Manipulation
(Når vi spiller "skak" i vores relationer)
→ En krænkende parts brug af tvingende, uetisk, uretfærdig og uærlig strategisk adfærd.
→ Et offer, der bliver styret og kontrolleret gennem denne strategiske adfærd.
Kendetegn ved manipulativ adfærd:
→ Adfærden sigter efter at opnå magt over, evne til at styre eller kontrollere offeret.
→ Adfærden medfører, at manipulatoren kan udnytte, drage fordel eller opnå gevinst.
→ Adfærden medfører, at offerets handlinger og tanker ikke er "frie".
→ Adfærden indebærer, at offeret forsøges overtalt eller overbevist om noget.
→ Adfærden skaber forvirring, udmattelse og ængstelighed hos offeret.
→ Adfærden skaber ulige magtbalance i relationen.
→ Adfærden kan være tydelig eller skjult.
→ Adfærden kan være snedig og kløgtig eller mere klodset.
Manipulation er i familie med psykisk vold og nogle gange stalking. Manipulation indgår også i mobning.
Især mennesker med dyssociale, narcissistiske, emotionelt ustabile eller øvrige forstyrrede træk har en bestemt (defekt) emotionel intelligens, som kan udnyttes til mørkere formål (mere om det senere).
Den såkaldte "mørke psykologi" (dark psychology) beskæftiger sig med emnet på systematisk vis. Manipulation hører under den overskrift.
Manipulatorer har generelt ringe grænsedragning og oplever besvær med at kommunikere deres behov på en sund måde. De bruger disse taktikker til at forvirre offeret, indtil offeret opgiver sin selvbestemmelse.
Manipulation: En liste over strategier
Nedenfor vil jeg nævne en række typiske taktikker, som manipulatorer bruger til at opnå kontrol.
Skyldtrip: Ved skyldtrip forstås, at manipulatoren får offeret til at føle sig skyldig og ansvarlig for en negativ tilstand. Resultatet bliver, at offeret får dårlig samvittighed, føler, at personen skylder manipulatoren noget, at manipulatoren fortjener kompensation. Transaktionelt siges: "Du skylder mig det", "jeg fortjener det", "det er det mindste, du kunne gøre".
Udnyttelse af svaghed: Ved udnyttelse af svaghed forstås, at manipulatoren bruger et særligt kendskab til offerets specielle svagheder eller usikkerheder til at udnytte personen for at opnå personlig gevinst. Sårbarhederne kan være emotionelle, psykologiske eller fysiske. For eksempel kan manipulatoren udnytte psykiske problemer: paranoia, forkærlighed for alkohol, tendens til separationsangst, afhængighed af sex etc.
Løgnagtighed: Ved løgnagtighed forstås, at manipulatoren taler direkte usandt for at undgå skyld eller konsekvenser, eller for at kontrollere eller tvinge offeret til noget. Løgn ses for eksempel som benægtelse af begivenheder eller samtalers eksistens. ("Det har jeg aldrig sagt," "Jeg tog da ikke til den julefrokost sidste år.")
Vægtet information: Ved vægtet information forstås, at manipulatoren bedrager ved at fortælle noget af sandheden, mens anden vigtig information skjules eller udelades. Dermed skabes et vildledende indtryk. For eksempel kan det være, at manipulatoren fortæller, at personen umotiveret blev overfuset af en veninde, men i realiteten indledte hun selv skænderiet og var ligeså overfusende og eskalerende i adfærden.
Smiger: Ved smiger forstås, at manipulatoren bruger uærlige komplimenter som et redskab til at vinde følelsesmæssig overtalelseskraft og forventning om at få noget i bytte. Det pakkes ind i en facade af venlighed, omsorg og hjælpsomhed, men i realiteten er der skjulte motiver.
Projektion: Ved projektion forstås, at manipulatoren tillægger offeret sine egne følelser. For eksempel vil personen skabe drama og konflikter, men bebrejde offeret for selv at skabe problemerne. Måske er manipulatoren selv aggressiv, men beskylder offeret for at være aggressiv. Måske er manipulatoren selv utro, men beskylder offeret for at være det. Projektion hjælper med ansvarsundvigelse og med at undgå at skulle ændre sin adfærd. Projektion indgår i "gaslighting" (se nedenfor).
