Generaliseret angst: Når angsten er "frit flotterende"

Generaliseret angst

(Når angsten er "frit flotterende")

Ved generaliseret angst (ofte forkortet GAD) forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Overdrevet, vedvarende, generel og "frit flotterende" angst.

→ Angsten er ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder.

→ Angsten knytter sig til to eller flere vigtige livsområder (f.eks. helbred, jobsituation).

→ Vedholdende nervøsitet, anspændthed og bekymring.

→ Overdrevet ængstelighed angående normale begivenheder og problemer.

→ Frygt for katastrofer og ulykker angående personen selv eller nærtstående.

→ Bekymringer, som er svære at styre, og giver anledning til voldsom uro.

→ Tankemylder, som grænser til tvangstanker.

→ Uvirkelighedsfornemmelse.

→ Tendens til sammenfaren.

→ Koncentrationsbesvær.

→ Irritabilitet (jf. affektiv dysregulering).

→ Indsovningsbesvær og dårlig søvn.

→ Dødsangst.

Kropslige symptomer inkluderer:

→ Rysten og sitren.

→ Muskelspændinger eller -smerter.

→ Sveden.

→ Svimmelhed og ørhed.

→ Hjertebanken.

→ Kvælningsfornemmelse.

→ Varme- eller kuldefølelse.

→ Følelsesløshed i kroppen.

→ Rastløshed.

→ Synkebesvær.

→ Udmattelse.

→ Muskeltrækninger.

→ Kvalme.

→ Diarré.

Generaliseret angst ses tit sammen med stress, irritabel tarm og hovedpine. Mange blander det sammen med depression, OCD, psykotiske lidelser eller andre angsttilstande (panikangst, socialfobi, separationsangst etc.), traumer (for eksempel PTSD), anoreksi, kropsdysmorfi og helbreds-/sygdomsangst. [WHO (1994/2018): F41.1, s. 102-103; APA (2013): Sec. 2, 300.02, pp. 222-223; Cullberg (1999): Kap. 10, s. 116-117]

Desuden ses der ved generaliseret angst ofte lavt selvværd, seksuelle forstyrrelser (i pressede perioder) og en høj reaktivitet over for stress. Der ses ofte problemer med affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance.

Bemærk også, at særligt sensitive mennesker deler mange symptomer med personen med generaliseret angst.

Behandling af generaliseret angst

I mange tilfælde er der god udsigt til bedring ved hjælp af psykoterapi. En del af behandlingen vil være affektiv, og en del af behandlingen vil være kognitiv. Den dybtgående årsag til problemet skal findes, og der skal udvikles teknikker til at håndtere uroen og bekymringerne. Der skal normalt arbejdes med selvværd, følelsesregulering og især angsthåndtering.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.