Eksamensangst: Når vi bliver bange for at klare os dårligt

Eksamensangst

(Når vi bliver bange for at klare os dårligt)

Ved eksamensangst forstås en angstpræget forstyrrelse, præget af:

→ Stærk angst og nervøsitet i eksamensperioder (især lige inden).

→ Ineffektive forberedelsesperioder.

→ Frygt for fiasko og nederlag til skriftlig eller mundtlige prøver.

→ Frygt for kritik og negativ evaluering under og efter prøven.

→ Tvivl om egen mestringsevne og kompetencer.

→ Håbløshed, afmagt eller opgivelse.

→ Utilstrækkelighedsfølelse (jf. lavt selvværd).

→ Rastløshed, uro, problemer med at sidde stille.

→ Stress eller måske endda udbrændthed.

→ Imposter-syndrom.

→ Irritabilitet.

→ Koncentrationsbesvær.

→ Tankemylder.

→ Ubeslutsomhed.

→ Panikangst.

Fysiske symptomer på eksamensangst kan inkludere:

→ Sveden.

→ Kvalme, opkast eller diarré.

→ Maveuro og -smerter.

→ Hjertebanken.

→ Åndenød.

→ Hovedpine.

→ Svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse.

→ Søvnproblemer.

Eksamensangst er en almindelig angstlidelse, som påvirker omkring 18 procent af voksne. Kun en tredjedel af dem har tendens til at søge hjælp for det. Det menes, at omkring 25 procent af unge mennesker lider af eksamensangst. [Kilder: Healthline, Clevelandclinic]

Nogle gange er eksamensangst ikke det mest præcise begreb. Eksamensangst bruges korrekt til at betegne de situationer, hvor en person kun oplever angst i forbindelse med eksamen. Typisk ses her tidligere dårlige oplevelser med eksamen, eventuelt urimelige bedømmelser eller skadelig feedback.

I mange tilfælde kan eksamensangst hænge sammen med forskellige øvrige problemer, deriblandt generaliseret angst, socialfobi, agorafobi, enkelfobi (for eksempel skopofobi), evasiv/ængstelig personlighedsstruktur, dependent personlighedsstruktur etc. Af de nævnte angstproblemer er især socialfobi en klassiker: den indebærer en udpræget og gennemgående frygt for at præstere i sociale situationer, for eksempel til jobsamtaler, fremlæggelser eller når man skal præsentere sig i grupper etc.

Folk med særlig tendens til perfektionisme ser også kraftigere eksamensangst, for eksempel folk med tvangspræget personlighedsforstyrrelse. I dette tilfælde er der normalt en mere kontrolpræget tendens til at søge perfektion og sætte urealistiske krav.

Der ses særlig tendens til eksamensangst hos mennesker, der er præget af neurodivergens, for eksempel autisme-spektrum-forstyrrelse eller AD(H)D. Desuden er der forståelige problemer med at gå til eksamen for mange, der lider af færdighedsforstyrrelser, for eksempel ordblindhed. Dertil ses også problemer med at gå til eksamen for mennesker, der stammer eller lider af tourettes syndom, idet symptomerne forværres betydeligt af pres, krav og stress.

Der er kæmpe forskel på, om der er tale om realistisk eller urealistisk eksamensangst. Hvis den ikke er rodfæstet i reelle udfordringer, men virker "neurotisk", så er der ekstremt god sandsynlighed for, at psykoterapi kan hjælpe. Psykoterapi kan også hjælpe i situationer, hvor der er tale om neurodivergens eller motivationsproblemer. Men i visse tilfælde, især når det er de akademiske evner, der halter, er det snarere en støttepædagog eller speciallektiehjælp, der skal til.

Jeg har set eksempler på mennesker, der faktisk har eksamensangst, fordi de har brug for ekstremt høje karakterer for at komme ind på deres drømmeuddannelser. Andre er kommet ind på drømmeuddannelsen, men kæmper med at vedligeholde deres gennemsnit. Men i langt de fleste tilfælde er der tale om en overbekymring, som grunder i dybere problemer.

