Eksistentielle problemer
(Når udfordringerne stykker dybt)
Ved eksistentielle problemer forstås en række dybe mentale udfordringer, her inddelt i fire kategorier:
(1) Problemer, der berører livet og døden:
→ Dybdegående manglende livstilfredshed.
→ Manglende følelse af givende indhold i livet.
→ Følelsen af ikke at være lykkelig, glad eller tilfreds.
→ Manglende følelse af at have værdi (jf. lavt selvværd).
→ Følelsen af at "mangle" noget essentielt.
→ Oplevelse af glædestab og manglende motivation.
→ Utilfredshed med egen identitetsfølelse.
→ Manglende autenticitet i hverdagen.
→ Indre spørgsmål i stil med: "Hvem er jeg?"
→ Tendens til at smelte sammen med sine samfundsroller.
→ Manglende evne til at mærke (eller reagere på) egne behov og følelser.
→ Dødsangst og tanker om døden.
→ Livskriser, tilpasningsreaktioner og identitetsproblemer.
→ Overforsigtig eller dumdristig adfærd.
→ Imposter-syndrom = frygt for at blive afsløret som en bedrager.
(2) Problemer, der berører frihed og grundløshed:
→ Følelsen af, ikke at være fri i sit liv og handlinger.
→ Følelsen af, at man ikke bruger sin frihed rigtigt.
→ Følelsen af ikke at bekræfte de rigtige værdier.
→ Tendens til ydrestyring eller indrestyring.
→ Tendens til enten at tage for meget eller for lidt ansvar.
(2a) Specielle problemer med at tage ansvar:
→ Problemer med at tage ansvar (jf. ansvarsundvigelse).
→ Tendens til at træffe passive valg.
→ Tendens til at uddelegere egne beslutninger.
→ Tendens til "lade tingene ske", i stedet for at være aktiv.
→ Manglende handlekraft eller alt for impulsiv aktivitet.
→ Tendens til at komme med undskyldninger for egen adfærd.
→ Manglende kontrol over livet og svag selvbestemmelse.
→ Fraværende, nedsat eller overaktiv skyldfølelse.
→ Manglende overensstemmelse mellem ønske og vilje.
→ Motivationsproblemer, fastfrysning og inaktivitet.
(2b) Problemer med overansvarlighed:
→ Tendens til at tage ansvar for andres problemer.
→ Tendens til at slide for at løse alle andres problemer.
→ Kraftigt kontrolbehov og stærk selvbestemmelse.
→ Markant hjemsøgende skyldfølelse (overaktiv samvittighed).
(3) Problemer, der berører nærhed og isolation:
→ Interpersonel ensomhed (uanset om man er alene eller ej).
→ Utilfredsstillende relationer med manglende dybde eller nærhed.
→ Manglende fornemmelse af samhørighed med andre.
→ Tendens til at isolere sig fra andre.
→ Følelsen af fremmedgjorthed fra andre mennesker.
→ Overdrevet fokus på samvær med andre (frygt for at være alene).
→ Tendens til at smelte sammen med andre (jf. dependens, separationsangst).
→ Eventuel oplevelse af intens hjertesorg og fortvivlelse.
→ Parasitisk tendens til at prøve at suge "værdier" fra andre.
(4) Problemer, der berører mening og meningsløshed:
→ Oplevelse af meningsløshed, absurditet eller tilfældighed.
→ Manglende sammenhængsfornemmelse i livet.
→ Manglende mål i livet (for eksempel karriere, uddannelse).
→ Følelsen af, at alt kan være lige meget, at valg er ligegyldige.
→ Benægtelse af eksistensen af værdi og mening.
→ Tendens til at antage et "kosmisk" perspektiv og se tingene udefra.
→ Følelsen af fremmedgjorthed fra omverdenen og samfundet.
→ Forekomst af anomisk symptom.
→ Eventuel tendens til at vælge en konstant strøm af overfladiske "mærkesager".
Eksistentielle problemer har at gøre med vores "væren i verden". De er derfor ekstremt dybe og meget fundamentale. Derfor har de også potentiale til at skabe en speciel form for smerte. For hvert af de fire punkter findes der et hav af betragtninger og muligheder, der ikke har været plads til i dette blogindlæg.
