Viser opslag med etiketten autisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten autisme. Vis alle opslag

søndag den 2. marts 2025

Aspergers syndrom: Når vi fungerer anderledes end andre

Aspergers syndrom

(Når vi fungerer anderledes end andre)

En kvinde ser en smule nervøs ud, især konfronteret med at hun skal ud i byen og konfronteres med andre mennesker, indikerende at hun fungerer anderledes end andre, fordi hun har Aspergers

Ved aspergers syndrom forstås en forstyrrelse på autisme-spektrummet, præget af:

→ Besvær med sociale interaktioner og socialt sprog.

→ Ringe evne til socialt samspil og samtale.

→ Tendens til at tale meget om særlige emner.

→ Besvær med at forstå nonverbal kommunikation.

→ Tendens til at snakke meget om sig selv.

→ Atypisk øjenkontakt (eventuelt skopofobi).

→ Problemer med at få venner og skabe relationer.

→ Begrænsede ansigtsudtryk og følelsesudtryk.

→ Unikke og særprægede mannerismer.

→ Usædvanlig stemmeføring, for eksempel flad, lav, høj, stille.

→ Usædvanlige talemønstre, for eksempel "hakkende".

→ Repetitiv adfærd eller gentagende rutiner.

→ Tendens til at blive oprørt over små rutineændringer.

→ Obsessive og indsnævrede interesser, ofte en eller to forskellige.

→ Sensitivitet for sensoriske stimuli.

→ Klodset, ukoordineret bevægelse, for eksempel håndskrift.

→ Besvær med at styre følelser (jf. affektiv dysregulering).

→ Verbale eller adfærdsmæssige udbrud eller selvskade.

→ Problemer med mentalisering og empati.

→ Stærk følsomhed for lys, lyde og teksturer.

→ Lethed ved at huske information og kendsgerninger.

→ Problemer med koncentration og organisation.

Ofte ses ingen forsinkelser i den overordnede sproglige udvikling, for eksempel grammatik eller ordforråd, men snarere problemer med at bruge sproget i sociale sammenhænge.

Aspergers er en "gammel" diagnose, som ikke rigtig bruges mere. Den kaldes ofte for "højfunktionel autisme" nu. Den hører under autisme-spektrum-forstyrrelse. [Kilder: Nationwidechildrens, Webmd]

Aspergers syndrom er en form for neurodivergens. Den kan i nogle tilfælde forveksles med at være særligt sensitiv.

Fordi lidelsen er præget af social akavethed, kan personer med Aspergers udvikle problemer med ensomhed.

Mange mennesker med Aspergers lever helt "normale" liv. Det er også muligt at lære personer med Aspergers at udvikle sociale evner, evnen til at sætte sig ind i andres mentale tilstande, udvikle højere fleksibilitet og bruge personens specifikke evner til deres fordel. Især kan man lære personen at tænke anderledes og udvikle nye måder at tackle svære situationer på.

Børn med udfordringer, der skyldes Aspergers, kan lære strategier, der vil gøre deres liv nemmere. Og her kan forældrene gøre meget for at indramme det hensigtsmæssigt. Hvis barnet for eksempel har problemer med øjenkontakt, kan man træne øjenkontakt på forskellige måder. Adfærdsterapeutisk kan man lave mild og sjov eksponeringsterapi: for eksempel ved at inspirere barnet til at tegne øjne. Her kan forælderen gøre det til en øvelse, der skaber glæde og interesse. Man kan også fremhæve folks øjenfarve på billeder eller i fjernsynet og lege med at identificere, om de er brune, blå eller grønne. Hvis barnet for eksempel responderer bedre på øjnenes form, vælger man det. Når barnet senere har vænnet sig til øjne som tema, kan man eventuelt give dem til opgave at studere øjenfarver hos klassekammerater eller familiemedlemmer.

Når barnet bliver ældre, kan man mere direkte træne ham eller hende i socialt samspil. Ved minutiøst at forklare sammenhængen mellem adfærd og andres reaktioner kan man komme meget langt. "Når du afbryder eller ikke svarer, bliver den anden beklemt. Hvis du ikke ved, hvad du skal svare, kan du stille et spørgsmål om det." Med konkrete strategier kan den unge person lære at orientere sig bedre.

I realiteten er alle problemer i den højfunktionelle ende af autisme-spektrummet til at arbejde med. Hvis vi formår, at fremhæve et aspekt, der interesserer personen, er der stor sandsynlighed for bedring.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Autisme-spektrum-forstyrrelse: Når hjernen stiller særlige krav

Autisme-spektrum-forstyrrelse

(Når hjernen stiller særlige krav)

En ung mand med briller sidder i et blåt lokale og ser relativt akavet ud.

Ved autisme-spektrum-forstyrrelse (ofte forkortet ASD) forstås en gruppe neurodivergente lidelser, præget af udviklingsforstyrrelser inden for en række områder.

Adfærdsmæssige symptomer:

→ Begrænset og stereotypt repetitiv adfærd.

→ Repetitive motoriske manerer, for eksempel håndbevægelser.

→ Optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning (luft, konsistens, lyd etc.).

Symptomer, der knytter sig til interesse og aktiviteter:

→ Indsnævrede og gentagende adfærds-, interesse- og aktivitetsmønstre.

→ Udtalt optagethed af en eller enkelte usædvanlige interesser.

→ Interesser, der afviger i indhold og fokus eller i intensitet og afgrænsning.

Symptomer, der knytter sig til rutiner og ensartethed:

Tvangspræget fastholdelse af konkrete formålsløse rutiner eller ritualer.

→ Mangel på fleksibilitet og udvisning af frustration når rutiner brydes (jf. frustrationstolerance).

→ Modstand mod ændringer i hverdagen og insistens på ensartethed.

→ Tendens til at foretrække samme ruter og samme typer mad hver dag.

→ Ubehag og besvær ved overgange.

Sociale symptomer, som påvirker social tilknytning og evne til samspil:

→ Afvigelser i øjenkontakt, minik, kropsholdning, gestikulation.

→ Manglende fælles interesser og aktiviteter med jævnaldrende.

→ Atypisk emotionel respons, situationsfornemmelse og kommunikation.

→ Besvær med at integrere social, emotionel og kommunikativ adfærd.

→ Besvær med at spontant delagtiggøre andre i glæder, interesser og aktiviteter.

→ Manglende evne til normal spontan småsnak.

→ Manglende evne til at indlede eller respondere på sociale interaktioner.

→ Dårlig verbal og nonverbal kommunikation.

→ Mangel på ansigtsudtryk.

→ Mangelfuld udvikling af kommunikative evner.

→ Mangelfuldt impressivt eller ekspressivt sprog.

→ Brug af ord og sætninger, som er stereotype, gentagende eller særprægede.

Symptomer, der angår reaktivitet:

→ Enten over- eller underreaktion på sansestimuli.

→ Eventuelt indifference over for smerte eller temperatur.

→ Stærk respons på bestemte lyde eller teksturer.

→ Overdreven lugten til eller berøring af objekter.

→ Fascination af lys og bevægelse.

Symptomer, der angår følelsesudtryk og adfærd, der knytter sig dertil:

→ Selvdestruktiv adfærd (jf. selvskade).

→ Raserianfald (jf. affektiv dysregulering).

Spisevanskeligheder.

Søvnvanskeligheder.

→ Fobier (jf. enkelfobi).

Symptomer, der angår børns adfærd i leg:

→ Tilbagestående evne til funktionel eller symbolsk leg.

→ Mangel på spontan deltagelse i varieret "som-om" leg eller imitationsleg.

Infantil autisme manifesteres før 3-års alderen. Atypisk autisme manifesterer sig efter 3-års-alderen. [WHO (1994/2018): F84.0-1, s. 163-166; APA (2013): Sec. 2, 299.00, pp. 50-55]

Aspergers syndrom (som har en usikker plads) hører også under autisme-spektrum-forstyrrelse og har samme prægning på adfærd og socialt samspil, men her er der normalt ikke generel forsinkelse af sproglig eller kognitiv udvikling; dog udtalt motorisk klodsethed, eventuelt med psykotiske episoder tidligt i voksenalderen. [WHO 1994/2018: F85.5, s. 168-169]

Man ser ofte angst hos mennesker, der befinder sig indenfor autisme-spektrummet. Desuden har autister særlig risiko for at udvikle lavt selvværd, depression og blive ensomme. Nogle kan have særlige problemer og oplevelse af ubehag, for eksempel hafefobi (frygt for berøring), skopofobi (frygt for øjenkontakt) eller enoklofobi (frygt for menneskeforsamlinger). Der ses desuden tendens til problemer med affektregulering og en lav frustrationstærskel.

"Placeringen" indenfor autisme-spektret bestemmes af alvorsgraden af symptomerne. Mange blander autisme sammen med anden neurodivergens, især ADD og ADHD, men også obsessive-kompulsive tilstande eller for eksempel social-pragmatisk kommunikationsforstyrrelse.

Autisme-spektrum-forstyrrelse indebærer altid en atypisk intelligens. Og mange mennesker, der kalder sig særligt sensitive, er faktisk på autisme-spektrummet.

Hos børn ses ofte tilfælde af encoprese, enuresis, elektiv mutisme og separationsangst, når de befinder sig indenfor autisme-spektrummet.

(Autismediagnosen vil undergå mange forandringer i kommende tid.)

Behandling af autisme

Det er muligt, at behandle autisme hos voksne ved brug af psykoterapi. Behandlingen går aldrig ud på at helbrede eller fjerne autismen (pas på behandlere, der lover det), men snarere at gøre livet nemmere. Når det handler om børn med autisme, kan psykoterapeuten rådgive familien og hjælpe forældrene med at skabe hensigtsmæssige rammer, såvel som hvordan de kan påvirke barnet konstruktivt.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Mobning (Når det kun er sjovt for de andre) Ved mobning forstås en særligt problematisk adfærd, præget af: → Gentagen og bevidst aggressiv ...