Vinterdepression: Når mørket ikke kun er udenfor

Vinterdepression

(Når mørket ikke kun er udenfor)

Ved vinterdepression forstås en årstidspræget affektiv lidelse (SAD), præget af:

→ En sæsonpræget form for depression, som nært følger skift i årstiderne.

→ Depressionen har tendens til at begynde på samme tidspunkt eller i samme periode hvert år.

→ Typisk begyndende symptomer i efteråret og fortsættende ind i vintermånederne.

Depressive symptomer ved vinterdepression:

→ Nedtrykhted, fortvivlelse, glædestab og interessesvækkelse.

→ Nedsat energi, problemer med at komme ud af sengen, tunge lemmer.

→ Irritabilitet og koncentrationsbesvær.

→ Angst, skyld og lavt selvværd.

→ Vægtforøgelse eller sukkertrang.

→ Søvnforstyrrelser og problemer med at komme ud af sengen.

→ Manglende sexlyst.

Det menes omkring 5 % af befolkningen lider af vinterdepression, og cirka 20 % i en mild grad. Vinterdepression rammer hyppigst kvinder. Lidelsen ses mest hos mennesker, der bor på nordlige breddegradder og steder med mange skydannelser.

Årsagerne til vinterdepression forstås ikke til fulde, men det menes at hænge sammen med manglen på sollys. Faktorer kan være: melatonin (hormonet der forårsager træthed) bliver overproduceret, serotonin (hormonet der påvirker bl.a. humør, appetit og søvn) produceres i for lav grad, mangel på vitamin D, det interne ur kommer ud af takt, fordi sollyset mindskes, og der kan være genetiske faktorer såsom forhistorie med depression, cyklothymi, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni etc. i familien.

Behandling kan inkludere alt fra lysterapi til psykoterapi og medicinering.

[Kilde: Mayoclinic, Kilde: NHS.uk, Kilde: Clevelandclinic]

Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad") og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.

Kilderne nævner ikke endnu en mulig årsag til vinterdepression: julen og nytåret. Vinteren rummer to mærkedage, som ofte får folk til at reflektere over deres livstilfredshed på en negativ måde. Folk, der ikke glæder sig til julen, bliver oftere depressive om vinteren. Og de fleste får det bedre, efter nytår er "overstået" - selvom lysniveauet ikke stiger markant. Det betyder, at der er mere på spil end ren reaktion på manglende lys.

Dertil får mørket og det kolde vejr folk til at søge indenfor, hvor man typisk vil være sammen med sine nærmeste foran pejsen. Desuden er der for mange højsæsoner for et hav af julefrokoster. Mange er ensomme, også selvom de har familie og venner. Nogle føler sig udenfor til julefrokosterne, føler sig anderledes. Andre har slet ikke nogen at være sammen med, og derfor er det naturligt at blive deprimeret.

Behandling af vinterdepression

Vinterdepression tolkes mest konstruktivt som en reaktiv eller exogen depression (hvor reaktionen skyldes årstiden, vejrskiftet, sollysniveauet eller højtiden). Nogle ville tolke det som en ren kemisk faktor (dvs. endogen depression), men det anser jeg i mange tilfælde som reduktionistisk og forsimplet. Nøglespørgsmålet er ofte: Handler det kun om niveauet af lys?

Efter min mening er det langt størstedelen af de reaktive depressioner, som behandles bedst ved brug af psykoterapi, men i dette tilfælde ofte i samspil med melatonin og vitamin D, såvel som bedre udnyttelse af sollyset.

Jeg anbefaler normalt ikke, at folk med det samme går til lægen for at få serotoninpiller (SSRI). Vinterdepression minder om fødselsdepression , idet der bestemt er nogle kemiske ændringer, men hvor personen oftest ville få mere ud af at sætte ord på sine oplevelser og få redskaber til at håndtere symptomerne, end de for eksempel kan få ud af ren medicinering. Medicinering roder med den kemiske balance på en måde, der skal tages seriøst. (Dermed ikke sagt, at der ikke findes tilfælde, hvor antidepressiva kan bruges fordelagtigt.)

Jeg har aldrig set et eksempel på vinterdepression, hvor der ikke var forudgående problemer: for eksempel angst, øvrig tendens til depressivitet eller lavt selvværd, relationsproblemer eller øvrige faktorer, der klart påvirkede og forværrede tilstanden. Hermed ikke sagt, at der ikke findes eksempler, der kun skyldes ændringer i lysniveau.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Mentale problemer og symptomer: En komplet indholdsfortegnelse

Mentale problemer og symptomer

(En komplet indholdsfortegnelse)

Denne blog har efterhånden en stor mængde blogindlæg, som handler om psykopatologi, diagnostiske kategorier, symptomer og problemer. I denne oversigt har jeg samlet links til dem alle, i alfabetisk rækkefølge, så der findes en slags "indholdsfortegnelse", som er let tilgængelig og nem at finde rundt i. Jeg har her i maj 2025 tilføjet ultrakorte beskrivelser af de forskellige problemer.