Flytning af målet: Ved flytning af målet forstås, at manipulatoren ændrer sine forventninger (målet) i sidste øjeblik på trods af offerets store indsats for at møde deres indledende krav. Målet kan ikke nås, og indsatsen bliver ikke anerkendt. Eksempel: En person får en to-do-liste af sin kæreste, men når han har løst alle opgaverne, så får han eller hun bare tre nye opgaver uden tak. Mållinjen flyttes bare, og opgaven vokser.
Triangulering: Ved triangulering forstås, at manipulatoren inddrager en tredjepart (eller flere) i kommunikationen istedet for at holde det mellem de berørte parter og skaber konkurrence, jalousi og usikkerhed. Manipulatoren undgår ansvar og beskytter sig mod at føle, at personen har "tabt". Eksempel: Et ægtepar har haft et skænderi om økonomi. Manden trækker derefter svogeren ind i skænderiet for at bakke ham op.
Kærlighedsbombardement: Ved kærlighedsbombardement forstås, at manipulatoren overøser offeret med overdreven opmærksomhed, ros, komplimenter, kærlighed og gaver på upassende vis. Det føles både dejligt og forvirrende for offeret. Når offeret er helt indhyllet i kærligheden, standses adfærden, og offeret efterlades i en situation, hvor personen forsøger at opsøge adfærden igen. Det springende punkt er overgangen fra varme til kulde og den følelse af usikkerhed, som vækkes i offeret.
Isolation: Ved isolation forstås, at manipulatoren isolerer offeret fra dets venner og familie ved for eksempel at overbevise offeret om, at de andre ikke forstår vedkommende eller forsøger at kontrollere personen. Målet er eventuelt at isolere offeret fra dem, som kan spotte manipulationen og skabe afhængighed. Det hænger nært sammen med etablering af kodependens.
Kodependens: Ved kodependens forstås, at manipulatoren har formået at isolere offeret og fået personen til at opgive vigtige ting og mennesker i personens liv. Derefter indsætter manipulatoren sig selv som livsvigtig og nødvendig i offerets liv. Der opstår medafhængighed. Offeret er afhængig af manipulatoren, og omvendt.
Gaslighting: Ved gaslighting forstås, at manipulatoren får offeret til at føle, at offeret har opdigtet sin virkelighed og tager fejl i sine instinkter og beslutninger. Der skabes skyld, forvirring og betvivlelse af egen mentale sundhed, usikkerhed omkring egne behov, følelser og rettigheder. Gaslighting sker typisk som en reaktion på en konfrontation. (Begrebet kommer fra et skuespil fra 1930'erne, hvor en mand bilder sin kone ind, at hun er blevet vanvittig. Hans motiv er at få hende indlagt.)
Personlige angreb: Ved personlige angreb forstås, at manipulatoren bebrejder, nedgør, fordømmer, latterliggør eller udskammer offeret på måder, der skaber usikkerhed. Det kan ske privat eller offentligt. Der bruges eventuelt vaghed. Det hænger nært sammen med skyldtrippet, men er mere direkte og karakterskadende.
Passiv-aggressivitet: Ved passiv-aggressivitet forstås, at manipulatoren udtrykker sin holdning indirekte og passivt i stedet for direkte og aktivt. Adfærden kan for eksempel ses som underminering, skyldtrip, bagtalelse, sarkasme, surmulen eller skjulte fornærmelser. Offeret begynder typisk at scanne, gisne, anticipere og tilpasse sig. Hvis en mand tvinges med til en julefest på konens arbejde og med vilje dukker op i sit grimmeste tøj, så er det passivt-aggressivt.
Kold skulder: Ved den kolde skulder forstås, at manipulatoren lukker bevidst ned verbalt og emotionelt og afskærer kommunikation, affektion og intimitet som straf. Den kolde skulder indebærer, at personen ignorerer og udtrykker ligegyldighed. Varme og nærhed holdes tilbage som straf. Det er en passiv-aggressiv strategi.
