Viser opslag med etiketten diagnoser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten diagnoser. Vis alle opslag

søndag den 2. marts 2025

Eksistentielle problemer: Når udfordringerne stikker dybt

Eksistentielle problemer

(Når udfordringerne stykker dybt)

En mand går over en snæver klippe i blåligt mørke, indikerende at han er midt i en eksistentiel krise.

Symptomer på eksistentielle problemer

Ved eksistentielle problemer forstås en række dybe mentale udfordringer, her inddelt i fire kategorier:

(1) Problemer, der berører livet og døden:

  • Dybdegående manglende livstilfredshed.
  • Manglende følelse af givende indhold i livet.
  • Følelsen af ikke at være lykkelig, glad eller tilfreds.
  • Følelsen af at "mangle" noget essentielt.
  • Utilfredshed med egen identitetsfølelse.
  • Manglende autenticitet i hverdagen.
  • Indre spørgsmål i stil med: "Hvem er jeg?"
  • Tendens til at smelte sammen med sine samfundsroller.
  • Manglende evne til at mærke (eller reagere på) egne behov og følelser.
  • Overforsigtig eller dumdristig adfærd.

(2) Problemer, der berører frihed og grundløshed:

  • → Følelsen af, ikke at være fri i sit liv og handlinger.
  • → Følelsen af, at man ikke bruger sin frihed rigtigt.
  • → Følelsen af ikke at bekræfte de rigtige værdier.
  • → Tendens til ydrestyring eller indrestyring.
  • → Tendens til enten at tage for meget eller for lidt ansvar.
  • (2a) Specielle problemer med at tage ansvar:
  • Problemer med at tage ansvar (jf. ansvarsundvigelse).
  • Tendens til at træffe passive valg.
  • Tendens til at uddelegere egne beslutninger.
  • Tendens til "lade tingene ske", i stedet for at være aktiv.
  • Manglende handlekraft eller alt for impulsiv aktivitet.
  • Tendens til at komme med undskyldninger for egen adfærd.
  • Manglende kontrol over livet og svag selvbestemmelse.
  • Manglende overensstemmelse mellem ønske og vilje.

(2b) Problemer med overansvarlighed:

  • Tendens til at tage ansvar for andres problemer.
  • Tendens til at slide for at løse alle andres problemer.
  • Kraftigt kontrolbehov og stærk selvbestemmelse.
(3) Problemer, der berører nærhed og isolation:
  • Interpersonel ensomhed (uanset om man er alene eller ej).
  • Utilfredsstillende relationer med manglende dybde eller nærhed.
  • Manglende fornemmelse af samhørighed med andre.
  • Tendens til at isolere sig fra andre.
  • Følelsen af fremmedgjorthed fra andre mennesker.
  • Overdrevet fokus på samvær med andre (frygt for at være alene).
  • Eventuel oplevelse af intens hjertesorg og fortvivlelse.
  • Parasitisk tendens til at prøve at suge "værdier" fra andre.

  • (4) Problemer, der berører mening og meningsløshed:
  • Oplevelse af meningsløshed, absurditet eller tilfældighed.
  • Manglende sammenhængsfornemmelse i livet.
  • Manglende mål i livet (for eksempel karriere, uddannelse).
  • Følelsen af, at alt kan være lige meget, at valg er ligegyldige.
  • Benægtelse af eksistensen af værdi og mening.
  • Tendens til at antage et "kosmisk" perspektiv og se tingene udefra.
  • Følelsen af fremmedgjorthed fra omverdenen og samfundet.
  • Eventuel tendens til at vælge en konstant strøm af overfladiske "mærkesager".

Eksistentielle problemer har at gøre med vores "væren i verden". De er derfor ekstremt dybe og meget fundamentale. Derfor har de også potentiale til at skabe en speciel form for smerte. For hvert af de fire punkter findes der et hav af betragtninger og muligheder, der ikke har været plads til i dette blogindlæg.

I den eksistentielle psykoterapi mener følgere af Irvin Yalom, at alle andre former for psykiske problemer udspringer i relation til de fire kategorier: (1) livet/døden, (2) friheden/grundløsheden, (3) isolation/samvær og (4) mening/meningsløshed. Selvom det naturligvis er groft forsimplet, er der noget om snakken. Det er meget ofte, at eksistentielle problemer overlapper. [Se f.eks. Yalom (1980): Kap. 1, s. 16-17] De fire eksistentielle grundvilkår kan opstilles som overlappende cirkler:

Når et problem er eksistentiel karakter, er der næsten altid depressive træk til stede. Hvis ikke personen er nedtrykt, er personen ofte tom eller død indeni.

Eksistentielle problematikker kan tit hænge sammen med en række øvrige problemer, der nævnes her på bloggen. Det gælder blandt andet stress, udbrændthed, tankemylder, tendens til søvnforstyrrelser og eventuelt lavt selværd. Der ses også kraftigere tendens til angstprægede lidelser (såsom generaliseret angst, helbredsangst, socialfobi etc.). Der er også forhøjet risiko for misbrug og afhængighed. Men reelt ville man kunne nævne samtlige psykiske problemer og symptomer, der findes på bloggen i denne sammenhæng.

Vi konfronteres med de eksistentielle grundvilkår i såkaldte grænsesituationer. En grænsesituation udgør en "uafrystelig" situation eller hændelse, hvori mennesket konfronteres med tilværelsens grundvilkår og står ansigt til ansigt med dem. Vi konfronteres her med vores eksistentielle situation i verden, og i disse "møder" påvirkes og rystes individet meget dybt. Det stærkeste eksempel er, når mennesket for eksempel konfronteres med dets egen død. Et andet eksempel er, når de meningsgivende strukturer bryder sammen, og verdens essentielle meningsløshed opleves. [Yalom (1980): Kap. 1, s. 16; Del 1, Kap. 5, s. 173; jf. Yalom (2002): Kap. 42, s. 155]

Vi er særligt udsatte for eksistentielle kriser i perioder, hvor vi ikke kan orientere os. Når vi er trætte af vores karrieresti, når vi er blevet skilt fra vores udkårne, når vi har opdaget, at vi ikke kan få børn, når vi er flyttet til en ny by etc. Vi udvikler os hele tiden. Men opdager vi det? Og kan vi følge med?

Erik Erikson beskrev også en række specielle identitets- og eksistensmæssige kriser, vi mennesker gennemgår. I denne teoridannelse foreslår Erikson, at vi i bestemte udviklingsmæssige perioder skal løse konflikter, der kan stilles op som en kamp mellem poler: (1) grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid, (2) selvtillid vs. skam/tvivl, (3) initiativ vs. skyld, (4) driftighed vs. mindreværd, (5) identitet vs. identitetsforvirring, (6) intimitet vs. isolation, (7) generativitet vs. stagnation og (8) integritet vs. fortvivlelse/afsky. [Jerlang (2008): Kap. 3, s. 76-115]

Det er værd at nævne, at anomi, der er beskrevet her på bloggen, er en særlig eksistentiel mangeltilstand, hvor personen føler sig fremmedgjort fra samfundet, koblet med en massiv ensomhed og mangel på vejledning og mål. Denne tilstand berører samtlige fire nævnte grundvilkår.