I denne blog er følgende former for psykopatologi og beslægtede symptomer beskrevet:

A

Adfærdsforstyrrelse: Når den unge gør oprør.

Beskrivelse: Rebelsk, hensynsløs og grænseoverskridende adfærd hos børn og unge.

ADHD og ADD: Opmærksomhedsunderskuds-/hyperaktivitets-forstyrrelse

Beskrivelse: Forstyrrelse af især koncentration, hukommelse og motivationssystemet.

Affektiv dysregulering: Når vi ikke kan styre vores følelser effektivt

Beskrivelse: Problemer med at kontrollere følelseslivet, både i opad- og nedadgående retning.

Affektiv sindslidelse: Når vores stemningsleje bestemmer (overkategori)

Beskrivelse: Påvirket stemningsleje eller humør enten i depressiv eller manisk retning.

Afhængighed og misbrug: Når vi ikke kender vores begrænsninger

Beskrivelse: Addiktiv eller overforbrugende adfærd af diverse midler eller substanser.

Agorafobi: Når vi frygter at gå udenfor hjemmet

Beskrivelse: Voldsom frygt for at færdes i verden (især uden hjælp).

Alexitymi: Når vi ikke kan sætte ord på følelser

Beskrivelse: Problemer med at mærke, identificere og beskrive følelser og behov.

Alzheimers sygdom: Når vores hjerne er i forfald

Beskrivelse: Degenerativ form for demens med særlige kendetegn.

Angst: Når halen logrer med vagthunden (overkategori)

Beskrivelse: Stærk nervøsitet, der ofte påvirker krop og sind negativt.

Anomi: Når vi bliver fremmedgjorte fra samfundet

Beskrivelse: Eksistentiel mangeltilstand, hvor vi føler os frakoblet samfundet.

Anoreksi: Når vi vægrer os mod at spise

Beskrivelse: Modvilje mod at spise og uhensigtsmæssig fasten.

Aspergers syndrom: Når vi fungerer anderledes end andre

Beskrivelse: Mildere autisme, der ofte medfører social kluntethed og behov for rutiner.

Atypisk intelligens: Når vores intelligensprofil er anderledes

Beskrivelse: Statistisk unormal fordeling af styrker og kompetencer.

Autisme-spektrum-forstyrrelse: Når hjernen stiller særlige krav

Beskrivelse: Neurodivergent forstyrrelse af forskellig grad, der påvirker mange faktorer.

B

Bipolar affektiv sindslidelse: Når vi pendulerer mellem ekstremer

Beskrivelse: Skift mellem humørtilstande, der enten forekommer stærkt sænket eller hævet.

Bulimi: Når vi overspiser og udrenser

Beskrivelse: Spiseforstyrrelse med eventuelle spiseanfald og selvinduceret udtømning.

C

Cyklothymi: Når humøret svinger for meget

Beskrivelse: Humørsvingninger af markant karakter med hypomane eller subdepressive perioder.

D

Demens: Når hjernen begynder at svigte os

Beskrivelse: Degenerativ lidelse, hvor især hukommelse og problemløsning påvirkes.

Dependent personlighedsstruktur: Når vi bliver afhængige af andre

Beskrivelse: Neurotisk afhængighed af andre mennesker i hverdagen.

Depersonalisations-derealisations-syndrom: Når uvirkeligheden melder sig

Beskrivelse: Uvirkelighedsfølelser, der knytter sig til oplevelsen af selvet eller omverdenen.

Depression: Når tristheden trækker os i kulkælderen

Beskrivelse: Affektiv sindslidelse, præget af især tristhed, nedtrykthed og energitab.

Dissociativ amnesi, fugue etc.: Når vi er "ude af os selv"

Beskrivelse: En række dissociative problemer: især fortrængte episoder med fraspaltning af bevidsthed.

Dissociativ identitetsforstyrrelse: Når personligheden spaltes

Beskrivelse: Multiple og distinkte personligheder i samme person.

Dyssocial personlighedsstruktur [psykopati]: Når vi ikke kan føle empati

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse præget af manglende empati, egoisme, hensynsløshed.

