Viser opslag med etiketten selvskade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten selvskade. Vis alle opslag

søndag den 2. marts 2025

Selvmordstanker: Når tankerne kredser om en afslutning

Selvmordstanker

(Når tankerne kredser om en afslutning)

Et billede af et afskedsbrev og en revolver på et blåt bord.
(Trigger warning: Artiklen diskuterer selvmord)

Ved selvmordstanker forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Tanker og forestillinger om at tage sit eget liv.

→ Optagethed af tematiske tanker om død og selvmord.

→ Ønsker om ikke at vågne op igen, når man lægger sig til at sove.

→ Tanker om at springe i døden, hoppe ud foran køretøjer etc.

→ Tanker om at tage en overdosis, skære sine pulsårer over etc.

→ Eventuel tidligere tendens (eller lyst) til selvskade.

→ Eventuel tendens til uansvarlig og farlig risikoadfærd.

→ Undersøgelse af forskellige selvmordsmetoder.

→ Tilbagetrækning fra nærtstående og venner.

→ Passive selvmordstanker: Tanker uden ønske om at tage handling.

→ Aktive selvmordstanker: Tanker med planer om at tage handling.

Mulige årsager til selvmordstanker:

→ Biologiske faktorer (genetik eller hjerneudvikling).

→ Økonomisk håbløshed og lav socioøkonomisk status.

→ Eksistentielle mangeltilstande.

→ Forliste interpersonelle relationer.

→ At føle sig overvældet.

→ Negative livsbegivenheder.

→ Mangel på accept af seksualitet eller kønsidentitet.

Stress og udbrændthed.

Misbrug eller afhængighed.

Depression eller affektive lidelser, hvor depression indgår (biolaritet, cyklothymi, dysthymi).

Angstlidelser såsom socialfobi, agorafobi, generaliseret angst.

Psykose.

→ Ubærlig skyld eller indre uro.

Ensomhed eller anomi.

→ Paradoksalt nok kan dødsangst skabe passive selvmordstanker.

Selvmordstanker er desværre meget almindelige. En amerikansk undersøgelse viste, at over 4 % af voksne har haft dem, mens hele 18 % af teenagere har haft dem.

Der findes en skala til at vurdere selvmordsrisikoen hos et individ (C-SSRS). Den består af en række spørgsmål:

→ Har du nogensinde ønsket at falde i søvn uden at vågne op?

→ Har du haft tanker om at begå selvmord?

→ Har du skadet dig selv eller gjort noget for at afslutte dit liv?

→ Har du anskaffet dig midler til at kunne begå selvmord?

→ Har du givet dine ejendele væk?

→ Har du skrevet et afskedsbrev?

Aktive selvmordstanker er, som nævnt, præget af personens faktiske planer om at begå selvmord. Her ses ofte en mystisk ro i personen, eventuelt en tilbagetrækning. Advarselstegn er personens afklarede sindsstemning eller tendens til at forære sine ting væk. [Kilde: Clevandclinic1, Clevelandclinic2]

Når der er tale om aktive selvmordstanker, skal vi ikke lade tingene stå til. Der er brug for tiltag, der sikrer personens sikkerhed. Men når der er tale om passive selvmordstanker, kan det ofte være et symptom på noget helt andet.

Vi skal huske, at depressivitet og opgivelse altid indgår i selvmordstanker: der er altid en afmagt, en tomhed, en håbløshed. Personen har taget offerrollen. Modgiften er således at indgyde en følelse af magt, fylde og håb. Opgivelsens modsætning er engagement. Personen, der overvejer selvmord, bør altid tænke: Har jeg gjort alt, hvad jeg kunne for at påvirke mit liv i en bedre retning? Er jeg virkelig fanget i det her? Eller kan jeg bryde fri og skabe et liv, jeg kan lide?

Magt er noget, vi har i kraft af vores menneskelighed. Fylde er det, vi skaber, og håbet er gnisten, som tændes, når vores forventninger bliver optimistiske. Vi kan vælge, fordi vi er frie. Vi er frie, fordi vi kan vælge. Og vi bærer ansvaret for vores valg. Vi kan altid vælge at leve på en anden måde. Og det er det træk ved mennesket, som gør livet værd at leve og giver mening til det.

Det giver kun mening at vælge livet til, når vi også kan vælge det fra. Det er også derfor, at mennesker ofte omlægger deres liv, når de har været tæt på døden. For det er i lyset af døden, at livets mening træder frem.

Passive selvmordstanker kan derfor have en "sund" funktion. Når livet er ubærligt, er det nærliggende at tænke på dets modsætning. Og ved at tænke over denne modsætning konfronteres vi med livets værdi. En aktivitet giver først mening, når den både kan bekræftes og afkræftes.

Det samme gælder et ægteskab, et arbejde, en hobby. Det giver kun mening at være i det, så længe man faktisk ikke føler sig fanget i det. Det er friheden til at blive skilt, sige op, holde op, der giver meningen til tilvalget.

Døden kan føles som en frihed, fordi livet kan føles som et fængsel.