Omvendt psykologi: Ved omvendt psykologi forstås, at manipulatoren opmuntrer offeret til at gøre det omvendte af det, som manipulatoren ønsker. Det modsatte foreslås, og offerets behov for selvbestemmelse udnyttes. ("Ja, så bare tag jobbet og vær ligeglad med din familie. Jeg synes, du bare skal gøre, hvad du har lyst til.")
Social skalpering: Ved social skalpering forstås, at manipulatoren oppuster sit eget bidrag i en situation og devaluerer offerets bidrag. Det handler om, at den krænkende part forsøger at tage mere, end personen giver. Den sociale skalpering finder for eksempel sted, når teamlederen tager hele æren for et projekt, som reelt blev lavet i samarbejde med en ansat.
Skjulte fornærmelser: Ved skjulte fornærmelser forstås, at manipulatoren underminerer offerets selvtillid ved at komme med underhåndede tilsvininger. Resultatet bliver ofte, at offeret begynder at søge bekræftelse og anerkendelse fra manipulatoren. Det ses især som "bissede" komplimenter, som rummer forklædte fornærmelser. ("Hvor er det modigt af dig, at du er så ligeglad med, hvordan dit hår sidder", "nej, hvor forfriskende, at du bare lader dit hjem flyde sådan, når du skal have gæster").
Taktisk selvblottelse: Ved taktisk selvblottelse forstås, at manipulatoren afslører personlig information uden at blive bedt om det, og bruger senere den kendsgerning til at afpresse offeret for værdifuld personlig information. ("Jeg fortalte dig om X i sidste uge, nu kan du altså godt fortælle mig om Y.")
Offerbebrejdelse: Ved offerberbejdelse forstås, at manipulatoren konfronteres med en krænkende adfærd, og som reaktion beskylder offeret for selv at være skyld i den uretfærdige behandling. Offeret bliver ofte i tvivl. Det kaldes DARVO: benægt, angrib og omvend offer-krænker-position. ("Ja, jeg regner jo med, at jeg må røre dig intimt, når du har så nedringet tøj på.")
Offerspil: Ved offerspil forstås, at manipulatoren "spiller offer" for at få det sande offer til at føle sig urimelig, egoistisk og forkert. Det hænger sammen med projektion og gaslighting etc. Det er en universel regel, at den krænkende part forsøger at fremstille sig som offeret.
Infantilisering: Ved infantilisering forstås, at manipulatoren fremstiller offeret som ungt, umodent, mindre forstandig eller barnligt. Offerets ansvarlighed og selvtillid mindskes. Kan indebære at tale ned til personen, overtage dennes opgaver eller behandle dem som inkompetente. ("Det kommer ikke til at gå godt, hvis du skifter blækpatron, du har jo så svært ved teknologi. Det skal jeg nok ordne.")
Emneskift: Ved emneskift forstås, at manipulatoren skifter emne, når offeret kommer med en gyldig pointe, eller er ved at finde selvtillid. Offeret bliver i tvivl om egne evner og intelligens. Det kan ske på utallige måder og udfordrer offerets evne til at holde fokus i samtalen.
Falsk gruppeappel: Ved falsk gruppeappel forstås, at manipulatoren appellerer til særlig gruppemoral og -værdier for at begrænse offerets personlige frihed eller magt, mens manipulatoren opnår mere frihed og magt. For eksempel: To kvinder er interesserede i samme mand. Den ene overbeviser den anden om, at det ikke er "feministisk", hvis hun går i seng med ham. I realiteten vil hun indskrænke hendes handlefrihed for selv at få muligheden. Ligeledes kan man bruge andre "ismer", som er vigtige for offeret, til at indskrænke personens handlemuligheder.
Forræderi: Ved forræderi (dolken i ryggen) forstås, at manipulatoren forråder offerets tillid ved i hemmelighed at skade eller underminere dem, efter at have vundet personens tillid og opført sig som ven eller allieret.
Trusler: Ved trusler, frygt og vold forstås, at manipulatoren truer offeret med at forlade eller skade personen eller måske skade sig selv. Hermed skabes kontrol gennem frygt. Truslerne kan være mere eller mindre direkte eller klare. ("Ja, nu må vi jo se, om jeg stadig er her i morgen.")