Dysthymi: Når depressionen er kronisk, men mildere

Beskrivelse: Vedvarende og vedholdende, men lidt mildere variant af depression.

Dødsangst: Når vi frygter livets afslutning

Beskrivelse: Overdreven frygt for at dø og tanker om døden.

E

Eksamensangst: Når vi bliver bange for at klare os dårligt

Beskrivelse: Stærk frygt for at gå til mundtlig eller skriftlig eksamen (blive bedømt).

Eksistentielle problemer: Når udfordringerne stikker dybt (overkategori)

Beskrivelse: Uhensigtsmæssig flugt fra universelle menneskelige grundvilkår.

Elektiv mutisme: Når barnet er tavst

Beskrivelse: Valgfri stumhed hos børn, der nægter at tale i bestemte sammenhænge.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur/borderline: Når vores følelsesliv er uden på tøjet

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse præget af pludselige humørskift, rodede relationer etc.

Encoprese: Når barnet "giver slip"

Beskrivelse: Udladning af afføring på upassende tidspunkter (hos børn).

Enkelfobi: Når vi frygter konkrete situationer og objekter

Beskrivelse: Intens frygt i forbindelse med særlige sammenhænge eller begivenheder.

Enoklofobi: Når vi frygter menneskemængder

Beskrivelse: Frygt for at befinde sig i menneskemængder.

Ensomhed: Når isolationsfølelsen trænger sig på

Beskrivelse: Forarmede eller manglende interpersonelle relationer, der udløser nedtrykthed.

Enuresis: Når barnet har "uheld"

Beskrivelse: Vandladning på upassende steder og tidspunkter hos børn.

Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur: Når aggression undertrykkes

Beskrivelse: Aggressionshæmmet overfølsomhed for kritik, nederlag og skuffelse.

F

Fibromyalgi: Når smerterne er kroniske og generelle

Beskrivelse: En kronisk smertelidelse, der kobles til psykiske dispositioner.

Forstyrret spisning: Når vores spisning bliver uhensigtsmæssig

Beskrivelse: Spisning, der er problematisk, uhensigtsmæssig eller for indsnævret.

Færdighedsforstyrrelse: Ordblindhed, staveblindhed og talblindhed

Beskrivelse: Neurodivergente udfordringer med bestemt og vigtig indlæring.

Fødselsdepression: Når det er mere end "baby blues"

Beskrivelse: Nedtrykthed og tristhed hos en forælder i forbindelse med fødsel.

G

Gaming-afhængighed/spilafhængighed: Når computerspil fylder det hele

Beskrivelse: Uhensigtsmæssige vaner med addiktiv adfærd ifm. computerspil.

Generaliseret angst: Når angsten er "frit flotterende"

Beskrivelse: Multirettet nervøsitet, bekymring og indre uro.

H

Hafefobi: Når vi frygter fysisk berøring

Beskrivelse: Ubehag ved andre menneskers berøring.

Helbredsangst: Når vi frygter at være syge

Beskrivelse: Overdrevet fokus på risikoen for at være syg.

Histrionisk personlighedsstruktur: Når vi er nødt til at være i centrum

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse, præget af egocentrisk, dramatisk og hysterisk adfærd.

Hjertesorg: Når vores hjerte er blevet knust

Beskrivelse: Smerte og sorg i forbindelse med tab af en relation eller flere relationer.

Hudplukning: Når vi ikke kan lade være med at pille i huden

Beskrivelse: Hudlæsioner, der skyldes neurotisk plukken og pillen.

Hukommelsesproblemer: Når genkaldelsen og koncentrationen svigter

Beskrivelse: En påvirket eller ikke optimal funktionalitet af erindring eller fokuseringsevne.

Hypomani: Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde

Beskrivelse: Opstemthed og opløftethed, der udspiller sig på problematisk vis.

I

Identitetsproblemer: Når identiteten er for "løs" eller "fast"

Beskrivelse: Følelsen af at mangle en indre kerne, være tom eller for omskiftelig.

Indre uro: Når vi ikke kan hvile i os selv

Beskrivelse: Indre urolighed, manglende indre balance og problemer med at være i sig selv.

Imposter-syndrom: Når vi frygter afsløring af inkompetence

Beskrivelse: Frygt for at være ukvalificeret til sine roller.

K

Kleptomani: Når tingene ryger i tasken

Beskrivelse: Impuls til at stjæle ting i butikker eller fra mennesker.

Konversionstilstand: Når kroppen udtrykker psyken

Beskrivelse: Psykosomatisk dannelse af fysiske symptomer.