Spekulationer af eksistentiel karakter kan også præge særligt sensitive mennesker.

Og apropos anomi og meningsløshed: Hos Viktor Frankl er "viljen til mening" den primære drivkraft i menneskelivet. [Frankl (1959/1973): Del 2, s. 102-103] Frankl og Abraham Maslow snakker begge om, at mennesket dybest set stræber efter selvrealisering.

Eksistenspsykologi og eksistentiel psykoterapi hænger nært sammen med kontinentalfilosofiske strømninger, især fænomenologi, hermeneutik og eksistentialisme.

Eksistentialismen beskyldes ofte for at være deprimerende. Men den indvending er uforståelig. Eksistentialismen er netop med til at give kontrollen tilbage til mennesket. For eksempel minder Jean-Paul Sartre os om, at vi skaber os selv: "Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig selv. Dette er eksistentialismens første princip." [Sartre (1946): s. 15] Alt er faktisk aktualitet, og der findes ikke noget skjult potentiale gemt inde i os. [Sartre (1943): Intro, s. 11] Hermed ikke ment, at vi bare må acceptere en mangeltilstand, men tværtimod: hvis vi vil være store romantikere, så må vi opføre os romantisk. Hvis vi vil være kunstneriske, så må vi producere kunst.

I nutidens samfund kan det være svært at mærke sig selv. Mange er så fortravlede, at de ikke kan mærke deres basale følelser og behov. Hvis vi ikke kan det, bliver det svært at mærke sine egne sande værdier. Vi bliver også bombarderet fra venstre og højre med "livets mening" i forskellige falske pakkeløsninger.

Her på bloggen har jeg indlæg om traumer og PTSD. Der ses faktisk også sammenhænge mellem såkaldte eksistentielle traumer (situationer, hvor vi er truet) og oplevelsen af efterfølgende eksistentielle problemer.

Det er i øvrigt ikke sjældent, at passive selvmordstanker ses i forbindelse med eksistentielle følelser af identitetstab. I alle disse tanker om døden ser man undertiden fantasien tage over. Læs eventuelt om forskellen på aktive og passive selvmordstanker her på bloggen.

Nogle tror, at det kun er "intellektuelle" mennesker, der oplever eksistentielle problemer. Det er ikke sandt. Det er ikke kun tyskere med sorte rullekraver, der kan falde ned i et eksistentielt hul. Jeg har set mange eksempler på helt "normale" mennesker, der ender i en eksistentiel krise. Det er faktisk helt almindeligt. Og tilstanden behøver ikke at være permanent. Nogle eksistentielle kriser bliver løst hen ad vejen, når tingene falder på plads. Andre kræver professionel hjælp.

Behandling af eksistentielle problemer

Eksistentielle problemer kræver tit dybdegående psykoterapi, der kan tage højde for alvoren af de implicerede vilkår og de skjulte kræfter, der påvirker hinanden. Her kan mere "overfladiske" terapiformer, såsom adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi (eller øvrige af den kaliber) ikke flytte på noget. Jeg anbefaler en integrativ kobling af psykodynamisk, eksistentiel og narrativ terapi i behandlingen. Resultaterne plejer at være gode.

Det er derfor, som potentiel klient, en god idé, at undersøge, om behandleren har noget ved sin uddannelse eller træning, der indikerer, at personen faktisk er i stand til at håndtere de tunge emner.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.


Anvendt litteratur

  • Frankl, Victor E.: Psykologi og eksistens (“Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager” og “Man’s Search for Meaning”). Del 1 og 2 er fra to forskellige bøger. Originalt udgivet 1947(del 1) og 1959 (del 2). Oversat København: Nordisk Forlag A/S, 1973. 2. udgave 1993. ISBN: 87-00-14189-7.
  • Jerlang, Espen (red.): Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag, 2008. 4. udgave. Trykt hos Livonia Print. ISBN: 978-87-412-5154-7.
  • Sartre, Jean-Paul: Eksistentialisme er humanisme (Originaltitel: “L’Existentialisme est un humanisme”, 1946). Oversat fra fransk fra Les Editions Nagel (Paris) af Anders Thuborg. Vintens Forlag A/S, København 1979, Stjernebøgernes Kulturbibliotek. 2. udgave; 7. oplag. ISBN: 87-414-1658-9.
  • Sartre, Jean-Paul: Væren og intet (Originaltitel: “L’être et le néant”, 1943). Oversat fra fransk af Mogens Chrom Jacobsen. Udgivelse ved Aarhus Universitet: Forlaget Philosophia, 2007. ISBN: 978-87-88663-31-0.
  • Yalom, Irvin D.: Eksistentiel psykoterapi (Existential Psychotherapy). Oversat af Anders Johansen. Originalt udgivet 1980. København: Hans Reitzels Forlag, 1998. ISBN: 978-87-412-2838-9.
  • Yalom, Irvin D.: Terapiens essens: Åbent brev til en ny generation af terapeuter og patienter (The Gift of Therapy). Oversat af Ole Thornye. København: Hans Reitzels Forlag, 2002. 2. udgave, 5. oplag, 2009. ISBN: 978-87-412-5322-0.

Elektiv mutisme: Når barnet bliver tavst

Elektiv mutisme

(Når barnet bliver tavst)

En lille dreng foran en blå baggrund ser ubekvem ud, indikerende at han lider af elektiv mutisme og ikke vil tale.

Symptomer på elektiv mutisme

Ved elektiv mutisme forstås en forstyrrelse hos børn, præget af:

  • Markant selektivitet i taleudfoldelse.
  • Vedholdende stumhed i bestemte sociale situationer, hvor tale generelt forventes.
  • Normal taleudfoldelse i andre sociale situationer.
  • Situationerne, hvori der forekommer stumhed, er veldefinerede (der er et mønster).
  • Der ses normal talefærdighed hos barnet (både im- og ekspressivt).

Således kan man opsummere elektiv mutisme som en forstyrrelse, hvor barnet ikke taler i bestemte sammenhænge, men ikke på grund af manglende evner. Barnet vælger ikke at tale. Der er også et mønster i adfærden, der kan specificeres ved at beskrive de særlige situationer, hvor barnet ikke ønsker at tale.

