Selvmordstanker
(Når tankerne kredser om en afslutning)
Ved selvmordstanker forstås en forstyrrelse, præget af:
→ Tanker og forestillinger om at tage sit eget liv.
→ Optagethed af tematiske tanker om død og selvmord.
→ Ønsker om ikke at vågne op igen, når man lægger sig til at sove.
→ Tanker om at springe i døden, hoppe ud foran køretøjer etc.
→ Tanker om at tage en overdosis, skære sine pulsårer over etc.
→ Eventuel tidligere tendens (eller lyst) til selvskade.
→ Eventuel tendens til uansvarlig og farlig risikoadfærd.
→ Undersøgelse af forskellige selvmordsmetoder.
→ Tilbagetrækning fra nærtstående og venner.
→ Passive selvmordstanker: Tanker uden ønske om at tage handling.
→ Aktive selvmordstanker: Tanker med planer om at tage handling.
Mulige årsager til selvmordstanker:
→ Biologiske faktorer (genetik eller hjerneudvikling).
→ Økonomisk håbløshed og lav socioøkonomisk status.
→ Eksistentielle mangeltilstande.
→ Forliste interpersonelle relationer.
→ At føle sig overvældet.
→ Negative livsbegivenheder.
→ Mangel på accept af seksualitet eller kønsidentitet.
→ Stress og udbrændthed.
→ Depression eller affektive lidelser, hvor depression indgår (biolaritet, cyklothymi, dysthymi).
→ Angstlidelser såsom socialfobi, agorafobi, generaliseret angst.
→ Psykose.
→ Ubærlig skyld eller indre uro.
→ Paradoksalt nok kan dødsangst skabe passive selvmordstanker.
Selvmordstanker er desværre meget almindelige. En amerikansk undersøgelse viste, at over 4 % af voksne har haft dem, mens hele 18 % af teenagere har haft dem.
Der findes en skala til at vurdere selvmordsrisikoen hos et individ (C-SSRS). Den består af en række spørgsmål:
→ Har du nogensinde ønsket at falde i søvn uden at vågne op?
→ Har du haft tanker om at begå selvmord?
→ Har du skadet dig selv eller gjort noget for at afslutte dit liv?
→ Har du anskaffet dig midler til at kunne begå selvmord?
→ Har du givet dine ejendele væk?
→ Har du skrevet et afskedsbrev?
Aktive selvmordstanker er, som nævnt, præget af personens faktiske planer om at begå selvmord. Her ses ofte en mystisk ro i personen, eventuelt en tilbagetrækning. Advarselstegn er personens afklarede sindsstemning eller tendens til at forære sine ting væk. [Kilde: Clevandclinic1, Clevelandclinic2]
Når der er tale om aktive selvmordstanker, skal vi ikke lade tingene stå til. Der er brug for tiltag, der sikrer personens sikkerhed. Men når der er tale om passive selvmordstanker, kan det ofte være et symptom på noget helt andet.
Vi skal huske, at depressivitet og opgivelse altid indgår i selvmordstanker: der er altid en afmagt, en tomhed, en håbløshed. Personen har taget offerrollen. Modgiften er således at indgyde en følelse af magt, fylde og håb. Opgivelsens modsætning er engagement. Personen, der overvejer selvmord, bør altid tænke: Har jeg gjort alt, hvad jeg kunne for at påvirke mit liv i en bedre retning? Er jeg virkelig fanget i det her? Eller kan jeg bryde fri og skabe et liv, jeg kan lide?
Magt er noget, vi har i kraft af vores menneskelighed. Fylde er det, vi skaber, og håbet er gnisten, som tændes, når vores forventninger bliver optimistiske. Vi kan vælge, fordi vi er frie. Vi er frie, fordi vi kan vælge. Og vi bærer ansvaret for vores valg. Vi kan altid vælge at leve på en anden måde. Og det er det træk ved mennesket, som gør livet værd at leve og giver mening til det.
Det giver kun mening at vælge livet til, når vi også kan vælge det fra. Det er også derfor, at mennesker ofte omlægger deres liv, når de har været tæt på døden. For det er i lyset af døden, at livets mening træder frem.
Passive selvmordstanker kan derfor have en "sund" funktion. Når livet er ubærligt, er det nærliggende at tænke på dets modsætning. Og ved at tænke over denne modsætning konfronteres vi med livets værdi. En aktivitet giver først mening, når den både kan bekræftes og afkræftes.
Det samme gælder et ægteskab, et arbejde, en hobby. Det giver kun mening at være i det, så længe man faktisk ikke føler sig fanget i det. Det er friheden til at blive skilt, sige op, holde op, der giver meningen til tilvalget.
Døden kan føles som en frihed, fordi livet kan føles som et fængsel.
Nogle oplever selvmordstanker som en reaktion på deres egen oplevelse af at være i en eksistentielt meningsløs tilstand, hvor personen ikke føler sig som ophavsmand til sit eget liv eller føler sig ensom. Den eksistentielt forarmede identitet er et "eksistentielt selvmord". At fantasere om faktisk selvmord radikaliserer den følelse. Det egentlige "selvmord", de har gang i, foregår allerede. De er ikke autentiske, de er ikke sandt levende, de lever ikke op til deres potentiale. De gemmer sig for omverdenen, de har uægte relationer, præget af mistillid og manglende nærhed. De savner så meget det meningsfulde, at tanken om døden næsten er nemmere. Hvis bare de vidste, at man kunne arbejde sig hen til det liv, man ønsker.
Nogle klienter fantaserer om deres død, om hvordan folk ville reagere, om hvorvidt deres omverden ville mangle dem, og om folk ville sørge over dem. Disse tanker er ganske vist usunde, men er mere i familie med eksistentielle mangeltilstande end faktiske selvmordsønsker.
Nedunder disse passive selvmordstanker ligger identitetsproblemer, affektiv dysregulering, lavt selvværd og inter- og intrapersonel ensomhed.
Læs eventuelt mere om selvskade.
Advarsel til pårørende
Hvis du mistænker, at en af dine nære planlægger at begå selvmord, eller hvis du er bekymret for dem, bør du tage handling. Selvom du er i tvivl om, hvorvidt de kan finde på det, er det en god idé at holde dig meget tæt på dem, lægge planer for fremtiden med dem og eventuelt hjælpe dem med at kontakte psykiatrisk skadestue eller lignende instanser. Snak med dem, vis din støtte og vær der for dem.
Behandling af selvmordstanker
Langt de fleste selvmordstanker er ikke aktive tanker. Reel og overhængende selvmordsrisiko kræver involvering af nærtstående, indlæggelse og døgnstøtte.
Den passive slags selvmordstanke kan behandles ved psykoterapi, helst af dybdegående art. I selvmordstankerne er der næsten altid en afmagt og håbløshed, som er urealistisk. I mange tilfælde ligner det behandling af depression. En god terapeut kan hjælpe personen med at få perspektivet, frihedsfølelsen og kontrollen tilbage. En god terapeut kan hjælpe med at få gnisten i gang igen.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