Kropsdysmorfi: Når spejlet forvrænger

Beskrivelse: Et urealistisk og negativt selvbillede, der fordrejes af personen.

Kønsdysfori: Når vores biologiske køn føles forkert

Beskrivelse: Dybdestikkende ubehag ved at være født som mand eller kvinde.

L

Lav frustrationstolerance: Når vi ikke kan tåle modgang og stress

Beskrivelse: Lav tolerancetærskel for modgang, frustration og modstand.

Lavt selvværd: Når vi ikke føler os "gode nok", som vi er

Beskrivelse: Indre selvkritik, usikkerhed og følelse af manglende værdi.

Livskrise: Når normale livsændringer skaber psykisk nedfald

Beskrivelse: Sammenbrud af eksisterende værdier og fordring om genfødsel.

Ludomani: Når spillet bliver lidt for sjovt

Beskrivelse: Afhængighed af hasardspil.

M

Mandela-effekten: Når kollektiv erindring er fejlagtig

Beskrivelse: Det fænomen, at vi i grupper nogle gange husker forkert.

Mani: Når det gode humør tager overhånd

Beskrivelse: Løftet humør og grundstemning, der kan medføre dårlige beslutninger.

Manipulation: Når vi spiller "skak" i vores relationer

Beskrivelse: Forsøg på at tage kontrol over en anden person og drage fordel.

Masochistisk karakter: Når skyld bliver til selvsabotage

Beskrivelse: Selvsaboterende og -udslettende adfærd, der soner skyld.

Mentaliseringsproblemer: Når vores sociale kognition er udfordret

Beskrivelse: Over- eller underdrejet evne til at forstå andre og sætte sig i andres sted.

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Beskrivelse: Et mønster af bevidst krænkende og sårende adfærd udført mod et offer.

Motionsafhængighed: Når vi bliver besatte af motion og træning

Beskrivelse: Kompulsiv afhængighed af at dyrke motion og træne.

Motivationsforstyrrelse: Når vi ikke kan få "motoren i gang"

Beskrivelse: Problemer med at komme igang; indlede, planlægge og gennemføre opgaver.

N

Narcissistisk personlighedsstruktur: Når storladenheden opsluger os

Beskrivelse: Forstyrrelse, præget af oppustethed, egoisme, hensynsløshed og manipulation.

Neurasteni: Når depressivitet er somatopsykisk

Beskrivelse: Kronisk udmattelse og træthed med depressivitet som ledsager.

Neurodivergens: Når hjernen fungerer anderledes (overkategori)

Beskrivelse: Atypisk hjernefunktionalitet, der giver en række udfordringer.

O

Obsessiv-kompulsiv tilstand, OCD: Når indre kaos fører til ydre kontrol

Beskrivelse: Forstyrrende tvangstanker og tvangshandlinger.

Omsorgssvigt: Når omsorgspersonerne fejler

Beskrivelse: Grundlæggende svigt fra barndommen.

Oppositionel adfærdsforstyrrelse: Når trodsigheden taler

Beskrivelse: Modsatrettet og krigerisk reaktion på krav hos børn.

P

Panikangst: Når alarmsystemet overopheder

Beskrivelse: Anfald af voldsom angst, der sætter hele systemet i alarmberedskab.

Parafili: Når vores seksualitet afviger fra normen

Beskrivelse: Atypisk seksuelle tilbøjeligheder, på godt og ondt.

Paranoid personlighedsstruktur: Når vagtsomhed er en grundindstilling

Beskrivelse: Overdrevet årvågenhed, mistroiskhed og vagtsomhed.

Passiv-aggressiv personlighedsstruktur: Når kampen foregår indirekte

Beskrivelse: Indirekte oprør gennem skjult sabotage og modstand.

Patologisk sorg: Når smerten ikke kan slippes.

Beskrivelse: Forlænget sorgreaktion på tab eller knust hjerte.

Personlighedsforstyrrelse: Når vores personlighed mangler fleksibilitet (overkategori)

Beskrivelse: En række forstyrrelser af personlighedens normale fleksibilitet.

Pica: Når vi indtager det uspiselige

Beskrivelse: Kompulsiv indtagelse af skadelige eller uspiselige ting.

Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD: Når såret ikke kan hele

Beskrivelse: Forlænget reaktion på chok eller traumer, der påvirker nervesystemet.

Psykisk vold: Når mishandling er mental og emotionel

Beskrivelse: Adfærd, der udvirker skade på modtagerens sind, følelser og selvværd.

Psykose: Når vores virkelighedsfornemmelse bryder sammen

Beskrivelse: Vrangforestillinger og hallucinationer.