Tit er mutismen ledsaget af særlige personlighedstræk: socialfobi, social tilbagetrækning, overdrevet generthed, kompulsive træk, omklamrende træk eller modstand i sociale relationer (jf. oppositionel adfærdsforstyrrelse). Mange blander elektiv mutisme sammen med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autisme-spektrum-forstyrrelse eller skizofreni. [WHO (1994/2018): F94.0, s. 182; APA (2013): Sec. 2, 312.23, pp. 195-196]

Der behøver ikke at være tale om modstand i barnet mod at leve op til krav. Børn, som holder deres evner tilbage i bestemte situationer, "råber" tit efter hjælp og udviser afmagt og usikkerhed. Et barn, som ikke taler, for eksempel i børnehaven, udviser en tendens til at tage kontrol over en situation, hvori det føler sig usikkert. Kontrollen er i dette tilfælde at afholde sig fra at udtrykke sig. I alle tilfælde skal der etableres tryghed i situationen for at barnet ændrer adfærd.

Det er ikke unormalt, at børn, der har undergået drastiske ændringer i tilværelsen (for eksempel skilsmisse, flytning), vælger ikke at tale i en periode.

Til pårørende til børn med elektiv mutisme

Børn som er tavse kommunikerer faktisk. Tavshed kommunikerer. Ja, tavshed kan nogle gange sige mere end ord kan.

Nøglespørgsmålet er ofte: Hvad er det, som gør barnet utrygt? Det er udløserne, der er centrale. Og børn har ofte svært ved at sætte ord på deres oplevelser.

Den voksne omsorgsperson, som gerne vil hjælpe barnet, kan prøve at sammenligne med situationer, hvor man selv ville blive tavs. Vi har alle prøvet at sidde i et selskab, hvor vi er mere fåmælte end normalt. Hvad er det, som får os til det? Nogle gange er det for eksempel tavs opponage mod en magtbalance eller et hierarki, vi ikke kan lide; andre gange er det for eksempel en reaktion på usikkerhed og social akavethed. Måske frygter vi at sige noget dumt? Måske frygter vi at blive dømt? Nogle gange er det snarere vores humør eller grundstemning, der er "off".

Behandling af elektiv mutisme

Det er vigtigt, at forældre eller andre omsorgspersoner allierer sig med børnehaven eller skolen, når der er tale om elektiv mutisme. Det er vigtigt at veksle erfaringer og få det fulde billede af problemet.

Psykoterapi kan have en stærk effekt, nogle gange blot i et forløb med omsorgspersonerne, men også nogle gange, hvor barnet er med. Hvis barnet kommer med, aktiverer situationen normalt barnets modvilje mod at tale. For at skabe de rette kår vil terapeuten eksperimentere med forskellige midler: gennem rar samtale med ledsagere, gennem opfordring til leg eller kreative aktiviteter med bestemte pædagogiske formål. Terapeuten vil med tiden danne sig et overblik over de vilkår, der får barnet til at tale.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur / borderline

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur / borderline

(Når vi er emotionelt hudløse)

En ung kvinde har svært ved at kontrollere sine følelser i øjeblikket i et blåt lokale, indikerende at hun kan være emotionelt ustabil.

Symptomer på emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Ved emotionelt ustabil personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

  • Udtalt tendens til at handle impulsivt uden at tænke over konsekvenserne.
  • Ustabilt og lunefuldt humør; humørsvingninger.
  • Stridbarhed og agressivitet, især ved impulsfrustration.
  • Tendens til at føle sig forladt.

Symptomer på "borderline" personlighedsforstyrrelse (BPD)

Borderlinetypen inkluderer (som overbygning på emotionel ustabilitet):

  • Ustabile, rodede og intense interpersonelle forhold.
  • Relationer præget af vekslen mellem ekstremer af idealisering og devaluering.
  • Tendens til anklagende adfærd overfor omgivelserne.
  • Hyppig mistolkning af sociale signaler.
  • Længsel efter (og frygt for) nærhed og intimitet.
  • Anspændthed i sociale relationer, uhensigtsmæssig kommunikation.
  • Underudviklet tillid, fleksibilitet, empati og refleksion.
  • Hypersensitivitet for afvisning.
  • Ustabilt selvbillede og selvforståelse, usikker identitetsfølelse.
  • Kronisk indre tomhedsfornemmelse.
  • Følelse af gennemgribende ensomhed og fremmedgjorthed.
  • Tendens til selvdestruktivitet (for eksempel indkøb, misbrug, kørsel, spisning, selvskade).
  • Eventuelt stor emotionel tilknytning til ting og dyr.
  • Tendens til at underminere sig selv, når et mål er ved at blive opnået.
  • Tendens til at droppe ud af uddannelser og opgive projekter.
  • Emotionel hudløshed og intense reaktioner på oplevet uretfærdighed.
  • Tendens til at råbe, skrige, kaste med ting etc.
  • Betydelig stemningsreaktivitet.
  • Udpræget projiceringstendens af negative følelser.
  • Tendens til pseudoneurotiske symptomer (for eksempel fobierangst).
  • Eventuel tendens til afvigende seksuelle fantasier og perversioner.

Barndommen er tit præget af omsorgssvigt; fysisk misbrug, forsømmelse, konflikter eller tidligt tab (jf. traume). Der ses tit utryg tilknytning.

Eventuelle behandlere skal holde særligt øje med depressive tendenser og misbrug (fordi det kan indebære selvmordsrisiko). Der er meget høj risiko for selvskade. Personen kan være manipulativ i sociale relationer, også i behandlingssituationer.

Tilstanden er i klynge B, præget af jegsvaghed (svigtende angsttolerance, impulsgennembrud, primitivt forsvar, men generelt god realitetstestning, med mindre det omhandler nærtstående). [WHO (1994/2018): F60.3x, s. 138-139; APA (2013): Sec. 2, 301.83, pp. 663-665; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 160; Cullberg (1999): Kap. 22, s. 207-223; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 113-115]

Angst udtrykker sig anderledes hos emotionelt ustabile af borderline-typen ved at være "flimrende".

Den emotionelt ustabile personlighed kan på visse punkter ligne histrionisk personlighedsstruktur. Begge kan være meget dramatiske og have tendens til at blive midtpunkt for begivenhederne. Begge forstyrrelser er også i den manipulerende ende.

Nogle emotionelt ustabile mennesker får også diagnosen narcissisme eller dyssocialitet. Der er strukturelle ligheder med begge disse, men folk med emotionel ustabilitet er ofte langt mere velfungerende i relationer. Emotionel ustabilitet medfører emotionel umodenhed, men samvittigheden er ikke ligeså defekt som psykopatens eller narcissistens.

Det kan forventes, at folk med emotionel ustabil personlighedsstruktur har problemer med affektiv dysregulering og kan blive vrede, ekstremt triste eller angste på meget kort tid. Der ses meget tit en udpræget lav frustrationstolerance og tendens til at give op, når der mødes modstand.

Der kan ses psykotiske træk under pres.

Borderline i ICD-11

I ICD-11 beholdes "borderline" som begreb, selvom mange satte sig imod i strømliningens tegn. Ved borderlinemønster forstås en tillægskode, som ikke fungerer som en diagnose, men som kan påhæftes kodning af sværhedsgrad og trækdomæner.

