Viser opslag med etiketten psykoterapi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten psykoterapi. Vis alle opslag

lørdag den 2. august 2025

Velkommen: En intro til besøgende

Velkommen til bloggen

(En introduktion til besøgende)

Hjerteligt velkommen til bloggen, der er tilknyttet Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky, beliggende i Sundhedshuset i Sankt Klemens, 5260 Odense S. Klinikken drives af en praktiserende terapeut, der er uddannet og certificeret psykoterapeut MPF på Center for Integrativ Psykoterapi (CIP) og uddannet cand.mag i filosofi fra Syddansk Universitet (SDU).

Bliv klogere på psykiske problemer

Her på bloggen kan du blive klogere på psykopatologi og øvrige mentale og emotionelle problemer. Der er ikke kun tale om kondensering eller afskrift af indhold fra diagnostiske manualer, men en syntese af mange forskellige kilder, der har vidt forskellige perspektiver på mentale problemer. I mange tilfælde har jeg også tilføjet mine egne bemærkninger. Bloggen er beregnet til alle mennesker med interesse i psykiske problemer. Så hvad end du er behandler, klient, patient, pårørende eller blot interesseret, så er du mere end velkommen.

Systematiseringen af bloggen

Denne blog er arrangeret alfabetisk og gennemgår diverse psykiske problemer fra A-Å. Du kan vælge at scrolle igennem de forskellige indlæg, men du kan også finde en nem og overskuelig oversigt her. De enkelte indlæg har interne links til øvrige blogindlæg, der findes på min blog.

Bloggen er ikke lavet for profit

Denne blog er ikke lavet for profit og skal anses som et hjælpemiddel for dig, der er interesseret i mentale problemer. Den er ikke beregnet til mere, men heller ikke mindre.

Jeg håber, uanset hvad du søger, at du vil nyde besøget.

Mvh Christopher Schaffalitzky :)

søndag den 2. marts 2025

Dissociativ identitetsforstyrrelse: Når personligheden spaltes

Dissociativ identitetsforstyrrelse

(Når personligheden spaltes)

Et menneske med to syntetiske hoveder, repræsenterende at personen lider af dissociativ identitetsforstyrrelse.

Symptomer på dissociativ identitetsforstyrrelse (DID)

Ved dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) forstås en ekstrem lidelse, præget af:

  • Multiple personligheder i samme menneske.
  • To eller flere distinkte personlighedstilstande i samme individ.
  • Kun én af personlighederne kan være til stede på samme tid.
  • Hver personlighed har egne minder, præferencer, adfærdsmønstre.
  • Hver personlighed har evne til at kontrollere personens adfærd.
  • Amnesi i forbindelse med vigtige personlige forhold og aktiviteter.
  • Amnesien kan ikke tilskrives almindelig glemsomhed.
  • Markant diskontinuitet i selvfølelsen med ændringer i affekt, adfærd, bevidsthed, kognition etc.
  • Flashbacks fra de øvrige personligheders "ophold".

Tilstanden sammenlignes med en slags "besættelse" i DSM. Det er vigtigt at adskille, om der er en accepteret kulturel eller religiøs indflydelse. Der ses flashback-minder fra de øvrige tilstande.

Lidelsen hænger ofte sammen med interpersonel mishandling i barndommen eller voksenalderen eller pinefulde procedurer.

Problemet hænger sammen med høj suggestibilitet for hypnose. Personer, der lider af dissociativ identitetsforstyrrelse er ofte meget modtagelige for indbildning.

Dynamisk menes at personen ved lidelsen slipper for at møde hele sit jeg, mens "personlighederne" kan udtrykke forskellige sider af personen. [WHO (1994/2018): F44.81, s. 115-116; APA (2013): Sec. 2, 300.14, pp. 292-294; Cullberg (1999): Kap. 11, s. 140]

Tilstanden er populær i bog-, serie- og filmverdenen: i film og serier for eksempel i Sybil (1976), Psycho (1960), Fight Club (1999), Identity (2003) eller Split (2016). Alle kender efterhånden til lidelsen. Det er dog meget sjældent, at man ser den i det virkelige liv.

Mange blander lidelsen sammen med skizofreni eller psykoser, men spaltning af personligheden indgår ikke typisk i symptomerne på skizofreni eller psykose. Spaltningen anses ikke som en normal vrangforestilling eller hallucination, men anses teknisk som et strengt dissociativt træk. Når vi dissocierer, så isolerer vi træk, som ikke må komme i berøring med andre faktorer i personligheden, fordi det fungerer som en trussel.

Læseren skal også passe meget på med at blande det sammen med følelsen af at være todelt. Mange mennesker føler, at de har "to sider". Ofte er dette mere et skel mellem personens primære og sekundære jeg, eller mellem masken og skyggen, målt imod det autentiske selv. Vi har alle til opgave at integrere vores forskellige sider. Det er en normal proces som kaldes psykosyntese. Det er slet ikke det, der menes med DID.

Jeg har oplevet massive ændringer hos klienter, der føler sig todelt, på basis af psykosyntetisk arbejde. Personen kom ind og følte sig som to radikalt forskellige mennesker, men afsluttede deres forløb som en helhed.

DID er på en måde det omvendte af psykosyntese. Det er en radikal spaltning af sider, der ikke kan integreres. Personligt finder jeg ligheden med trance- og besættelsestilstande markant. Derfor er det nærliggende, hævder jeg, at anse DID som en fejlproces, hvor personen ubevidst eller bevidst "vælger" at spalte sig i to eller flere personligheder. Men i realiteten er det samme personlighed, der blot viser sig fra forskellige sider.

Det kan betyde, at den seksuelt hæmmede person nu kan udtrykke sig seksuelt, men uden at være nødt til at erkende sig selv som et seksuelt væsen. Det er "den anden" personlighed, der er det. Personen kan nu udtrykke sin aggression, men uden at indse, at personen faktisk har en aggressiv side. Det er "den anden", der er det. Ubevidst holdes angsten forbundet med drifterne bundet i spaltningen.

Teoretisk set burde det være muligt at ophæve behovet for spaltning igennem nænsom psykosyntese og modifikation af personens jegideal. Men jeg har aldrig prøvet det i praksis.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Dyssocial personlighedsstruktur (psykopati): Når vores empati svigter

Dyssocial personlighedsstruktur / Psykopati

(Når vores empati svigter)

En kvinde ser kold ud i et blåt værelse, indikerende at hun måske er dyssocial eller psykopat.

Symptomer på dyssocial personlighedsstruktur / psykopati

Ved dyssocial personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse hos en person over 18 år, præget af asociale og psykopatiske træk:

  • Udpræget egoisme og selvcentrering.
  • Grov ligegyldighed over for andres følelser.
  • Overtrædelse af andre menneskers rettigheder.
  • Emotionel afstumpethed og manglende empati.
  • Indifferens over for andres velbefindende.
  • Manglende ansvarsfølelse og sans for forpligtelser.
  • Manglende respekt for sociale normer.
  • Tendens til at nedgøre andre, når de ikke beundrer personen.
  • Optagethed af egne behov, ønsker og velbefindende uden omtanke for andre.
  • Ligegyldighed over for konsekvenser og om ens handlinger skader andre.
  • Hensynsløshed i bestræbelsen på at opnå egne mål.
  • Tendens til at bortforklare og projicere.
  • Overdreven autonomi og oplevelse af handlefrihed.
  • Oplevelse af at have særrettigheder.
  • Manglende evne til at føle skyld eller anger.
  • Overfladisk charme og selvsikkerhed.
  • Arrogance, oppustethed og kæphøj adfærd.
  • Bedragerisk adfærd og griskhed.
  • Stridslyst og konfliktsøgende adfærd.
  • Manglende sikkerhedshensyn.
  • Manglende fremtidsrettet planlægning.
  • Kynisk indstilling, foragt for andres følelser.
  • Griskhed og grådighed.
  • Tendens til voldelig optræden.
  • Lav respons på straf eller negative konsekvenser.
  • Besvær med at opretholde relationer.
  • Tendens til at ende i slagsmål.
  • Eventuel ondskabsfuldhed og sadisme, glæde ved at skade andre.

