Viser opslag med etiketten ensomhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ensomhed. Vis alle opslag

søndag den 2. marts 2025

Eksistentielle problemer: Når udfordringerne stikker dybt

Eksistentielle problemer

(Når udfordringerne stykker dybt)

En mand går over en snæver klippe i blåligt mørke, indikerende at han er midt i en eksistentiel krise.

Symptomer på eksistentielle problemer

Ved eksistentielle problemer forstås en række dybe mentale udfordringer, her inddelt i fire kategorier:

(1) Problemer, der berører livet og døden:

  • Dybdegående manglende livstilfredshed.
  • Manglende følelse af givende indhold i livet.
  • Følelsen af ikke at være lykkelig, glad eller tilfreds.
  • Følelsen af at "mangle" noget essentielt.
  • Utilfredshed med egen identitetsfølelse.
  • Manglende autenticitet i hverdagen.
  • Indre spørgsmål i stil med: "Hvem er jeg?"
  • Tendens til at smelte sammen med sine samfundsroller.
  • Manglende evne til at mærke (eller reagere på) egne behov og følelser.
  • Overforsigtig eller dumdristig adfærd.

(2) Problemer, der berører frihed og grundløshed:

  • → Følelsen af, ikke at være fri i sit liv og handlinger.
  • → Følelsen af, at man ikke bruger sin frihed rigtigt.
  • → Følelsen af ikke at bekræfte de rigtige værdier.
  • → Tendens til ydrestyring eller indrestyring.
  • → Tendens til enten at tage for meget eller for lidt ansvar.
  • (2a) Specielle problemer med at tage ansvar:
  • Problemer med at tage ansvar (jf. ansvarsundvigelse).
  • Tendens til at træffe passive valg.
  • Tendens til at uddelegere egne beslutninger.
  • Tendens til "lade tingene ske", i stedet for at være aktiv.
  • Manglende handlekraft eller alt for impulsiv aktivitet.
  • Tendens til at komme med undskyldninger for egen adfærd.
  • Manglende kontrol over livet og svag selvbestemmelse.
  • Manglende overensstemmelse mellem ønske og vilje.

(2b) Problemer med overansvarlighed:

  • Tendens til at tage ansvar for andres problemer.
  • Tendens til at slide for at løse alle andres problemer.
  • Kraftigt kontrolbehov og stærk selvbestemmelse.
(3) Problemer, der berører nærhed og isolation:
  • Interpersonel ensomhed (uanset om man er alene eller ej).
  • Utilfredsstillende relationer med manglende dybde eller nærhed.
  • Manglende fornemmelse af samhørighed med andre.
  • Tendens til at isolere sig fra andre.
  • Følelsen af fremmedgjorthed fra andre mennesker.
  • Overdrevet fokus på samvær med andre (frygt for at være alene).
  • Eventuel oplevelse af intens hjertesorg og fortvivlelse.
  • Parasitisk tendens til at prøve at suge "værdier" fra andre.

  • (4) Problemer, der berører mening og meningsløshed:
  • Oplevelse af meningsløshed, absurditet eller tilfældighed.
  • Manglende sammenhængsfornemmelse i livet.
  • Manglende mål i livet (for eksempel karriere, uddannelse).
  • Følelsen af, at alt kan være lige meget, at valg er ligegyldige.
  • Benægtelse af eksistensen af værdi og mening.
  • Tendens til at antage et "kosmisk" perspektiv og se tingene udefra.
  • Følelsen af fremmedgjorthed fra omverdenen og samfundet.
  • Eventuel tendens til at vælge en konstant strøm af overfladiske "mærkesager".

Eksistentielle problemer har at gøre med vores "væren i verden". De er derfor ekstremt dybe og meget fundamentale. Derfor har de også potentiale til at skabe en speciel form for smerte. For hvert af de fire punkter findes der et hav af betragtninger og muligheder, der ikke har været plads til i dette blogindlæg.