Behandling af EUP og borderline

Jeg anser mennesker med lidelsen som værende egnet til psykoterapi, også selvom mange råder terapeuter til at overlade problemet til psykiatrien. Det kræver dog, at terapeuten har særlige kundskaber: Terapeuten skal kunne spotte selvmordstrusler og forhøjet risiko for selvskade, såvel som kunne opfange og bearbejde brug af skadelige forsvarsmekanismer, manipulation og lignende. Desuden skal personen være samarbejdsvillig. Men hvis disse kriterier er opfyldt, kan der forventes gode resultater i arbejdet.

Diagnosen er forbundet med uhensigtsmæssig stigmatisering. Der findes mange forskellige udtryk for lidelsen. Og nogle er bedre end andre.

Identitetsdiffusionen, den indre tomhed, virker ofte som en stor hindring. Men i realiteten er det ikke essensen af personen, der mangler. Det er forbindelsen til essensen. Denne kan også trænes. Mange mennesker føler ikke, at de ved, hvem de er. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er noget. Vi skal gentilegne os det, der allerede er der. Og vi skal måske endda omdefinere vores forventninger til hvad identitet overhovedet er.

En person, der er præget af emotionel ustabilitet, kan få et ganske fint liv. Det kræver nogle gange en ekstra indsats fra personens side i typiske problemsituationer, men det er muligt at træne de områder, der svigter. Personlighedens styrke kan måles ret præcist, når man anvender de rette redskaber. Systematisk og konkret udvikling af de svækkede områder kan gøre meget. Typisk er denne tilgang meget redskabsorienteret og praktisk.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Encoprese: Når barnet "giver slip"

Encoprese

(Når barnet "giver slip")

En lille dreng er på en legeplads, men ked af det, fordi han måske lider af encoprese.

Symptomer på encoprese

Ved encoprese forstås en forstyrrelse, præget af:

  • Gentagen udladning af afføring på socialt upassende steder (f.eks. i tøjet eller på gulvet).
  • En hyppighed på mindst ét tilfælde om måneden.
  • Udladningen kan ske frivilligt eller ufrivilligt.
  • Den mentale alder på personen skal mindst være 4 år.

Lidelsen ses både som vedbliven af normal infantil inkontinens og som ny adfærd efter udviklet tarmkontrol. Problemet kan eventuelt forekomme sammen med forstoppelse eller med flydende fæces. I sidste tilfælde er der ofte ikke tale om et psykisk problem.

Problemet optræder undertiden med mere omfattende emotionel eller adfærdsmæssig forstyrrelse, blandt andet oppositionel adfærdsforstyrrelse. [WHO (1994/2018): F98.1, s. 186-187; APA (2013): Sec. 2, 307.7, pp. 357-358]

Encoprese i den relevante forstand er ikke fysiologisk, men psykologisk betinget og ses meget hyppigt hos børn i børnehavealderen. Nogle gange er det et tegn på kraftig mistrivsel eller en reaktion på utryghed derhjemme eller i institutionen.

Se også opslagene om enuresis og elektiv mutisme. Begge disse kan ligesom encoprese skyldes en tilpasningsreaktion hos barnet, det vil sige skyldes stress efter en periode med drastiske omvæltninger (for eksempel skilsmisse, flytning etc.).

Råd til forældre med børn med encoprese

Hvis du er forælder til et barn, som kæmper med encoprese, kan du eventuelt prøve at bruge Claus Riis' bog Hr. Pølle. Den er fra et praktisk og fagligt standpunkt bemærkelsesværdigt effektiv til at motivere børn til at lave stort på toilettet. Prøv bogen i en måneds tid og se, hvad der sker.

Behandling af encoprese

Typisk starter behandlingen af encoprese ofte ved lægen, hvor der konstateres, at der ikke er en fysiologisk årsag. Ved psykoterapeutisk behandling starter det altid med en samtale med forældrene. I mange tilfælde er et kortere forløb med forklaringer og gode råd fra terapeuten nok til at få problemet under kontrol. Psykisk betinget encoprese har altid en udløsende årsag. Det er en reaktion. Når selve udløseren eller udløserne findes, kan der gøres noget ved det. Nogle gange inddrages barnet i et familieterapeutisk forløb.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Enkelfobi: Når vi frygter konkrete situationer og objekter

Enkelfobi

(Når vi frygter konkrete situationer og objekter)

En kvinde ser meget skræmt ud, men man ser ikke hvad hun er bange for, indikerende at hun lider af en uspecificeret enkelfobi.

Symptomer på enkelfobi

Ved enkelfobi forstås en angstpræget forstyrrelse, præget af:

  • Alvorlig fobisk angst i forbindelse med helt specifikke stimuli og/eller særlige situationer.
  • Undgåelse af de specifikke stimuli og/eller særlige situationer.
  • Udløses af situationer (fx menneskemængder), miljøet (fx havet) eller dyr (fx hunde).
  • Eksempler: angst for edderkopper, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod etc.

Kropslige symptomer ved konfrontation med det fobiske objekt inkluderer:

  • Hjertebanken.
  • Sveden.
  • Mundtørhed.
  • Vejrtrækningsbesvær.
  • Kvælningsfornemmelse.
  • Trykken i brystet.
  • Uro i maven.
  • Svimmelhed.
  • Hedeture.
  • Kuldegysninger.
  • Følelsesløshed i kroppen.
  • Frygt for at miste selvkontrollen eller dø.

Kontakt med det fobiske objekt kan udløse panikangst. Mange blander enkelfobi sammen med agorafobi, OCD, PTSD, separationsangst og socialfobi. [WHO (1994/2018): F40.2, s. 99-100; APA (2013): Sec. 2, 300.29, pp. 189-190]

Almindelige enkelfobier inkluderer for eksempel: 

  • Akrofobi: Frygt for højder (højdeskræk).
  • Aerofobi: Frygt for at flyve (flyskræk).
  • Algofobi: Frygt for at føle smerte.
  • Androfobi: Frygt for mænd.
  • Araknofobi: Frygt for edderkopper.
  • Astrafobi: Frygt for torden/lyn
  • Ataxofobi: Frygt for uorden. Tit delsymptom ved OCD.
  • Atelofobi: Frygt for ikke at være perfekt. Tit delsymptom ved OCD.
  • Dentofobi: Frygt for tænder/tandlæger.
  • Elurofobi/felinofobi: Frygt for katte.
  • Gynofobi: Frygt for kvinder.
  • Hæmofobi: Frygt for blod eller synet af blod.
  • Hydrofobi/aquafobi: Frygt for vand, ofte åbent eller "sort" vand.
  • Katoptrofobi: Frygt for spejle eller at se sig selv i et spejl. (Ses tit ved kropsdysmorfi. Kontrafør med eksempelvis narcissisme.)
  • Klaustrofobi: Frygt for lukkede eller snævre rum.
  • Kynofobi: Frygt for hunde.
  • Lilapsofobi: Frygt for stormvejr.
  • Mikrofobi: Frygt for små ting.
  • Mysofobi: Frygt for skidt eller bakterier. Tit delsymptom ved OCD.
  • Nekrofobi: Frygt for død eller døde ting.
  • Nyktofobi: Frygt for mørke (at være mørkeræd). Signalerer angst.
  • Ophidiofobi: Frygt for slanger.
  • Omitofobi: Frygt for fugle.
  • Patofobi: Frygt for sygdom. I slemme tilfælde det samme som helbredsangst.
  • Pædofobi: Frygt for børn.
  • Pyrofobi: Frygt for ild og flammer. Det modsatte af pyromani

  • Verminofobi: Frygt for bakterier. Ses tit ved OCD.
  • Xenofobi: Frygt for fremmede, udlændinge eller det ukendte. [kilde]

Bemærk at disse konkrete kategorier tit indgår i andre diagnoser: socialfobi inkluderer for eksempel tit atykifobi, catagelofobi, erytrofobi, skopofobi og sociofobi.