[Kilder: Cambridge, Psychcentral (manipulation), Psychcentral (dark psych), Verywellmind, Choosing Therapy, Thepowermoves]
Tre yderligere typer manipulation
Der er tre yderligere måder at manipulere på, som ikke helt indfanges af kilderne. Disse tre måder er et adelsmærke ved mennesker, der har en "mørk" personlighedsstruktur. Disse tre mekanismer foregår normalt relativt ubevidst for begge parter.
Splitting: Ved splitting forstås en primitiv forsvarsmekanisme, hvor en person har tendens til at spalte offeret i negative og positive aspekter, opdele dem i dårlig og god, sort og hvid. Det "dårlige" aspekt devalueres, og det "positive" aspekt idealiseres. Resultatet bliver, at offeret oplever en stærk trang til at holde sig indenfor det positive aspekt og begynder at "please". [Cullberg (1999): Kap. 6., s. 90; Kap. 7, s. 95; Fhanér (1991): s. 120-121; Brørup et al (1999): Kap. 2, s. 34; Haugaard Jacobsen / Mortensen (2013): Kap. 1, s. 49-50]
Projektiv identifikation: Ved projektiv identifikation forstås endnu en primitiv forsvarsmekanisme, hvor den krænkende part har tendens til ubevidst at projicere sine egne impulser, egenskaber, tanker og følelser over i offeret. Følelserne "plantes" på en måde, så offeret ikke kan nå at mærke det. Hernæst identificerer manipulatoren sig ubevidst med de sider hos den anden. Resultatet bliver, at manipulatoren kan kontrollere, skade eller eje offeret. Offeret bliver til en forlængelse af krænkerens selv. Offeret begynder at opføre sig i overensstemmelse med det, som projiceres. Hos brugeren af mekanismen er der en uklar evne til at skelne mellem sig selv og offeret, essentielt er mekanismen en skade, krænkeren har pådraget sig som barn. [Cullberg (1999): Kap. 7, s. 96; Fhanér (1991): s. 143; Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 74-75; Haugaard Jacobsen / Mortensen (2013): Kap. 1, s. 58]
Double-bind-kommunikation: Ved double-bind-kommunikation forstås en bestemt negativ og tvetydig form for kommunikation præget af modstridende og forvirrende kommunikation af forskellige logiske typer. Der forekommer et primært negativt påbud, og dernæst et sekundært påbud, som på et abstrakt niveau modsiger det første. Offeret fastholdes uden at kunne slippe ud og kan ikke italesætte problemet. Der er tale om modstridende budskaber, hvor uoverensstemmelserne er svære at observere og kommentere. I dobbeltbindingen er metakommunikation ikke tilladt på grund af ubevidst frygt for at fremprovokere angst, idet relationens stabilitet udfordres. Dobbeltbindingen internaliseres i personerne, der fanges på modtagersiden af interaktionen. [Dallos & Draper (2007): Kap. 1, s. 54-56; Munck (2015): Kap. 6, s. 64, 67]
Manipulation indgår altid i psykisk vold. Man ser ofte manipulation af alle ovennævnte former hos mennesker, der lider af diverse personlighedsforstyrrelser, for eksempel dyssocial personlighedsstruktur, narcissistisk personlighedsstruktur, histrionisk personlighedsstruktur, passiv-aggressiv personlighedsstruktur, dependent personlighedsstruktur eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Man ser det også hos den masochistiske karakter. Disse mennesker har normalt problemer med blandt andet selvværd, identitet, følelsesregulering, mentalisering og frustrationstolerance.
Men man ser naturligvis også manipulation udført af mennesker, der ikke har en personlighedsforstyrrelse. Folk der er utrygt tilknyttet, eller påvirket alvorligt af traumer, kan for eksempel også udvikle tendens til at opføre sig manipulativt. Slutteligt skal det siges, at vi alle kan manipulere engang imellem. Det er et "mønster", der burde hejse det "røde flag".