Der ses tit tidligere adfærdsforstyrrelser, en forhistorie af misbrug, forsømmelse eller uregelmæssigheder i barndommen (jf. omsorgssvigt) eller eventuel hjerneskade. Personerne med forstyrrelsen er præget af jegsvaghed (primitivt forsvar, lav aggressionstærskel, men intakt realitetsopfattelse), defekt samvittighedsudvikling og svigtende indlevelsesevne (jf. manglende empati). [WHO (1994/2018): F60.0, s. 138; APA (2013): Sec. 2, 301.7, pp. 659-661; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159; Cullberg (1999): Kap. 24, s. 228-232] 

Nogle dyssociale er "kolde" og viser aldrig følelser, mens andre har problemer med eventuelle vredesudbrud. Psykopater har ofte svært ved mentalisering (at sætte sig i andres sted), mens andre faktisk lider af "kold mentalisering" og kan forstå andre, uden at kunne påskønne det.

Bemærk, at en komplet manglende evne til at føle skyld er en ret overbevisende markør for en personlighed, som enten er dyssocial eller narcissistisk. Men man skal passe på med at blande det sammen med socialt akavet adfærd, der blot er atypisk. Nogle mennesker har en atypisk fungerende skyldfølelse, fordi de ikke forstår sociale konventioner (læs eventuelt mere om neurodivergens eller autisme).

Den dyssociale i ICD-11

Denne psykopatologi indfanges i ICD-11 især af de to såkaldte "trækdomæner", som kaldes dyssocialitet og disinhibition (og delvist af et tredje domæne, som kaldes negativ affektivitet).

Hvis personligheden er sund, så er mild dyssocialitet årsag til selvsikkerhed, mod og beslutsomhed, mens personen stadig kan sætte sig i andres sted uden at såre eller støde andre. Her stræber personen efter samarbejde og det fælles bedste. Hvis personligheden ikke er sund, så vil trækdomænet kobles på som beskrivende faktor, der udspecificerer de mulige problematikker.

Sværhedsgraden bestemmes af graden af empati, egoisme, fjendtlighed, beregning, voldelighed, hensynsløshed etc. [Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109]

Øvrige betragtninger

Man skal altid huske, at det skal være gennemgående og meget udpræget, før man kan tale om en forstyrret personlighed. (Man bør ikke slynge rundt med begreber som "psykopat" og "narcissist".)

Mange dyssociale mennesker har svært ved enten at mærke eller sætte ord på deres følelser og lider dermed af alexitymi. Der er enorm forskel på en dyssocial person, der sårer andre på basis af manglende emotionel forståelse, og dem, som faktisk gør det på basis af sadistiske træk. Den sidstnævnte er nemlig i stand til at mentalisere og sætte sig i andres sted, men nyder at skade dem. Denne sidste type dyssocialitet er uden tvivl den farligste, men også den mest sjældne.

Hos børn og unge skal man gerne tænke i adfærdsforstyrrelser istedet for dyssocialitet. Mange unge er præget af anomi, som kan resultere i en adfærd, der ligner dyssocialitet uden at være det. Fællestrækket for anomiske mennesker og dyssociale mennesker er, at de ofte ikke har haft nødvendig vejledning i deres opvækst. Mange har været udsat for omsorgssvigt.

Terapi med dyssociale mennesker

Terapi med dyssociale kræver en særlig bevidsthed om, hvordan dyssociale personer kan påvirke deres omgivelser. Især er de præget af forsvarsmekanismerne splitting og projektiv identifikation, og de er ofte mestre i at kommunikere i dobbeltbindinger. Behandleren skal vide præcis, hvordan man standser og processerer disse skadelige indspark uden at reagere på dem. Dyssociale mennesker kommer ofte i terapi, fordi deres partner eller familie insisterer. De er derfor ofte ikke helt i stand til at indgå i en stærk arbejdsalliance. Dog har jeg set undtagelser.

Behandling af dyssocialitet

Jeg behandler typisk ikke den værre halvdel af spektrummet, idet psykoterapi typisk ikke kan påvirke personen, der slet ikke kan føle skyld. Nogle dyssociale er dog egnet til terapi. I disse tilfælde kræver det, at personen selv har et ønske om at kunne fungere bedre i samfundet. Terapien vil ofte indebære bl.a. oplåsning af følelser, træning i verbalisering, mentaliseringstræning og psykoedukation samt udvikling af konkrete kommunikative og adfærdsmæssige strategier.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Eksistentielle problemer: Når udfordringerne stikker dybt

Eksistentielle problemer

(Når udfordringerne stykker dybt)

En mand går over en snæver klippe i blåligt mørke, indikerende at han er midt i en eksistentiel krise.

Symptomer på eksistentielle problemer

Ved eksistentielle problemer forstås en række dybe mentale udfordringer, her inddelt i fire kategorier:

(1) Problemer, der berører livet og døden:

  • Dybdegående manglende livstilfredshed.
  • Manglende følelse af givende indhold i livet.
  • Følelsen af ikke at være lykkelig, glad eller tilfreds.
  • Følelsen af at "mangle" noget essentielt.
  • Utilfredshed med egen identitetsfølelse.
  • Manglende autenticitet i hverdagen.
  • Indre spørgsmål i stil med: "Hvem er jeg?"
  • Tendens til at smelte sammen med sine samfundsroller.
  • Manglende evne til at mærke (eller reagere på) egne behov og følelser.
  • Overforsigtig eller dumdristig adfærd.

(2) Problemer, der berører frihed og grundløshed:

  • → Følelsen af, ikke at være fri i sit liv og handlinger.
  • → Følelsen af, at man ikke bruger sin frihed rigtigt.
  • → Følelsen af ikke at bekræfte de rigtige værdier.
  • → Tendens til ydrestyring eller indrestyring.
  • → Tendens til enten at tage for meget eller for lidt ansvar.
  • (2a) Specielle problemer med at tage ansvar:
  • Problemer med at tage ansvar (jf. ansvarsundvigelse).
  • Tendens til at træffe passive valg.
  • Tendens til at uddelegere egne beslutninger.
  • Tendens til "lade tingene ske", i stedet for at være aktiv.
  • Manglende handlekraft eller alt for impulsiv aktivitet.
  • Tendens til at komme med undskyldninger for egen adfærd.
  • Manglende kontrol over livet og svag selvbestemmelse.
  • Manglende overensstemmelse mellem ønske og vilje.

(2b) Problemer med overansvarlighed:

  • Tendens til at tage ansvar for andres problemer.
  • Tendens til at slide for at løse alle andres problemer.
  • Kraftigt kontrolbehov og stærk selvbestemmelse.
(3) Problemer, der berører nærhed og isolation:
  • Interpersonel ensomhed (uanset om man er alene eller ej).
  • Utilfredsstillende relationer med manglende dybde eller nærhed.
  • Manglende fornemmelse af samhørighed med andre.
  • Tendens til at isolere sig fra andre.
  • Følelsen af fremmedgjorthed fra andre mennesker.
  • Overdrevet fokus på samvær med andre (frygt for at være alene).
  • Eventuel oplevelse af intens hjertesorg og fortvivlelse.
  • Parasitisk tendens til at prøve at suge "værdier" fra andre.

  • (4) Problemer, der berører mening og meningsløshed:
  • Oplevelse af meningsløshed, absurditet eller tilfældighed.
  • Manglende sammenhængsfornemmelse i livet.
  • Manglende mål i livet (for eksempel karriere, uddannelse).
  • Følelsen af, at alt kan være lige meget, at valg er ligegyldige.
  • Benægtelse af eksistensen af værdi og mening.
  • Tendens til at antage et "kosmisk" perspektiv og se tingene udefra.
  • Følelsen af fremmedgjorthed fra omverdenen og samfundet.
  • Eventuel tendens til at vælge en konstant strøm af overfladiske "mærkesager".

Eksistentielle problemer har at gøre med vores "væren i verden". De er derfor ekstremt dybe og meget fundamentale. Derfor har de også potentiale til at skabe en speciel form for smerte. For hvert af de fire punkter findes der et hav af betragtninger og muligheder, der ikke har været plads til i dette blogindlæg.

I den eksistentielle psykoterapi mener følgere af Irvin Yalom, at alle andre former for psykiske problemer udspringer i relation til de fire kategorier: (1) livet/døden, (2) friheden/grundløsheden, (3) isolation/samvær og (4) mening/meningsløshed. Selvom det naturligvis er groft forsimplet, er der noget om snakken. Det er meget ofte, at eksistentielle problemer overlapper. [Se f.eks. Yalom (1980): Kap. 1, s. 16-17] De fire eksistentielle grundvilkår kan opstilles som overlappende cirkler:

Når et problem er eksistentiel karakter, er der næsten altid depressive træk til stede. Hvis ikke personen er nedtrykt, er personen ofte tom eller død indeni.