Nogle oplever selvmordstanker som en reaktion på deres egen oplevelse af at være i en eksistentielt meningsløs tilstand, hvor personen ikke føler sig som ophavsmand til sit eget liv eller føler sig ensom.  Den eksistentielt forarmede identitet er et "eksistentielt selvmord". At fantasere om faktisk selvmord radikaliserer den følelse. Det egentlige "selvmord", de har gang i, foregår allerede. De er ikke autentiske, de er ikke sandt levende, de lever ikke op til deres potentiale. De gemmer sig for omverdenen, de har uægte relationer, præget af mistillid og manglende nærhed. De savner så meget det meningsfulde, at tanken om døden næsten er nemmere. Hvis bare de vidste, at man kunne arbejde sig hen til det liv, man ønsker.

Nogle klienter fantaserer om deres død, om hvordan folk ville reagere, om hvorvidt deres omverden ville mangle dem, og om folk ville sørge over dem. Disse tanker er ganske vist usunde, men er mere i familie med eksistentielle mangeltilstande end faktiske selvmordsønsker.

Nedunder disse passive selvmordstanker ligger identitetsproblemer, affektiv dysregulering, lavt selvværd og inter- og intrapersonel ensomhed.

Læs eventuelt mere om selvskade.

Advarsel til pårørende

Hvis du mistænker, at en af dine nære planlægger at begå selvmord, eller hvis du er bekymret for dem, bør du tage handling. Selvom du er i tvivl om, hvorvidt de kan finde på det, er det en god idé at holde dig meget tæt på dem, lægge planer for fremtiden med dem og eventuelt hjælpe dem med at kontakte psykiatrisk skadestue eller lignende instanser. Snak med dem, vis din støtte og vær der for dem.

Behandling af selvmordstanker

Langt de fleste selvmordstanker er ikke aktive tanker. Reel og overhængende selvmordsrisiko kræver involvering af nærtstående, indlæggelse og døgnstøtte.

Den passive slags selvmordstanke kan behandles ved psykoterapi, helst af dybdegående art. I selvmordstankerne er der næsten altid en afmagt og håbløshed, som er urealistisk. I mange tilfælde ligner det behandling af depression. En god terapeut kan hjælpe personen med at få perspektivet, frihedsfølelsen og kontrollen tilbage. En god terapeut kan hjælpe med at få gnisten i gang igen.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Selvskade: Når psykisk smerte omdannes til fysisk smerte

Selvskade

(Når psykisk smerte omdannes til fysisk smerte)

En køkkenkniv ligger på et blåt lagen.

Trigger warning: Denne artikel beskriver akter hvor folk skader sig selv. Sensitive sjæle kan måske finde det ubehageligt.

Ved selvskade forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Skadelig adfærd, som en person igangsætter mod sig selv.

→ Adfærden er oftest bevidst og intentionel.

(1) Opdeling efter intentioner:

Suicidal selvskade er selvskade med hensigt om at forårsage sin egen død.

→ Non-suicidal selvskade er selvskade uden ønsket om at dø (med håb om bedring).

(2) Opdeling efter umiddelbarhed:

→ Selvskade "by proxy" er, når personen får en anden person til at udføre skaden.

→ Direkte selvskade er, når skaden er selvpåført.

(3) Opdeling efter det sociale aspekt:

→ Selvskade med kulturel accept er, når samfundet accepterer den (fx tatoveringer).

→ Selvskade uden kulturel accept er, når samfundet ikke accepterer den.

(4) Opdeling efter fysikalitet:

→ Digital selvskade er destruktiv onlineadfærd med psykisk skade til følge.

→ Fysisk selvskade er skadende adfærd på kroppen.

Udbredte former for selvskade:

→ Cutting: Der påføres sår med en skarp genstand.

→ Scratching: Der kradses sår i huden med negle eller en genstand.

→ Flaming: Der brændes i huden med en lighter eller anden ildkilde.

→ Burning: Der brændes i huden med en varmekilde, for eksempel varm lighter eller kogeplade.

→ Dunking: Der dunkes lemmer ind i vægge eller genstande.

→ Slapping: Personen slår sig selv.

Selvskade er en adfærdsmæssig manifestation af bestemte neurologiske og psykologiske problemer, for eksempel emotionel ustabilitet (borderline)bipolaritet, hjerneskade eller neurodivergens, lavt selvværd eller svær depression. [Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 82-83] 

Et eksempel på en ikke-suicidal, fysisk, direkte, kulturelt ikke-accepteret form for selvskade er cutting. Her påføres sår med et skarpt instrument. Den dynamiske forklaring er at personen ofte konverterer psykisk overvældelse til fysisk smerte. Det gør smerten håndgribelig og giver en midlertidig lindring. I andre tilfælde ses en sekundærgevinst i form af speciel opmærksomhed, omsorg, kontrol over omgivelserne som motivatoren. Cutting indebærer ofte permanente ar og sår på arme eller lår.

Selvskade er ikke en egentlig diagnose, men et symptom.

Selvskade ses ikke kun hos mennesker med alvorlige psykiske forstyrrelser: Den ses hyppigt hos teenagere i forbindelse med kaotiske omvæltninger i deres liv (jf. tilpasningsreaktion), mistrivsel eller øvrige gener. Det er også oftest teenagere, der har selvmordstanker.

