Depersonalisations-derealisations-syndrom
Ved depersonalisations-derealisations-syndrom forstås en sjældnere forstyrrelse, præget af "uvirkelighed" - og som deles i to hovedformer, som også kan opleves på samme tid:
(1) Symptomer på depersonalisation:
→ Oplevelser af uvirkelighed i forhold til sig selv.
→ Tendens til at føle sig "frakoblet" fra sig selv.
→ Følelsen af at være observatør i forhold til egne tanker, følelser, sansninger og handlinger.
→ Oplevelsen af, at ens egne handlinger føles fjerne, kunstige eller automatiske.
→ Forvrænget tidsfornemmelse.
→ Emotionel eller fysisk følelsesløshed.
→ Oplevelsen af egne minder som svage eller uægte.
→ Ruminationer over egen eksistens.
→ Vage kropslige symptomer.
(2) Symptomer på derealisation:
→ Oplevelser af uvirkelighed omkring omgivelserne og virkeligheden.
→ Frakobling fra realiteten, tab af virkelighedsfornemmelsen.
→ Oplevelse af objekter eller personer som kunstige eller uvirkelige.
→ Oplevelse af omverdenen som drømmeagtig, tåget, livløs eller forvrænget.
→ Tendens til at tjekke perceptioner for autenticitet.
Under både depersonalisation og derealisation forbliver realitetstestning intakt; sensoriet er normalt, evnen til emotionelle udtryk er intakt, og personen er klar over tilstandens afvigende natur. Med andre ord er personen ikke psykotisk.
Tilstanden kan ses for eksempel som delsymptom ved borderlinetilstand, men også ved skizofrene, depressive, fobiske og obsessiv-kompulsive tilstande (OCD). Dertil ses den i høj grad også hos mennesker, der har været udsat for traumer og eventuelt lider af posttraumatisk belastningsreaktion eller tilpasningsreaktion.
Personerne med syndromet kan eventuelt have svært ved at beskrive symptomerne, tro, at de er ved at blive tossede, frygte hjerneskade eller andre problemer. [WHO (1994/2018): F48.1, s. 122; APA (2013): Sec. 2, 300.6, pp. 302-303; Cullberg (1999): Kap. 11, s. 140]
Syndromet er en dissociativ reaktion; læs eventuelt mere om dissociativ amnesi og fugue.
Det skal siges, at alle mennesker kan få oplevelsen af uvirkelighed en gang imellem. Der behøver ikke at være noget alvorligt galt. Det kan være en slags simpel eksistentiel meddelelse om, at man ikke er i nuet, men at man træffer beslutninger på autopilot. Men hvis den bliver ved, eller ikke går væk, så kan det være en god idé at opsøge hjælp.
Behandling af uvirkelighedsfølelse
Man kan behandle visse tilfælde af uvirkelighedsfølelse ved brug af psykoterapi. Jeg har selv set en række eksempler på uvirkelighedsfølelse på min egen klinik, men altid i forbindelse med noget andet. Når en persons stressniveau stiger meget pludseligt, ser man nogle gange uvirkelighedsfølelsen komme snigende. Typisk har jeg set dette hos mennesker med angst, depression eller tidligere chok eller traumer. Desuden kan uvirkelighed være en markør for et ildevarslende stressniveau hos mennesker med tendens til mikropsykotiske episoder. Men engang imellem er der altså også bare tale om almindelig automatisering af velkendte procedurer. Jeg har oplevet, at psykoterapi påvirker problemet, og at det går væk, når årsagen behandles.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
