Stress
Ved stress forstås en reaktion på belastninger af forskellig art. Stress er et fysiologisk begreb, men bruges i løsere tale synonymt med den psykologiske eller mentale reaktion. Stress er præget af:
Symptomer, der påvirker humør og adfærd:
→ Følelsen af at være overvældet.
→ Problemer med at slappe af og afspænde.
→ Gnavenhed, irritabilitet og vredesudbrud (jf. affektiv dysregulering).
→ Mangel på motivation eller fokus.
→ Rastløshed.
→ Hjernetåge og problemer med at tænke.
→ Angst, nervøsitet eller bekymring.
→ Social tilbagetrækning.
→ Tendens til tankemylder.
→ Seksuelle problemer, for eksempel nedsat lyst.
→ Søvnforstyrrelser, for eksempel søvnløshed eller mareridt.
→ Forstyrret spisning og appetit.
→ Brug af tobak, alkohol eller andre substanser.
→ Følelse af afmagt, håbløshed eller tomhed (jf. depression).
→ Nedsat lyst til motionering.
Kropslige symptomer på stress:
→ Spændingshovedpine eller trykken.
→ Smerter i nakke, ryg eller lænd.
→ Ømhed i hovedbund og pande.
→ Muskelspændinger og -smerter.
→ Smerter i brystet.
→ Uro i maven og fordøjelsesproblemer.
→ Træthed og energitab.
→ Hjertebanken.
→ Hurtigt og overfladisk åndedræt.
→ Højt blodtryk.
→ Nedsat immunsystem, tendens til at blive syg oftere.
→ Eventuelt mavesår eller hjerteproblemer.
[Kilde: Mayoclinic, Healthline]
Kortvarig stress er en sund og naturlig reaktion på en oplevelse af akut fare. Den er ufarlig og kan endda opleves positivt. Langvarig stress er derimod ikke en sund tilstand, men er en kombination af anspændthed og ulyst, som normalt opdeles i fysiske og psykiske reaktioner.
De faktorer, der øger risikoen for stress, kaldes for stressorer eller stressbelastninger. Grundstenen i stressorer er belastende situationer, hvori man har lav indflydelse, oplever stigende meningsløshed, begrænset social støtte, uforudsigelighed i situationen og manglende respekt og anerkendelse.
Stressreaktionen er kroppens måde at reagere på. Den aktiverer sit alarmberedskab, når den udsættes for situationer, der er forbundet med alt for store udfordringer, belastninger eller reel fare. Det er en naturlig fysisk reaktion, men den er ikke sund, hvis den foregår over længere tid.
Hjernen, nerve- og hormonsystemet aktiveres, når vi udsættes for belastninger, og rent fysisk vil man under stress opleve en fornemmelse af indre uro, rysten på hænderne, sved på panden og hjertebanken. Pulsen stiger, vejrtrækningen stimuleres, og nogle vil føle åndedrætsbesvær. Det skyldes, at den del af det autonome nervesystem, som kaldes det sympatiske nervesystem, aktiveres. Det styrer kamp-flugt-mekanismerne og sørger for, at blodtrykket stiger og tilfører energi til de store muskelgrupper. Blodtilførslen til fordøjelsesorganerne og huden hæmmes. Større mængder adrenalin og noradrenalin frigøres, hvilket øger anspændtheden. Desuden frigøres kortisol, som medvirker til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer og øger immunforsvaret i første instans, men svækker det på sigt.
Ved længerevarende stress afløses de umiddelbare reaktioner af symptomer som ondt i maven, hovedpine og dårlig nattesøvn. Det skyldes, at det parasympatiske nervesystem, som styrer rekreation og afslapning (de regenerative processer), hæmmes og tilsidesættes af det sympatiske. Derfor påvirkes appetit, fordøjelse og evnen til at sove. Der er også tendens til forstærkede smerteoplevelser og forværring af kroniske lidelser som diabetes, migræne og gigt.
