Autisme-spektrum-forstyrrelse: Når hjernen stiller særlige krav

Autisme-spektrum-forstyrrelse

(Når hjernen stiller særlige krav)

Ved autisme-spektrum-forstyrrelse (ofte forkortet ASD) forstås en gruppe neurodivergente lidelser, præget af udviklingsforstyrrelser inden for en række områder.

Adfærdsmæssige symptomer:

→ Begrænset og stereotypt repetitiv adfærd.

→ Repetitive motoriske manerer, for eksempel håndbevægelser.

→ Optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning (luft, konsistens, lyd etc.).

Symptomer, der knytter sig til interesse og aktiviteter:

→ Indsnævrede og gentagende adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre.

→ Udtalt optagethed af en eller enkelte usædvanlige interesser.

→ Interesser, der afviger i indhold og fokus eller i intensitet og afgrænsning.

Symptomer, der knytter sig til rutiner og ensartethed:

→ Tvangspræget fastholdelse af konkrete formålsløse rutiner eller ritualer.

→ Mangel på fleksibilitet og udvisning af frustration når rutiner brydes (jf. frustrationstolerance).

→ Modstand mod ændringer i hverdagen og insistens på ensartethed.

→ Tendens til at foretrække samme ruter og samme typer mad hver dag.

→ Ubehag og besvær ved overgange.

Sociale symptomer, som påvirker social tilknytning og evne til samspil:

→ Afvigelser i øjenkontakt, minik, kropsholdning, gestikulation.

→ Manglende fælles interesser og aktiviteter med jævnaldrende.

→ Atypisk emotionel respons, situationsfornemmelse og kommunikation.

→ Besvær med at integrere social, emotionel og kommunikativ adfærd.

→ Besvær med at spontant delagtiggøre andre i glæder, interesser og aktiviteter.

→ Manglende evne til normal spontan småsnak.

→ Manglende evne til at indlede eller respondere på sociale interaktioner.

→ Dårlig verbal og nonverbal kommunikation.

→ Mangel på ansigtsudtryk.

→ Mangelfuld udvikling af kommunikative evner.

→ Mangelfuldt impressivt eller ekspressivt sprog.

→ Brug af ord og sætninger, som er stereotype, gentagende eller særprægede.

Symptomer, der angår reaktivitet:

→ Enten over- eller underreaktion på sansestimuli.

→ Eventuelt indifference over for smerte eller temperatur.

→ Stærk respons på bestemte lyde eller teksturer.

→ Overdreven lugten til eller berøring af objekter.

→ Fascination af lys og bevægelse.

Symptomer, der angår følelsesudtryk og adfærd, der knytter sig dertil:

→ Selvdestruktiv adfærd (jf. selvskade).

→ Raserianfald (jf. affektiv dysregulering).

→ Spisevanskeligheder.

→ Søvnvanskeligheder.

→ Fobier (jf. enkelfobi).

Symptomer, der angår børns adfærd i leg:

→ Tilbagestående evne til funktionel eller symbolsk leg.

→ Mangel på spontan deltagelse i varieret "som-om" leg eller imitationsleg.

Infantil autisme manifesteres før 3-års alderen. Atypisk autisme manifesterer sig efter 3-års-alderen. [WHO (1994/2018): F84.0-1, s. 163-166; APA (2013): Sec. 2, 299.00, pp. 50-55]

Aspergers syndrom (som har en usikker plads) hører også under autisme-spektrum-forstyrrelse og har samme prægning på adfærd og socialt samspil, men her er der normalt ikke generel forsinkelse af sproglig eller kognitiv udvikling; dog udtalt motorisk klodsethed, eventuelt med psykotiske episoder tidligt i voksenalderen. [WHO 1994/2018: F85.5, s. 168-169]

Man ser ofte angst hos mennesker, der befinder sig indenfor autisme-spektrummet. Desuden har autister særlig risiko for at udvikle lavt selvværd, depression og blive ensomme. Nogle kan have særlige problemer og oplevelse af ubehag, for eksempel hafefobi (frygt for berøring), skopofobi (frygt for øjenkontakt) eller enoklofobi (frygt for menneskeforsamlinger). Der ses desuden tendens til problemer med affektregulering og en lav frustrationstærskel.

"Placeringen" indenfor autisme-spektret bestemmes af alvorsgraden af symptomerne. Mange blander autisme sammen med anden neurodivergens, især ADD og ADHD, men også obsessive-kompulsive tilstande eller for eksempel social-pragmatisk kommunikationsforstyrrelse.

Autisme-spektrum-forstyrrelse indebærer altid en atypisk intelligens. Og mange mennesker, der kalder sig særligt sensitive, er faktisk på autisme-spektrummet.

Hos børn ses ofte tilfælde af encoprese, enuresis, elektiv mutisme og separationsangst, når de befinder sig indenfor autisme-spektrummet.

(Autismediagnosen vil undergå mange forandringer i kommende tid.)

Behandling af autisme

Det er muligt, at behandle autisme hos voksne ved brug af psykoterapi. Behandlingen går aldrig ud på at helbrede eller fjerne autismen (pas på behandlere, der lover det), men snarere at gøre livet nemmere. Når det handler om børn med autisme, kan psykoterapeuten rådgive familien og hjælpe forældrene med at skabe hensigtsmæssige rammer, såvel som hvordan de kan påvirke barnet konstruktivt.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.