Udbrændthed: Når gnisten slukkes for alvor

Udbrændthed

(Når gnisten slukkes for alvor)

Ved udbrændthed forstås en særlig slem reaktion på kronisk daglig stress, præget af:

→ Kraftig følelsesmæssig, mental og fysisk udmattelse.

→ Kronisk træthedsfornemmelse.

→ Mangel på energi ("fladt batteri").

→ Tab af engagement, gnist og glæde.

→ Apati, kynisme og indre dødhed.

→ En følelse af at være totalt overvældet.

→ Problemer med at håndtere dagligt ansvar.

→ Manglende lyst til at stå op om morgenen.

→ Mangel på motivation og initiativ.

→ Følelsen af ikke at have noget at give.

→ Gru forbundet med tanken om at skulle fungere.

→ Håbløshed, pessimisme, meningsløshed og depressivitet.

→ Negativ selvvurdering og lavt selvværd.

→ Social tilbagetrækning og ensomhed.

→ Søvnforstyrrelser, især besvær med at sove.

→ Svingende appetit og forstyrret spisning.

→ Irritabilitet og frustration (affektiv dysregulering).

→ Angst, bekymring, indre tvivl og nervøsitet.

→ Hukommelsesproblemer og tankemylder.

Udbrændthed skyldes ofte arbejde, men kan ligeledes opstå i andre livsområder, for eksempel som forælder, som passer af en syg person eller i et drænende romantisk forhold. [Kilder: Healthline1, Healthline2, Webmd, Mayoclinic, Clevelandclinic]

Ved udbrændthed er "batteriet fladt" og personen er blevet demotiveret og kynisk i tilgangen til sit daglige liv. Udbrændthed er en sammensat følelsesmæssig tilstand, der viser sig som følelsesmæssig udmattelse, manglende engagement og et oplevet tab af emotionelle ressourcer.

Der forekommer ved udbrændthed oftest kyniske og negative holdninger. Der vil også forekomme personlig fallit med ringere præstation og negativ selvvurdering. Den udbrændte går igennem en række faser: tvivl, ambivalens, frustration, meningsløshed og tilbagetrækning, apati og kynisme.

Tit ses udbrændthed som reaktion på emotionelle oplevelser såsom bekymring, nedtrykthed, tilbagetrækning og isolation. Personen har risiko for at udvikle alvorlig depression og kan få oplevelser af angst, som kan minde om for eksempel generaliseret angst, og personen kan komme i farezonen for at få panikanfald. Tit kan udbrændthed give hukommelsesproblemer. Angsten kan ofte blive til helbredsangst. Derudover ses ofte en følelse af ensomhed i situationen, også selvom personen er omgivet af nærtstående. Udbrændthed bevirker ofte at personen får tankemylder, søvnproblemer eller seksuelle udfordringer.

Følelserne forbundet med udbrændtheden er svære at håndtere. Der ses også ofte momenter med affektiv dysregulering, deriblandt vredesudbrud eller gråd. Der ses i perioden ofte en påvirket frustrationstolerance.

Personen der brænder ud er typisk meget engageret, passioneret og går op i sit daglige virke med liv og sjæl.

Man kan sige, at udbrændthed er bagsiden af højt engagement, og dét at man giver mere af sig selv, end opgaven kræver. Det kan have en høj pris. Et af de tydeligste tegn er total udmattelse og manglende overskud, både kropsligt og psykisk. Man føler sig tappet, drænet og har ingen gnist, gejst eller evne til at motivere sig selv. Udbrændthed hænger sammen med overansvarlighed, og tilstanden er ikke kronisk, men kan bedres ved at finde årsagerne og nedsætte dem. Den udbrændte person kan få det godt igen. [Fjordbak (2016): Kap. 8, s. 251-253]

Mange erhverv, som har at gøre med at hjælpe mennesker, og hvor der er tale om overbelastende omstændigheder, har tendens til at kunne stresse folk så meget, at de brænder ud. Det gælder for eksempel pædagoger, sygeplejersker, læger, lærere, psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, kontaktpersoner osv. Desuden ser man, som nævnt ovenfor, udbrændthed hos forældre og plejere af syge slægtninge.

Det interessante er: vi brænder kun ud, når vi faktisk går op i det, vi gør. Dødhedsfølelsen og ugideligheden er en reaktion på overengagementet.

Men udbrændthed præger også mennesker, der befinder sig på særlige karrieretrin, hvor de pukler på livet løs for at avancere eller vedligeholde deres position. Især selvstændige kan også blive ramt af stress, som fører til udbrændthed.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i et desperat forsøg på at medicinere sig selv mod problemet. I bedste fald udsættes udbrændthedsreaktionen, mens risikoen for alkoholisme eller stofmisbrug stiger.

På mange måder er udbrændthed i familie med den mindre velkendte kategori ved navn neurasteni. Desuden har visse aspekter af udbrændthed noget til fælles med bestemte reaktioner på PTSD og øvrige traumer, for eksempel en følelse af indre dødhed eller følelsesløshed.

På grund af udfordringernes tyngde, bliver problemet til en eksistentiel problematik, idet vi er inde på grundvilkår som identitet, livstilfredshed, overansvarlighed og meningsfornemmelse.

Hvordan behandler man udbrændthed? En konstruktiv vinkel!

Behandling af udbrændthed kræver ofte, at den udbrændte person får en tiltrængt pause fra det, der dræner. I visse tilfælde kan der være tale om sygemelding, i andre tilfælde må trykkogeren bremses på andre måder, fx ved diverse former for aflastning. Men hvis den udbrændte slet ikke bliver stærkere i pausen, så svarer det til at rehabilitere en kamphund og sende den i arenaen igen. Det betyder, at pauser kun er tilstrækkelige, hvis personen i fremtiden kan undgå, at samme situation opstår.

Altså: Er der bare brug for en pustepause eller for decideret behandling, der har til formål at undgå at "maskinen" brænder sammen igen?

Psykoterapi med mennesker, der er brændt ud, vil ofte bestå i træning i at mærke sin energi og sine ressourcer, såvel som øvelser, der nedsætter stress, men i høj grad også, som det vigtigste, dybere bearbejdning af årsagerne til, at personen overhovedet sætter sig selv i den tilstand, at han eller hun brænder ud. For selvom udbrændthed føles som noget, der "bare sker", så er der altid indre årsager til, at vi pacer os selv på den måde og ikke siger fra.

Efter min erfaring ligger der for eksempel ofte problemer eller øvrige grunde til at vi "tvinger" os selv til at overbebyrde os, såsom besvær med at mærke sig selv, problemer med at sige fra, lavt selvværd, uopdaget angst, tendens til masochisme, skyld. Ofte finder man et mønster af selvopofrende adfærd hos personen. Når det mønster opløses, får personen endelig mulighed for at opbygge et effektivt forsvarsværk mod udbrændthed i fremtiden.

Se en oversigt over psykiske problemer.

Tjek blogforsiden.

Hop til Dialogos' hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Fjordbak, Jan: Psykologi og kommunikation. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling / Kommuneforlaget A/S, 2016. 3. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7424-861-3.