I forbindelse med selvdestruktiv adfærd kan man bruge følgende skema til at beskrive niveauet af indadvendt aggression: (1) pille eller ridse overfladisk i huden, (2) slå eller nive sig selv, (3) rive sit eget hår ud, (4) slå hovedet eller andre kropsdele ind i væggen, (5) slå hårdt på vægge eller genstande, (6) kaste sig på gulvet eller kaste sig mod forskellige genstande, (7) skære sig, (8) brænde sig, (9) hænge sig, (10) drukne sig, (11) kvæle sig, (12) andet. Adfærden kan have forskellige hensigter. Den kan give opmærksomhed og omsorg, den kan give en trøstende følelser, der i takt med den fysiske smertes afklingen også giver oplevelsen af, at den psykiske smerte klinger af. [Oestrich (2019): Kap. 15.2, s. 255-256]

Selvskade er en udpræget form for masochisme. Igennem smerten opnås en samtidig lystfølelse, som "renser" personen og indrammer den psykiske lidelse konkret.

Der ses ved selvskade altid problemer med affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance.

Man ser hyppigt en tendens til selvskade hos mennesker, der lider af neurodivergens, eventuelt befinder sig indenfor autisme-spektrummet, deriblandt lider af Aspergers syndrom eller har varianter af AD(H)D, som er særlig disponerede til at udvikle impulskontrolproblemer.

Lidelsen er fra et bestemt perspektiv (kontrol) i familie med for eksempel spiseforstyrrelser såsom anoreksi og bulimi. Nogle gange giver det også mening at anskue den mere som værende i familie med hudplukning, hårplukning eller pica (som faktisk er skadelig for huden, håret og fordøjelsen). Desuden er der, i samme tråd, aspekter af selvskade, som minder om pyromani eller kleptomani (idet en indre spænding konverteres til en ydre).

Nøgleordene i selvskaden er ofte kontrol og konversion. Et tilsyneladende kaos udtrykkes som en stringent og ordentlig form i omdannelsen af emotionel og psykologisk smerte til et simpelt fysisk symptom. Hermed opnås en kontrol og en lettelse.

Til pårørende til selvskadende

Forældre og pårørende bliver naturligvis skræmte og bange, når deres nærtstående skader sig selv. Man bliver naturligvis bekymret. Det virker så destruktivt og selvhadsk. Men bag det ligger altid motiver, som er mulige at forstå. Du kan være med til at vurdere tiltagene, som er nødvendige: Her bør man altid spørge sig selv, om selvskaden udtrykker noget indre, der gør ondt, eller om den snarere er et resultat af selvmordsønsker eller uoprettelige neurologiske faktorer. Hvis problemet skyldes et indre kaos, så er emnet ofte egnet til psykoterapeutisk behandling.

Behandling af selvskade

Behandling af selvskade hos mennesker med alvorlige lidelser foregår ofte i psykiatrien. Men mange tilfælde går under radaren, og mange bliver ikke hjulpet nok under deres psykiatriske forløb.

Psykoterapi er nødvendig i behandlingen.

Behandlingen foregår på klinikker ligesom min ved, at den selvskadende hjælpes til at ventilere og komme ud med alle de ting, som skaber det indre kaos og den indre smerte. Det træner personen i at kunne lindre presset selv og øver dem i at bruge ord i stedet for selvskade. Med tiden trænes personen til at mærke sine følelser mere præcist og selvregulere dem nedad. Der kan arbejdes direkte med at modstå impulserne til selvskade og med at mobilisere alternative strategier, men den gode del af arbejdet er ofte at finde de dybere motiver: Selvskade er ikke et selvindeholdt problem, men årsagen, som ligger dybt nede i personen, opstår i deres relationer og hverdag og skabes af øvrige problematikker. Undervejs får personen redskaber og metoder, som personen kan bruge aktivt og praktisk i sit liv. Disse vil afhjælpe presset og problemerne. I mange tilfælde med unge mennesker, der er selvskadende, inddrages familien.

Jeg har haft en række selvskadende klienter, som alle standsede aktiviteten undervejs i forløbet og kom i permanent bedring. Jeg kan nemt skelne, om tilfældet er egnet til behandling i mit regi eller ej. Samtaleterapi kan i mange tilfælde faktisk gøre ekstremt meget i forbindelse med arbejde med verbalisering, psykoedukation og følelsesregulering.

Det er vigtigt at finde eventuelle udløsere i det omgivende miljø. Der foreligger ofte en tidligere belastning, som ikke er blevet tilstrækkeligt bearbejdet. Dertil indebærer behandlingen ofte kognitiv omstrukturering, selvværdsarbejde, realitetstilpasning og i mange tilfælde familieterapi.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
  • Oestrich, Irene Henriette (red.): Grundbog i kognitive metoder. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2019. 1. udgave, 2. oplag, 2021. 978-87-7158-588-9

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Mobning (Når det kun er sjovt for de andre) Ved mobning forstås en særligt problematisk adfærd, præget af: → Gentagen og bevidst aggressiv ...