Aspergers syndrom: Når vi fungerer anderledes end andre

Aspergers syndrom

(Når vi fungerer anderledes end andre)

Ved aspergers syndrom forstås en forstyrrelse på autisme-spektrummet, præget af:

→ Besvær med sociale interaktioner og socialt sprog.

→ Ringe evne til socialt samspil og samtale.

→ Tendens til at tale meget om særlige emner.

→ Besvær med at forstå nonverbal kommunikation.

→ Tendens til at snakke meget om sig selv.

→ Atypisk øjenkontakt (eventuelt skopofobi).

→ Problemer med at få venner og skabe relationer.

→ Begrænsede ansigtsudtryk og følelsesudtryk.

→ Unikke og særprægede mannerismer.

→ Usædvanlig stemmeføring, for eksempel flad, lav, høj, stille.

→ Usædvanlige talemønstre, for eksempel "hakkende".

→ Repetitiv adfærd eller gentagende rutiner.

→ Tendens til at blive oprørt over små rutineændringer.

→ Obsessive og indsnævrede interesser, ofte en eller to forskellige.

→ Sensitivitet for sensoriske stimuli.

→ Klodset, ukoordineret bevægelse, for eksempel håndskrift.

→ Besvær med at styre følelser (jf. affektiv dysregulering).

→ Verbale eller adfærdsmæssige udbrud eller selvskade.

→ Problemer med mentalisering og empati.

→ Stærk følsomhed for lys, lyde og teksturer.

→ Lethed ved at huske information og kendsgerninger.

→ Problemer med koncentration og organisation.

Ofte ses ingen forsinkelser i den overordnede sproglige udvikling, for eksempel grammatik eller ordforråd, men snarere problemer med at bruge sproget i sociale sammenhænge.

Aspergers er en "gammel" diagnose, som ikke rigtig bruges mere. Den kaldes ofte for "højfunktionel autisme" nu. Den hører under autisme-spektrum-forstyrrelse. [Kilder: Nationwidechildrens, Webmd]

Aspergers syndrom er en form for neurodivergens. Den kan i nogle tilfælde forveksles med at være særligt sensitiv.

Fordi lidelsen er præget af social akavethed, kan personer med Aspergers udvikle problemer med ensomhed.

Mange mennesker med Aspergers lever helt "normale" liv. Det er også muligt at lære personer med Aspergers at udvikle sociale evner, evnen til at sætte sig ind i andres mentale tilstande, udvikle højere fleksibilitet og bruge personens specifikke evner til deres fordel. Især kan man lære personen at tænke anderledes og udvikle nye måder at tackle svære situationer på.

Børn med udfordringer, der skyldes Aspergers, kan lære strategier, der vil gøre deres liv nemmere. Og her kan forældrene gøre meget for at indramme det hensigtsmæssigt. Hvis barnet for eksempel har problemer med øjenkontakt, kan man træne øjenkontakt på forskellige måder. Adfærdsterapeutisk kan man lave mild og sjov eksponeringsterapi: for eksempel ved at inspirere barnet til at tegne øjne. Her kan forælderen gøre det til en øvelse, der skaber glæde og interesse. Man kan også fremhæve folks øjenfarve på billeder eller i fjernsynet og lege med at identificere, om de er brune, blå eller grønne. Hvis barnet for eksempel responderer bedre på øjnenes form, vælger man det. Når barnet senere har vænnet sig til øjne som tema, kan man eventuelt give dem til opgave at studere øjenfarver hos klassekammerater eller familiemedlemmer.

Når barnet bliver ældre, kan man mere direkte træne ham eller hende i socialt samspil. Ved minutiøst at forklare sammenhængen mellem adfærd og andres reaktioner kan man komme meget langt. "Når du afbryder eller ikke svarer, bliver den anden beklemt. Hvis du ikke ved, hvad du skal svare, kan du stille et spørgsmål om det." Med konkrete strategier kan den unge person lære at orientere sig bedre.

I realiteten er alle problemer i den højfunktionelle ende af autisme-spektrummet til at arbejde med. Hvis vi formår, at fremhæve et aspekt, der interesserer personen, er der stor sandsynlighed for bedring.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Neurodivergens: Når hjernen fungerer anderledes

Neurodivergens

(Når hjernen fungerer anderledes)

Ved neurodivergens forstås en problematik, præget af:

→ Atypisk og anderledes hjernefunktionalitet end den statistiske "normal".

→ Udfordringer på bestemte områder, som ikke er typisk i befolkningen.

→ Styrkepunkter og intelligensprofiler, som afviger fra "standarden".

Mulige problemer ved neurodivergens:

→ Autisme-spektrum-forstyrrelse, deriblandt Aspergers.

→ ADD og ADHD.

→ Færdighedsforstyrrelser, f.eks. talblindhed, ordblindhed eller dysgrafi.

→ Tourettes syndrom.

→ Særlig sensitivitet (HPS).

→ Dyspraksi/DCD (forsinkelse af processering og koordinering).

→ Indlæringsproblemer og hukommelsesproblemer.

→ Talefejl, stammen.

→ Forekomst af problemer med angst, socialfobi og f.eks. obsessiv-kompulsive problemer.

→ Socialt ubehag, akavethed eller problemer med kommunikation.

→ Atypisk voldsomme reaktioner på stress.

→ Større tendens til depression.

→ Underliggende lavt selvværd på grund af følelsen af at være anderledes.

→ Tendens til affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance.