En bemærkning om manipulation
Brugen af manipulation er hos ovenstående personlighedsstrukturer sjældent bevidst, men beror på dybdepsykologiske faktorer. Det afhænger også meget af personernes mentaliseringsevne. Man kan "bakke ind i" en manipulativ adfærd, som opretholdes, fordi den giver de ønskede resultater uden at gøre det med fuldt overlæg. Kommunikation og relationer er cirkulære, og den manipulative adfærd fortsætter til dels også, fordi den manipulerede part giver efter og tilfredsstiller de primitive impulser hos den manipulative part. Det er ikke ment som "victim blaming", men et psykologisk grundprincip, som især ses i systemisk terapi. Det betyder, at offeret kan påvirke den manipulative adfærd direkte ved at reagere systematisk anderledes. Ofte kræver det, at offeret lærer at gå imod sit naturlige instinkt til at give efter for manipulationen. Det er en svær proces, men det er faktisk muligt i mange tilfælde at standse adfærden og redde relationen.
Pas på med at udvande begreberne
Brugen af begreber inden for den "mørke psykologi" kan faktisk deltage i manipulationen. Derfor skal man holde tungen lige i munden, når man har at gøre med sådanne begreber.
Med udgangspunkt i to begreber vil jeg illustrere vigtigheden af ikke at udvande begreberne ved at overbruge dem.
Victim blaming: et nærmere blik
Lad os starte med "victim blaming". Nøgleordet er her relevans. Hvis en person reagerer på en bebrejdelse ved at modbebrejde, er det ikke altid "victim blaming" eller DARVO. Det afhænger meget kraftigt af, om det er en relevant indskydelse eller ej. I manipulation forvirres offeret på en måde, således at denne ikke kan skelne disse ting, men hvis du godt ved, at en person modreagerer med et rimeligt klagepunkt, så er det ikke "victim blaming".
Gaslighting: et nærmere blik
Det samme gælder med "gaslighting": hvis en person blot benægter, hvad du siger, eller fortæller, at de oplever det anderledes, så er det ikke et eksempel på "gaslighting". Det bliver først til "gaslighting", når der er indbildning og værre manipulation af din virkelighedsopfattelse på spil. Sand "gaslighting" nedbryder offerets egen virkelighedsopfattelse og får personen til at betvivle sig selv meget fundamentalt og dybtgående.
(Kontekst: gaslighting kommer fra et skuespil fra 1938, der handler om en mand, der bilder sin kone ind, at hun er psykisk syg. Hans skjulte agenda er at få hende skaffet af vejen og indlagt på et psykiatrisk hospital. Han gaslighter hende ved at overbevise hende om, at hun har mistet forstanden. Det er dannelsen af overbevisningen hos hende, hendes forvirring, der er det relevante.)
Offeret for gaslighting har tit dybe emotionelle ar og udviser ikke mindst en kognitiv tendens til at forvirre sig selv, skifte perspektiv og udvise ubeslutsomhed, manglende evne til at danne overbevisninger og en indre usikkerhed, som bare kan "fornemmes" af en dygtig terapeut.
Hvordan spotter man manipulation i parforhold?
Hvad kan vi selv gøre?
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
- Brørup, Mogens / Hauge, Lene / Lyager Thomsen, Ulrik: Den nye psykologihåndbog. København: Nordisk Forlag A/S, 1999. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-00-39756-3.
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
- Dallos, Rudi / Draper, Ros: Familieterapi: Systemisk teori og praksis (An Introduction to Family Therapy). Oversat af Mikal Arboe og Tom Havemann. København: Hans Reitzels Forlag, 2007. ISBN: 978-87-412-2496-1.
- Fhanér, Stig: Politikens Psykoanalytiske Leksikon. Oversættelse af Hans Christian Fink. Originalt udgivet 1989. Politikens Forlag, 1991. ISBN: 87-567-4883-3.
- Haugaard Jacobsen, Claus / Mortensen, Karen Vibeke: Psykoterapeutisk praksis på psykodynamisk grundlag. Hans Reitzels Forlag, 2013. 1. udgave, 1. oplag. Trykt hos Livonia Print, Letland, 2013. ISBN: 978-87-412-5578-1.
- Munck, Jacob: Lille lærebog i transaktionsanalyse. København/Norderstedt: Books on Demand, 2015. ISBN: 978-87-717-0117-3.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.