I den eksistentielle psykoterapi mener følgere af Irvin Yalom, at alle andre former for psykiske problemer udspringer i relation til de fire kategorier: (1) livet/døden, (2) friheden/grundløsheden, (3) isolation/samvær og (4) mening/meningsløshed. Selvom det naturligvis er groft forsimplet, er der noget om snakken. Det er meget ofte, at eksistentielle problemer overlapper. [Se f.eks. Yalom (1980): Kap. 1, s. 16-17] De fire eksistentielle grundvilkår kan opstilles som overlappende cirkler:
Når et problem er eksistentiel karakter, er der næsten altid depressive træk til stede. Hvis ikke personen er nedtrykt, er personen ofte tom eller død indeni.
Eksistentielle problematikker kan tit hænge sammen med en række øvrige problemer, der nævnes her på bloggen. Det gælder blandt andet stress, udbrændthed, tankemylder, tendens til søvnforstyrrelser og eventuelt lavt selværd. Der ses også kraftigere tendens til angstprægede lidelser (såsom generaliseret angst, helbredsangst, socialfobi etc.). Der er også forhøjet risiko for misbrug og afhængighed. Men reelt ville man kunne nævne samtlige psykiske problemer og symptomer, der findes på bloggen i denne sammenhæng.
Vi konfronteres med de eksistentielle grundvilkår i såkaldte grænsesituationer. En grænsesituation udgør en "uafrystelig" situation eller hændelse, hvori mennesket konfronteres med tilværelsens grundvilkår og står ansigt til ansigt med dem. Vi konfronteres her med vores eksistentielle situation i verden, og i disse "møder" påvirkes og rystes individet meget dybt. Det stærkeste eksempel er, når mennesket for eksempel konfronteres med dets egen død. Et andet eksempel er, når de meningsgivende strukturer bryder sammen, og verdens essentielle meningsløshed opleves. [Yalom (1980): Kap. 1, s. 16; Del 1, Kap. 5, s. 173; jf. Yalom (2002): Kap. 42, s. 155]
Vi er særligt udsatte for eksistentielle kriser i perioder, hvor vi ikke kan orientere os. Når vi er trætte af vores karrieresti, når vi er blevet skilt fra vores udkårne, når vi har opdaget, at vi ikke kan få børn, når vi er flyttet til en ny by etc. Vi udvikler os hele tiden. Men opdager vi det? Og kan vi følge med?
Erik Erikson beskrev også en række specielle identitets- og eksistensmæssige kriser, vi mennesker gennemgår. I denne teoridannelse foreslår Erikson, at vi i bestemte udviklingsmæssige perioder skal løse konflikter, der kan stilles op som en kamp mellem poler: (1) grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid, (2) selvtillid vs. skam/tvivl, (3) initiativ vs. skyld, (4) driftighed vs. mindreværd, (5) identitet vs. identitetsforvirring, (6) intimitet vs. isolation, (7) generativitet vs. stagnation og (8) integritet vs. fortvivlelse/afsky. [Jerlang (2008): Kap. 3, s. 76-115]
Det er værd at nævne, at anomi, der er beskrevet her på bloggen, er en særlig eksistentiel mangeltilstand, hvor personen føler sig fremmedgjort fra samfundet, koblet med en massiv ensomhed og mangel på vejledning og mål. Denne tilstand berører samtlige fire nævnte grundvilkår.
Spekulationer af eksistentiel karakter kan også præge særligt sensitive mennesker.
Og apropos anomi og meningsløshed: Hos Viktor Frankl er "viljen til mening" den primære drivkraft i menneskelivet. [Frankl (1959/1973): Del 2, s. 102-103] Frankl og Abraham Maslow snakker begge om, at mennesket dybest set stræber efter selvrealisering.
Eksistenspsykologi og eksistentiel psykoterapi hænger nært sammen med kontinentalfilosofiske strømninger, især fænomenologi, hermeneutik og eksistentialisme.