I den eksistentielle psykoterapi mener følgere af Irvin Yalom, at alle andre former for psykiske problemer udspringer i relation til de fire kategorier: (1) livet/døden, (2) friheden/grundløsheden, (3) isolation/samvær og (4) mening/meningsløshed. Selvom det naturligvis er groft forsimplet, er der noget om snakken. Det er meget ofte, at eksistentielle problemer overlapper. [Se f.eks. Yalom (1980): Kap. 1, s. 16-17] De fire eksistentielle grundvilkår kan opstilles som overlappende cirkler:

Når et problem er eksistentiel karakter, er der næsten altid depressive træk til stede. Hvis ikke personen er nedtrykt, er personen ofte tom eller død indeni.

Eksistentielle problematikker kan tit hænge sammen med en række øvrige problemer, der nævnes her på bloggen. Det gælder blandt andet stress, udbrændthed, tankemylder, tendens til søvnforstyrrelser og eventuelt lavt selværd. Der ses også kraftigere tendens til angstprægede lidelser (såsom generaliseret angst, helbredsangst, socialfobi etc.). Der er også forhøjet risiko for misbrug og afhængighed. Men reelt ville man kunne nævne samtlige psykiske problemer og symptomer, der findes på bloggen i denne sammenhæng.

Vi konfronteres med de eksistentielle grundvilkår i såkaldte grænsesituationer. En grænsesituation udgør en "uafrystelig" situation eller hændelse, hvori mennesket konfronteres med tilværelsens grundvilkår og står ansigt til ansigt med dem. Vi konfronteres her med vores eksistentielle situation i verden, og i disse "møder" påvirkes og rystes individet meget dybt. Det stærkeste eksempel er, når mennesket for eksempel konfronteres med dets egen død. Et andet eksempel er, når de meningsgivende strukturer bryder sammen, og verdens essentielle meningsløshed opleves. [Yalom (1980): Kap. 1, s. 16; Del 1, Kap. 5, s. 173; jf. Yalom (2002): Kap. 42, s. 155]

Vi er særligt udsatte for eksistentielle kriser i perioder, hvor vi ikke kan orientere os. Når vi er trætte af vores karrieresti, når vi er blevet skilt fra vores udkårne, når vi har opdaget, at vi ikke kan få børn, når vi er flyttet til en ny by etc. Vi udvikler os hele tiden. Men opdager vi det? Og kan vi følge med?

Erik Erikson beskrev også en række specielle identitets- og eksistensmæssige kriser, vi mennesker gennemgår. I denne teoridannelse foreslår Erikson, at vi i bestemte udviklingsmæssige perioder skal løse konflikter, der kan stilles op som en kamp mellem poler: (1) grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid, (2) selvtillid vs. skam/tvivl, (3) initiativ vs. skyld, (4) driftighed vs. mindreværd, (5) identitet vs. identitetsforvirring, (6) intimitet vs. isolation, (7) generativitet vs. stagnation og (8) integritet vs. fortvivlelse/afsky. [Jerlang (2008): Kap. 3, s. 76-115]

Det er værd at nævne, at anomi, der er beskrevet her på bloggen, er en særlig eksistentiel mangeltilstand, hvor personen føler sig fremmedgjort fra samfundet, koblet med en massiv ensomhed og mangel på vejledning og mål. Denne tilstand berører samtlige fire nævnte grundvilkår.

Spekulationer af eksistentiel karakter kan også præge særligt sensitive mennesker.

Og apropos anomi og meningsløshed: Hos Viktor Frankl er "viljen til mening" den primære drivkraft i menneskelivet. [Frankl (1959/1973): Del 2, s. 102-103] Frankl og Abraham Maslow snakker begge om, at mennesket dybest set stræber efter selvrealisering.

Eksistenspsykologi og eksistentiel psykoterapi hænger nært sammen med kontinentalfilosofiske strømninger, især fænomenologi, hermeneutik og eksistentialisme.