Eksistentielle problematikker kan tit hænge sammen med en række øvrige problemer, der nævnes her på bloggen. Det gælder blandt andet stress, udbrændthed, tankemylder, tendens til søvnforstyrrelser og eventuelt lavt selværd. Der ses også kraftigere tendens til angstprægede lidelser (såsom generaliseret angst, helbredsangst, socialfobi etc.). Der er også forhøjet risiko for misbrug og afhængighed. Men reelt ville man kunne nævne samtlige psykiske problemer og symptomer, der findes på bloggen i denne sammenhæng.

Vi konfronteres med de eksistentielle grundvilkår i såkaldte grænsesituationer. En grænsesituation udgør en "uafrystelig" situation eller hændelse, hvori mennesket konfronteres med tilværelsens grundvilkår og står ansigt til ansigt med dem. Vi konfronteres her med vores eksistentielle situation i verden, og i disse "møder" påvirkes og rystes individet meget dybt. Det stærkeste eksempel er, når mennesket for eksempel konfronteres med dets egen død. Et andet eksempel er, når de meningsgivende strukturer bryder sammen, og verdens essentielle meningsløshed opleves. [Yalom (1980): Kap. 1, s. 16; Del 1, Kap. 5, s. 173; jf. Yalom (2002): Kap. 42, s. 155]

Vi er særligt udsatte for eksistentielle kriser i perioder, hvor vi ikke kan orientere os. Når vi er trætte af vores karrieresti, når vi er blevet skilt fra vores udkårne, når vi har opdaget, at vi ikke kan få børn, når vi er flyttet til en ny by etc. Vi udvikler os hele tiden. Men opdager vi det? Og kan vi følge med?

Erik Erikson beskrev også en række specielle identitets- og eksistensmæssige kriser, vi mennesker gennemgår. I denne teoridannelse foreslår Erikson, at vi i bestemte udviklingsmæssige perioder skal løse konflikter, der kan stilles op som en kamp mellem poler: (1) grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid, (2) selvtillid vs. skam/tvivl, (3) initiativ vs. skyld, (4) driftighed vs. mindreværd, (5) identitet vs. identitetsforvirring, (6) intimitet vs. isolation, (7) generativitet vs. stagnation og (8) integritet vs. fortvivlelse/afsky. [Jerlang (2008): Kap. 3, s. 76-115]

Det er værd at nævne, at anomi, der er beskrevet her på bloggen, er en særlig eksistentiel mangeltilstand, hvor personen føler sig fremmedgjort fra samfundet, koblet med en massiv ensomhed og mangel på vejledning og mål. Denne tilstand berører samtlige fire nævnte grundvilkår.

Spekulationer af eksistentiel karakter kan også præge særligt sensitive mennesker.

Og apropos anomi og meningsløshed: Hos Viktor Frankl er "viljen til mening" den primære drivkraft i menneskelivet. [Frankl (1959/1973): Del 2, s. 102-103] Frankl og Abraham Maslow snakker begge om, at mennesket dybest set stræber efter selvrealisering.

Eksistenspsykologi og eksistentiel psykoterapi hænger nært sammen med kontinentalfilosofiske strømninger, især fænomenologi, hermeneutik og eksistentialisme.

Eksistentialismen beskyldes ofte for at være deprimerende. Men den indvending er uforståelig. Eksistentialismen er netop med til at give kontrollen tilbage til mennesket. For eksempel minder Jean-Paul Sartre os om, at vi skaber os selv: "Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig selv. Dette er eksistentialismens første princip." [Sartre (1946): s. 15] Alt er faktisk aktualitet, og der findes ikke noget skjult potentiale gemt inde i os. [Sartre (1943): Intro, s. 11] Hermed ikke ment, at vi bare må acceptere en mangeltilstand, men tværtimod: hvis vi vil være store romantikere, så må vi opføre os romantisk. Hvis vi vil være kunstneriske, så må vi producere kunst.

I nutidens samfund kan det være svært at mærke sig selv. Mange er så fortravlede, at de ikke kan mærke deres basale følelser og behov. Hvis vi ikke kan det, bliver det svært at mærke sine egne sande værdier. Vi bliver også bombarderet fra venstre og højre med "livets mening" i forskellige falske pakkeløsninger.

Her på bloggen har jeg indlæg om traumer og PTSD. Der ses faktisk også sammenhænge mellem såkaldte eksistentielle traumer (situationer, hvor vi er truet) og oplevelsen af efterfølgende eksistentielle problemer.

Det er i øvrigt ikke sjældent, at passive selvmordstanker ses i forbindelse med eksistentielle følelser af identitetstab. I alle disse tanker om døden ser man undertiden fantasien tage over. Læs eventuelt om forskellen på aktive og passive selvmordstanker her på bloggen.

Nogle tror, at det kun er "intellektuelle" mennesker, der oplever eksistentielle problemer. Det er ikke sandt. Det er ikke kun tyskere med sorte rullekraver, der kan falde ned i et eksistentielt hul. Jeg har set mange eksempler på helt "normale" mennesker, der ender i en eksistentiel krise. Det er faktisk helt almindeligt. Og tilstanden behøver ikke at være permanent. Nogle eksistentielle kriser bliver løst hen ad vejen, når tingene falder på plads. Andre kræver professionel hjælp.

Behandling af eksistentielle problemer

Eksistentielle problemer kræver tit dybdegående psykoterapi, der kan tage højde for alvoren af de implicerede vilkår og de skjulte kræfter, der påvirker hinanden. Her kan mere "overfladiske" terapiformer, såsom adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi (eller øvrige af den kaliber) ikke flytte på noget. Jeg anbefaler en integrativ kobling af psykodynamisk, eksistentiel og narrativ terapi i behandlingen. Resultaterne plejer at være gode.

Det er derfor, som potentiel klient, en god idé, at undersøge, om behandleren har noget ved sin uddannelse eller træning, der indikerer, at personen faktisk er i stand til at håndtere de tunge emner.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.


Anvendt litteratur

  • Frankl, Victor E.: Psykologi og eksistens (“Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager” og “Man’s Search for Meaning”). Del 1 og 2 er fra to forskellige bøger. Originalt udgivet 1947(del 1) og 1959 (del 2). Oversat København: Nordisk Forlag A/S, 1973. 2. udgave 1993. ISBN: 87-00-14189-7.
  • Jerlang, Espen (red.): Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag, 2008. 4. udgave. Trykt hos Livonia Print. ISBN: 978-87-412-5154-7.
  • Sartre, Jean-Paul: Eksistentialisme er humanisme (Originaltitel: “L’Existentialisme est un humanisme”, 1946). Oversat fra fransk fra Les Editions Nagel (Paris) af Anders Thuborg. Vintens Forlag A/S, København 1979, Stjernebøgernes Kulturbibliotek. 2. udgave; 7. oplag. ISBN: 87-414-1658-9.
  • Sartre, Jean-Paul: Væren og intet (Originaltitel: “L’être et le néant”, 1943). Oversat fra fransk af Mogens Chrom Jacobsen. Udgivelse ved Aarhus Universitet: Forlaget Philosophia, 2007. ISBN: 978-87-88663-31-0.
  • Yalom, Irvin D.: Eksistentiel psykoterapi (Existential Psychotherapy). Oversat af Anders Johansen. Originalt udgivet 1980. København: Hans Reitzels Forlag, 1998. ISBN: 978-87-412-2838-9.
  • Yalom, Irvin D.: Terapiens essens: Åbent brev til en ny generation af terapeuter og patienter (The Gift of Therapy). Oversat af Ole Thornye. København: Hans Reitzels Forlag, 2002. 2. udgave, 5. oplag, 2009. ISBN: 978-87-412-5322-0.

Elektiv mutisme: Når barnet bliver tavst

Elektiv mutisme

(Når barnet bliver tavst)

En lille dreng foran en blå baggrund ser ubekvem ud, indikerende at han lider af elektiv mutisme og ikke vil tale.

