Skizofreni
Ved skizofreni forstås en gruppe af forstyrrelser, præget af:
→ Fundamentale og karakteristiske forstyrrelser af tænkning, perception, affekt og kognition.
→ Symptomerne inkluderer førsterangssymptomer (positivt foreliggende).
→ Symptomerne inkluderer negative symptomer (præget af fravær).
Psykotiske symptomer / vrangforestillinger:
→ Vrangforestillinger: Fikserede overbevisninger, der ikke kan ændres ved modbevis.
→ Selvhenføren: At betemte gestusser, kommentarer etc. er rettet mod personen selv.
→ Forfølgelse: At man vil blive skadet eller chikaneret af et individ eller gruppe.
→ Grandiositet: At man har fantastiske evner, berømmelse, rigdom etc.
→ Erotomani: At en anden eller flere andre er forelsket i personen.
→ Somatiske: At der er noget galt med helbred eller organfunktion.
→ Paranoia: At nogen er ude efter personen (relateret til de øvrige forestillinger).
Psykotiske symptomer / "bizarre" vrangforestillinger (tankeforstyrrelser):
→ Manglende kontrol: At man ikke kan kontrollere sit sind eller sin krop.
→ Tankefradrag: At tanker fjernes af udefrakommende kræfter.
→ Tankepåførsel: At tanker bliver påført udefra.
→ Øvrige: Tankehørlighed, tankeudspredelse, influensoplevelser, kontroloplevelser.
Psykotiske førsterangssymptomer / hallucinationer:
→ Livlige og sanseagtige oplevelser, som forekommer uden ekstern stimulus.
→ Oplevelserne er ikke underlagt viljekontrol, opleves ikke som egne tanker, sker i vågen tilstand.
→ Auditive hallucinationer: Hørehallucinationer, tit stemmer som kommenterer.
→ Visuelle hallucinationer: Synshallucinationer.
→ Taktile hallucinationer: Berøringshallucinationer.
→ Gustatoriske hallucinationer: Smagshallucinationer.
→ Olfaktoriske hallucinationer: Dufthallucinationer.
Førsterangssymptomer / desorganiseret tale:
→ Bratte emneskift.
→ Tab af tanketråde og tab af "sporet" i samtalen.
→ Løse associationer, som er svære at følge.
→ Inkohærens og manglende sammenhæng i talen.
→ Tendens til at svare på en måde, som ikke helt er relateret til spørgsmålet.
→ I værste fald er personen uforståelig.
Førsterangssymptomer / desorganiseret og katantonisk adfærd:
→ Mangel på reaktivitet på omgivelser.
→ Mutisme: Mangel på verbal respons.
→ Stupor: Mangel på motorisk respons.
→ Negativisme: Modstand mod at tage imod instrukser.
→ Rigid, upassende eller bizar kropsholdning.
→ Formålsløs, overdrevet eller tom motorisk aktivitet.
→ Gentagne bevægelser, ekkolyde.
→ Stirren eller grimasser.
Negative symptomer / andenrangssymptomer:
→ Affektaffladning og reduceret emotionelt udtryk.
→ Avolition: Manglende initiativ, manglende motivation og passivitet.
→ Alogia: Reduceret tale.
→ Anhedoni: Ulystbetoning og reduceret evne til at føle glæde.
→ Asocialitet: Mangel på interesse i sociale interaktioner, isolation, tilbagetrækning.
→ Træghed og sløvhed.
→ Sprogfattigdom.
→ Manglende fremdrift.
→ Indsynken i sig selv.
Vrangforestillinger og hallucinationer er psykotiske symptomer. Ved psykoser ses det, at realitetsprøven ikke kan bestås, og at personen ikke kan skelne mellem, hvad der kommer fra personen selv, eller fra omverdenen. Grænsen er nedbrudt.
I skizofrene perioder ses tit klar bevidsthed og normalt bevaret intellektuel kapacitet. Der må for diagnosens vedkommende ikke være depressive eller maniske symptomer, som kom forud for de skizofrene symptomer.