Psykiske reaktioner på stress bestemmes meget af, hvordan vi hver især oplever og vurderer den pågældende belastning. Hvis vi tror, vi kan klare eller mestre opgaven, bliver vi ikke stressede. Kombinationen af ulyst og fysisk anspændthed giver den psykiske reaktion på stress: irritabilitet, uro, rastløshed og træthed. Herefter koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Ved langvarig stress føler mange sig drænet for følelser, uengagerede og følelseskolde. Personen ændrer personlighed og adfærd. Langvarigt kan det føre til angst og depression. Adfærden kan ændre sig til umotiverede følelsesudbrud, mistro eller aggressivitet. Stressede personer kan blive upålidelige eller kan blive tavse, fåmælte og have mere fravær.
Når man går ned med stress, kan det ske på to måder:
(a) Der kan forekomme et gradvist tiltag af symptomer, som udvikler sig til en overbelastningsreaktion.
(b) Det kan ske på en dramatisk måde, som kaldes stresskollaps. Det kan ske, når stressymptomerne er holdt nede via forsvarsmekanismer, og det bryder sammen, eventuelt udløst af akut belastning, andre gange af en mindre udfordring. Her skal personen sygemeldes i mindst en uge med komplet ro, for at nervesystemet kan genvinde sin naturlige balance igen. [Fjordbak (2016): Kap. 8, s. 248-251]
Nogle gange er der tale om tilpasningsreaktion, når vi går ned med stress. Der har været for mange eller for store omvæltninger til, at vi har kunnet stå imod. Denne svarer til ovennævnte stresskollaps.
Når stress bliver til slemmere og længevarende indre dødhed, kynisme og apati, er det fordi, vi er udbrændte. Udbrændthed er en værre tilstand end stress.
Forekomsten af stress, reaktionen på stress og årsager til stress hænger ofte sammen med udviklingen af angst eller depression og depressive problemer såsom neurasteni. Nogle lidelser skaber også forværrede reaktioner på stress: det gælder fx mange angstlidelser og neurodivergente udfordringer såsom AD(H)D og autisme. Dette kan give anledning til affektiv dysregulering, fx i form af vredesudbrud og lav frustrationstolerance.
Se eventuelt mine blogposts om udbrændthed, tilpasningsreaktion, traumer eller PTSD.
Hvad kan man gøre i tilfælde af stress?
For det første kan du nedsætte dit stressniveau ved at sænke omgangen med stressorerne. Det kræver, at du går direkte til kilden og sænker belastningsniveauet ved at tage fri eller få aflastning for dem. Aktiviteter som motion, god kost, frisk luft og eventuelle kropsøvelser eller meditative teknikker kan være meget virksomme. For nogle er kreative aktiviteter og hobbyer også meget lettende, fx at male, tegne eller lave smykker. For andre kan det bestå i at rode med motorer eller indretning.
Men der er gode grunde til, at det ikke er nok for alle. Nogle mennesker har svært ved at slippe de aktiviteter, der stresser dem. Det er der dybdepsykologiske årsager til.
Hvis problemet stikker dybere, kan psykoterapi være meget effektivt. Stress behandles mest effektivt på både overfladen og i dybden: På overfladen kan terapeuten hjælpe personen med at mærke sit eget stressniveau mere effektivt og lære personen at nedsætte det ved brug af bestemte aktiviteter og øvelser. Men for at komme stressen til livs på sigt kræver det også dybere bearbejdning af problemerne, der ligger bagved. Her ses ofte en tendens til at pukle for at vinde anerkendelse (som er et klassisk problem hos mennesker, der har lavt selvværd), såvel som problemer med at sige fra. Nogle gange er problemerne mere livsfilosofiske og handler om personens syn på arbejdsmoral eller jagt på succes. I disse tilfælde kræver det en omdefinition af værdierne i lyset af personens faktiske forfatning.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- Fjordbak, Jan: Psykologi og kommunikation. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling / Kommuneforlaget A/S, 2016. 3. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7424-861-3.
- Hougaard, Esben et al (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.