→ Tendens til problemer med mentalisering.

Begrebet for mennesker, som ikke er neurodivergente, er "neurotypisk". Begrebet om neurodivergens er ikke et medicinsk begreb eller en diagnostisk kategori, men beskriver et fællestræk ved en lang række problemer (hvoraf en del nævnes her på bloggen).

Normalt ser man også specielle styrker hos mennesker med neurodivergens, hvor der forekommer specielle fortrin, som for eksempel muliggør avanceret spatial intelligens eller matematiske kundskaber. Desuden er det velkendt, at den emotionelle intelligens hos visse neurodivergente ofte er høj, men også kan være lavere end gennemsnittets. [Kilde: Clevelandclinic]

Behandling af neurodivergens

Behandling af neurodivergens via psykoterapi handler ikke om at "fjerne" eller "helbrede" selve den atypiske funktionalitet, men snarere om at få fjernet ledsagesymptomerne og få det bedst mulige ud af situationen: for der er meget, man kan gøre. Man kan udvikle strategier, der afhjælper nogle af problemerne. Jeg bruger for eksempel en bestemt form for reframing, der omdefinerer opgaverne og hjælper til med udviklingen af et filter, der organiserer indtryk og afgrænser målene. Det er utroligt, hvor meget det hjælper. Det er for langt de flestes vedkommende muligt at få et fremragende liv med neurodivergens. For eksempel kan der også gøres noget ved f.eks. hukommelses- og opmærksomhedsproblemer. Der kan også gøres en masse ved følelsesregulering, ved de depressive tendenser og ved det lave selvværd. Det er også muligt at arbejde med social akavethed og problemer med småsnak. Alle disse tiltag kan hjælpe med at skabe den bedst mulige tilværelse med neurodivergens.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Tourettes syndrom: Når vi har vokale eller motoriske "tics"

Tourettes syndrom

(Når vi har vokale eller motoriske "tics")

Ved tourettes syndrom forstås en neurodivergent forstyrrelse, præget af:

→ Ufrivillige lyde eller bevægelser (tics).

Symptomer, der knytter sig til fysiske tics:

→ Blinken, øjenrullen, grimasser.

→ Skuldertrækken, håndvriden.

→ "Kasten" eller rykken med hovede eller lemmer.

→ Springen og hoppen.

→ Tendens til at røre genstande eller mennesker.

Symptomer der knytter sig til vokale tics:

→ Rømmen, stønnen, fløjten, hosten, tungeklik, dyrelyde.

→ Ytring af tilfældige ord og fraser.

→ Gentagelse af lyde, ord eller fraser.

→ Bandeord og voldsomt sprog.

Der er tendens til sameksistens med obsessiv-kompulsiv tilstand, ADHD eller indlæringsbesvær. Tilstanden starter normalt i barndommen, men symptomerne bliver normalt bedre igennem årene og kan forsvinde helt. Ved blivende symptomer kan behandling hjælpe med at håndtere symptomerne.

Tics dukker normalt op ved 2-14-års-alderen, mest normalt når barnet er 6 år gammelt. Tics er ikke generelt skadelige for en persons helbred. Selvom man typisk tænker på obsessivt banderi som en del af tourettes, så er det faktisk kun ca. 10 procent der gør det.

Tics varierer fra dag til dag. Tics forværres især, når personen er påvirket af stress, angst eller træthed. Der kan også ses affektive eller adfærdsmæssige forstyrrelser, for eksempel depression.

Inden personen oplever en tic, føles normalt en stærk trang, som kan sammenlignes med følelsen, vi får lige inden, vi skal nyse. Denne følelse kaldes for præmonitoriske sensationer. Disse oplevelser lindres kun, efter tic'en er blevet udført. Det kan opleves som en brændende fornemmelse i øjnene, hvis man ikke blinker, en tør eller øm hals, hvis man ikke rømmer sig, en kløen, hvis man ikke bevæger lemmerne etc.

Nogle mennesker kan styre deres tics i kort tid i bestemte sociale situationer (symptommaskering). Det kræver koncentration, men kan blive bedre med øvelse. Det er trættende at styre sine tics. Nogle mennesker kompenserer, når de kommer hjem.

Når en person med tics er tæt på en anden person med tics, ser man ofte, at begges tics forværres. Det gælder også, hvis den ene for eksempel har vokale tics og møder en anden person, der stammer.

Typisk er der færre tics, når personen koncentrerer sig om noget, han eller hun finder spændende. [Kilde: NHS]

Tourettes syndrom er en form for neurodivergens. Den kan sameksistere med andre neurodivergente problemstillinger, som antydet ovenfor, for eksempel AD(H)D eller autisme.

I nogle tilfælde dukker tics op i forbindelse med øvrige problemer, deriblandt traumer eller sorg.

Behandling af syndromet foregår normalt indirekte, men kan også inkludere direkte behandling af symptomerne. Psykoterapi er en ekstremt god behandlingsform. Og især integrativ terapi er god, fordi den kan adressere både udspringet og måden, problemet udspiller sig på. Fordi lidelsen er så reaktiv på andre faktorer, er det givende at fjerne det pres, der forværrer problemerne. Det indebærer, at terapeuten hjælper med at finde "nøglerne", der skaber symptomerne. Når disse er fundet og bearbejdet konstruktivt, vil langt de fleste opleve stor effekt. Med tiden kan behandlingen fokusere på direkte symptombehandling. Der er ekstremt god sandsynlighed for helbredelse.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.