Livskrise
Ved livskrise (eller udviklingskrise eller identitetskrise) forstås en forstyrrelse, præget af:
→ En reaktion på en afgørende, vigtig livsforandring eller naturlig udvikling.
→ Reaktionen forekommer ofte i forbindelse med indtræden i en ny livsfase.
→ Forandringen forekommer som en naturlig del af livet og er ikke en overraskelse.
Typiske faser, som kan skabe udviklingskriser:
→ At begynde i børnehave eller skole.
→ At komme i puberteten.
→ At begynde på gymnasie eller videregående uddannelse.
→ At flytte hjemmefra.
→ At flytte sammen med en kæreste for første gang.
→ At blive gift.
→ At få børn.
→ At fylde rundt: især 30, 40 og 50.
→ At børnene flytter hjemmefra.
→ At blive midaldrende (midtlivskrisen).
→ At gå på pension.
Symptomer på livs- og udviklingskriser:
→ Følelsen af at blive bragt ud af fatning.
→ Oplevelse af stress og overvældelse på grund af ændringerne.
→ Følelsen af at miste identitet og skulle "finde sig selv" igen.
→ En følelse af, at tingene aldrig kan blive "normale" igen.
→ Eksistentiel ensomhed og manglende tilhørsforhold.
→ Angst, bekymring og selvværdsproblemer.
→ Følelse af tomhed, afmagt, håbløshed og depressivitet.
→ Humørsvingninger, irritabilitet og lav frustrationstolerance.
→ Helbredsangst, dødsangst eller panikangst.
En krise er et psykologisk reaktionsmønster, når mennesket konfronteres med indre såvel som ydre vanskeligheder og problemer. Den ydre påvirkning er stress, men det psykologiske modstykke er "krise".
Ligesom alle andre kriser gennemløber vi typisk forskellige faser i livskriserne: chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering.
Desuden kan der være tale om overdeterminering, hvor krisereaktionen forstærkes af forudgående problemer og dispositioner. [Cullberg (1999): Kap. 3, s. 39-44, 49-50; Cullberg (1975/1993): Forord, s. 9; Indledning, s. 13, 17-20]
Livskriser kan, som nævnt, føre til oplevelser af en lang række øvrige problemer, som personen ikke har oplevet før: selvværdsproblemer, angst såsom socialfobi, agorafobiske symptomer, generaliseret angst, helbredsangst eller panikangst. Der ses også tendens til forhøjet oplevelse af ensomhed og manglende sammenhæng i hverdagen. Personen kan også opleve at få en depression eller varianter af depression, såsom cyklothymi.
Livskrisen er i nogle tilfælde faktisk en tilpasningsreaktion. Tilpasningsreaktionen indfanger både ventede og uventede ændringer, men livskrisen er ofte dybere og mere eksistentiel end en "simpel" omstillingsreaktion (som kan være svær nok).
Livskriser indbefatter også ofte identitetsproblemer og er hermed et eksistentielt problem. Identitet er et spørgsmål om, hvem vi er, og hvad vi står for. I livskrisen konfronteres vi med en udfordring af vores vante roller og værdier. Vi kan mærke behovet for vækst og udvikling, men har ikke været forberedte. Derfor kommer det bag på os og presser os.
Behandling af livskriser
Livskriser forekommer hyppigt på terapiklinikker og er ekstremt velegnede til behandling ved brug af ren psykoterapi. Højest på skalaen er helt sikkert midtlivskrisen, skilsmisseperioder, pensionsalderen, men også i perioden omkring, vi fylder 30, er begyndt at give anledning til eksistentielle udfordringer. Samfundspresset og sociale medier er med til at lægge ekstra pres på folk. Det betyder, at flere og flere af os bliver utilfredse med, hvad vi har opnået tidligere og tidligere i livet.
Alle kriser rummer kimen til gode ændringer. Livskriser er fantastiske katalysatorer for stor positiv forandring og personlig vækst. Kriser er ikke kun problemer, men muligheder for at udvikle os og udvikle nye ressourcer og visdom.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
- Cullberg, Johan: Krise og udvikling. Oversat af Nina Lautrup-Larsen. København: Hans Reitzels Forlag, 1975-1993. 4. udgave, 6. oplag, 1999. ISBN: 87-412-3244-5.