Symptomer på elektiv mutisme

Ved elektiv mutisme forstås en forstyrrelse hos børn, præget af:

  • Markant selektivitet i taleudfoldelse.
  • Vedholdende stumhed i bestemte sociale situationer, hvor tale generelt forventes.
  • Normal taleudfoldelse i andre sociale situationer.
  • Situationerne, hvori der forekommer stumhed, er veldefinerede (der er et mønster).
  • Der ses normal talefærdighed hos barnet (både im- og ekspressivt).

Således kan man opsummere elektiv mutisme som en forstyrrelse, hvor barnet ikke taler i bestemte sammenhænge, men ikke på grund af manglende evner. Barnet vælger ikke at tale. Der er også et mønster i adfærden, der kan specificeres ved at beskrive de særlige situationer, hvor barnet ikke ønsker at tale.

Tit er mutismen ledsaget af særlige personlighedstræk: socialfobi, social tilbagetrækning, overdrevet generthed, kompulsive træk, omklamrende træk eller modstand i sociale relationer (jf. oppositionel adfærdsforstyrrelse). Mange blander elektiv mutisme sammen med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autisme-spektrum-forstyrrelse eller skizofreni. [WHO (1994/2018): F94.0, s. 182; APA (2013): Sec. 2, 312.23, pp. 195-196]

Der behøver ikke at være tale om modstand i barnet mod at leve op til krav. Børn, som holder deres evner tilbage i bestemte situationer, "råber" tit efter hjælp og udviser afmagt og usikkerhed. Et barn, som ikke taler, for eksempel i børnehaven, udviser en tendens til at tage kontrol over en situation, hvori det føler sig usikkert. Kontrollen er i dette tilfælde at afholde sig fra at udtrykke sig. I alle tilfælde skal der etableres tryghed i situationen for at barnet ændrer adfærd.

Det er ikke unormalt, at børn, der har undergået drastiske ændringer i tilværelsen (for eksempel skilsmisse, flytning), vælger ikke at tale i en periode.

Til pårørende til børn med elektiv mutisme

Børn som er tavse kommunikerer faktisk. Tavshed kommunikerer. Ja, tavshed kan nogle gange sige mere end ord kan.

Nøglespørgsmålet er ofte: Hvad er det, som gør barnet utrygt? Det er udløserne, der er centrale. Og børn har ofte svært ved at sætte ord på deres oplevelser.

Den voksne omsorgsperson, som gerne vil hjælpe barnet, kan prøve at sammenligne med situationer, hvor man selv ville blive tavs. Vi har alle prøvet at sidde i et selskab, hvor vi er mere fåmælte end normalt. Hvad er det, som får os til det? Nogle gange er det for eksempel tavs opponage mod en magtbalance eller et hierarki, vi ikke kan lide; andre gange er det for eksempel en reaktion på usikkerhed og social akavethed. Måske frygter vi at sige noget dumt? Måske frygter vi at blive dømt? Nogle gange er det snarere vores humør eller grundstemning, der er "off".

Behandling af elektiv mutisme

Det er vigtigt, at forældre eller andre omsorgspersoner allierer sig med børnehaven eller skolen, når der er tale om elektiv mutisme. Det er vigtigt at veksle erfaringer og få det fulde billede af problemet.

Psykoterapi kan have en stærk effekt, nogle gange blot i et forløb med omsorgspersonerne, men også nogle gange, hvor barnet er med. Hvis barnet kommer med, aktiverer situationen normalt barnets modvilje mod at tale. For at skabe de rette kår vil terapeuten eksperimentere med forskellige midler: gennem rar samtale med ledsagere, gennem opfordring til leg eller kreative aktiviteter med bestemte pædagogiske formål. Terapeuten vil med tiden danne sig et overblik over de vilkår, der får barnet til at tale.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur / borderline

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur / borderline

(Når vi er emotionelt hudløse)

En ung kvinde har svært ved at kontrollere sine følelser i øjeblikket i et blåt lokale, indikerende at hun kan være emotionelt ustabil.

Symptomer på emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Ved emotionelt ustabil personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

  • Udtalt tendens til at handle impulsivt uden at tænke over konsekvenserne.
  • Ustabilt og lunefuldt humør; humørsvingninger.
  • Stridbarhed og agressivitet, især ved impulsfrustration.
  • Tendens til at føle sig forladt.

Symptomer på "borderline" personlighedsforstyrrelse (BPD)

Borderlinetypen inkluderer (som overbygning på emotionel ustabilitet):

  • Ustabile, rodede og intense interpersonelle forhold.
  • Relationer præget af vekslen mellem ekstremer af idealisering og devaluering.
  • Tendens til anklagende adfærd overfor omgivelserne.
  • Hyppig mistolkning af sociale signaler.
  • Længsel efter (og frygt for) nærhed og intimitet.
  • Anspændthed i sociale relationer, uhensigtsmæssig kommunikation.
  • Underudviklet tillid, fleksibilitet, empati og refleksion.
  • Hypersensitivitet for afvisning.
  • Ustabilt selvbillede og selvforståelse, usikker identitetsfølelse.
  • Kronisk indre tomhedsfornemmelse.
  • Følelse af gennemgribende ensomhed og fremmedgjorthed.
  • Tendens til selvdestruktivitet (for eksempel indkøb, misbrug, kørsel, spisning, selvskade).
  • Eventuelt stor emotionel tilknytning til ting og dyr.
  • Tendens til at underminere sig selv, når et mål er ved at blive opnået.
  • Tendens til at droppe ud af uddannelser og opgive projekter.
  • Emotionel hudløshed og intense reaktioner på oplevet uretfærdighed.
  • Tendens til at råbe, skrige, kaste med ting etc.
  • Betydelig stemningsreaktivitet.
  • Udpræget projiceringstendens af negative følelser.
  • Tendens til pseudoneurotiske symptomer (for eksempel fobierangst).
  • Eventuel tendens til afvigende seksuelle fantasier og perversioner.

Barndommen er tit præget af omsorgssvigt; fysisk misbrug, forsømmelse, konflikter eller tidligt tab (jf. traume). Der ses tit utryg tilknytning.

Eventuelle behandlere skal holde særligt øje med depressive tendenser og misbrug (fordi det kan indebære selvmordsrisiko). Der er meget høj risiko for selvskade. Personen kan være manipulativ i sociale relationer, også i behandlingssituationer.

Tilstanden er i klynge B, præget af jegsvaghed (svigtende angsttolerance, impulsgennembrud, primitivt forsvar, men generelt god realitetstestning, med mindre det omhandler nærtstående). [WHO (1994/2018): F60.3x, s. 138-139; APA (2013): Sec. 2, 301.83, pp. 663-665; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 160; Cullberg (1999): Kap. 22, s. 207-223; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 113-115]

Angst udtrykker sig anderledes hos emotionelt ustabile af borderline-typen ved at være "flimrende".

Den emotionelt ustabile personlighed kan på visse punkter ligne histrionisk personlighedsstruktur. Begge kan være meget dramatiske og have tendens til at blive midtpunkt for begivenhederne. Begge forstyrrelser er også i den manipulerende ende.

Nogle emotionelt ustabile mennesker får også diagnosen narcissisme eller dyssocialitet. Der er strukturelle ligheder med begge disse, men folk med emotionel ustabilitet er ofte langt mere velfungerende i relationer. Emotionel ustabilitet medfører emotionel umodenhed, men samvittigheden er ikke ligeså defekt som psykopatens eller narcissistens.

Det kan forventes, at folk med emotionel ustabil personlighedsstruktur har problemer med affektiv dysregulering og kan blive vrede, ekstremt triste eller angste på meget kort tid. Der ses meget tit en udpræget lav frustrationstolerance og tendens til at give op, når der mødes modstand.

Der kan ses psykotiske træk under pres.

Borderline i ICD-11

I ICD-11 beholdes "borderline" som begreb, selvom mange satte sig imod i strømliningens tegn. Ved borderlinemønster forstås en tillægskode, som ikke fungerer som en diagnose, men som kan påhæftes kodning af sværhedsgrad og trækdomæner.

Behandling af EUP og borderline

Jeg anser mennesker med lidelsen som værende egnet til psykoterapi, også selvom mange råder terapeuter til at overlade problemet til psykiatrien. Det kræver dog, at terapeuten har særlige kundskaber: Terapeuten skal kunne spotte selvmordstrusler og forhøjet risiko for selvskade, såvel som kunne opfange og bearbejde brug af skadelige forsvarsmekanismer, manipulation og lignende. Desuden skal personen være samarbejdsvillig. Men hvis disse kriterier er opfyldt, kan der forventes gode resultater i arbejdet.