Bemærk, at der findes adskillige varianter af skizofreni: hebefren skizofreni (i adolescens eller tidlig voksenalder, præget af fragmentariske positive symptomer, men mest negative), simpel skizofreni (snigende med negative symptomer) og residualtilstand (mest negative symptomer). [WHO (1994/2018): F20, s. 65-67; APA (2013): Sec. 2, 295.90, pp. 99-100, 87-88]
De fleste henregner skizofreni til genetik eller tidligere belastninger og ødelæggende oplevelser hos barnet (fra tidlig barndom). Især adskillelse fra omsorgspersoner og tidligt tab anses som mulige faktorer. Læs eventuelt mere om omsorgssvigt eller utryg tilknytning.
En populær systemisk forklaring på skizofreni (og skizofrene lidelser i bredere forstand) indebærer, at barnet er blevet udsat for forvirrende double-bind-kommunikation, hvor omsorgspersoners kommunikation er negativ og tvetydig: der har forekommet negative påbud, som modsiges på et abstrakt plan, og barnet har hverken kunnet slippe væk eller italesætte problemet. [Dallos & Draper (2007): Kap. 1, s. 54-56]
Psykotiske symptomer optræder ikke kun hos mennesker, der lider af skizofreni. Mikropsykotiske træk optræder blandt andet hos mennesker, der lider af svær depression, og i begge ender af ekstremerne hos mennesker, der lider af bipolaritet. I disse tilfælde er der ofte tale om skizo-affektiv forstyrrelse.
Dertil ses psykotiske træk også hos mennesker, der har borderline-organiseret personlighedsstruktur (det som også kaldes klynge B), hvilket inkluderer personer, der lider af emotionelt ustabil personlighedsstruktur, narcissistisk personlighedsstruktur eller dyssocial personlighedsstruktur. Derudover ses problemet også hos mennesker med skizoid personlighedsstruktur. I den slemmere ende af histrionisk personlighedsstruktur kan man også se eksempler. Man ser også tit mikropsykotiske træk hos mennesker, der lider af skizotypi, og især hos mennesker, der lider af paranoid personlighedsstruktur.
Når folk er underlagt akut stress, for eksempel er i gang med en voldsom tilpasningsreaktion, kan der meget sjældent ses psykotiske episoder. Desuden ses psykotiske symptomer hos mennesker, der har været udsat for nylig dyb traumatisering (og eventuelt lider af PTSD).
Ekstremt tit ser man hos stærkt pressede mennesker obsessiv-kompulsive træk, som binder angsten og værner mod psykotiske sammenbrud. Dette er grunden til, at OCD aldrig skal behandles, før man har vurderet personlighedsstyrken hos personen og udelukket alle lidelser, der kan resultere i psykotiske træk.
Man ser ofte dissociative symptomer hos skizofrene mennesker, for eksempel dissociativ amnesi eller fugue. Dertil ses meget ofte depersonalisations-derealisations-syndrom. Mange blander skizofreni sammen med dissociativ identitetsforstyrrelse, og her skal det altså siges, at skizofreni yderst sjældent indebærer personlighedsspaltning, men tværtimod består af ovennævnte virkelighedsforvrængning. Der kan ske overlap, men de er sjældne.
Der kan ses eksempler på skizofrene mennesker med affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance.
Et nærmere blik på skizofreni
Når vi har at gøre med skizofreni i familien er der mange der bliver "bange". Det er fuldt forståeligt. Især psykotiske symptomer såsom vrangforestillinger eller hallucinationer kan virke enormt uhyggelige. Dog er det vigtigt at konstatere at selv de mest bizarre oplevelser ofte har en ganske logisk forklaring og at tilstanden ikke behøver at være permanent.
Det uhyggelige ved psykotiske symptomer er faktisk ikke selve symptomerne. Dem kan vi alle udvikle, hvis vores psykiske forsvar sænkes nok. Derfor skal man ikke fortvivle og falde ned i håbløsheden. Det er muligt at opbygge et stærkere forsvar med tiden. Hvis noget kan nedbrydes, kan det også opbygges. Læs eventuelt mere om psykoser her på bloggen. I den blogpost går jeg en smule mere i dybden med "logikken" i det tilsyneladende ulogiske ved symptomer, der kan præge mennesker med skizofreni.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- Dallos, Rudi / Draper, Ros: Familieterapi: Systemisk teori og praksis ("An Introduction to Family Therapy"). Oversat af Mikal Arboe og Tom Havemann. København: Hans Reitzels Forlag, 2007. ISBN: 978-87-412-2496-1. [350 sider]
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
