Særlig sensitivitet
(Når vi er ekstra følsomme og reaktive)
Ved særlig sensitivitet (forkortes HSP, Highly Sensitive Personality) forstås en neurodivergent kategori, præget af:
→ Øget følsomhed i nervesystemet over for påvirkninger (både indre og ydre stimuli).
→ Stærk reaktion på fysiske, følelsesmæssige eller sociale stimuli.
→ Tendens til overvældelse på grund af sensoriske oplevelser, f.eks. lyde, lys og teksturer.
→ Generelle problemer med sanseforarbejdning (SPS).
→ Lav frustrationstolerance over for stress og ubehag.
→ Tendens til at opleve og føle meget intenst.
→ Oplevelse af ubehag i større folkemængder (jf. enoklofobi).
→ Tendens til at blive skræmt af pludselige lyde eller bevægelser.
→ Kraftigt behov for afslapning, specielt på stressede dage.
→ Behov for at opholde sig i rolige, mørke, stille rum.
→ Oplevelsen af, at dårlige dage påvirker appetit eller søvn.
→ Tendens til at have et rigt og komplekst indre liv.
→ Tendens til dybe tanker og stærke tilkoblede følelser.
→ Tendens til overtænkning og tankemylder.
→ Forhøjet empati til en udmattende grad (jf. mentalisering).
→ Undgåelse af situationer, der kan overvælde.
→ Kraftig reaktion på spændinger, uenighed, konflikter og vold.
→ Tendens til at opleve angst, bekymringer og indre uro.
→ Problemer med lavt selvværd og selvkritiske tanker.
→ Tendens til at sammenligne sig med andre.
→ Problemer med at give slip på negative tanker og følelser.
→ Tendens til at danne fysiske symptomer på emotionelt ubehag, såsom hovedpine.
→ Tendens til at blive meget vred over uretfærdighed i samfundet.
→ Tendens til at tænke meget over, hvad andre tænker.
→ Tendens til at være nærtagende og tage ting personligt.
→ Tendens til at blive nemt såret eller fornærmet.
→ Besvær med at modtage kritik, selv den konstruktive slags.
→ Tendens til at overreagere på små provokationer.
→ Tendens til at føle sig akavet i gruppesituationer.
→ Bekymring for afvisning, selv i relativt utruende situationer.
→ Tendens til at føle sig anspændt i romantisk intime situationer.
→ Stærk evne til at danne meget nære og dybe bånd til tætte relationer.
→ Stærk evne til at give andre støtte og omsorg.
→ Stærk evne til at påskønne kvalitetsoplevelser.
→ Kraftig tendens til at blive rørt af skønhed i kunst, natur etc.
→ Undgåelse af vold i film og tv-programmer, fordi det er for intenst.
→ Tendens til ikke at føle sig glad ved brug af sociale medier.
Begrebet om "særlig sensitivitet" er ikke en diagnostisk kategori, men svæver lidt for sig selv. Ordet blev først brugt af Elaine og Arthur Aron i 1990erne, og blev især populariseret for 10-15 år siden.
Særligt sensitive påvirkes altså ganske stærkt af stimuli, der ikke ville påvirke andre mennesker stærkt. Og de er mere følsomme og har brug for meget fred og ro omkring sig. Årsagen kan tilsyneladende både skyldes arv og miljø såvel som genetik og øvrige faktorer. Det antydes kraftigt, at omsorgssvigt eller tilknytningsproblemer kan spille ind. [Kilde: Verywellmind, Psychologytoday]
Det menes, at op til 20 procent af befolkningen kan være særligt sensitive. En følsom disposition kan øge risikoen for at udvikle problemer med angst, for eksempel socialfobi, agorafobi eller mere specifikke problemer, såsom eksamensangst. Der kan også være eksistentielle problemer eller identitetsmæssige problemer.
Begrebet var meget populært, nok især i 2010erne, hvor mange kaldte sig særligt sensitive, mange med god grund, mens andre med lidt mindre god grund. Nu, når "modebrugen" af begrebet er klinget af, er det mindre kontroversielt at diskutere klassifikationen.
