søndag den 2. marts 2025

Tankemylder: Når hjernen kører på højtryk

Tankemylder

(Når hjernen kører på højtryk)

En mand sidder i sin stue og ser blank ud i øjnene, men ser også tænksom ud på samme tid.

Ved tankemylder forstås et kognitivt problem, præget af:

→ Hurtige og ofte repetitive tankemønstre, som kan virke overvældende.

→ Følelsen af, at sindet kører ultrahurtigt.

→ Følelsen af ikke at kunne regulere tankernes hastighed.

→ Oplevelsen af, at man ikke kan "slukke" sine tanker.

→ Tankerne kan omhandle et bestemt emne eller flere forskellige emner.

→ Tankerne kan kredse om ting, der bekymrer én, f.eks. økonomi, pinlige øjeblikke eller en fobi.

→ Tankerne kan også være mere eller mindre "ligegyldige".

→ Tankerne kan i visse tilfælde eskalere til et værre ubehagsniveau.

→ Ubehag associeret med tankerne.

→ Problemer med at falde til ro.

→ Problemer med koncentrationen.

→ Tendens til at opleve angst i forbindelse med tankerne.

→ Tendens til katastrofetanker.

→ Tendens til søvnforstyrrelser.

[Kilde: Healthline

Tankemylder anskues som et symptom og ikke en selvstændig lidelse. Der er ofte sammenhæng med øvrige problematikker, for eksempel stress, depression, særligt generaliseret angst, tvangspræget personlighedsstruktur og OCD. Tankemylder præger også mennesker med neurodivergens, i særdeleshed AD(H)D. Der ses også ofte en sammenblanding med begrebet om tvangstanker. De er også i familie, men tankemylderet er normalt mindre aggressivt og negativt og består ofte af mindre påtrængende singulære idéer og tanker. Nogle skelner dog slet ikke imellem de to.

Nedenunder al tankeaktiviteten, bagved al tankemylderet, er der altid ubearbejdede følelser, impulser og behov, der igangsætter og opretholder aktiviteten.

Behandling af tankemylder

Tankemylder handler ikke om tankerne. Det handler om de underliggende impulser, den underliggende uro, den underliggende følelse og de underliggende skjulte behov, der ikke er opfyldt. For at kunne være mindre "inde i sit hoved", skal man kunne være mere "udenfor sit hoved". Personen skal lære at mærke sig selv bedre og omsætte det, personen mærker, til handling. Og når hovedet kører, skal personen lære strategier, der får kroppen til at slappe af, således at hovedet kan slappe af.

Der findes også en lang række kognitive og metakognitive teknikker, der kan hjælpe med at få hovedet i ro.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Mobning (Når det kun er sjovt for de andre) Ved mobning forstås en særligt problematisk adfærd, præget af: → Gentagen og bevidst aggressiv ...