Diagnosen er forbundet med uhensigtsmæssig stigmatisering. Der findes mange forskellige udtryk for lidelsen. Og nogle er bedre end andre.

Identitetsdiffusionen, den indre tomhed, virker ofte som en stor hindring. Men i realiteten er det ikke essensen af personen, der mangler. Det er forbindelsen til essensen. Denne kan også trænes. Mange mennesker føler ikke, at de ved, hvem de er. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er noget. Vi skal gentilegne os det, der allerede er der. Og vi skal måske endda omdefinere vores forventninger til hvad identitet overhovedet er.

En person, der er præget af emotionel ustabilitet, kan få et ganske fint liv. Det kræver nogle gange en ekstra indsats fra personens side i typiske problemsituationer, men det er muligt at træne de områder, der svigter. Personlighedens styrke kan måles ret præcist, når man anvender de rette redskaber. Systematisk og konkret udvikling af de svækkede områder kan gøre meget. Typisk er denne tilgang meget redskabsorienteret og praktisk.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Encoprese: Når barnet "giver slip"

Encoprese

(Når barnet "giver slip")

En lille dreng er på en legeplads, men ked af det, fordi han måske lider af encoprese.

Symptomer på encoprese

Ved encoprese forstås en forstyrrelse, præget af:

  • Gentagen udladning af afføring på socialt upassende steder (f.eks. i tøjet eller på gulvet).
  • En hyppighed på mindst ét tilfælde om måneden.
  • Udladningen kan ske frivilligt eller ufrivilligt.
  • Den mentale alder på personen skal mindst være 4 år.

Lidelsen ses både som vedbliven af normal infantil inkontinens og som ny adfærd efter udviklet tarmkontrol. Problemet kan eventuelt forekomme sammen med forstoppelse eller med flydende fæces. I sidste tilfælde er der ofte ikke tale om et psykisk problem.

Problemet optræder undertiden med mere omfattende emotionel eller adfærdsmæssig forstyrrelse, blandt andet oppositionel adfærdsforstyrrelse. [WHO (1994/2018): F98.1, s. 186-187; APA (2013): Sec. 2, 307.7, pp. 357-358]

Encoprese i den relevante forstand er ikke fysiologisk, men psykologisk betinget og ses meget hyppigt hos børn i børnehavealderen. Nogle gange er det et tegn på kraftig mistrivsel eller en reaktion på utryghed derhjemme eller i institutionen.

Se også opslagene om enuresis og elektiv mutisme. Begge disse kan ligesom encoprese skyldes en tilpasningsreaktion hos barnet, det vil sige skyldes stress efter en periode med drastiske omvæltninger (for eksempel skilsmisse, flytning etc.).

Råd til forældre med børn med encoprese

Hvis du er forælder til et barn, som kæmper med encoprese, kan du eventuelt prøve at bruge Claus Riis' bog Hr. Pølle. Den er fra et praktisk og fagligt standpunkt bemærkelsesværdigt effektiv til at motivere børn til at lave stort på toilettet. Prøv bogen i en måneds tid og se, hvad der sker.

Behandling af encoprese

Typisk starter behandlingen af encoprese ofte ved lægen, hvor der konstateres, at der ikke er en fysiologisk årsag. Ved psykoterapeutisk behandling starter det altid med en samtale med forældrene. I mange tilfælde er et kortere forløb med forklaringer og gode råd fra terapeuten nok til at få problemet under kontrol. Psykisk betinget encoprese har altid en udløsende årsag. Det er en reaktion. Når selve udløseren eller udløserne findes, kan der gøres noget ved det. Nogle gange inddrages barnet i et familieterapeutisk forløb.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Enkelfobi: Når vi frygter konkrete situationer og objekter

Enkelfobi

(Når vi frygter konkrete situationer og objekter)

En kvinde ser meget skræmt ud, men man ser ikke hvad hun er bange for, indikerende at hun lider af en uspecificeret enkelfobi.

Symptomer på enkelfobi

Ved enkelfobi forstås en angstpræget forstyrrelse, præget af:

  • Alvorlig fobisk angst i forbindelse med helt specifikke stimuli og/eller særlige situationer.
  • Undgåelse af de specifikke stimuli og/eller særlige situationer.
  • Udløses af situationer (fx menneskemængder), miljøet (fx havet) eller dyr (fx hunde).
  • Eksempler: angst for edderkopper, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod etc.

Kropslige symptomer ved konfrontation med det fobiske objekt inkluderer:

  • Hjertebanken.
  • Sveden.
  • Mundtørhed.
  • Vejrtrækningsbesvær.
  • Kvælningsfornemmelse.
  • Trykken i brystet.
  • Uro i maven.
  • Svimmelhed.
  • Hedeture.
  • Kuldegysninger.
  • Følelsesløshed i kroppen.
  • Frygt for at miste selvkontrollen eller dø.

Kontakt med det fobiske objekt kan udløse panikangst. Mange blander enkelfobi sammen med agorafobi, OCD, PTSD, separationsangst og socialfobi. [WHO (1994/2018): F40.2, s. 99-100; APA (2013): Sec. 2, 300.29, pp. 189-190]

Almindelige enkelfobier inkluderer for eksempel: 

  • Akrofobi: Frygt for højder (højdeskræk).
  • Aerofobi: Frygt for at flyve (flyskræk).
  • Algofobi: Frygt for at føle smerte.
  • Androfobi: Frygt for mænd.
  • Araknofobi: Frygt for edderkopper.
  • Astrafobi: Frygt for torden/lyn
  • Ataxofobi: Frygt for uorden. Tit delsymptom ved OCD.
  • Atelofobi: Frygt for ikke at være perfekt. Tit delsymptom ved OCD.
  • Dentofobi: Frygt for tænder/tandlæger.
  • Elurofobi/felinofobi: Frygt for katte.
  • Gynofobi: Frygt for kvinder.
  • Hæmofobi: Frygt for blod eller synet af blod.
  • Hydrofobi/aquafobi: Frygt for vand, ofte åbent eller "sort" vand.
  • Katoptrofobi: Frygt for spejle eller at se sig selv i et spejl. (Ses tit ved kropsdysmorfi. Kontrafør med eksempelvis narcissisme.)
  • Klaustrofobi: Frygt for lukkede eller snævre rum.
  • Kynofobi: Frygt for hunde.
  • Lilapsofobi: Frygt for stormvejr.
  • Mikrofobi: Frygt for små ting.
  • Mysofobi: Frygt for skidt eller bakterier. Tit delsymptom ved OCD.
  • Nekrofobi: Frygt for død eller døde ting.
  • Nyktofobi: Frygt for mørke (at være mørkeræd). Signalerer angst.
  • Ophidiofobi: Frygt for slanger.
  • Omitofobi: Frygt for fugle.
  • Patofobi: Frygt for sygdom. I slemme tilfælde det samme som helbredsangst.
  • Pædofobi: Frygt for børn.
  • Pyrofobi: Frygt for ild og flammer. Det modsatte af pyromani

  • Verminofobi: Frygt for bakterier. Ses tit ved OCD.
  • Xenofobi: Frygt for fremmede, udlændinge eller det ukendte. [kilde]

Bemærk at disse konkrete kategorier tit indgår i andre diagnoser: socialfobi inkluderer for eksempel tit atykifobi, catagelofobi, erytrofobi, skopofobi og sociofobi.

Mennesker der lider af angstlidelser er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad) og tit en lav frustrationstolerance.

Kommentar: Der findes ikke en tilfredsstillende redegørelse for enkelfobiers opståen. De fleste forklaringer er ensidige og ekskluderer væsentlige tilfælde. I min optik kan enkelfobi opstå på mindst fire måder: (1) evolutionært (genetisk nedarvet), (2) via miljøpåvirkning eller modelindlæring, for eksempel ved at observere andres frygt, (3) erhvervet efter et traume eller en ubehagelig hændelse, hvori det fobiske objekt indgik eller (4) symbolsk/neurotisk som forskudt energi til et "tryggere" objekt med en symbolværdi eller som maskeret dødsangst.

Bemærk iøvrigt en interessant relation imellem fobier og filier. En fobi er en frygtbetonet undgåelse af bestemte objekter, men der findes ligeledes filier, som er nydelsesbetonede opsøgelse af de samme situationer eller objekter.