Differentialdiagnostisk diskussion
At adskille særlig sensitivitet fra andre problematikker er faktisk et komplekst differentialdiagnostisk mareridt. Symptomklyngen placerer sig tilsyneladende tæt på både personlighedsforstyrrelser og neurodivergens, og den forholder sig ikke helt klart til dem. Forkortelsen HSP henviser til en forstyrrelse af personligheden, mens definitionen af problemet som en form for neurologisk afvigelse til dels modsiger det.
Problemet klassificeres som en form for neurodivergens. Det er åbenlyst, at problemerne minder meget om de problemer, man typisk både kan finde indenfor autisme-spektrummet eller ADHD-spektrummet. Disse to typer af hjerneafvigelser befinder sig også indenfor den neurodivergente paraply. Det er nærliggende at forestille sig, at særlig sensitivitet faktisk ikke er en selvstændig kategori, men snarere hører til på et af de andre to skalaer.
Men problemet kaldes også for en "personlighed", antydende at det er en personlighedsforstyrrelse. Særlig sensitivitet deler også en række træk med især den ængstelige personlighedsstruktur, især hypersensitivitet og overfølsomhed for ubehag. Det er også nærliggende at forestille sig, at særlig sensitivitet kunne være en mildere variant af den ængstelige personlighedforstyrrelse.
Problemet påvirker også nervesystemets funktionalitet. Der er også et kæmpe overlap med traumeofres (især dem med PTSD) påvirkede nervesystem, og de problemer, det kan medføre, især med henblik på sansebearbejdningsproblemer, oplevelsen af at blive drænet af samvær med andre og tendensen til at søge fred og ro. Der er også forsøgt påvist en sammenhæng mellem særlig sensitivitet og bestemte svigt eller traumatiske påvirkninger fra fortiden. Hermed er det nærliggende at antage, at særlig sensitivitet kunne hænge sammen med belastningsreaktioner.
Alle tre ovenstående muligheder virker lige sandsynlige fra forskellige perspektiver. Det er dog meget tankevækkende, at stigningen af diagnosticering af ADHD og autisme lader til at korrelere nogenlunde med faldet af snakken om "særlig sensitivitet".
Der er andre komplikationer, der kan skabe problemer: bekymringstendenserne kan ligne generaliseret angst så meget, at de er svære at skelne fra hinanden, især ved en kort screening. Desuden indgår samtlige symptomer ved HSP også i øvrige diagnostiske kategorier, der ikke er nævnt her.
Derfor er det svært at placere den særligt sensitive på den diagnostiske skala. Er det en mild form for angst? Er det i realiteten traumepåvirkning? Er det faktisk en form for neurodivergens, der måske skulle være en del af autisme- eller ADHD-spektrummet, ligesom Aspergers syndrom? Er det en forstyrrelse af personligheden? Det er uklart.
Men at noget er svært at placere korrekt, er ikke det samme som at anfægte dets eksistens. Uanset hvad er problemerne og udfordringerne ægte nok. Jeg foretrækker, at anse særlig sensitivitet som noget, der indgår i personlighedsprofilen, men ikke på en psykopatologisk måde. Mange træk, for eksempel emotionel reaktivitet eller indadvendthed, er noget, der naturligt kan høre til vores personlighed, men uden at kunne betegnes som sygeligt (selvom sådanne træk kan føre til kritik fra andre mennesker).
Behandling af særlig sensitivitet
Psykoterapi er en god behandling til særlig sensitivitet. Mange særligt sensitive mennesker går i terapi af forskellige årsager. Symptomerne kan være meget forskellige. Mange behandles for angst og nervøsitet. Andre behandles for deres lave selvværd og indre usikkerhed. Andre har brug at finde ro i deres venskaber og romantiske relationer. Andre igen har brug for strategier til at undgå at blive drænet i sociale situationer.
Gå til indholdsfortegnelsen for mentale problemer.
Gå til forsiden.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.