Dyssocial personlighedsstruktur: Når vi ikke kan føle empati

Dyssocial personlighedsstruktur

(Når vi ikke kan føle empati)

Ved dyssocial personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse hos en person over 18 år, præget af asociale og psykopatiske træk:

→ Udpræget egoisme og selvcentrering.

→ Grov ligegyldighed over for andres følelser.

→ Overtrædelse af andre menneskers rettigheder.

→ Emotionel afstumpethed og manglende empati.

→ Indifferens over for andres velbefindende.

→ Manglende ansvarsfølelse og sans for forpligtelser.

→ Manglende respekt for sociale normer.

→ Tendens til at nedgøre andre, når de ikke beundrer personen.

→ Optagethed af egne behov, ønsker og velbefindende uden omtanke for andre.

→ Ligegyldighed over for konsekvenser og om ens handlinger skader andre.

→ Hensynsløshed i bestræbelsen på at opnå egne mål.

→ Tendens til at bortforklare og projicere.

→ Overdreven autonomi og oplevelse af handlefrihed.

→ Oplevelse af at have særrettigheder.

→ Manglende evne til at føle skyld eller anger.

→ Overfladisk charme og selvsikkerhed.

→ Arrogance, oppustethed og kæphøj adfærd.

→ Bedragerisk adfærd og griskhed.

→ Udnyttelse af andre og manipulativ adfærd.

→ Stridslyst og konfliktsøgende adfærd.

→ Lav frustrationstolerance overfor kedsomhed og irritation.

→ Tendens til irritabilitet og aggressivitet (jf. affektiv dysregulering).

→ Manglende sikkerhedshensyn.

→ Manglende fremtidsrettet planlægning.

→ Kynisk indstilling, foragt for andres følelser.

→ Griskhed og grådighed.

→ Tendens til voldelig optræden.

→ Lav respons på straf eller negative konsekvenser.

→ Besvær med at opretholde relationer.

→ Tendens til at ende i slagsmål.

→ Eventuel ondskabsfuldhed og sadisme, glæde ved at skade andre.

Der ses tit tidligere adfærdsforstyrrelser, en forhistorie af misbrug, forsømmelse eller uregelmæssigheder i barndommen (jf. omsorgssvigt) eller eventuel hjerneskade. Personerne med forstyrrelsen er præget af jegsvaghed (primitivt forsvar, lav aggressionstærskel, men intakt realitetsopfattelse), defekt samvittighedsudvikling og svigtende indlevelsesevne (jf. manglende empati). [WHO (1994/2018): F60.0, s. 138; APA (2013): Sec. 2, 301.7, pp. 659-661; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159; Cullberg (1999): Kap. 24, s. 228-232] 

Nogle dyssociale er "kolde" og viser aldrig følelser, mens andre har problemer med eventuelle vredesudbrud. Psykopater har ofte svært ved mentalisering (at sætte sig i andres sted), mens andre faktisk lider af "kold mentalisering" og kan forstå andre, uden at kunne påskønne det.

Bemærk, at en komplet manglende evne til at føle skyld er en ret overbevisende markør for en personlighed, som enten er dyssocial eller narcissistisk. Men man skal passe på med at blande det sammen med socialt akavet adfærd, der blot er atypisk. Nogle mennesker har en atypisk fungerende skyldfølelse, fordi de ikke forstår sociale konventioner (læs eventuelt mere om neurodivergens eller autisme).

Den dyssociale i ICD-11

Denne psykopatologi indfanges i ICD-11 især af de to såkaldte "trækdomæner", som kaldes dyssocialitet og disinhibition (og delvist af et tredje domæne, som kaldes negativ affektivitet).

Hvis personligheden er sund, så er mild dyssocialitet årsag til selvsikkerhed, mod og beslutsomhed, mens personen stadig kan sætte sig i andres sted uden at såre eller støde andre. Her stræber personen efter samarbejde og det fælles bedste. Hvis personligheden ikke er sund, så vil trækdomænet kobles på som beskrivende faktor, der udspecificerer de mulige problematikker.

Sværhedsgraden bestemmes af graden af empati, egoisme, fjendtlighed, beregning, voldelighed, hensynsløshed etc. [Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109]

Øvrige betragtninger

Man skal altid huske, at det skal være gennemgående og meget udpræget, før man kan tale om en forstyrret personlighed. (Man bør ikke slynge rundt med begreber som "psykopat" og "narcissist".)

Mange dyssociale mennesker har svært ved enten at mærke eller sætte ord på deres følelser og lider dermed af alexitymi. Der er enorm forskel på en dyssocial person, der sårer andre på basis af manglende emotionel forståelse, og dem, som faktisk gør det på basis af sadistiske træk. Den sidstnævnte er nemlig i stand til at mentalisere og sætte sig i andres sted, men nyder at skade dem. Denne sidste type dyssocialitet er uden tvivl den farligste, men også den mest sjældne.

Hos børn og unge skal man gerne tænke i adfærdsforstyrrelser istedet for dyssocialitet. Mange unge er præget af anomi, som kan resultere i en adfærd, der ligner dyssocialitet uden at være det. Fællestrækket for anomiske mennesker og dyssociale mennesker er, at de ofte ikke har haft nødvendig vejledning i deres opvækst. Mange har været udsat for omsorgssvigt.

Terapi med dyssociale mennesker

Terapi med dyssociale kræver en særlig bevidsthed om, hvordan dyssociale personer kan påvirke deres omgivelser. Især er de præget af forsvarsmekanismerne splitting og projektiv identifikation, og de er ofte mestre i at kommunikere i dobbeltbindinger. Behandleren skal vide præcis, hvordan man standser og processerer disse skadelige indspark uden at reagere på dem. Dyssociale mennesker kommer ofte i terapi, fordi deres partner eller familie insisterer. De er derfor ofte ikke helt i stand til at indgå i en stærk arbejdsalliance. Dog har jeg set undtagelser.

Behandling af dyssocialitet

Jeg behandler typisk ikke den værre halvdel af spektrummet, idet psykoterapi typisk ikke kan påvirke personen, der slet ikke kan føle skyld. Nogle dyssociale er dog egnet til terapi. I disse tilfælde kræver det, at personen selv har et ønske om at kunne fungere bedre i samfundet. Terapien vil ofte indebære bl.a. oplåsning af følelser, træning i verbalisering, mentaliseringstræning og psykoedukation samt udvikling af konkrete kommunikative og adfærdsmæssige strategier.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.