogle gange korrekt at gruppere den i klynge B. Men begrebet "histrionisk" er en moderne betegnelse for det samme som "hysterisk", som er neurotisk.

Slutteligt er det omstridt om den skizoide personlighedsstruktur hører til under de psykotiske (klynge C) eller under borderline-organisation (klynge B).

For at kalde noget for "personlighedsstruktur" eller "-forstyrrelse" kræver det et gennemgående mønster af adfærd. Det er for eksempel ikke nok at være selvglad en gang imellem for at være narcissist.

Der er iøvrigt ved at ske store ændringer i synet på personlighedsforstyrrelser. I ICD-10, DSM-5 og PDM-2 ses personlighedsforstyrrelser som relativt afgrænsede størrelser, hvor undersøgelsen motiveres af en mere specifik mistanke om bestemte problematikker. I ICD-11 er personlighedsforstyrrelse en overordnet betegnelse, og den specifikke afgrænsning (trækdomænet) specificeres efter undersøgelsen, selvom den førhen var det mest prominente aspekt. (Der er kæmpe problemer med begge tilgange, men også enorme styrker.)

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Hougaard, Esben et al (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
• Lingiardi, Vittorio / McWilliams, Nancy: Psychodynamic Diagnostic Manual - Second Edition (PDM-2). New York / London: The Guilford Press, 2017. ISBN: 978-14-625-3055-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.