Eksistentialismen beskyldes ofte for at være deprimerende. Men den indvending er uforståelig. Eksistentialismen er netop med til at give kontrollen tilbage til mennesket. For eksempel minder Jean-Paul Sartre os om, at vi skaber os selv: "Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig selv. Dette er eksistentialismens første princip." [Sartre (1946): s. 15] Alt er faktisk aktualitet, og der findes ikke noget skjult potentiale gemt inde i os. [Sartre (1943): Intro, s. 11] Hermed ikke ment, at vi bare må acceptere en mangeltilstand, men tværtimod: hvis vi vil være store romantikere, så må vi opføre os romantisk. Hvis vi vil være kunstneriske, så må vi producere kunst.
I nutidens samfund kan det være svært at mærke sig selv. Mange er så fortravlede, at de ikke kan mærke deres basale følelser og behov. Hvis vi ikke kan det, bliver det svært at mærke sine egne sande værdier. Vi bliver også bombarderet fra venstre og højre med "livets mening" i forskellige falske pakkeløsninger.
Her på bloggen har jeg indlæg om traumer og PTSD. Der ses faktisk også sammenhænge mellem såkaldte eksistentielle traumer (situationer, hvor vi er truet) og oplevelsen af efterfølgende eksistentielle problemer.
Det er i øvrigt ikke sjældent, at passive selvmordstanker ses i forbindelse med eksistentielle følelser af identitetstab. I alle disse tanker om døden ser man undertiden fantasien tage over. Læs eventuelt om forskellen på aktive og passive selvmordstanker her på bloggen.
Nogle tror, at det kun er "intellektuelle" mennesker, der oplever eksistentielle problemer. Det er ikke sandt. Det er ikke kun tyskere med sorte rullekraver, der kan falde ned i et eksistentielt hul. Jeg har set mange eksempler på helt "normale" mennesker, der ender i en eksistentiel krise. Det er faktisk helt almindeligt. Og tilstanden behøver ikke at være permanent. Nogle eksistentielle kriser bliver løst hen ad vejen, når tingene falder på plads. Andre kræver professionel hjælp.
Behandling af eksistentielle problemer
Eksistentielle problemer kræver tit dybdegående psykoterapi, der kan tage højde for alvoren af de implicerede vilkår og de skjulte kræfter, der påvirker hinanden. Her kan mere "overfladiske" terapiformer, såsom adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi (eller øvrige af den kaliber) ikke flytte på noget. Jeg anbefaler en integrativ kobling af psykodynamisk, eksistentiel og narrativ terapi i behandlingen. Resultaterne plejer at være gode.
Det er derfor, som potentiel klient, en god idé, at undersøge, om behandleren har noget ved sin uddannelse eller træning, der indikerer, at personen faktisk er i stand til at håndtere de tunge emner.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Frankl, Victor E.: Psykologi og eksistens (“Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager” og “Man’s Search for Meaning”). Del 1 og 2 er fra to forskellige bøger. Originalt udgivet 1947(del 1) og 1959 (del 2). Oversat København: Nordisk Forlag A/S, 1973. 2. udgave 1993. ISBN: 87-00-14189-7.
- Jerlang, Espen (red.): Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag, 2008. 4. udgave. Trykt hos Livonia Print. ISBN: 978-87-412-5154-7.
- Sartre, Jean-Paul: Eksistentialisme er humanisme (Originaltitel: “L’Existentialisme est un humanisme”, 1946). Oversat fra fransk fra Les Editions Nagel (Paris) af Anders Thuborg. Vintens Forlag A/S, København 1979, Stjernebøgernes Kulturbibliotek. 2. udgave; 7. oplag. ISBN: 87-414-1658-9.
- Sartre, Jean-Paul: Væren og intet (Originaltitel: “L’être et le néant”, 1943). Oversat fra fransk af Mogens Chrom Jacobsen. Udgivelse ved Aarhus Universitet: Forlaget Philosophia, 2007. ISBN: 978-87-88663-31-0.
- Yalom, Irvin D.: Eksistentiel psykoterapi (Existential Psychotherapy). Oversat af Anders Johansen. Originalt udgivet 1980. København: Hans Reitzels Forlag, 1998. ISBN: 978-87-412-2838-9.
- Yalom, Irvin D.: Terapiens essens: Åbent brev til en ny generation af terapeuter og patienter (The Gift of Therapy). Oversat af Ole Thornye. København: Hans Reitzels Forlag, 2002. 2. udgave, 5. oplag, 2009. ISBN: 978-87-412-5322-0.
