Skopofobi: Når vi føler ubehag ved stirren

Skopofobi

(Når vi føler ubehag ved stirren)

Ved skopofobi (eller skoptofobi, scopophobia) forstås en enkelfobi, der er præget af:

→ Frygt for at blive betragtet eller stirret på.

→ Især frygt for længerevarende stirren.

→ Ubehag ved øjenkontakt med fremmede, bekendte eller endda venner.

→ Aktiv undgåelse af øjenkontakt.

→ Følelsen af at blive kritisk gransket eller undersøgt ved stirren.

→ Følelsen af at blive konstant begloet i offentligheden.

→ Følelsen af at være truet, når folk kigger på én.

→ Undgåelse af situationer, hvor man kan komme i spotlyset.

→ Frygt for gruppesituationer.

→ Frygt for korte transaktioner såsom betaling ved indkøb.

→ Frygt for tilfældig øjenkontakt med fremmede på gaden.

→ Hypervigilans (stærk agtpågivenhed).

→ Lyst til at flygte fra situationer.

→ Planlægning af daglige aktiviteter for at undgå ubehag.

→ Modstand mod at gå ud alene.

→ Modstand mod at lukke folk ind i hjemmet, som personen ikke kender godt.

→ Symptomer, der har været mere end et halvt år.

Ubehagelige symptomer ved konfrontation med stirren inkluderer:

→ Rødmen.

→ Tørhed i munden.

→ Forvirring.

→ Koncentrationsbesvær.

→ Muskelspændinger.

→ Kvalme.

→ Panikanfald.

→ Hjertebanken.

→ Rysten.

→ Hurtig vejrtrækning.

→ Sveden.

Skopofobi indgår også ofte som en bestanddel af socialfobi og ses i varierende alvorsgrad.

Årsagen er uklar, men arvelighed og oplevelse af ængstelig adfærd kan bidrage til at udvikle fobien; desuden kan traumatiske oplevelser (særligt mobning eller latterliggørelse) føre til en forhøjet risiko for udvikling af den.

Mange unge voksne har en periode, hvor de er meget bevidste om sig selv - hvilket kan inkludere frygten for at blive kigget på; denne fase går normalt over.

Skopofobi hænger tit sammen med sceneskræk eller frygt for at tale offentligt. Behandlingen inkluderer ofte kognitiv adfærdsterapi med eksponering som hovedelement. [Kilde: Verywellmind]

Skopofobi indikerer ret sikkert, at personen lider af angst og ikke bare er lidt nervøst anlagt. Der er næsten altid prægning af lavt selvværd. Problemet er nært beslægtet med for eksempel enoklofobi (frygt for menneskemængder) eller hafefobi (frygt for berøring). Alle tre (skopo-, enoklo- og hafefobi) ses ofte i angstlidelser såsom agorafobi eller førnævnte socialfobi. Den er også tit et symptom ved evasiv/ængstelig personlighedsstruktur. I forbindelse med neurodivergente lidelser på autisme-spektrummet, deriblandt Aspergers, ses også problemer med øjenkontakt.

Behandling af skopofobi

Det er muligt at behandle isoleret skopofobi ret direkte. Nedenfor er et par eksempler på AI-genererede billeder fra en hjemmeside, som vækker ubehag hos mennesker med skopofobi. Jeg bruger disse i intensiveret eksponeringsterapi med mennesker, der lider af kraftig skopofobi. Typisk læser sådanne klienter ubehagelige intentioner ind i billeder med neutrale ansigtsudtryk. Undervejs tilkendegiver klienten ubehagsniveauet ved hver enkelt. Der viser sig altid noget spændende undervejs...

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Eksempel 4

Eksempel 5

Bemærk, at ingen af ovenstående ansigter er aggressive eller nedladende. Men de kan opfattes sådan, hvis man opfatter dem med et særligt mindset. Denne slags eksponeringsterapi er ekstremt effektiv, fordi den hjælper angstniveauet med at falde og får skabt distance til ubehaget. Læs eventuelt mere om psykoterapi her på min blog.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.