Mennesker der lider af angstlidelser er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad) og tit en lav frustrationstolerance.

Kommentar: Der findes ikke en tilfredsstillende redegørelse for enkelfobiers opståen. De fleste forklaringer er ensidige og ekskluderer væsentlige tilfælde. I min optik kan enkelfobi opstå på mindst fire måder: (1) evolutionært (genetisk nedarvet), (2) via miljøpåvirkning eller modelindlæring, for eksempel ved at observere andres frygt, (3) erhvervet efter et traume eller en ubehagelig hændelse, hvori det fobiske objekt indgik eller (4) symbolsk/neurotisk som forskudt energi til et "tryggere" objekt med en symbolværdi eller som maskeret dødsangst.

Bemærk iøvrigt en interessant relation imellem fobier og filier. En fobi er en frygtbetonet undgåelse af bestemte objekter, men der findes ligeledes filier, som er nydelsesbetonede opsøgelse af de samme situationer eller objekter.

Behandling af enkelfobi

I alle tilfælde er behandlingen tit kognitiv adfærdsterapi (eksponering, udslukning og det, som kaldes negativ retroaktiv transfer). Men i bund og grund opstår de meget generende fobier ofte på grund af forhøjede niveauer af angst i personen, som også bør sænkes igennem mere dybdegående behandling.

Jeg behandler kun enkelfobier, når de er generende for personen. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt at være bange for edderkopper, hvis man bor i et hus, hvor de ofter kommer ind. I så fald bruger jeg eksponeringsterapi med konkrete stimuli, der igangsætter angstreaktionen, hvorefter jeg hjælper personen med at kontrollere angsten. Med tiden fører eksponeringen til udslukning af angsten.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Hypomani: Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde

Hypomani

(Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde)

En mand står i en social situation med en blå maske på, der indikerer at han er hypoman.

Symptomer på hypomani

Ved hypomani forstås en affektiv forstyrrelse, præget af:

  • Lettere opstemthed, øget energi og aktivitet.
  • Følelse af velvære, eufori og psykisk effektivitet.
  • Øget udadvendthed og selskabelighed.
  • Øget snakkesalighed og overdreven familiaritet.
  • Øget selvfølelse og oppustet selvagtelse.
  • Øget seksualdrift.
  • Stigende købetrang.
  • Overmodig adfærd (for eksempel investeringer, seksuelle indiskretioner).
  • Enten stigning eller fald i formålspræget aktivitet.
  •  Rastløshed og irritabilitet.
  • Brovtende adfærd.

[WHO (1994/2018): F30.0, s. 82; APA (2013): Sec. 2, pp. 124-125]

Hypomani ses nogle gange i sammenhæng med depression som en mulig part, især i forbindelse med bipolar affektiv sindslidelse, men også som en del af cyklothymi. Se eventuelt også blogindlægget om "storesøsteren", mani.

Hypomani ligner på nogle punkter tilstanden vi har, når vi er meget let berusede. Vi kender vel næsten alle den brusende og behagelige fornemmelse af en begyndende brandert. Og ligesom med denne tilstand er hypomani en tilstand, der ikke holder længe, men enten eskalerer til en mere ekstrem tilstand eller ruller tilbage til en mere nedsunket fornemmelse.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Motionsafhængighed: Når vi bliver besatte af motion og træning

Motionsafhængighed

(Når vi bliver besatte af motion og træning)

En mand træner eller motionerer i et blåt træningscenter og ser meget fokuseret ud.

Symptomer på motionsafhængighed

Ved motionsafhængighed forstås en forstyrrelse, præget af:

  • Vedvarende, intense og uhensigtsmæssige motions- eller træningsvaner.
  • Motionering eller træning med abnormt høj hyppighed eller intensitet.
  • Besvær med at standse eller nedsætte motioneringen eller træningen.
  • Hyppige påtrængende tanker, som drejer sig om motion og træning.
  • Tendens til at lade motion eller træning gå ud over arbejde, skole eller andre pligter.
  • Tendens til at lade motion eller træning skade personlige relationer.
  • Skader eller muskelsmerter grundet for kraftig motion eller overtræning.
  • Tendens til at motionere eller træne på "underlige" tidspunkter.
  • Irritabilitet eller humørændringer, når motionering eller træning ikke er mulig.
  • Brug af motion eller træning til at håndtere stress og andre emotionelle tilstande.
  • Tendens til at skjule motions- eller træningsvaner for andre.
  • Motionsvanerne skaber frustration eller mismod for personen eller andre.

Motionsafhængighed er ikke en egentlig diagnose. Den optræder ikke i officielle diagnostiske systemer.

Motionsglæde er naturligvis ikke et problem. Problemet indtræder først, når trangen til at motionere skaber betydelig frustration, skader kroppen eller hæmmer personens livsudfoldelse eller relationer.

Motionsafhængighed er nogle gange i realiteten en obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) på den måde, at tankerne om motion og træning faktisk er tvangstanker, og selve motionen faktisk er tvangshandlinger.

Man kan, selvom de to tilstande er meget forskellige, sammenligne det med den type OCD som ofte krydses med spiseforstyrrelser, såsom anoreksi eller bulimi. Her udmønter indre ubehag sig i et ydre kontrolbehov, i nogle tilfælde for eksempel overkontrolleret spisning (som ved anoreksi), i andre for eksempel intens motionering.

Præcis samme mekanik underligger faktisk også tit andre former for afhængighed: for eksempel gaming-afhængighed, ludomani eller alkoholisme. Det samme ses også ved øvrige vane- og impulshandlinger såsom hårplukning, hudplukning eller kleptomani. Der er i disse tilfælde et kraftigt pulserende ubehag, som personen suspenderer eller neutraliserer igennem handlingerne. Men i mange tilfælde mærker personen ikke dette. Det virker som en uforklarlig impuls. Der ligger altid noget dybere under.

