Seksuel forstyrrelse: Når vi plages af de ting, vi ikke taler om

Seksuel forstyrrelse

(Når vi plages af de ting, vi ikke taler om)

Ved seksuelle forstyrrelser forstås en gruppe forskellige lidelser, som vanskeliggør eller umuliggør samleje. (Litteraturen om emnet er efterhånden forældet, og derfor har jeg udvalgt de emner, som stadig er relevante.) Her nævner jeg et par stykker:

Ved seksuel aversion forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Undgåelse af seksuel adfærd.

→ Forsøg på at demotivere seksuelle situationer.

→ Følelse af ubehag, frygt eller angst i forbindelse med sex.

→ Manglende nydelse ved sex.

Ved seksuel dysfunktion forstås funktionelle problemer, der umuliggør sex:

→ Hos mænd ses for eksempel rejsningsproblemer.

→ Hos kvinder ses for eksempel vaginal tørhed etc.

→ Her påvirkes nydelsesniveauet og samlejet gøres meget vanskeligt.

Ved dyspareuni forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Fysiske smerter ved samleje.

→ Smerterne er for det meste fysiologiske af natur.

→ Således er problemet ofte ikke psykisk.

Ved genito-pelvisk smerte-penetrations-forstyrrelse forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Besværlige penetrationsvilkår.

→ Eventuelle penetrationsmerter i bækkenet.

→ Problemerne er ligesom ovennævnte forstyrrelse også fysiologiske.

Ved hæmmet orgasme forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Manglende orgasme eller ejakulation.

→ Forekomst af orgasme eller ejakulation, men med lav nydelse.

Ved nedsat eller manglende sexlyst forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Fravær af seksuelle tanker eller ønsker (hypoaktivitet).

→ Kan hænge sammen med øvrige psykiske problemer (f.eks. AD(H)D, traumer, depression).

→ Kan hænge sammen med problemer i parforholdet.

Ved præmatur ejakulation forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Sædafgang tidligere end hvad der er ønsket.

→ Problemer med at udsætte sædafgangen.

→ Tendens til at kvinden ikke når at opnå tilfredsstillelse i samlejet.

Ved vaginisme forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Spasmer i musklerne omkring vagina.

→ Udpræget tendens til stress og anspændthed i forbindelse med samleje.

[WHO (1994/2018): F52.0-6, s. 129-130; APA (2013): Sec. 2, 302.71-76, pp. 424-437, 440-444]

Den tekniske betegnelse for seksuelle afvigelser i form af specielle lyster er parafili. Disse medtages ikke her, fordi det ikke længere anses for en psykisk forstyrrelse at have en fetish, kink eller bestemte lyster, som ikke falder inden for normen. Kun hvis denne faktisk er ødelæggende for samlivet, vil den blive relevant at fremhæve som patologisk

Manglende sexlyst er meget almindelig. Mange mænd kæmper med rejsningsbesvær, når deres testosteronniveau er lavt. En depressiv mand har derfor meget svært ved at komme i stødet. Mænds sexlyst falder dog generelt ikke, når han bare er stresset, men stiger faktisk ofte. Mange kvinder kæmper tværtimod med lav sexdrift, når de er stressede. Desuden kan neurodivergens hos kvinder skabe store problemer med at omstille sig til seksuelle aktiviteter. Mænd og kvinder, der lider af kropsdysmorfi, har ofte problemer med at være nøgne sammen med partneren.

Behandling af seksuelle forstyrrelser

Som nævnt er der god grund til at anvende psykoterapi på langt de fleste af disse problemstillinger. Hvis der er tale om øvrige psykiske problemer, for eksempel depression, angstlidelser, lavt selvværd, stress, traumer (for eksempel PTSD), sorg, autisme eller AD(H)D, kan der være god grund til at behandle disse som det primære problem og anse den seksuelle forstyrrelse som et ledsagesymptom. Uforløste parforholdsproblemer er også demotiverende for sexlivet, og ofte ser man, at kroppen taler for psyken ved at vanskeliggøre samlejet, for eksempel ved at skabe manglende rejsning hos manden eller muskelspasmer hos kvinden.

For at løse problemet med manglende lyst eller opbygget stress omkring den seksuelle situation kræver det, at man taler med sin partner om problemerne. At løse problemerne kræver tillid og accept. Det er en proces. I de fleste tilfælde giver det mening at skabe et nyt miljø omkring de seksuelle aktiviteter. For eksempel kan man tale åbent om problemerne og finde en sjov, eventyrlysten og eksperimenterende vinkel at gribe det an fra. Det er utroligt, hvor meget et nyt perspektiv kan gøre.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.