Anoreksi: Når vi vægrer os mod at spise

Anoreksi

(Når vi vægrer os mod at spise)

Ved anoreksi forstås en spiseforstyrrelse, præget af:

→ Nervøs spisevægring og ubehag ved udsigt til spisning.

→ Tilsiget vægttab, som fremkaldes og vedligeholdes af personen selv.

→ Forvrænget legemsopfattelse (jf. kropsdysmorfi).

→ Vedholdende frygt for fedme og overvægt (obesofobi).

→ Tilstræbelse af lav idealvægt.

→ Underernæring af forskellig sværhedsgrad.

→ Undgåelse af fedende føde.

→ Følelse af at være for tyk.

→ Indskrænket diæt.

→ Overdrevet fysisk aktivitet.

→ Eventuel brug af afmagrings- og afføringsmidler eller diuretika.

→ Svækket sexdrift (jf. hyposeksualitet).

→ Depressionssymptomer (f.eks. nedtrykthed, tilbagetrækning, irritabilitet, søvnløshed).

→ Eventuelt manglende evne til at erkende alvoren af egen lave legemsvægt.

→ Eventuelle endokrine og metabolske forandringer.

(Opkast er også et muligt symptom i ICD-10, selvom det oftere karakteriserer bulimi.)

Derudover opleves tit obsessiv-kompusive træk, samlermani (for eksempel opskrifter), socialfobiske træk (deriblandt bekymring om at spise offentligt), overkontrol og misbrug. [WHO (1994/2018): F50.0, s. 125; APA (2013): Sec. 2, 307.59?, pp. 338-341]

Anoreksi blandes ofte sammen med bulimi. Forskellen er at anorektikeren ikke har spiseanfald. Der ses også overkontrolleret spisning hos mennesker uden anoreksi.

Man ser ofte et højt niveau af angst hos folk med anoreksi. Dertil kan der også meget tit forekomme depression (som nævnt ovenfor). Lidelsen hænger ofte sammen med lavt selvværd, søvnproblemer, stress og myldertanker. Nogle gange ses anoreksi som en reaktion på en ændring i tilværelsen og bliver dermed ofte til et delsymptom ved en tilpasningsreaktion.

Behandling af anoreksi

Anoreksi eller spisevægring generelt kan behandles ved brug af psykoterapi. Tit fokuserer behandleren ikke direkte på spisningen, men på behovet for kontrol og på det indre kaos og selvbillede, som er årsag til behovet for at styre spisningen. Ofte indebærer det et målrettet arbejde med selvværd, angstregulering og fokus på relationer. Hvis spisevægringen dog er livstruende, er det bedst at komme i en kommunal eller psykiatrisk behandling, som kan tilbyde døgnstøtte.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Bulimi: Når vi overspiser og udrenser

Bulimi

(Når vi overspiser og udrenser)

Ved bulimi forstås en spiseforstyrrelse, præget af:

→ Tilbagevendende nervøse spiseanfald.

→ Problemer med at styre spisning.

→ Tendens til at indtage store mængder mad over en kort periode.

→ Umådelig periodisk spisetrang.

→ Overdreven optagethed af vægtkontrol.

→ Optagethed af udseende og vægt.

→ Forstyrret legemsopfattelse (jf. kropsdysmorfi).

→ Frygt for at blive overvægte (obesofobi).

→ Forsøg på at modvirke eller kompensere for vægtøgning ved opkastning.

→ Brug af laxation (brug af afføringsmidler).

→ Fasten, brug af afmagringspiller eller overdrevet motion.

→ Brug af diuretika eller thyreoidin.

→ Eventuelle elektrolytforstyrrelser og fysiske problemer (interne sår, menstruationsproblemer.

Personen befinder sig tit indenfor normalvægten. [WHO (1994/2018): F50.2, s. 126; APA (2013): Sec. 2, 307.51, pp. 345-347]

Mange blander bulimi sammen med anoreksi. Den primære forskel er, at anorektikeren ikke har spiseanfald. Der forekommer normalt altid en form for angst hos bulimikere. Bulimi ses tit slået sammen med BED, som også er karakteriseret ved spiseanfald, men uden eventuel kalorieudrensning.

Behandling af bulimi

Mange tilfælde af bulimi kan behandles ved brug af psykoterapi. Spiseforstyrrelser er ligeså interessante som de er ubehagelige. Der er altid flere indre paradokser, når man har at gøre med bulimi. Og der er altid underliggende problemer, der faktisk er årsag til problemet, men som sjældent handler direkte om spisning. En dygtig terapeut kan skabe gode resultater igennem samtaleterapi og målrettet behandling.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Forstyrret spisning: Når vores spisning bliver uhensigtsmæssig

Forstyrret spisning

(Når vores spisning bliver uhensigtsmæssig)

Ved forstyrret spisning forstås et problem, præget af:

→ Et mønster af spisning og næringsindtag, der påvirker helbredet negativt.

→ Strenge madregler eller -ritualer.