Eksistentialismen beskyldes ofte for at være deprimerende. Men den indvending er uforståelig. Eksistentialismen er netop med til at give kontrollen tilbage til mennesket. For eksempel minder Jean-Paul Sartre os om, at vi skaber os selv: "Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig selv. Dette er eksistentialismens første princip." [Sartre (1946): s. 15] Alt er faktisk aktualitet, og der findes ikke noget skjult potentiale gemt inde i os. [Sartre (1943): Intro, s. 11] Hermed ikke ment, at vi bare må acceptere en mangeltilstand, men tværtimod: hvis vi vil være store romantikere, så må vi opføre os romantisk. Hvis vi vil være kunstneriske, så må vi producere kunst.

I nutidens samfund kan det være svært at mærke sig selv. Mange er så fortravlede, at de ikke kan mærke deres basale følelser og behov. Hvis vi ikke kan det, bliver det svært at mærke sine egne sande værdier. Vi bliver også bombarderet fra venstre og højre med "livets mening" i forskellige falske pakkeløsninger.

Her på bloggen har jeg indlæg om traumer og PTSD. Der ses faktisk også sammenhænge mellem såkaldte eksistentielle traumer (situationer, hvor vi er truet) og oplevelsen af efterfølgende eksistentielle problemer.

Det er i øvrigt ikke sjældent, at passive selvmordstanker ses i forbindelse med eksistentielle følelser af identitetstab. I alle disse tanker om døden ser man undertiden fantasien tage over. Læs eventuelt om forskellen på aktive og passive selvmordstanker her på bloggen.

Nogle tror, at det kun er "intellektuelle" mennesker, der oplever eksistentielle problemer. Det er ikke sandt. Det er ikke kun tyskere med sorte rullekraver, der kan falde ned i et eksistentielt hul. Jeg har set mange eksempler på helt "normale" mennesker, der ender i en eksistentiel krise. Det er faktisk helt almindeligt. Og tilstanden behøver ikke at være permanent. Nogle eksistentielle kriser bliver løst hen ad vejen, når tingene falder på plads. Andre kræver professionel hjælp.

Behandling af eksistentielle problemer

Eksistentielle problemer kræver tit dybdegående psykoterapi, der kan tage højde for alvoren af de implicerede vilkår og de skjulte kræfter, der påvirker hinanden. Her kan mere "overfladiske" terapiformer, såsom adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi (eller øvrige af den kaliber) ikke flytte på noget. Jeg anbefaler en integrativ kobling af psykodynamisk, eksistentiel og narrativ terapi i behandlingen. Resultaterne plejer at være gode.

Det er derfor, som potentiel klient, en god idé, at undersøge, om behandleren har noget ved sin uddannelse eller træning, der indikerer, at personen faktisk er i stand til at håndtere de tunge emner.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.


Anvendt litteratur

  • Frankl, Victor E.: Psykologi og eksistens (“Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager” og “Man’s Search for Meaning”). Del 1 og 2 er fra to forskellige bøger. Originalt udgivet 1947(del 1) og 1959 (del 2). Oversat København: Nordisk Forlag A/S, 1973. 2. udgave 1993. ISBN: 87-00-14189-7.
  • Jerlang, Espen (red.): Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag, 2008. 4. udgave. Trykt hos Livonia Print. ISBN: 978-87-412-5154-7.
  • Sartre, Jean-Paul: Eksistentialisme er humanisme (Originaltitel: “L’Existentialisme est un humanisme”, 1946). Oversat fra fransk fra Les Editions Nagel (Paris) af Anders Thuborg. Vintens Forlag A/S, København 1979, Stjernebøgernes Kulturbibliotek. 2. udgave; 7. oplag. ISBN: 87-414-1658-9.
  • Sartre, Jean-Paul: Væren og intet (Originaltitel: “L’être et le néant”, 1943). Oversat fra fransk af Mogens Chrom Jacobsen. Udgivelse ved Aarhus Universitet: Forlaget Philosophia, 2007. ISBN: 978-87-88663-31-0.
  • Yalom, Irvin D.: Eksistentiel psykoterapi (Existential Psychotherapy). Oversat af Anders Johansen. Originalt udgivet 1980. København: Hans Reitzels Forlag, 1998. ISBN: 978-87-412-2838-9.
  • Yalom, Irvin D.: Terapiens essens: Åbent brev til en ny generation af terapeuter og patienter (The Gift of Therapy). Oversat af Ole Thornye. København: Hans Reitzels Forlag, 2002. 2. udgave, 5. oplag, 2009. ISBN: 978-87-412-5322-0.

