Masochistisk karakter
Ved masochistisk karakter forstås en forstyrrelse, som deles i to former: moralsk og seksuel masochisme.
(1) Den moralske masochisme er præget af:
→ Selvsaboterende tendenser.
→ Lyst til at skade eller straffe sig selv.
→ Manglende evne til at give sig selv lov til at være glad eller lykkelig.
→ Tendens til at fjerne det lystbetonede ved oplevelser.
→ Anskuelse af tilværelsen som en konstant kilde til misfornøjelse.
→ Ubevidst iscenesættelse af besværligheder ved glædesbetonede oplevelser.
→ Forhåndsopgivelse af at opnå sine mål.
→ Anskuelse af livet som en forebyggende udsoning pga. behov, som ikke må udfolde sig.
→ Undgåelse af glæde, idet det indebærer risiko for kontroltab over behov.
→ Fravalg af selvhævdelse, fordi det anses som forbudt.
→ Tendens til at opleve frihed og lettelse i "underste position".
→ Tendens til at koble tilladelse til at føle glæde med straf og smerte.
→ Tendens til at vælge partnere, som behandler personen dårligt.
→ Stærk og intens tendens til depression, skyld og lavt selvværd.
Straffen skal for masochisten udstås på forhånd, og oplevelsen af lyst kan først tillades, når smerten indtræder. Typisk inviterer masochister for eksempel uønskede mennesker til fester eller vælger en partner, som er misbruger eller mishandler dem. Den masochistiske karakter modarbejder på venlig vis hjælp. [Cullberg (1999): Kap. 13, s. 149-150]
Der er dårlige prognoser, når der er tale om dyb masochisme. De har et grumt og straffende overjeg, som kan være resistent over for psykoterapi. Den masochistiske person kan ikke tillade sig succes eller lykke og har det "bedst", når der er ydre ulykke eller fysisk sygdom. Deres liv er præget af gentagen sabotage af egne muligheder. Der kan være tale om en ondartet "skæbneneurose". Den masochistiske tilfredsstillelse kan motivere behandlingen og på samme tid forberede den afsluttende fiasko. Der er forhøjet risiko for en negativ terapeutisk reaktion i afslutningen af terapien. [Tähkä (1983/1991): Kap. 2.4.2.3, s. 141-142]
Masochisme er desuden på mange måder et eksistentielt problem.
(2) Ved seksuel masochisme forstås teknisk set en parafili (ifølge gamle definitioner), præget af:
→ Forstærket seksuel tilfredsstillelse ifm. smerte eller fornedrelse.
→ Tendens til fantasier, som er fornedrende og forbundet med stærk skam.
→ Krav om smerte, ydmygelse eller straf for at føle seksuel lyst.
→ Stærk sammenkobling af nydelse og smerte.
→ Eventuelt ses "compersion": opstemmelse ved at andre tager éns seksuelle plads.
[Cullberg (1999): Kap. 13, s. 149-150]
Det menes at masochisme ofte hænger sammen med lavt selvværd. Ved moralsk masochisme ses ofte, at personen ikke føler, at han eller hun fortjener at have det godt eller ubesværet. Sabotagen består i at ødelægge eller hæmme nydelsen ved bestemte aktiviteter, der vækker skyld. Ved seksuel masochisme ses ofte, at personen faktisk på skjult vis er den dominerende part og har størst kontrol over de seksuelle aktiviteter, men at dette maskeres i samværet.
Fantasier om ekstrem seksuel masochisme ses ofte hos mennesker, der er præget af emotionel ustabil personlighedsstruktur (borderline). Disse fantasier kan ofte få personer til at føle sig endnu mere forkerte og som om, der er noget galt med dem. Man ser undertiden mennesker indgå i ekstrem seksuel masochisme som en form for indirekte selvskade "by proxy". Men denne form er sjælden.
Den masochistiske karakter anses ikke som en personlighedsforstyrrelse, men den moralske masochist kan tangere det i visse tilfælde.
Et nærmere blik på seksuel masochisme
Ifølge filosoffen Jean-Paul Sartre opstår seksuel masochisme ud af fortvivlelse og driver mennesket til at søge at blive absorberet af andre. Forsøget handler om at udslette sin egen subjektivitet for at fortabe sig i den andens. Masochisten forsøger at engagere sig i sin tingsværen og fremtvinge oplevelsen af sig selv som genstand eller instrument via skam. Igennem skammen bliver de et objekt for længsel uden fascination. Masochisten genfinder skylden ved at være gjort til en genstand. [Sartre (1943): Part 3, Chap. 3, Sec. 1, pp. 377-379]
Masochisten vil have, at den anden skal tilegne sig dem og ønsker at blive brugt. Personen fralægger sig sin frihed. Seksualitetens højdepunkt er overskridelsen, hvor modparten fuldt kan gøre krav på masochistens inkarnation. Den anden skal blotlægge masochisten via tvang og vold som midler, via brug af skam, ydmygelse og smerte. Hermed får man sit rene og skære kød til at blive manifest.
Den anden person, "sadisten", foretrækkes af masochisten som værende uden lidenskab, kølig og kynisk. Man vil være obskøn, akavet og uperfekt og føle sig ydmyget af den andens yndefuldhed og kontrol. I asymmetrien og den manglende seksuelle gensidighed er den anden fri, kontrolleret og tildækket. Under akterne er man præget af ufrivillighed og mangel på kontrol. Som slave er man behersket, har en bøjet frihed, er uden magt og i total identifikation med sin kropslighed. [Ibid.: Part 3, Chap. 3, Sec. 2, pp. 398-405]
Behandling af masochisme
Terapeuter opdager normalt moralsk masochisme gennem udprægede skyldfølelser hos klienten. Identifikationen af den korrekte type skyld er væsentlig. Hernæst arbejder man sammen om at løsne den. Arbejdet indebærer også, at tackle følelsen af at være et dårligt menneske. Meget ofte trækker problemerne helt tilbage til barndommen. Det er tit et arbejde, som tager lidt tid.
Seksuel masochisme behandles oftest ikke, fordi den tit slet ikke er et tegn på et problem, men en "kink". Men i de tilfælde, hvor den seksuelle masochisme er skadelig for relationer, har sundhedsskadelige aspekter eller sætter personen i risiko for at komme galt afsted, er sagen en anden.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4. [516 sider]
- Sartre, Jean-Paul: L'être et le néant (English: “Being and Nothingness”). Originally published 1943. Translated by Hazel E. Barnes. Philosophical Library / Washington Square Press, 1992. ISBN: 978-0671867805.
- Tähkä, Veikko: Psykoanalytisk psykoterapi - Teori og teknik ("Psykoterapian perusteet"). Oversat af Henning Paikin. Originalt udgivet 1983. Forlaget Centrum, 1991. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-583-0669-2.