→ Undgåelse af madgrupper eller fødevarer med bestemt indhold, teksturer eller farver.

→ Kompensatorisk adfærd, der skal modgå indtaget næring.

→ At bruge teknikker for at snyde systemet til oplevelse af mæthed (f.eks. langsom spisning).

→ Følelsen af skyld, væmmelse eller angst før eller efter spisning.

→ Bevidst udeladelse af måltider og tendens til at springe dem over.

→ Tendens til kun at ville indtage "udrensende" næring.

→ Brug af afføringsmidler, vanddrivende eller selvinduceret opkastning.

→ Obsessiv tendens til at holde regnskab med mad eller kalorier.

→ Tendens til at veje sig eller tage sine mål ofte.

→ Uhensigtsmæssig fasten eller spiseanfald.

→ Brug af stereoider, kreatin eller afmagringspiller.

→ Tendens til at følge uhensigtsmæssige kostdiller, der skader helbredet.

Vigtig sidebemærkning:

→ Mønsteret lever ikke op til kriterier for spiseforstyrrelser.

Psykologiske følgevirkninger:

→ Negativt kropsbillede (jf. kropsdysmorfi).

→ Lavt selvværd og mindreværdsfølelser.

→ Tendens til depressivitet og angst.

→ Lav frustrationstolerance og affektiv dysregulering.

→ Søvnproblemer.

→ Tankemylder og indre uro.

Mulige fysiske ledsageproblemer:

→ Muskelkramper.

→ Underernæring.

→ Stofskifteproblemer.

→ Mave- og tarmproblemer.

→ Knogleskørhed.

Forstyrret spisning kan anses som et spektrum mellem normal spisning og spiseforstyrrelser. Problemet ligner spisesforstyrrelser, men har en lavere alvorsgrad. Lidelsen kan indebære restriktiv, kompulsiv, uregelmæssig eller ufleksibel spisning.

At forpligte sig på at leve med usunde, selvpålagte diæter er en almindelig form for forstyrret spisning. Ikke alle diæter er usunde, men mange af dem er.

Når madindtaget begrænses på uhensigtsmæssig vis, vil kroppen typisk reagere med at nedsætte stofskitet, således energien bevares mest muligt. Appetitten vil forøges og lysten til maden vil stige. Her bliver personen ofte irritabel og træt. 

Der er stærkt forhøjet risiko for udvikling af egentlig spiseforstyrrelse, for eksempel anoreksi eller bulimi. Disse kan blive langt mere skadelige og eventuelt livstruende. [Kilde: Nedc, Healthline]

Personen kan eventuelt være præget af identitetsforvirring eller øvrige eksistentielle problemer. Det er også en mulighed, at personen er præget af neurodivergens, for eksempel Aspergers syndrom eller andre forstyrrelse på autisme-spektrummet.

Behandling af forstyrret spisning

Jeg anser forstyrret spisning som en adfærdsmæssig modifikation af et forstyrret selvbillede, der ofte hænger sammen med personens relationer, omgivelser og øvrige levevis. Forstyrret spisning er velegnet at behandle med ren psykoterapi. Det er muligt at oprette et sundere forhold til kroppen, mad og til sig selv som helhed.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Spiseforstyrrelser: Når problemer påvirker spisningen

Spiseforstyrrelse

(Når problemer påvirker spisningen)

Ved spiseforstyrrelse forstås en alvorlig forstyrrelse, præget af:

→ Store problemer med forholdet til mad, spisning, vægt og form.

→ En gennemgående forstyrret spiserelateret adfærd.

→ Over- eller underkontrol af spisning.

→ Markant nedsat næringsindtag i kroppen.

→ Risiko for beskadigelse af hjerte, fordøjelse, organer, knogler og tænder.

→ Forstyrrelsen påvirker følelseslivet og evnen til at fungere indenfor andre livsområder.

Spiseforstyrrelser er en seriøs helbredstilstand, som påvirker både det fysiske og mentale helbred. Hvis spiseforstyrrelser ikke behandles effektivt, kan de blive langvarige problemer, potentielt dødelige i sidste ende.

Begrebet spiseforstyrrelse er en overkategori og ikke en regulær diagnostisk kategori.

De mest almindelige spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og BED. De kan føre til andre sygdomme og er forbundet med depression, angst, selvskade og eventuelle selvmordstanker. [Kilde: Mayoclinic]

Man ser også forstyrret spisning, som ikke er en spiseforstyrrelse, men viser sig som en ubalanceret spisning med enten alt for lidt mad, alt for meget mad, alt for usund mad, for meget sukker, for mange overvejelser om mad etc. Disse er meget udbredte og er ikke et tegn på alvorlige problemer, men dog ses at være copingmekanismer, som reagerer på andre tilstande, blandt andet angst, depression eller stress. Spisningen kan også i sig selv være en afhængighed eller et misbrug.

Som psykoterapeut møder man meget ofte forstyrret spisning, men sjældnere deciderede spiseforstyrrelser. Dog ses begge på psykoterapiklinikker.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.