Ensomhed: Når isolationsfølelsen trænger sig på

Ensomhed

(Når isolationsfølelsen trænger sig på)

En ung mand sidder alene på en bænk med et kropssprog, der viser at han er trist, fordi han er ensom.

Symptomer på ensomhed

Ved ensomhed forstås en negativ tilstand, præget af:

  • Mismod eller ubehag på grund af uopfyldt behov for social kontakt.
  • Skuffelse over niveauet af social kontakt eller oplevelsen af den.
  • En smertefuld mangel på sociale forbindelser eller på tilfredsstillende forbindelser.
  • Tristhed, nedtrykthed, dysfori og negative følelser omkring tilstanden.

Mennesker, der er særligt udsatte for ensomhed inkluderer:

  • Ældre mennesker i pensionistalderen, som bor alene.
  • Mennesker, som er flyttet til en ny by eller en anden landsdel.
  • Mennesker med psykiske forstyrrelser, der har tilbagetrækning som symptom.
  • Isolerede småbørnsforældre.
  • Udlændinge, som er flyttet til et nyt land.

Mismodet eller ubehaget opstår som resultat af en forskel mellem den ensomme persons ønske om social kontakt og den faktiske oplevelse af den. Ensomhed truer både personens velfærd og fysiske helbred på sigt.

Ensomhed kan være kvantitativ eller kvalitativ. Den kvantitative ensomhed er præget af mangel på relationer, i det hele taget. Den kvalitative handler om mangel på tilfredsstillende og dybe relationer. Den første er værre end den anden.

Kvalitativ ensomhed er ofte overset. Mange mennesker er omgivet af andre i løbet af dagen, men oplever stadig en dyb og gennemgribende ensomhed. Ensomhed af denne art er ensbetydende med, at personen oplever en smertefuld mangel på sociale forbindelser af passende dybde og kvalitet.

Ensomhedsskalen fortæller os, at ensomhed kan måles efter, hvor ofte personen føler, at han eller hun mangler selskab, føler sig udenfor, føler sig på forkert bølgelængde med andre, føler sig indadvendt og føler, at personen ikke har nogen at gå til.

For de mennesker, der faktisk har venner og familie, men som stadig er ensomme, skyldes ensomheden ofte en mangel på ægthed eller autenticitet i forholdene.

Det menes, at ensomme individer har et negativt bias, når de evaluerer sociale interaktioner. Personen kan for eksempel opfange signaler om afvisning hurtigere end andre, måske for hurtigere at kunne undgå det og beskytte sig selv. Folk, som føler ensomhed, har generelt brug for at afklare, om de har et sådant bias, idet det forhindrer dem i at opsøge selskab. [Kilde: Psychologytoday

Ensomhed grunder meget ofte i en inkongruens imellem personens interesse for sociale relationer og manglende sociale færdigheder. I ICD-11 er social tilbagetrækning også et trækdomæne. Domænet er karakteriseret ved:

→ En tendens til at holde distance til andre.

→ Undgåelse af sociale interaktioner og sociale situationer.

→ Manglende deltagelse i småsnak.

→ Mangel på venskaber og løsere bekendtskaber.

→ Minimal og overfladisk interaktion med familiemedlemmer.

→ Nedsat interesse for intime forhold.

[Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 106-108]

I disse tilfælde ser man betydelig psykisk lidelse på grund af ensomheden. Nogle mennesker ønsker faktisk at være sociale, men kæmper med, hvordan man "gør" det.

