Viser opslag med etiketten dyskalkuli. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dyskalkuli. Vis alle opslag

søndag den 2. marts 2025

Færdighedsforstyrrelse: Ordblindhed, staveblindhed og talblindhed

Færdighedsforstyrrelse

(Ordblindhed, staveblindhed og talblindhed)

En ung mand ser lidt overvældet ud oppe ved tavlen i skolen, hvor der står tal skrevet, indikerende at han lider af færdighedsforstyrrelse, i dette tilfælde dyskalkuli.

Ved færdighedsforstyrrelse forstås en samling af udfordringer, som særligt træder frem i skolealderen. Der findes en række forskellige. Her nævner jeg tre forskellige: ordblindhed (dyslexi), staveblindhed (dysgrafi) og talblindhed (dyskalkuli). Alle tre betragtes som en form for neurodivergens.

(1) Dyslexi (ordblindhed) er præget af:

→ Væsentlig forstyrrelse af læseevnen.

→ Eventuelt påvirket læseforståelse.

→ Besvær med ordgenkendelse.

→ Problemer med højtlæsning.

→ Problemet skyldes ikke mental alder, synsproblemer eller manglende skoling.

→ Eventuelt forudgående problemer med sprogudvikling.

[WHO (1994/2018): F81.0, s. 160-161]

(2) Dysgrafi (staveblindhed) er præget af:

→ En specifik betydelig mangelfuld udvikling af stavefærdighed.

→ Problemet omfatter både skrift og højtstavning.

→ Der er ingen forstyrrelse af læseevnen (ordblindhed).

→ Problemet skyldes ikke retardering, synsproblemer eller manglende skoling.

[WHO (1994/2018): F81.1, s. 161]

(3) Dyskalkuli (talblindhed) er præget af:

→ En specifik regnevanskelighed med tilbagestående evner.

→ Nedsat evne til basale regnefærdigheder (addition, subtraktion, multiplikation, division).

→ Problemet skyldes ikke mental retardering eller mangelfuld skolegang.

[WHO (1994/2018): F81.2, s. 161]

Der følger ofte særlige problemer med hukommelse og koncentration med færdighedsforstyrrelser. Der ses også ved neurodivergens generelt en tendens til affektiv dysregulering, for eksempel i form af vredesudbrud og lav frustrationstolerance.

Det er en almindelig misforståelse, at mennesker, der for eksempel ikke er gode til at læse, skrive eller til matematik, er "dumme" eller ubegavede. Det er en kæmpe fejl. Færdighedsforstyrrelse indebærer atypisk intelligens. Mange intelligente mennesker er ordblinde eller kæmper med matematik. En IQ-test måler ikke størstedelen af de menneskelige intelligenser, men primært det sproglige og især logisk-matematiske. Dette er langtfra repræsentativt for en persons faktiske intelligens.

Behandling af færdighedsforstyrrelse

Det ville være ret uretfærdigt at kalde disse færdighedsforstyrrelser for "psykiske lidelser". Det er tværtimod tilstande, som sandsynligvis er neurologiske. Jeg anser det mere som ledsagesymptomerne, der skal behandles. Psykoterapi kan ikke fjerne ordblindheden eller problemerne med matematik, men terapi kan hjælpe med personens medfølgende lave selvværd og øvrige ledsagende problemer.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Mobning (Når det kun er sjovt for de andre) Ved mobning forstås en særligt problematisk adfærd, præget af: → Gentagen og bevidst aggressiv ...