Patologisk sorg
Ved almindelig sorg forstås en udbredt og normal forstyrrelse, præget af:
→ Oplevelsen af smerte efter tab af person (eller dyr).
→ Intens tristhed, gråd, ulystbetoning, handlingslammelse.
→ Ledsagende tomhedsfølelse.
→ Følelsen af, at intet har værdi, og at alt er frastødende.
→ Fiksering af opmærksomheden på tabet og håbløsheden.
→ Opmærksomheden trækkes væk fra omgivelserne.
→ Tendens til at al den psykiske energi rettes mod det mistede og smerten.
→ Tendens til at opleve "jag" af smerte, når sorgen generindres.
→ Tilpasningen tager typisk et halvt års tid.
→ Eventuelt ses triste tanker i årevis.
Ved patologisk sorg forstås en lidelse, præget af:
→ Alle ovenstående primære træk.
→ Forværring af tilstanden på grund af overdeterminering.
→ Stærkere og mere voldsom reaktion på tabet.
→ En sorgreaktion, der ikke holder op igen.
→ Sorgen bliver tilbage som en alvorlig hindring i livsforløbet.
→ Tab af "grebet" om livet.
→ Absorption af sorgen.
→ Passiv eller bittert anklagende holdning.
→ En følelse af skyld.
→ Flyder sammen med depression på samme måde som frygt flyder sammen med angst.
Sorgen er vigtig for at kunne give slip på smerten senere. Depressionen er symptomatisk i familie med den senere fase af sorgreaktionen. [Cullberg (1999): Del 9, Kap. 32, s. 307-308]
Når vi mister, går vi ofte igennem fire faser: (1) Chokfase, (2) reaktionsfase, (3) bearbejdningsfase og (4) nyorienteringsfase. Ved patologisk sorg ses en "blokade" i gennemgangen af faserne. Måske mangel på reaktion, der besværliggør bearbejdning og umuliggør nyorientering.
Patologisk sorg kan både udløses af tabet af en nærtstående og af hjertesorg.
Denne diagnose forekommer ikke i de ældre diagnostiske systemer og er relativt ny. Forlænget sorg kan skyldes en reaktion på et traume (tabstraume) og kan ende med udvikling af PTSD. Derfor kan der opstå de samme symptomer, for eksempel hukommelsesproblemer eller affektiv dysregulering, for eksempel i form af grådanfald. I slemme perioder ses lav frustrationstolerance.
Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere.
Det er vigtigt at fremhæve, at patologisk sorg kan skyldes en række forskellige faktorer.
Forlænget sorg kan for eksempel skyldes, at personen ikke formåede at reagere tilstrækkeligt i sorgforløbet. Manglende reaktion er en hyppig faktor i den patologiske sorg. Måske skyldtes det, at personen aldrig fik rum til at græde, aldrig fik udtrykt sin protest. Det sker ofte, når personen har ansvar for andre og tager sig af deres sorgproces i stedet for sin egen.
Patologisk sorg ved tab af en nærtstående kan fx også skyldes, at personen rummer indre modstridende (ambivalente) impulser og følelser omkring tabet. I dette tilfælde skyldes det ofte en fortrængt vrede mod den afdøde.
Det ses da ofte også, at tabet er så pludseligt eller voldsomt, at det sætter sig som en traumatisk reaktion og eventuelt kan udvikle sig til PTSD.
Behandling af forlænget sorg
Det er ideelt at behandle patologisk sorg ved brug af psykoterapi. En god psykoterapeut kan fremhjælpe bearbejdningen og hjælpe personen til at give så meget slip, som det er muligt.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
