Spiseforstyrrelse
Ved spiseforstyrrelse forstås en alvorlig forstyrrelse, præget af:
→ Store problemer med forholdet til mad, spisning, vægt og form.
→ En gennemgående forstyrret spiserelateret adfærd.
→ Over- eller underkontrol af spisning.
→ Markant nedsat næringsindtag i kroppen.
→ Risiko for beskadigelse af hjerte, fordøjelse, organer, knogler og tænder.
→ Forstyrrelsen påvirker følelseslivet og evnen til at fungere indenfor andre livsområder.
Spiseforstyrrelser er en seriøs helbredstilstand, som påvirker både det fysiske og mentale helbred. Hvis spiseforstyrrelser ikke behandles effektivt, kan de blive langvarige problemer, potentielt dødelige i sidste ende.
Begrebet spiseforstyrrelse er en overkategori og ikke en regulær diagnostisk kategori.
De mest almindelige spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og BED. De kan føre til andre sygdomme og er forbundet med depression, angst, selvskade og eventuelle selvmordstanker. [Kilde: Mayoclinic]
Man ser også forstyrret spisning, som ikke er en spiseforstyrrelse, men viser sig som en ubalanceret spisning med enten alt for lidt mad, alt for meget mad, alt for usund mad, for meget sukker, for mange overvejelser om mad etc. Disse er meget udbredte og er ikke et tegn på alvorlige problemer, men dog ses at være copingmekanismer, som reagerer på andre tilstande, blandt andet angst, depression eller stress. Spisningen kan også i sig selv være en afhængighed eller et misbrug.
Som psykoterapeut møder man meget ofte forstyrret spisning, men sjældnere deciderede spiseforstyrrelser. Dog ses begge på psykoterapiklinikker.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.