Intens motionering kan også hænge sammen med kropsdysmorfi. Her ses et forvrænget selvbillede, som fremdriver trangen til at motionere. Her er motioneringen forankret i kropsbilledet og hænger ofte sammen med realisering af urealistiske mål. Denne tilstand kan ligeledes ses krydset med forstyrret spisning, især overkontrolleret spisning. [Kilde: Healthline, Mind.org.uk]

Tidsånd har også noget at sige. Motion og sundhed er "på mode". Det betragtes som ret kikset at være ligeglad med sit helbred og som et positivt tegn, hvis man dyrker motion hver dag. Motion er derfor blevet en socialt acceptabel måde at sublimere sine hengemte energier og flygte fra vores tanker og bekymringer. Et langt stykke hen ad vejen er dette ikke et problem. Problemet kommer, når motion bliver til en besættelse, som skader vores mentale helbred. Det kan sammenlignes med en kunstner, som producerer malerier, når han eller hun har det dårligt, men som med tiden ender med at gemme sig væk i sit atelier.

Vi lever heller ikke længere i en tidsalder, hvor professionelle sportsudøvere drikker øl i pausen. Moderne sportsudøvere forventes at have denne besættelse af motion og optimering. Mange sportsfolk har en livsstil, som kræver, at de er besatte af hyppig motion og kontrolleret kost. Disse mennesker kan fortælle om både belønningen og prisen for at kunne maksimere sit fysiske potentiale.

Selvfølgelig er motionsvaner ikke et problem i langt de fleste tilfælde, heller ikke hvis du dyrker motion meget ofte.

På min klinik har jeg dog set tilfælde af motionering, som er ubalanceret og fungerer som en flugt fra virkeligheden og en måde at feje ubearbejdede ydre eller indre konflikter under tæppet på. I disse tilfælde er motionen en ineffektiv udsættelse af større problemer. Her kan adfærden blive så altopslugende, at det til sidst bliver hårdt for både krop og sjæl. Når kroppen så en dag siger fra, så vil den mentale smerte for alvor træde frem. Psykoterapi er en god behandlingsform til problemet.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Narcissistisk personlighedsstruktur: Når storladenheden opsluger os

Narcissistisk personlighedsstruktur

(Når storladenheden opsluger os)

En velklædt og smart mand går igennem byen, iført sit fine jakkesæt, smarte hår og dyre solbriller, indikerende at han er ret selvglad.

Symptomer på narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Ved narcissistisk personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

  • Overdreven sans for egen vigtighed.
  • Tendens til selvforherligelse.
  • Overdrivelse af egne bedrifter og talenter.
  • Ønske om at blive anerkendt som overlegen.
  • Overbevisning om at have mange beundringsværdige kvaliteter.
  • Overbevisning om at kunne komme med enestående præstationer.
  • Oplevelsen af at være skæbnebestemt til store ting.
  • Optagethed af fantasier om succes, magt, evner, skønhed, kærlighed og egen unicitet.
  • En opfattelse af at have særstatus og berettigelse.
  • Forventning om andres beundring.
  • Følelsen af at have åbenlys fortrinsret.
  • Overudviklet konkurrencelyst og konkurrencementalitet.
  • Opmærksomhedssøgende adfærd og tendens til at blive centrum for fokus.
  • Optagethed af egne behov, ønsker og velbefindende.
  • Tendens til at søge bekræftelse via ydre fremgang og succes.
  • Nedgørelse af andre ved manglende beundring og opmærksomhed.
  • Et gennemgående mønster af grandiøsitet både i fantasi og adfærd.
  • Tendens til arrogance og hovmodig adfærd.
  • Eventuelt begavelse, talent, karisma, charme, ambition og succes.
  • Urimelige forventninger om favorabel behandling eller andres enighed og lydighed.
  • Tendens til at udnytte og manipulere andre for at opnå mål.
  • Mangel på empati og tendens til misundelse.
  • Dobbelt selvbillede, hvor det ene er grandiøst, mens det andet forkasteligt og skamfuldt.
  • Tendens til sårbar selvagtelse og overfølsomhed for kritik og nederlag.
  • Kraftige følelser af ydmygelse, hulhed og tomhed ved oplevelse af kritik.
  • Kraftig vrede, foragt eller modangreb ved konfrontation.
  • Tendens til at påtage sig en maskerende ydmyg "maske", når personen føler sig besejret.
  • Manglende evne til at føle skyld og skam.
  • Tendens til ikke at undskylde, når personen tydeligvis har gjort andre uret.
  • Tendens til at opdele ting i devaluering og idealisering (sort/hvid-tænkning).
  • Fleksibel samvittighed og privat (dobbelt)moral.
  • En følelse af indre tomhed.
  • Tendens til at bruge andre som en forlængelse af personen selv.
  • Tendens til at kontrollere andre, især nærtstående.

Narcissisme er helt grundlæggende borderline-struktureret (hører til klynge B), men er ofte mere tilpasset og kontrolleret end de øvrige i den gruppe. Narcissisme deler "organisation" med emotionelt ustabil personlighedsstruktur og dyssocial personlighedsstruktur. Narcissisten kan dog tit minde mere om den histrioniske personlighedsstruktur, som personen også deler en række træk med. Dog er narcissister mindre "hysteriske" end histrionikere.

Narcissisten har normalt kun impulsgennembrud under pres.

Narcissisten deler træk som egoisme og hensynsløshed med den dyssociale (psykopaten), men kan være præget af den samme tomhed og dramatiske adfærd som den emotionelt ustabile af borderlinetypen. Til gengæld er narcissisten normalt bedre til at skjule sine interpersonelle problemer for offentligheden.

Narcissisten reagerer typisk meget kraftigt på nederlagsfølelser og har et skrøbeligt "ego". Narcissisten modarbejder konstant et truende lavt selvværd, der kan aktiveres, når personen oplever modgang og anfægtelse. Ved oplevelse af nederlag kan personen blive aggressiv eller føjelig på overfladen. Hvis sidstnævnte strategi bruges, vil personen ofte trække sig væk efterfølgende. Narcissisten frygter at skuffe sine egne forventninger og kan vise undgåelsesadfærd i tilfælde af, at personen ved, at han eller hun kommer til kort.

Narcissisten manipulerer for at bruge andre til at fremhæve sit eget storladne selvbillede. Hvis en person ikke yder tilskud til det grandiose selvbillede, vil personen ofte blive skåret ud af narcissistens liv. Narcissisten er ofte parasitisk og har brug for andres bidrag for at højne sin skrøbelige selvbillede.

Grundforsvaret for en narcissist er splitting og projektiv identifikation. Der kan være risiko for grænsepsykotiske episoder under alvorlig stressbelastning (jf. psykose).

Typisk reagerer personen også dårligt på at blive ældre: selvbilledet kan kollapse. Personen ender eventuelt som bitter og hadsk.

