Posttraumatisk belastningsreaktion
Ved posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) forstås en forstyrrelse, præget af:
→ En forlænget reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation.
→ Situationen eller begivenheden kan anses som meget truende eller katastrofal.
→ Situationen eller begivenheden kan være af kort eller lang varighed.
→ Traumet kan være oplevet på egen krop, bevidnet eller sket for en nærtstående.
→ Undgåelse af aktiviteter, situationer og personer, som minder om traumet.
→ Genoplevelse af traumet ved påtrængende erindringer eller flashbacks.
→ Tendens til mareridt, der omhandler traumet direkte eller indirekte.
→ Tilbagetrækning eller frakobling fra andre mennesker.
→ Ulystbetoning og formindsket interesse i aktiviteter og begivenheder.
→ Koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær.
→ Søvnforstyrrelser (søvnløshed eller gennemsovningsbesvær).
→ Angstsymptomer og depression, eventuelt med selvmordstanker.
→ Dårligt humør, irritabilitet eller vredesudbrud.
→ Alarmberedskab, arousal og ængstelig hypervigilans.
→ Tendens til sammenfaren og kraftig reaktivitet.
→ Nervesystem-reaktioner: kamp, flugt eller fastfrysning.
→ Eventuelt ses dissociative reaktioner, eksempelvis uvirkelighedsfølelse.
→ Psykosomatiske symptomer i maven, hovedpine, hjertebanken.
→ Kraftig reaktion på stressbelastninger.
→ Hos børn gentagelser af traumet i lege.
→ Overbevisning om at være ond eller på anden vis "forkert" (jf. lavt selvværd).
→ Mistillid til andre og omverdenen.
→ Overbevisning om, at verden er farlig eller ond.
→ Selvbebrejdelser, skyldfølelse og skamfuldhed.
→ Manglende evne til at opleve positive følelser.
→ Følelsen af, at der vil ske noget forfærdeligt.
→ Følelsen af, at traumet vil ske igen, eller er ved at ske igen.
→ Svigtende selvtillid og frygt for at være skyld i en ulykke.
→ Kraftige overvejelser om egen sikkerhed.
→ Svækket følsomhed og emotionel afstumpning.
→ Nedsat reaktivitet over for omgivelser.
→ Psykisk forstening, følelseslammelse eller indre dødhed.
→ Skødesløs eller selvdestruktiv adfærd.
Traumet vil ofte kunne kraftigt påvirke enhver, men særlige prædispositioner (personlighedstræk eller tidligere nervøs lidelse) kan sænke tærsklen for udvikling af syndromet eller forværre forløbet. (Dette kaldes også overdeterminering.)
PTSD påvirker nervesystemet, idet traumets originale indtryk faslåses. Personens robusthed bestemmer, om der forekommer belastningsreaktion eller ej.
Det er væsentligt, at lidelsen normalt kræver abnorm belastning, men hos nogle udløses den af mindre alvorlige begivenheder. Det ses, at personen ikke har kunnet forarbejde traumet adækvat fra starten, og der forekommer desensibilisering af indtryk, som det har udløst.
Latenstiden kan variere fra få uger til seks måneder; forløbet er fluktuerende. Fuld remission ses i de fleste tilfælde. [WHO (1994/2018): F43.1, s. 108-109; APA (2013): Sec. 2, 309.81, pp. 271-274; Cullberg (1999): Kap. 4, s. 61; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 144-148]
Nogle mennesker, der udvikler PTSD, har været udsat for manipulation, psykisk vold eller stalking. Der er også set koblinger til tidligere omsorgssvigt eller mobning i barndommen.
Traumer kan hænge sammen med en særligt følsom disposition på to måder: Særligt sensitive har "lettere" ved at blive påvirket af traumer, og forudgående traumer kan også ved med til at skabe en særligt sensitiv disposition.
Kronisk posttraumatisk belastningsreaktion kaldes nogle gange CPTSD, men ofte bruges forkortelsen også for kompleks PTSD. Det menes, at PTSD påvirker hjernens frygtcenter og derfor kan give følelsesløshed og distance. Omvendt reagerer hjernen hurtigere på fare. Man ser også problemer med at føle og et adrenalinniveau, der har svært ved at falde. Desuden kan de førnævnte dissociative reaktioner indebære depersonalisations-derealisation. [Kilde: kompleksptsd.dk]
PTSD er en svær diagnose at stille, fordi der er et hav af differentialdiagnostiske betragtninger. Overordnet er traumatiske reaktioner i familie med stress, fordi der er tale om belastninger i begge problemgrupper. PTSD hænger ofte sammen med høje niveauer af angst og kan nemt forveksles med agorafobi, socialfobi, generaliseret angst og ses tit med panikangst, men også depressive lidelser, deriblandt cyklothymi, dysthymi eller neurasteni.
Dertil ses ofte udvikling af mere obsessiv-kompulsive symptomer, som også skaber risiko for forveksling. Desuden, for at gøre billedet endnu mere komplekst, kan de dissociative aspekter og følelsesreguleringsproblemerne ved PTSD også nemt sammenblandes med bestemte personlighedsforstyrrelser.
For at gøre ondt værre, karakteriseres PTSD også af problemer med opmærksomhed, fokus og hukommelse, hvilket skaber en risiko for sammenblanding med neurodivergens såsom ADHD eller ADD.
Fordi nerveystemet påvirkes, ses der ved PTSD ofte problemer med affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance.
Man ser ofte, at mennesker med PTSD kan få problemer med ensomhed. Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at klare traumerne selv.
Bemærkning om PTSD og traumebegrebet
Diagnosesystemet er ret snævert angående definitionen af traumer. Definitionen kræver at der er sket noget specielt voldsomt, som kan anerkendes som traumatisk af psykiateren der diagnosticerer. Her ignoreres den kendsgerning, at traumets intensitet bestemmes af oplevelsen af påvirkningen. Nogle definerer omvendt traumer så "bredt", at alt kan kaldes traumer. Det er også uhensigtsmæssigt, idet man i så fald udvander begrebet til ikke at betyde noget og ser overdiagnosticering. Den bedste anskuelse ligger et sted midt imellem. Jeg har skrevet en anden blogpost om traumebegrebet, som er mere "on point" og indrammer både akut belastning, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og kompleks posttraumatisk belastningsreaktion (CPTSD).
Behandling af traumer
Der er mange mulige behandlinger af traumer. Behandlingen kan være mere eller mindre direkte. Siden traumer sætter sig i nervesystemet, er der brug for en indsats, der kan påvirke den måde, nervesystemet fungerer på. Psykoterapi er en god behandlingsmulighed, idet traumeinformeret psykoterapi kan facilitere bearbejdning af traumet og omkodning af nervesystemet uden risiko for retraumatisering. Det er ikke nok kun at tale om traumet, men der skal gøres en indsats, der kan løsne den ophobede energi i nervesystemet. Nogle vælger kropsterapi, andre vælger DAT, EMDR, BBAT eller kurser i mindfulness eller lignende. En god psykoterapeut kan opnå samme virkning i traumebehandlingen.
Det vigtigste er, at det ikke er "farligt" at bearbejde sine traumer, hvis man går til den rigtige behandler.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
- Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