Behandling af enkelfobi

I alle tilfælde er behandlingen tit kognitiv adfærdsterapi (eksponering, udslukning og det, som kaldes negativ retroaktiv transfer). Men i bund og grund opstår de meget generende fobier ofte på grund af forhøjede niveauer af angst i personen, som også bør sænkes igennem mere dybdegående behandling.

Jeg behandler kun enkelfobier, når de er generende for personen. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt at være bange for edderkopper, hvis man bor i et hus, hvor de ofter kommer ind. I så fald bruger jeg eksponeringsterapi med konkrete stimuli, der igangsætter angstreaktionen, hvorefter jeg hjælper personen med at kontrollere angsten. Med tiden fører eksponeringen til udslukning af angsten.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Hypomani: Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde

Hypomani

(Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde)

En mand står i en social situation med en blå maske på, der indikerer at han er hypoman.

Symptomer på hypomani

Ved hypomani forstås en affektiv forstyrrelse, præget af:

  • Lettere opstemthed, øget energi og aktivitet.
  • Følelse af velvære, eufori og psykisk effektivitet.
  • Øget udadvendthed og selskabelighed.
  • Øget snakkesalighed og overdreven familiaritet.
  • Øget selvfølelse og oppustet selvagtelse.
  • Øget seksualdrift.
  • Stigende købetrang.
  • Overmodig adfærd (for eksempel investeringer, seksuelle indiskretioner).
  • Enten stigning eller fald i formålspræget aktivitet.
  •  Rastløshed og irritabilitet.
  • Brovtende adfærd.

[WHO (1994/2018): F30.0, s. 82; APA (2013): Sec. 2, pp. 124-125]

Hypomani ses nogle gange i sammenhæng med depression som en mulig part, især i forbindelse med bipolar affektiv sindslidelse, men også som en del af cyklothymi. Se eventuelt også blogindlægget om "storesøsteren", mani.

Hypomani ligner på nogle punkter tilstanden vi har, når vi er meget let berusede. Vi kender vel næsten alle den brusende og behagelige fornemmelse af en begyndende brandert. Og ligesom med denne tilstand er hypomani en tilstand, der ikke holder længe, men enten eskalerer til en mere ekstrem tilstand eller ruller tilbage til en mere nedsunket fornemmelse.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Manipulation: Når vi spiller "skak" i vores relationer

Manipulation

(Når vi spiller "skak" i vores relationer)

Et billede af et blåt skakspil.

Symptomer på manipulation

Ved manipulation forstås et socialt og interpersonelt problem, præget af:

  • En krænkende parts brug af tvingende, uetisk, uretfærdig og uærlig strategisk adfærd.
  • Et offer, der bliver styret og kontrolleret gennem denne strategiske adfærd.

Kendetegn ved manipulativ adfærd:

  • Adfærden sigter efter at opnå magt over, evne til at styre eller kontrollere offeret.
  • Adfærden medfører, at manipulatoren kan udnytte, drage fordel eller opnå gevinst.
  • Adfærden medfører, at offerets handlinger og tanker ikke er "frie".
  • Adfærden indebærer, at offeret forsøges overtalt eller overbevist om noget.
  • Adfærden skaber forvirring, udmattelse og ængstelighed hos offeret.
  • Adfærden skaber ulige magtbalance i relationen.
  • Adfærden kan være tydelig eller skjult.
  • Adfærden kan være snedig og kløgtig eller mere klodset.

Manipulation er i familie med psykisk vold og nogle gange stalking. Manipulation indgår også i mobning.

Især mennesker med dyssociale, narcissistiske, emotionelt ustabile eller øvrige forstyrrede træk har en bestemt (defekt) emotionel intelligens, som kan udnyttes til mørkere formål (mere om det senere).

Den såkaldte "mørke psykologi" (dark psychology) beskæftiger sig med emnet på systematisk vis. Manipulation hører under den overskrift.

Manipulatorer har generelt ringe grænsedragning og oplever besvær med at kommunikere deres behov på en sund måde. De bruger disse taktikker til at forvirre offeret, indtil offeret opgiver sin selvbestemmelse.

Manipulation: En liste over strategier

Nedenfor vil jeg nævne en række typiske taktikker, som manipulatorer bruger til at opnå kontrol.

Skyldtrip: Ved skyldtrip forstås, at manipulatoren får offeret til at føle sig skyldig og ansvarlig for en negativ tilstand. Resultatet bliver, at offeret får dårlig samvittighed, føler, at personen skylder manipulatoren noget, at manipulatoren fortjener kompensation. Transaktionelt siges: "Du skylder mig det", "jeg fortjener det", "det er det mindste, du kunne gøre".

Udnyttelse af svaghed: Ved udnyttelse af svaghed forstås, at manipulatoren bruger et særligt kendskab til offerets specielle svagheder eller usikkerheder til at udnytte personen for at opnå personlig gevinst. Sårbarhederne kan være emotionelle, psykologiske eller fysiske. For eksempel kan manipulatoren udnytte psykiske problemer: paranoia, forkærlighed for alkohol, tendens til separationsangst, afhængighed af sex etc.

Løgnagtighed: Ved løgnagtighed forstås, at manipulatoren taler direkte usandt for at undgå skyld eller konsekvenser, eller for at kontrollere eller tvinge offeret til noget. Løgn ses for eksempel som benægtelse af begivenheder eller samtalers eksistens. ("Det har jeg aldrig sagt," "Jeg tog da ikke til den julefrokost sidste år.")

Vægtet information: Ved vægtet information forstås, at manipulatoren bedrager ved at fortælle noget af sandheden, mens anden vigtig information skjules eller udelades. Dermed skabes et vildledende indtryk. For eksempel kan det være, at manipulatoren fortæller, at personen umotiveret blev overfuset af en veninde, men i realiteten indledte hun selv skænderiet og var ligeså overfusende og eskalerende i adfærden.

Smiger: Ved smiger forstås, at manipulatoren bruger uærlige komplimenter som et redskab til at vinde følelsesmæssig overtalelseskraft og forventning om at få noget i bytte. Det pakkes ind i en facade af venlighed, omsorg og hjælpsomhed, men i realiteten er der skjulte motiver.

Projektion: Ved projektion forstås, at manipulatoren tillægger offeret sine egne følelser. For eksempel vil personen skabe drama og konflikter, men bebrejde offeret for selv at skabe problemerne. Måske er manipulatoren selv aggressiv, men beskylder offeret for at være aggressiv. Måske er manipulatoren selv utro, men beskylder offeret for at være det. Projektion hjælper med ansvarsundvigelse og med at undgå at skulle ændre sin adfærd. Projektion indgår i "gaslighting" (se nedenfor).

Flytning af målet: Ved flytning af målet forstås, at manipulatoren ændrer sine forventninger (målet) i sidste øjeblik på trods af offerets store indsats for at møde deres indledende krav. Målet kan ikke nås, og indsatsen bliver ikke anerkendt. Eksempel: En person får en to-do-liste af sin kæreste, men når han har løst alle opgaverne, så får han eller hun bare tre nye opgaver uden tak. Mållinjen flyttes bare, og opgaven vokser.

Triangulering: Ved triangulering forstås, at manipulatoren inddrager en tredjepart (eller flere) i kommunikationen istedet for at holde det mellem de berørte parter og skaber konkurrence, jalousi og usikkerhed. Manipulatoren undgår ansvar og beskytter sig mod at føle, at personen har "tabt". Eksempel: Et ægtepar har haft et skænderi om økonomi. Manden trækker derefter svogeren ind i skænderiet for at bakke ham op.

Kærlighedsbombardement: Ved kærlighedsbombardement forstås, at manipulatoren overøser offeret med overdreven opmærksomhed, ros, komplimenter, kærlighed og gaver på upassende vis. Det føles både dejligt og forvirrende for offeret. Når offeret er helt indhyllet i kærligheden, standses adfærden, og offeret efterlades i en situation, hvor personen forsøger at opsøge adfærden igen. Det springende punkt er overgangen fra varme til kulde og den følelse af usikkerhed, som vækkes i offeret.

Isolation: Ved isolation forstås, at manipulatoren isolerer offeret fra dets venner og familie ved for eksempel at overbevise offeret om, at de andre ikke forstår vedkommende eller forsøger at kontrollere personen. Målet er eventuelt at isolere offeret fra dem, som kan spotte manipulationen og skabe afhængighed. Det hænger nært sammen med etablering af kodependens.