Opvæksten er for en narcissist tit præget af fortrængte behov for en forælder, der har manglet fysisk eller mentalt, tidligt tab, mangel på påskønnelse, narcissistiske/syge forældre, fortrængt ønske om ubetinget omsorg, kærlighed og unicitet. [APA (2013): Sec. 2, 301.81, pp. 669-671; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 158-159; Cullberg (1999): Kap. 23, s. 224-227]

Narcissister har ofte problemer med hypomentaliseringaffektiv dysregulering, identitetsproblemer og lav frustrationstolerance.

Denne diagnostiske kategori forekommer uafklaret i visse systemer, men er veletableret mange andre steder. I ICD-10 efterlades den med en overfladisk benævnelse, mens den figurerer prominent i DSM-5. I ICD-11 kodes narcissisme som en kobling mellem især tre trækdomæner: negativ affektivitet, dyssocialitet og disinhibition.

Narcissister kan være mere eller mindre intelligente og "gode" til at betjene sig af subtil manipulation. Der findes mindre intelligente og snedige narcissister, der oftest betjener sig af vold og fysiske trusler.

At bruge begrebet "narcissist" som skældsord er efterhånden alt for almindeligt. Der skal være tale om et markant mønster af ovenstående adfærd, for at diagnosen overhovedet er relevant.

Livet med en narcissist

At leve sammen med en person med narcissistisk personlighedsstruktur er dybt skadeligt og kan være årsag til bestemte traumer hos offeret. Årsagen ligger meget ofte ikke i direkte fysisk vold, men i subtil psykisk vold. Meget ofte ser man en tendens til, at narcissisten isolerer offeret, så personen bliver ensom. Man ser kontrol og manipulation, som finder sted via underminering af offerets selvværd. Det øger risikoen for angst og depression. Desuden ses der ofte en stærk indre tvivl og usikkerhed hos ofre for traumatisk samvær med narcissister.

Typisk skal et offer for en narcissist lære at mærke sig selv, stole på sin egen intuition, lære at hævde sig sundt og naturligt, såvel som opbygge tillid til sine egne grænsers sundhed. Desuden skal personen trænes i psykisk selvforsvar på en måde, så ingen narcissist kan få kløerne i ham eller hende igen.

Behandling af narcissisme

Åbenlyst er det oftest ofrene for narcissister, der sidder i klientstolen, men psykoterapi kan faktisk være virksomt i milde tilfælde af narcissisme. Narcissister, der har en evne til at føle skyld, er faktisk terapiegnede. Terapeuten skal dog være trænet i at håndtere de forsvarsmekanismer, som narcissister benytter sig af. Typisk bruger terapeuter en mere konfronterende og direkte strategi, når der sidder en narcissist i stolen.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Patologisk sorg: Når smerten ikke kan slippes

Patologisk sorg / Forlænget sorg

(Når smerten ikke kan slippes)

En kvinde er brudt sammen, emotionelt, og har sat sig grædende på gulvet i et blåt rum.

Symptomer på almindelig sorg

Ved almindelig sorg forstås en udbredt og normal forstyrrelse, præget af:

  • Oplevelsen af smerte efter tab af person (eller dyr).
  • Intens tristhed, gråd, ulystbetoning, handlingslammelse.
  • Ledsagende tomhedsfølelse.
  • Følelsen af, at intet har værdi, og at alt er frastødende.
  • Fiksering af opmærksomheden på tabet og håbløsheden.
  • Opmærksomheden trækkes væk fra omgivelserne.
  • Tendens til at al den psykiske energi rettes mod det mistede og smerten.
  • Tendens til at opleve "jag" af smerte, når sorgen generindres.
  • Tilpasningen tager typisk et halvt års tid.
  • Eventuelt ses triste tanker i årevis.

Symptomer på forlænget eller patologisk sorg

Ved patologisk sorg forstås en lidelse, præget af:

  • Alle ovenstående primære træk på almindelig sorg.
  • Forværring af tilstanden på grund af overdeterminering.
  • Stærkere og mere voldsom reaktion på tabet.
  • En sorgreaktion, der ikke holder op igen.
  • Sorgen bliver tilbage som en alvorlig hindring i livsforløbet.
  • Tab af "grebet" om livet.
  • Absorption af sorgen.
  • Passiv eller bittert anklagende holdning.
  • Flyder sammen med depression på samme måde som frygt flyder sammen med angst.

Sorgen er vigtig for at kunne give slip på smerten senere. Depressionen er symptomatisk i familie med den senere fase af sorgreaktionen. [Cullberg (1999): Del 9, Kap. 32, s. 307-308]

Når vi mister, går vi ofte igennem fire faser: (1) Chokfase, (2) reaktionsfase, (3) bearbejdningsfase og (4) nyorienteringsfase. Ved patologisk sorg ses en "blokade" i gennemgangen af faserne. Måske mangel på reaktion, der besværliggør bearbejdning og umuliggør nyorientering.

Patologisk sorg kan både udløses af tabet af en nærtstående og af hjertesorg.

Denne diagnose forekommer ikke i de ældre diagnostiske systemer og er relativt ny. Forlænget sorg kan skyldes en reaktion på et traume (tabstraume) og kan ende med udvikling af PTSD. Derfor kan der opstå de samme symptomer, for eksempel hukommelsesproblemer eller affektiv dysregulering, for eksempel i form af grådanfald. I slemme perioder ses lav frustrationstolerance.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere.

Det er vigtigt at fremhæve, at patologisk sorg kan skyldes en række forskellige faktorer.

Forlænget sorg kan for eksempel skyldes, at personen ikke formåede at reagere tilstrækkeligt i sorgforløbet. Manglende reaktion er en hyppig faktor i den patologiske sorg. Måske skyldtes det, at personen aldrig fik rum til at græde, aldrig fik udtrykt sin protest. Det sker ofte, når personen har ansvar for andre og tager sig af deres sorgproces i stedet for sin egen.

Patologisk sorg ved tab af en nærtstående kan fx også skyldes, at personen rummer indre modstridende (ambivalente) impulser og følelser omkring tabet. I dette tilfælde skyldes det ofte en fortrængt vrede mod den afdøde.

Det ses da ofte også, at tabet er så pludseligt eller voldsomt, at det sætter sig som en traumatisk reaktion og eventuelt kan udvikle sig til PTSD.

Behandling af forlænget sorg

Det er ideelt at behandle patologisk sorg ved brug af psykoterapi. En god psykoterapeut kan fremhjælpe bearbejdningen og hjælpe personen til at give så meget slip, som det er muligt.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.

Personlighedsforstyrrelse: Når vores personlighed mangler fleksibilitet

Personlighedsforstyrrelse

(Når vores personlighed mangler fleksibilitet)

Et billede af et ansigt set i profil med tekst og pile, der får det til at se teknisk ud.

