Bipolar affektiv sindslidelse: Når vi pendulerer mellem ekstremer

Bipolar affektiv sindslidelse

(Når vi pendulerer mellem ekstremer)

Ved bipolar affektiv sindslidelse forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Skiftende episoder (mindst to) med skiftende stemningsleje og aktivitetsniveau.

→ Markant tendens til at svinge mellem ekstreme humørpoler.

→ I den ene ekstrem ses hypomani eller mani. I den anden ses depressivitet.

→ Ved højt humør ses opstemthed, øget aktivitet og energi.

→ Ved lavt humør ses nedtrykthed, dårligt humør, nedsat energi og aktivitet.

→ Eventuelt udebliver enten de maniske eller depressive episoder (=unipolaritet).

→ Eventuelt optræder psykotiske symptomer i begge ekstreme humørtilstande.

I "gamle dage" kaldte man lidelsen for manio-depressivitet.

Generelt er problemet med bipolaritet, at personen ofte træffer ødelæggende og impulsive beslutninger under maniske episoder og kan være meget selvmordstruet under de depressive episoder (eller når humøret er på vej opad igen).

Mange blander bipolaritet sammen med tilbagevendende depression, maniske episoder ved andre lidelser og cyklothymi (som er en mildere variant uden samme intensitet). [WHO (1994/2018): F31.x, s. 84-85; APA (2013): Sec. 2, 296.4x/296.89, pp. 123-135]

Nogle blander bipolaritet sammen med lidelser, der er præget af stærke humørsvingninger i det daglige, for eksempel emotionel ustabil personlighedsstruktur/borderline. Bipolaritet indebærer oftest længere perioder, hvor personen er i balance. Personer, der er emotionelt ustabile, har en kraftigere tendens til pludselige humørskift i hverdagen.

Humørskiftene ses hyppigt cirka 2-4 gange om året. Men der kan være færre eller flere. En manisk episode kan for eksempel typisk vare fra nogle dage til flere måneder. I de maniske perioder ses ofte en egocentreret tankegang og handlemåde, en flyvsk væremåde og en kraftig tendens til at tale uafbrudt.

I de depressive faser ses ofte markant fald i selvværd, mens selvværdet stiger i de maniske perioder. Personen trækker sig ofte tilbage i de depressive faser og bliver udadvendt og opsøgende i de maniske.

I både de lave og høje perioder kan ses problemer med affektiv dysregulering (især at regulere tristhed opad og vrede eller manisk glæde nedad) og lav frustrationstolerance (tendens til at blive vred, når andre stiller sig i vejen for projekter og opgaver).

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at tilpasse sig problemet og svingningerne. Såkaldte "kvartalsdrankere" lider ofte af uopdaget bipolaritet og drikker for eksempel i deres depressive perioder.

Hvis der er tale om samtidig tilstedeværelse af skizofrene symptomer, er der højst sandsynligt tale om skizo-affektiv forstyrrelse.

Behandling af bipolaritet

Bipolaritet kræver ofte medicinering, og i nogle tilfælde indlæggelse og hyppig støtte. Der er et biokemisk aspekt, som ikke kan ignoreres. I forbindelse med korrekt medicinering eller et mildt tilfælde kan psykoterapi være virksom som støttende behandling. Behandlingen indebærer blandt andet træning i at mærke skiftene og strategier, der modvirker uhensigtsmæssig adfærd i den lave såvel som i den høje ende. Det er ikke en banal indsats. Pårørende til bipolare mennesker bliver ofte meget påvirket af humørskiftene og lider også kraftigt under det.

Bipolaritet kan i øvrigt gå under radaren i mange tilfælde, fordi symptombilledet normalt strækker sig over lang tid. Det kan ofte forveksles med andre forstyrrelser, der deler noget af symptombilledet. I visse tilfælde ligner det en tilbagevendende depression. I andre tilfælde er det måske risikoadfærd i maniske perioder, der får psykiateren til at tænke i impulsforstyrrelser. I andre tilfælde igen er det måske substansmisbrug i depressive perioder, der kan lede psykiateren i retning af misbrug eller afhængighed. Alle disse "fejl" er forståelige og viser vigtigheden af, at danne sig et overblik over hele symptombilledet.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.