Kodependens: Ved kodependens forstås, at manipulatoren har formået at isolere offeret og fået personen til at opgive vigtige ting og mennesker i personens liv. Derefter indsætter manipulatoren sig selv som livsvigtig og nødvendig i offerets liv. Der opstår medafhængighed. Offeret er afhængig af manipulatoren, og omvendt.

Gaslighting: Ved gaslighting forstås, at manipulatoren får offeret til at føle, at offeret har opdigtet sin virkelighed og tager fejl i sine instinkter og beslutninger. Der skabes skyld, forvirring og betvivlelse af egen mentale sundhed, usikkerhed omkring egne behov, følelser og rettigheder. Gaslighting sker typisk som en reaktion på en konfrontation. (Begrebet kommer fra et skuespil fra 1930'erne, hvor en mand bilder sin kone ind, at hun er blevet vanvittig. Hans motiv er at få hende indlagt.)

Personlige angreb: Ved personlige angreb forstås, at manipulatoren bebrejder, nedgør, fordømmer, latterliggør eller udskammer offeret på måder, der skaber usikkerhed. Det kan ske privat eller offentligt. Der bruges eventuelt vaghed. Det hænger nært sammen med skyldtrippet, men er mere direkte og karakterskadende.

Passiv-aggressivitet: Ved passiv-aggressivitet forstås, at manipulatoren udtrykker sin holdning indirekte og passivt i stedet for direkte og aktivt. Adfærden kan for eksempel ses som underminering, skyldtrip, bagtalelse, sarkasme, surmulen eller skjulte fornærmelser. Offeret begynder typisk at scanne, gisne, anticipere og tilpasse sig. Hvis en mand tvinges med til en julefest på konens arbejde og med vilje dukker op i sit grimmeste tøj, så er det passivt-aggressivt.

Kold skulder: Ved den kolde skulder forstås, at manipulatoren lukker bevidst ned verbalt og emotionelt og afskærer kommunikation, affektion og intimitet som straf. Den kolde skulder indebærer, at personen ignorerer og udtrykker ligegyldighed. Varme og nærhed holdes tilbage som straf. Det er en passiv-aggressiv strategi.

Omvendt psykologi: Ved omvendt psykologi forstås, at manipulatoren opmuntrer offeret til at gøre det omvendte af det, som manipulatoren ønsker. Det modsatte foreslås, og offerets behov for selvbestemmelse udnyttes. ("Ja, så bare tag jobbet og vær ligeglad med din familie. Jeg synes, du bare skal gøre, hvad du har lyst til.")

Social skalpering: Ved social skalpering forstås, at manipulatoren oppuster sit eget bidrag i en situation og devaluerer offerets bidrag. Det handler om, at den krænkende part forsøger at tage mere, end personen giver. Den sociale skalpering finder for eksempel sted, når teamlederen tager hele æren for et projekt, som reelt blev lavet i samarbejde med en ansat.

Skjulte fornærmelser: Ved skjulte fornærmelser forstås, at manipulatoren underminerer offerets selvtillid ved at komme med underhåndede tilsvininger. Resultatet bliver ofte, at offeret begynder at søge bekræftelse og anerkendelse fra manipulatoren. Det ses især som "bissede" komplimenter, som rummer forklædte fornærmelser. ("Hvor er det modigt af dig, at du er så ligeglad med, hvordan dit hår sidder", "nej, hvor forfriskende, at du bare lader dit hjem flyde sådan, når du skal have gæster").

Taktisk selvblottelse: Ved taktisk selvblottelse forstås, at manipulatoren afslører personlig information uden at blive bedt om det, og bruger senere den kendsgerning til at afpresse offeret for værdifuld personlig information. ("Jeg fortalte dig om X i sidste uge, nu kan du altså godt fortælle mig om Y.")

Offerbebrejdelse: Ved offerberbejdelse forstås, at manipulatoren konfronteres med en krænkende adfærd, og som reaktion beskylder offeret for selv at være skyld i den uretfærdige behandling. Offeret bliver ofte i tvivl. Det kaldes DARVO: benægt, angrib og omvend offer-krænker-position. ("Ja, jeg regner jo med, at jeg må røre dig intimt, når du har så nedringet tøj på.")

Offerspil: Ved offerspil forstås, at manipulatoren "spiller offer" for at få det sande offer til at føle sig urimelig, egoistisk og forkert. Det hænger sammen med projektion og gaslighting etc. Det er en universel regel, at den krænkende part forsøger at fremstille sig som offeret.

Infantilisering: Ved infantilisering forstås, at manipulatoren fremstiller offeret som ungt, umodent, mindre forstandig eller barnligt. Offerets ansvarlighed og selvtillid mindskes. Kan indebære at tale ned til personen, overtage dennes opgaver eller behandle dem som inkompetente. ("Det kommer ikke til at gå godt, hvis du skifter blækpatron, du har jo så svært ved teknologi. Det skal jeg nok ordne.")

Emneskift: Ved emneskift forstås, at manipulatoren skifter emne, når offeret kommer med en gyldig pointe, eller er ved at finde selvtillid. Offeret bliver i tvivl om egne evner og intelligens. Det kan ske på utallige måder og udfordrer offerets evne til at holde fokus i samtalen.

Falsk gruppeappel: Ved falsk gruppeappel forstås, at manipulatoren appellerer til særlig gruppemoral og -værdier for at begrænse offerets personlige frihed eller magt, mens manipulatoren opnår mere frihed og magt. For eksempel: To kvinder er interesserede i samme mand. Den ene overbeviser den anden om, at det ikke er "feministisk", hvis hun går i seng med ham. I realiteten vil hun indskrænke hendes handlefrihed for selv at få muligheden. Ligeledes kan man bruge andre "ismer", som er vigtige for offeret, til at indskrænke personens handlemuligheder.

Forræderi: Ved forræderi (dolken i ryggen) forstås, at manipulatoren forråder offerets tillid ved i hemmelighed at skade eller underminere dem, efter at have vundet personens tillid og opført sig som ven eller allieret.

Trusler: Ved trusler, frygt og vold forstås, at manipulatoren truer offeret med at forlade eller skade personen eller måske skade sig selv. Hermed skabes kontrol gennem frygt. Truslerne kan være mere eller mindre direkte eller klare. ("Ja, nu må vi jo se, om jeg stadig er her i morgen.")

[Kilder: Cambridge, Psychcentral (manipulation), Psychcentral (dark psych)Verywellmind, Choosing Therapy, Thepowermoves]

Tre yderligere typer manipulation

Der er tre yderligere måder at manipulere på, som ikke helt indfanges af kilderne. Disse tre måder er et adelsmærke ved mennesker, der har en "mørk" personlighedsstruktur. Disse tre mekanismer foregår normalt relativt ubevidst for begge parter.

Splitting: Ved splitting forstås en primitiv forsvarsmekanisme, hvor en person har tendens til at spalte offeret i negative og positive aspekter, opdele dem i dårlig og god, sort og hvid. Det "dårlige" aspekt devalueres, og det "positive" aspekt idealiseres. Resultatet bliver, at offeret oplever en stærk trang til at holde sig indenfor det positive aspekt og begynder at "please". [Cullberg (1999): Kap. 6., s. 90; Kap. 7, s. 95; Fhanér (1991): s. 120-121; Brørup et al (1999): Kap. 2, s. 34; Haugaard Jacobsen / Mortensen (2013): Kap. 1, s. 49-50]

Projektiv identifikation: Ved projektiv identifikation forstås endnu en primitiv forsvarsmekanisme, hvor den krænkende part har tendens til ubevidst at projicere sine egne impulser, egenskaber, tanker og følelser over i offeret. Følelserne "plantes" på en måde, så offeret ikke kan nå at mærke det. Hernæst identificerer manipulatoren sig ubevidst med de sider hos den anden. Resultatet bliver, at manipulatoren kan kontrollere, skade eller eje offeret. Offeret bliver til en forlængelse af krænkerens selv. Offeret begynder at opføre sig i overensstemmelse med det, som projiceres. Hos brugeren af mekanismen er der en uklar evne til at skelne mellem sig selv og offeret, essentielt er mekanismen en skade, krænkeren har pådraget sig som barn. [Cullberg (1999): Kap. 7, s. 96; Fhanér (1991): s. 143; Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 74-75; Haugaard Jacobsen / Mortensen (2013): Kap. 1, s. 58]

