Aspergers syndrom
(Når vi fungerer anderledes end andre)
Ved aspergers syndrom forstås en forstyrrelse på autisme-spektrummet, præget af:
→ Besvær med sociale interaktioner og socialt sprog.
→ Ringe evne til socialt samspil og samtale.
→ Tendens til at tale meget om særlige emner.
→ Besvær med at forstå nonverbal kommunikation.
→ Tendens til at snakke meget om sig selv.
→ Atypisk øjenkontakt (eventuelt skopofobi).
→ Problemer med at få venner og skabe relationer.
→ Begrænsede ansigtsudtryk og følelsesudtryk.
→ Unikke og særprægede mannerismer.
→ Usædvanlig stemmeføring, for eksempel flad, lav, høj, stille.
→ Usædvanlige talemønstre, for eksempel "hakkende".
→ Repetitiv adfærd eller gentagende rutiner.
→ Tendens til at blive oprørt over små rutineændringer.
→ Obsessive og indsnævrede interesser, ofte en eller to forskellige.
→ Sensitivitet for sensoriske stimuli.
→ Klodset, ukoordineret bevægelse, for eksempel håndskrift.
→ Besvær med at styre følelser (jf. affektiv dysregulering).
→ Verbale eller adfærdsmæssige udbrud eller selvskade.
→ Problemer med mentalisering og empati.
→ Stærk følsomhed for lys, lyde og teksturer.
→ Lethed ved at huske information og kendsgerninger.
→ Problemer med koncentration og organisation.
Ofte ses ingen forsinkelser i den overordnede sproglige udvikling, for eksempel grammatik eller ordforråd, men snarere problemer med at bruge sproget i sociale sammenhænge.
Aspergers er en "gammel" diagnose, som ikke rigtig bruges mere. Den kaldes ofte for "højfunktionel autisme" nu. Den hører under autisme-spektrum-forstyrrelse. [Kilder: Nationwidechildrens, Webmd]
Aspergers syndrom er en form for neurodivergens. Den kan i nogle tilfælde forveksles med at være særligt sensitiv.
Fordi lidelsen er præget af social akavethed, kan personer med Aspergers udvikle problemer med ensomhed.
Mange mennesker med Aspergers lever helt "normale" liv. Det er også muligt at lære personer med Aspergers at udvikle sociale evner, evnen til at sætte sig ind i andres mentale tilstande, udvikle højere fleksibilitet og bruge personens specifikke evner til deres fordel. Især kan man lære personen at tænke anderledes og udvikle nye måder at tackle svære situationer på.
Børn med udfordringer, der skyldes Aspergers, kan lære strategier, der vil gøre deres liv nemmere. Og her kan forældrene gøre meget for at indramme det hensigtsmæssigt. Hvis barnet for eksempel har problemer med øjenkontakt, kan man træne øjenkontakt på forskellige måder. Adfærdsterapeutisk kan man lave mild og sjov eksponeringsterapi: for eksempel ved at inspirere barnet til at tegne øjne. Her kan forælderen gøre det til en øvelse, der skaber glæde og interesse. Man kan også fremhæve folks øjenfarve på billeder eller i fjernsynet og lege med at identificere, om de er brune, blå eller grønne. Hvis barnet for eksempel responderer bedre på øjnenes form, vælger man det. Når barnet senere har vænnet sig til øjne som tema, kan man eventuelt give dem til opgave at studere øjenfarver hos klassekammerater eller familiemedlemmer.
Når barnet bliver ældre, kan man mere direkte træne ham eller hende i socialt samspil. Ved minutiøst at forklare sammenhængen mellem adfærd og andres reaktioner kan man komme meget langt. "Når du afbryder eller ikke svarer, bliver den anden beklemt. Hvis du ikke ved, hvad du skal svare, kan du stille et spørgsmål om det." Med konkrete strategier kan den unge person lære at orientere sig bedre.
I realiteten er alle problemer i den højfunktionelle ende af autisme-spektrummet til at arbejde med. Hvis vi formår, at fremhæve et aspekt, der interesserer personen, er der stor sandsynlighed for bedring.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