Pyromani: Når verden skal sættes i flammer

Beskrivelse: Fascination af ild og impulsiv lyst til at starte ildebrande.

S

Samlermani/hoarding: Når vi finder tryghed i tingene

Beskrivelse: Uhensigtsmæssig tendens til at gemme og opmagasinere ting.

Seksuel forstyrrelse: Når vi plages af de ting, vi ikke taler om

Beskrivelse: Problemer, der nedsætter seksuel nydelse eller præstation.

Selvmordstanker: Når tankerne kredser om en afslutning

Beskrivelse: Besættelse af tanker om at afslutte livet.

Selvskade: Når psykisk smerte omdannes til fysisk smerte

Beskrivelse: Adfærd, der intentionelt skader egen krop.

Separationsangst: Når ængstelighed bliver til omklamring

Beskrivelse: Frygt for at blive forladt og tendens til omklamring.

Skizo-affektiv forstyrrelse: Når skizofreni og affektive lidelser mødes

Beskrivelse: Samtidig eksistens af affektive og skizofreniforme symptomer.

Skizofreni: Når forstyrrelsen bliver fundamental

Beskrivelse: En klynge psykotiske, affektive, motoriske og adfærdsmæssige problemer.

Skizoid personlighedsstruktur: Når vi trækker os ind i vores eget univers

Beskrivelse: Tilbagetrækning, indre fantasiflugt, emotionel kølighed etc.

Skizotypisk sindslidelse: Når excentricitet begynder at ligne skizofreni

Beskrivelse: Ejendommelighed, excentricitet og mindre skizofrene træk.

Skopofobi: Når vi føler ubehag ved stirren

Beskrivelse: Frygt og ubehag i forbindelse med øjenkontakt og stirren.

Skyld og skyldbetonede lidelser: Når vi hjemsøges af samvittigheden

Beskrivelse: De tre former for skyld og de respektive trusler.

Socialfobi: Når vi bliver ængstelige for at "præstere" socialt

Beskrivelse: Frygt for at præstere i forskellige forbindelser (f.eks. eksamen, småsnak, indkøb).

Spiseforstyrrelse: Når problemer påvirker spisningen (overkategori)

Beskrivelse: En række problemer med spisning.

Stalking: Når vi udsættes for overvågning og uønsket kontakt

Beskrivelse: Overvågning, kontaktforsøg, chikane og den uro, der følger med.

Stress: Når der er for meget på tallerkenen

Beskrivelse: Overbelastning af systemet, når der er for meget at se til.

Særlig sensitivitet: Når vi er ekstra følsomme og reaktive

Beskrivelse: Særlig følsomhed over for påvirkninger med emotionelle og kognitive følger.

Søvnforstyrrelse: Når vi oplever problemer med søvnen

Beskrivelse: Forskellige problemer, vi kan have med søvnen.

T

Tankemylder: Når hjernen kører på højtryk

Beskrivelse: Tornadotanker, der drøner derudad.

Tilpasningsreaktion: Krisen, som følger forandringen

Beskrivelse: Omstillingskrise, der følger store forandringer i livet.

Tourettes syndrom: Når vi har vokale eller motoriske "tics"

Beskrivelse: Stresspåvirkelig form for neurodivergens, med ufrivillige bevægelser og udbrud.

Traume: Når vores psykiske forsvar gennemtrænges

Beskrivelse: Chok/traume-påvirkning af systemet på nuancerede måder.

Trikotillomani: Når vi får impulsen til at plukke hår

Beskrivelse: Tendens til at plukke hår på sig selv, når udsat for kedsomhed eller angst.

Tvangshandlinger: Når tvangen er indvendig

Beskrivelse: Kompulsive handlinger, der har til formål at neutralisere angst.

Tvangspræget personlighedsstruktur: Når kontrollen tager overhånd

Beskrivelse: Rigid, perfektionistisk, ubeslutsom og kontrolpræget personlighedsforstyrrelse.

Tvangstanker: Når tankerne trænger sig på

Beskrivelse: Angstvækkende, påtrængende og stærkt ubehagelige tanker, der kommer igen og igen.

U

Udbrændthed: Når gnisten slukkes for alvor

Beskrivelse: Indre dødhed og demotivation, der følger alvorlig stress.

Utryg tilknytning: Når mistilliden viser sig i relationer

Beskrivelse: Relationsproblemer, der særligt viser sig ved uenighed i nære relationer.

V

Vinterdepression: Når mørket ikke kun er udenfor

Beskrivelse: Depression, der aktiveres om vinteren.

Tusinde tak for besøget, i øvrigt.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.