Viser opslag med etiketten arbejdsalliance. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arbejdsalliance. Vis alle opslag

søndag den 4. august 2024

Arbejdsalliancen: Terapeut-klient-forholdet

Hvad er arbejdsalliancen?

Ved arbejdsalliancen (eller den terapeutiske alliance) forstås en tematisering af terapeut-klient-relationen som en slags uudtalt "pagt" eller "kontrakt" mellem parterne. Kontakten skal ifølge alliancen være rationel, ikke-neurotisk, ikke-seksuel og ikke-aggressiv. Alliancen kræver overordnet et emotionelt bånd af gensidig sympati.

Alliancen kan vises at hænge sammen med såkaldte "bidrag" hvor terapeuten bidrager med autenticitet, varme, accept, ubetingethed, empati, ekspertise og engagement, mens klienten bidrager med tillid, venlighed, imødekommenhed, modtagelighed, arbejdskapacitet, motivation, samarbejdslyst og positive forventninger. Fællesbidraget er enigheden om mål og opgaver. Klientens type kan give forskellige stærke alliancer på basis af terapeutens egenskaber: nogle vægter terapeutens respekt og forståelse, nogle vægter terapeutens afklarende tolkninger, dygtighed og direktive aktivitet, mens andre vægter det opgavefokuserede fælles arbejde med problemerne. 

Alliancen varierer og der forekommer fluktuationer i den hvis der opstår spændinger, problemer eller brud på alliancen. Problemer forekommer hvis klienten finder terapeuten inkompetent, uengageret, for direktiv, for lidt direktiv, kold eller uforstående eller ikke finder opgaverne meningsfulde. Omvendt kan der forekomme problemer hvis klienten ikke vil samarbejde. Et brud markeres ved at klienten udtrykker negative følelser for terapeuten, er usamarbejdsvillig eller defensivt indgår i en magtkamp. [Hougaard (1998): Kap. 1, s. 27, 32-33; Hougaard (1996): Kap. 10, s. 312-316, 320, 332-333; jf. Tähkä (1983/1991): Kap. 2.7.3.2, s. 216-223]

Arbejdsalliancen forudsætter også kontakt. Det er vigtigt at terapeuten kan etablere kontakten med klienten. Kontakt kan anses som den første opgave i psykoterapien. Kontakt er den mellemmenneskelige forudsætning for at terapeuten kan forstå hvad klienten formidler på en præcis og nuanceret måde. Det er også en nødvendighed for at kunne spørge ind på en ikke-truende måde. Det væsentligste træk ved kontakt er naturligvis at den er gensidig og aldrig bare forekommer for den ene part. Hovedreglen er: hvis terapeuten føler god kontakt, så gør klienten det også. [Hougaard (1998): Kap. 2, s. 82, 85-87] 

Ved kontaktgrænsen forstås det præcise "sted" hvor det terapeutiske arbejde foregår og relationen manifesterer sig. Det er i kontaktgrænsen at terapeuten kan registrere klientens problemer. [Hougaard (1998): Kap. 2, s. 79] Ved kontaktfluktuering forstås svingninger i kontakten mellem terapeut og klient. Når kontakten svinger negativt ser man at klienten bliver mere lukket og når kontakten svinger positivt ser man at klienten åbner sig mere. Det er vigtigt at terapeuten har evnen til at opdage fluktueringen og at denne er i stand til at genetablere kontakten. Generelt strækkes klientens rummelighed fx af terapeutens fejl eller misforståelser. Her skal det repareres og gøres godt igen. [Hougaard (1998): Kap. 2, s. 88-89]

Den emotionelle kontakt beskrives nogle gange med et andet ord: Ved rapport (udtales forfransket med stumt 't') forstås den følelsesmæssige kontakt eller forhold mellem klient og terapeut. Begrebet er hentet fra hypnosens fagsprog. Det er, ihvertfald ifølge Malan, et af de vigtigste træk ved en terapeut at denne er i stand til at fornemme den grad af rapport der er tilstede på et givent tidspunkt i en terapitime. Evnen til at mærke det betyder at man kan tage temperaturen på forholdet til klienten. Det kan bruges til at vurdere hvorvidt det terapeuten lige har sagt er rigtigt eller ej. [Malan (1979/1992): Kap. 3, s. 40]

Kommentar

Arbejdsalliancen er en central del af det terapeutiske arbejde. Der er ikke tale om en egentlig kontrakt, men om en forudsætning for terapiens succes som dannes naturligt og spontant. Den omfatter bidrag fra hver part og centrerer sig omkring kontakt eller rapport. Det er ét af de principper som ironisk nok oftest dannes så længe terapeuten sidder rigtigt i stolen og udfører sit arbejde fornuftigt.

Gå til blogforside.


Anvendt litteratur:
  • Hougaard, Esben: Psykoterapi – Teori og forskning. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1996. 3. udgave, 1. oplag, 2019. ISBN: 978-87-7158-685-5.
  • Hougaard, Esben etc. (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner – En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag, 1998. 1. udgave, 6. oplag, 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
  • Malan, David H.: Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab ("Individual Psychotherapy and the Science of Psychodynamics"). Originalt udgivet 1979. København: Hans Reitzels Forlag A/S, 1992. ISBN: 87-412-3231-3.
  • Tähkä, Veikko: Psykoanalytisk psykoterapi - Teori og teknik ("Psykoterapian perusteet"). Oversat af Henning Paikin. Originalt udgivet 1983. Forlaget Centrum, 1991. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-583-0669-2.

https://www.dialogos-psykoterapi.dk

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Mobning (Når det kun er sjovt for de andre) Ved mobning forstås en særligt problematisk adfærd, præget af: → Gentagen og bevidst aggressiv ...