Eksamensangst
(Når vi bliver bange for at klare os dårligt)
Ved eksamensangst forstås en angstpræget forstyrrelse, præget af:
→ Stærk angst og nervøsitet i eksamensperioder (især lige inden).
→ Ineffektive forberedelsesperioder.
→ Frygt for fiasko og nederlag til skriftlig eller mundtlige prøver.
→ Frygt for kritik og negativ evaluering under og efter prøven.
→ Tvivl om egen mestringsevne og kompetencer.
→ Håbløshed, afmagt eller opgivelse.
→ Utilstrækkelighedsfølelse (jf. lavt selvværd).
→ Rastløshed, uro, problemer med at sidde stille.
→ Stress eller måske endda udbrændthed.
→ Irritabilitet.
→ Tankemylder.
→ Ubeslutsomhed.
→ Panikangst.
Fysiske symptomer på eksamensangst kan inkludere:
→ Sveden.
→ Kvalme, opkast eller diarré.
→ Maveuro og -smerter.
→ Hjertebanken.
→ Åndenød.
→ Hovedpine.
→ Svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse.
Eksamensangst er en almindelig angstlidelse, som påvirker omkring 18 procent af voksne. Kun en tredjedel af dem har tendens til at søge hjælp for det. Det menes, at omkring 25 procent af unge mennesker lider af eksamensangst. [Kilder: Healthline, Clevelandclinic]
Nogle gange er eksamensangst ikke det mest præcise begreb. Eksamensangst bruges korrekt til at betegne de situationer, hvor en person kun oplever angst i forbindelse med eksamen. Typisk ses her tidligere dårlige oplevelser med eksamen, eventuelt urimelige bedømmelser eller skadelig feedback.
I mange tilfælde kan eksamensangst hænge sammen med forskellige øvrige problemer, deriblandt generaliseret angst, socialfobi, agorafobi, enkelfobi (for eksempel skopofobi), evasiv/ængstelig personlighedsstruktur, dependent personlighedsstruktur etc. Af de nævnte angstproblemer er især socialfobi en klassiker: den indebærer en udpræget og gennemgående frygt for at præstere i sociale situationer, for eksempel til jobsamtaler, fremlæggelser eller når man skal præsentere sig i grupper etc.
Folk med særlig tendens til perfektionisme ser også kraftigere eksamensangst, for eksempel folk med tvangspræget personlighedsforstyrrelse. I dette tilfælde er der normalt en mere kontrolpræget tendens til at søge perfektion og sætte urealistiske krav.
Der ses særlig tendens til eksamensangst hos mennesker, der er præget af neurodivergens, for eksempel autisme-spektrum-forstyrrelse eller AD(H)D. Desuden er der forståelige problemer med at gå til eksamen for mange, der lider af færdighedsforstyrrelser, for eksempel ordblindhed. Dertil ses også problemer med at gå til eksamen for mennesker, der stammer eller lider af tourettes syndom, idet symptomerne forværres betydeligt af pres, krav og stress.
Der er kæmpe forskel på, om der er tale om realistisk eller urealistisk eksamensangst. Hvis den ikke er rodfæstet i reelle udfordringer, men virker "neurotisk", så er der ekstremt god sandsynlighed for, at psykoterapi kan hjælpe. Psykoterapi kan også hjælpe i situationer, hvor der er tale om neurodivergens eller motivationsproblemer. Men i visse tilfælde, især når det er de akademiske evner, der halter, er det snarere en støttepædagog eller speciallektiehjælp, der skal til.
Jeg har set eksempler på mennesker, der faktisk har eksamensangst, fordi de har brug for ekstremt høje karakterer for at komme ind på deres drømmeuddannelser. Andre er kommet ind på drømmeuddannelsen, men kæmper med at vedligeholde deres gennemsnit. Men i langt de fleste tilfælde er der tale om en overbekymring, som grunder i dybere problemer.
Så grundspørgsmålet er: Er min eksamensangst bare et specielt tilfælde af større udfordringer? Kæmper jeg også med andre sociale situationer, hvori jeg skal præstere? Og når denne eksamen er overstået, vil jeg så bare bekymre mig om næste prøvelse på samme vis? I så fald er der tale om en uro og bekymringstendens som hænger sammen med dit selvværd.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.