Så grundspørgsmålet er: Er min eksamensangst bare et specielt tilfælde af større udfordringer? Kæmper jeg også med andre sociale situationer, hvori jeg skal præstere? Og når denne eksamen er overstået, vil jeg så bare bekymre mig om næste prøvelse på samme vis? I så fald er der tale om en uro og bekymringstendens som hænger sammen med dit selvværd.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Socialfobi: Når vi bliver ængstelige for at "præstere" socialt

Socialfobi

(Når vi bliver ængstelige for at "præstere" socialt)

Ved socialfobi forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Alvorlig fobisk angst i bestemte sociale situationer.

→ I situationerne oplever personen at skulle præstere.

→ Undgåelse af de ovennævnte sociale situationer.

→ Frygt for at blive iagttaget kritisk.

→ Frygt for at være genstand for andre menneskers kritiske opmærksomhed.

→ Frygt for at blive evalueret negativt.

→ Frygt for socialt samvær med fremmede.

→ Frygt for at blive observeret af andre mennesker.

→ Frygt for at præstere foran andre, for eksempel holde tale, spise, småsnakke.

→ Frygt for, at andre kan opfatte symptomerne.

→ Stærk frygt for at føle ydmygelse og pinlighed.

→ Frygt for at føle sig afvist.

→ Frygt for at komme til at fornærme og støde andre.

→ Undgåelse af øjenkontakt (jf. skopofobi).

→ Generthed, tilbagetrukkethed og mild stemme.

→ Lavt selvværd.

→ Eventuel selvmedicinering.

→ Eventuelt ses panikangst.

Kropslige symptomer ved konfrontation med sociale præstationer:

→ Sveden.

→ Mundtørhed.

→ Rysten.

→ Hjertebanken.

→ Ansigtsrødmen.

→ Opkastnings-, vandladnings- eller afføringstrang.

Der ses hyppigt overkrydsning med aggressionshæmning (evasiv personlighedsstruktur). Folk, der overdriver deres undgåelsesadfærd, kan ende med at udvikle depression og ende med at blive ensomme.

Forløbet i de frygtede sociale situationer er tit således: bestemte sociale situationer aktiverer negative antagelser og tolkninger. Der opleves en social fare, og selvbilledet konstrueres fordrejet ud fra proprioceptiv oplevelse af symptomerne. Dette modvirkes af en ineffektiv sikkerhedsadfærd og forsøg på selvkontrol.

Mange blander socialfobi sammen med affektive lidelser, kropsdysmorfi, autisme-spektrum-forstyrrelse og panikangst. (Symptomerne er anderledes hos børn; se dsm-5.) [WHO (1994/2018): F40.1, s. 99; APA (2013): Sec. 2, 300.23, pp. 202-204; se også Hougaard (1998): Kap. 3, s. 178-180]

Nøgleordet i socialfobi er "præstation", men det er ikke så simpelt som frygt for jobsamtaler eller frygt for eksamen (jf. eksamensangst) eller fremlæggelser. I socialfobi drejes præstationer meget ofte til at dække bestemte områder, som ikke altid er helt nemme at forstå for andre. For eksempel ses socialfobi ofte i forbindelse med at skulle møde nye mennesker, småsnakke eller endda blot hilse på naboen ved postkassen. Socialfobi kan antage mange forskellige former.

Læs eventuelt mere om angstlidelserne agorafobi eller enkelfobi. Dertil ses der ofte enoklofobi, hafefobi og førnævnte skopofobi i forbindelse med socialfobi. For at se flere fobier, der indgår i socialfobi, kan du eventuelt se blogindlægget om enkelfobier. Desuden ses også nogle gange tendenser til at undgå at være alene, for eksempel i stil med separationsangst eller dependens.

Mennesker, der lider af angstlidelser, er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad) og tit en lav frustrationstolerance.

Ofte bruges alkohol som "social smørelse", hvorefter personen bliver mere udadvendt og løssluppen, men ofte med moralske tømmermænd dagen efter. Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere.

Behandling af socialfobi

Socialfobi er meget udbredt på psykoterapiklinikker, men ses i mange forskellige varianter, alt efter hvilke situationer, der udløser ubehaget. Psykoterapi er ekstremt effektivt til at arbejde med socialfobi og giver ofte meget tilfredsstillende resultater.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Hougaard, Esben et al (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.