Symptomer på personlighedsforstyrrelse

Ved begrebet personlighedsforstyrrelse forstås en gruppe problemer, præget af:

  • Ekstreme eller betydelige afvigelser i personligheden (målt mod "gennemsnittet").
  • En personlighed præget af manglende fleksibilitet og tilpasningsdygtighed.
  • Manglende evne til at reagere hensigtsmæssigt i tilpasning til omverden og forandring.
  • Tilstanden er vedvarende med et tilhørende problematisk adfærdsmønster.
  • Omfatter en atypisk måde at tænke, føle, opfatte og forholde sig til andre på.
  • Forstyrrelsen udtrykker en karakteristisk livsstil og holdning til sig selv og til andre.
  • Mønstrene i tilstanden og adfærden er stabile og påvirker funktionalitet på negativ vis.
  • Sværhedsgraden vurderes ud fra selvforhold og interpersonelle forhold.
  • Sværhedsgraden vurderes også ud fra kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige udtryk.
  • Sværhedsgraden vurderes også ud fra funktionsnedsættelse og lidelsesniveau.

(WHO (1994/2018): F60-69, s. 135; APA (2013): Sec. 2, pp. 645-647; Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 53-54; Kap. 3, s. 84-85)

Personlighed besvarer spørgsmålene om, "hvem man er" og "hvordan man vil dele livet med andre". (Bach/Simonsen (2023): Kap. 2, s. 24-25; Kap. 3, s. 53)

Der er i ICD-11 følgende kriterier for personlighedsforstyrrelse som diagnose:

  1. Forstyrrelsen skal være vedvarende og præge aspekter af selvet (identitet, selvværd, forståelse af egne ressourcer og målrettethed) og/eller interpersonel dysfunktion (evne til at udvikle og fastholde nære og gensidigt tilfredsstillende relationer, forstå andres perspektiver og håndtere konflikter).
  2. Forstyrrelsen skal have varet ved over en længere periode (f.eks. to år).
  3. Forstyrrelsen viser sig i mønstre af tanker, følelser og adfærd, der er maladaptive (fx ufleksible eller dårligt regulerede).
  4. Forstyrrelsen viser sig på tværs af personlige og sociale situationer.
  5. Symptomerne kan ikke forklares på anden vis.
  6. Forstyrrelsen skaber lidelse eller funktionel nedsættelse.
  7. Forstyrrelsen må ikke kunne forklares af alder, sociale eller kulturelle faktorer. (Bach/Simonsen (2023): Kap. 2, s. 26-27; kf. APA (2013): Sec. 2, pp. 645-647)

Her på bloggen kan du læse mere om følgende personlighedsforstyrrelser og karakterproblemer:

De neurotisk strukturerede personlighedsstrukturer (klynge A):

De borderline-organiserede strukturer (klynge B):

De såkaldte (præ)psykotiske strukturer (klynge C):

Personlighedsstruktur hænger blandt andet sammen med selvværd og med evnen til affektregulering (evnen til at styre og udtrykke vores følelser), frustrationstolerance (evnen til at tåle stress) og mentalisering (evne til at forstå andre mennesker).

De neurotiske strukturer (klynge A) er normalt præget af hæmning og ængstelighed. De borderline-organiserede strukturer (klynge B) er præget af impulskontrolproblemer, manipulative tendenser og en atypisk fungerende samvittighed. Eventuelt ses mikropsykotiske træk. De præpsykotiske strukturer (klynge C) er normalt præget af excentricitet og tilbagetrækning såvel som en svigtende virkelighedsopfattelse og risiko for psykose. (Hougaard (1998): Kap. 1, s. 52-54; Cullberg (1999): Kap. 2, s. 35)

Inddelingen i klynger eller grupper foregår efter en række strukturelle kendetegn, som kommer fra psykodynamikken.

Jeg har valgt at inkludere den masochistiske karakter som en personlighedsstruktur, selvom det er "kontroversielt". Den figurerer normalt ikke blandt personlighedsforstyrrelser. Der er dog gode argumenter for at inkludere den her. Hvis den skulle inkluderes, ville den uden tvivl høre til klynge A.

Skizotypisk sindslidelse anses nogle gange som en personlighedsforstyrrelse i klynge C, men ikke i det europæiske system.

Placeringen af histrionisk personlighedsstruktur varierer nogle gange. Nogle placerer den i klynge A (som jeg selv gør), mens andre placerer den i klynge B (jf. PDM-2). Den kan overlappe, og histrioniske mennesker kan blive infantile og overlappe med både den emotionelt ustabile og narcissisme. Derfor er det nogle gange korrekt at gruppere den i klynge B. Men begrebet "histrionisk" er en moderne betegnelse for det samme som "hysterisk", som er neurotisk.

Slutteligt er det omstridt om den skizoide personlighedsstruktur hører til under de psykotiske (klynge C) eller under borderline-organisation (klynge B).

For at kalde noget for "personlighedsstruktur" eller "-forstyrrelse" kræver det et gennemgående mønster af adfærd. Det er for eksempel ikke nok at være selvglad en gang imellem for at være narcissist.

Der er iøvrigt ved at ske store ændringer i synet på personlighedsforstyrrelser. I ICD-10DSM-5 og PDM-2 ses personlighedsforstyrrelser som relativt afgrænsede størrelser, hvor undersøgelsen motiveres af en mere specifik mistanke om bestemte problematikker. I ICD-11 er personlighedsforstyrrelse en overordnet betegnelse, og den specifikke afgrænsning (trækdomænet) specificeres efter undersøgelsen, selvom den førhen var det mest prominente aspekt. (Der er kæmpe problemer med begge tilgange, men også enorme styrker.) Der er også en stor fordel i den nyere tilgang, idet man kan tale om personlighedsvanskeligheder, frem for at tale om alvorlige forstyrrelse hver gang.

Behandling af personlighedsforstyrrelser

Nogle personlighedsforstyrrelser kan behandles i psykoterapeutisk regi. Det drejer sig ofte om de klassisk neurotiske (klynge A) og nogle varianter af "karakterforstyrrelser" (klynge B). Det er ikke kun sværhedsgraden, men også symptomernes udformning og personens øvrige karaktertræk og indstilling, der bestemmer om lidelsen er egnet til ren psykoterapi. Frustrationstolerance, evne til at mærke følelser og følelsesregulering er her en væsentlig markør. Alle de nævnte problemer kan være svære at behandle. Men dog har jeg personligt oplevet store fremskridt med klienter, der både er i klynge A og B. Det hele afhænger af personens øvrige dispositioner og niveau af indsigt i sig selv og andre.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Hougaard, Esben et al (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
  • Lingiardi, Vittorio / McWilliams, Nancy: Psychodynamic Diagnostic Manual - Second Edition (PDM-2). New York / London: The Guilford Press, 2017. ISBN: 978-14-625-3055-7.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Velkommen: En intro til besøgende

Velkommen til bloggen (En introduktion til besøgende) Hjerteligt velkommen til bloggen, der er tilknyttet Dialogos Psykoterapi v/Christopher...