Double-bind-kommunikation: Ved double-bind-kommunikation forstås en bestemt negativ og tvetydig form for kommunikation præget af modstridende og forvirrende kommunikation af forskellige logiske typer. Der forekommer et primært negativt påbud, og dernæst et sekundært påbud, som på et abstrakt niveau modsiger det første. Offeret fastholdes uden at kunne slippe ud og kan ikke italesætte problemet. Der er tale om modstridende budskaber, hvor uoverensstemmelserne er svære at observere og kommentere. I dobbeltbindingen er metakommunikation ikke tilladt på grund af ubevidst frygt for at fremprovokere angst, idet relationens stabilitet udfordres. Dobbeltbindingen internaliseres i personerne, der fanges på modtagersiden af interaktionen. [Dallos & Draper (2007): Kap. 1, s. 54-56; Munck (2015): Kap. 6, s. 64, 67]

Manipulation indgår altid i psykisk vold. Man ser ofte manipulation af alle ovennævnte former hos mennesker, der lider af diverse personlighedsforstyrrelser, for eksempel dyssocial personlighedsstruktur, narcissistisk personlighedsstruktur, histrionisk personlighedsstruktur, passiv-aggressiv personlighedsstruktur, dependent personlighedsstruktur eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Man ser det også hos den masochistiske karakter. Disse mennesker har normalt problemer med blandt andet selvværd, identitetfølelsesregulering, mentalisering og frustrationstolerance.

Men man ser naturligvis også manipulation udført af mennesker, der ikke har en personlighedsforstyrrelse. Folk der er utrygt tilknyttet, eller påvirket alvorligt af traumer, kan for eksempel også udvikle tendens til at opføre sig manipulativt. Slutteligt skal det siges, at vi alle kan manipulere engang imellem. Det er et "mønster", der burde hejse det "røde flag".

En bemærkning om manipulation

Brugen af manipulation er hos ovenstående personlighedsstrukturer sjældent bevidst, men beror på dybdepsykologiske faktorer. Det afhænger også meget af personernes mentaliseringsevne. Man kan "bakke ind i" en manipulativ adfærd, som opretholdes, fordi den giver de ønskede resultater uden at gøre det med fuldt overlæg. Kommunikation og relationer er cirkulære, og den manipulative adfærd fortsætter til dels også, fordi den manipulerede part giver efter og tilfredsstiller de primitive impulser hos den manipulative part. Det er ikke ment som "victim blaming", men et psykologisk grundprincip, som især ses i systemisk terapi. Det betyder, at offeret kan påvirke den manipulative adfærd direkte ved at reagere systematisk anderledes. Ofte kræver det, at offeret lærer at gå imod sit naturlige instinkt til at give efter for manipulationen. Det er en svær proces, men det er faktisk muligt i mange tilfælde at standse adfærden og redde relationen.

Pas på med at udvande begreberne

Der er i samfundet en tendens til at udvande begreber, for eksempel begrebet om "traumer" eller "bipolaritet", men i nutiden også især begreberne om "victim blaming" eller "gaslighting". Udvandingen har betydet, at folk på ironisk og manipulativ vis kan finde på at beskylde andre for at bruge disse kneb, når de faktisk ikke gør det, men når anklageren faktisk selv er i gang med at gøre det. Projektion udvisker grænserne mellem krænker og offer; og ofte kan det blive forvirrende, hvem der faktisk gør hvad.

Brugen af begreber inden for den "mørke psykologi" kan faktisk deltage i manipulationen. Derfor skal man holde tungen lige i munden, når man har at gøre med sådanne begreber.

Med udgangspunkt i to begreber vil jeg illustrere vigtigheden af ikke at udvande begreberne ved at overbruge dem.

Victim blaming: et nærmere blik

Lad os starte med "victim blaming". Nøgleordet er her relevans. Hvis en person reagerer på en bebrejdelse ved at modbebrejde, er det ikke altid "victim blaming" eller DARVO. Det afhænger meget kraftigt af, om det er en relevant indskydelse eller ej. I manipulation forvirres offeret på en måde, således at denne ikke kan skelne disse ting, men hvis du godt ved, at en person modreagerer med et rimeligt klagepunkt, så er det ikke "victim blaming".

Gaslighting: et nærmere blik

Det samme gælder med "gaslighting": hvis en person blot benægter, hvad du siger, eller fortæller, at de oplever det anderledes, så er det ikke et eksempel på "gaslighting". Det bliver først til "gaslighting", når der er indbildning og værre manipulation af din virkelighedsopfattelse på spil. Sand "gaslighting" nedbryder offerets egen virkelighedsopfattelse og får personen til at betvivle sig selv meget fundamentalt og dybtgående.

(Kontekst: gaslighting kommer fra et skuespil fra 1938, der handler om en mand, der bilder sin kone ind, at hun er psykisk syg. Hans skjulte agenda er at få hende skaffet af vejen og indlagt på et psykiatrisk hospital. Han gaslighter hende ved at overbevise hende om, at hun har mistet forstanden. Det er dannelsen af overbevisningen hos hende, hendes forvirring, der er det relevante.)

Offeret for gaslighting har tit dybe emotionelle ar og udviser ikke mindst en kognitiv tendens til at forvirre sig selv, skifte perspektiv og udvise ubeslutsomhed, manglende evne til at danne overbevisninger og en indre usikkerhed, som bare kan "fornemmes" af en dygtig terapeut.

Hvordan spotter man manipulation i parforhold?

Brug dine følelser! Du ved, at du er i et manipulativt forhold, hvis du føler, at du er i gang med et skjult skakspil, som kræver overvejelser, der omhandler strategi og taktik. Hvis du hele tiden skal overveje, hvordan du opnår, hvad du ønsker, uden direkte at bede om det, så er det tilstrækkeligt bevis for, at du er mistillidsfuld overfor din partner og højst sandsynligt befinder dig i manipulative overvejelser. Hvis du skal tænke mange skridt frem for at lave konkrete handleplaner i tilfælde af, at partneren kommer med reaktion X, Y eller Z, så har du gang i et forhold, som er gensidigt manipulativt. Du ved med 100 % sikkerhed, at forholdet er manipulativt, hvis direkte kommunikation af følelser, behov og holdninger virker helt og aldeles utænkeligt.

Hvad kan vi selv gøre?

Mit råd er altid: fejr skakspillet af bordet. At din partner er manipulerende gør ikke ham eller hende til et dårligt menneske. Det er hensigten, der kan gøre folk til dårlige mennesker. Mange ender i gensidigt manipulative forhold, fordi de er mistillidsfulde og ikke har erfaring med, at åben kommunikation fører til noget godt. Det mønster kan vi heldigvis selv etablere. Men det kræver, at begge parter er villige til at se nærmere på sig selv og ændre deres adfærd.

Psykoterapi kan hjælpe både ofre og manipulatorer. Men det kræver en terapeut, der ved noget om emnet og klienter, der kan indgå i en arbejdsalliance.

Læs eventuelt mere om psykisk vold her på min blog.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
  • Brørup, Mogens / Hauge, Lene / Lyager Thomsen, Ulrik: Den nye psykologihåndbog. København: Nordisk Forlag A/S, 1999. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-00-39756-3.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Dallos, Rudi / Draper, Ros: Familieterapi: Systemisk teori og praksis (An Introduction to Family Therapy). Oversat af Mikal Arboe og Tom Havemann. København: Hans Reitzels Forlag, 2007. ISBN: 978-87-412-2496-1.
  • Fhanér, Stig: Politikens Psykoanalytiske Leksikon. Oversættelse af Hans Christian Fink. Originalt udgivet 1989. Politikens Forlag, 1991. ISBN: 87-567-4883-3.
  • Haugaard Jacobsen, Claus / Mortensen, Karen Vibeke: Psykoterapeutisk praksis på psykodynamisk grundlag. Hans Reitzels Forlag, 2013. 1. udgave, 1. oplag. Trykt hos Livonia Print, Letland, 2013. ISBN: 978-87-412-5578-1.
  • Munck, Jacob: Lille lærebog i transaktionsanalyse. København/Norderstedt: Books on Demand, 2015. ISBN: 978-87-717-0117-3.

Velkommen: En intro til besøgende

Velkommen til bloggen (En introduktion til besøgende) Hjerteligt velkommen til bloggen, der er tilknyttet Dialogos Psykoterapi v/Christopher...