Ensomhed hænger ofte sammen med depression (eventuelt vinterdepression eller fødselsdepression) og angst, især socialfobi eller agorafobi. Ensomhed er også et problem, som opstår for mennesker, der lider af anomi. Ensomme mennesker lider næsten altid af lavt selvværd. Nogle gange skyldes problemerne også, at personen fungerer en smule anderledes end andre, for eksempel ved at være autistisk eller lide af anden neurodivergens, for eksempel ADD eller ADHD.

I meget sjældne tilfælde ses alvorligere forstyrrelser bag ensomheden. Nogle mennesker isolerer sig også på baggrund af kropsdysmorfi, samlermani eller øvrige ting, som de prøver på at skjule. Det skal også siges, at ensomhed kan præge mennesker med alvorligere forstyrrelser, eventuelt personlighedsforstyrrelser såsom skizoid personlighedsstruktur eller beslægtede problemer såsom skizotypisk sindslidelse eller skizofreni.

Ensomhed indbefatter nogle gange identitetsproblemer og kan hermed blive et eksistentielt problem. Identitetsproblemerne kan både være årsag og virkning i forhold til ensomheden. Ensomhed opstår ofte i kølvandet på livskriser eller øvrige omvæltninger. Ensomhed ses også hos mennesker, der har tabt tilliden til andre mennesker, måske fordi de har været udsat for manipulation eller psykisk vold, eller hos mennesker, der aldrig har haft tilliden, fordi de måske er præget af utryg tilknytning.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at klare sig igennem ensomme perioder. Andre gange er det omvendt misbruget eller afhængigheden, der forårsager ensomheden.

Ensomhed er i øvrigt et universelt eksistentielt grundvilkår, der præger alle mennesker. Vi er alle bange for isolation og har tendens til at føle os helt alene en gang imellem.

Nogle mennesker er i øvrigt ikke ensomme, men er bare meget alene. Der er forskel på "alenehed" og "ensomhed". Det er tit et tegn på usund isolationsangst hos et menneske, når det ikke kan skelne mellem de to, både hvad angår personen selv og når de projicerer det over på andre.

Omvendt er nogle mennesker, som nævnt ovenfor, dybt ensomme, selvom de er omgivet af venner og familie. I så fald er der tale om langt mere end et utilstrækkeligt netværk. Der er tale om et problem med at vise, hvem man er, at blotte sin personlighed. I andre tilfælde er det ganske enkelt de forkerte mennesker, personen omgiver sig med.

Ensomhed bliver af nogle betragtet som et tabu. Især i nutidens bombardement af sociale medier får vi mulighed for at spejle os i andres måder at være sammen på. Det er ærgerligt. For ensomhed er ofte et tegn på, at der er andre ting på spil, som er årsagen til ensomheden.

Behandling af ensomhed

At behandle ensomhed ved brug af psykoterapi handler ikke om, at være en betalingsven, der erstatter nære eller tilfredsstillende relationer. Behandlingen går ud på at bearbejde årsagen til ensomheden og give personen redskaberne til at bryde den ensomme tilstand. Det kan både kræve arbejde med sociale færdigheder, kognitive redskaber, adfærdsterapi og bearbejdning af de dybere grunde til tilstanden. Ensomhed er en tilstand, der kan overvindes.

Den kvantitative ensomhed kræver mod og strategier til at komme ud af skallen. Det kræver, at personen effektivt lærer at modgå tendensen til at trække sig væk. Den kvalitative ensomhed kræver mod og strategier til at åbne sig mere og styre relationerne i den ønskede retning. Det kræver, at personen omkoder sine arbejdsmodeller systematisk.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.


Anvendt litteratur
  • Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.

Velkommen: En intro til besøgende

Velkommen til bloggen (En introduktion til besøgende) Hjerteligt velkommen til bloggen, der er tilknyttet Dialogos Psykoterapi v/Christopher...