Oppositionel adfærdsforstyrrelse
Ved oppositionel adfærdsforstyrrelse forstås en form for adfærdsforstyrrelse, der er præget af:
→ Udtalt lydighedsnægtelse.
→ Aktiv eller passiv trodsighed.
→ Fjendtlig adfærd.
→ Modstand mod at følge regler.
→ Tendens til at være argumentativ med autoritetsfigurer.
→ Irritabelt humør, vrede og bitterhed.
→ Bevidst irritation af andre.
→ Bebrejdelse af andre for personens egne fejl eller dårlige adfærd.
→ Tendens til hævngerrighed eller ondskabsfuldhed.
→ Flere forekomster af adfærden om ugen.
Forstyrrelsen optræder mest hos mindre børn og omfatter ikke mere ekstreme former for aggressiv eller dyssocial adfærd. Alvorsgraden angives efter, hvor mange miljøer problemet forekommer i. [WHO (1994/2018): F93.3, s. 177; APA (2013): Sec. 2, 313.81, pp. 462-463]
Læs eventuelt mere om adfærdsforstyrrelser, dyssocial personlighedsstruktur eller anomi. Der ses også eksempler på trodsighed, som mere er beslægtet med ubehag hos mennesker med neurodivergens, for eksempel autisme-spektrum-forstyrrelse eller AD(H)D.
Oppositionel adfærdsforstyrrelse indikerer affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
