Vinterdepression
→ En sæsonpræget form for depression, som nært følger skift i årstiderne.
→ Depressionen har tendens til at begynde på samme tidspunkt eller i samme periode hvert år.
→ Typisk begyndende symptomer i efteråret og fortsættende ind i vintermånederne.
Depressive symptomer ved vinterdepression:
→ Nedtrykhted, fortvivlelse, glædestab og interessesvækkelse.
→ Nedsat energi, problemer med at komme ud af sengen, tunge lemmer.
→ Irritabilitet og koncentrationsbesvær.
→ Angst, skyld og lavt selvværd.
→ Vægtforøgelse eller sukkertrang.
→ Søvnforstyrrelser og problemer med at komme ud af sengen.
Det menes omkring 5 % af befolkningen lider af vinterdepression, og cirka 20 % i en mild grad. Vinterdepression rammer hyppigst kvinder. Lidelsen ses mest hos mennesker, der bor på nordlige breddegradder og steder med mange skydannelser.
Årsagerne til vinterdepression forstås ikke til fulde, men det menes at hænge sammen med manglen på sollys. Faktorer kan være: melatonin (hormonet der forårsager træthed) bliver overproduceret, serotonin (hormonet der påvirker bl.a. humør, appetit og søvn) produceres i for lav grad, mangel på vitamin D, det interne ur kommer ud af takt, fordi sollyset mindskes, og der kan være genetiske faktorer såsom forhistorie med depression, cyklothymi, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni etc. i familien.
Behandling kan inkludere alt fra lysterapi til psykoterapi og medicinering.
[Kilde: Mayoclinic, Kilde: NHS.uk, Kilde: Clevelandclinic]
Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad") og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.
Kilderne nævner ikke endnu en mulig årsag til vinterdepression: julen og nytåret. Vinteren rummer to mærkedage, som ofte får folk til at reflektere over deres livstilfredshed på en negativ måde. Folk, der ikke glæder sig til julen, bliver oftere depressive om vinteren. Og de fleste får det bedre, efter nytår er "overstået" - selvom lysniveauet ikke stiger markant. Det betyder, at der er mere på spil end ren reaktion på manglende lys.
Dertil får mørket og det kolde vejr folk til at søge indenfor, hvor man typisk vil være sammen med sine nærmeste foran pejsen. Desuden er der for mange højsæsoner for et hav af julefrokoster. Mange er ensomme, også selvom de har familie og venner. Nogle føler sig udenfor til julefrokosterne, føler sig anderledes. Andre har slet ikke nogen at være sammen med, og derfor er det naturligt at blive deprimeret.
Behandling af vinterdepression
Vinterdepression tolkes mest konstruktivt som en reaktiv eller exogen depression (hvor reaktionen skyldes årstiden, vejrskiftet, sollysniveauet eller højtiden). Nogle ville tolke det som en ren kemisk faktor (dvs. endogen depression), men det anser jeg i mange tilfælde som reduktionistisk og forsimplet. Nøglespørgsmålet er ofte: Handler det kun om niveauet af lys?
Efter min mening er det langt størstedelen af de reaktive depressioner, som behandles bedst ved brug af psykoterapi, men i dette tilfælde ofte i samspil med melatonin og vitamin D, såvel som bedre udnyttelse af sollyset.
Jeg anbefaler normalt ikke, at folk med det samme går til lægen for at få serotoninpiller (SSRI). Vinterdepression minder om fødselsdepression , idet der bestemt er nogle kemiske ændringer, men hvor personen oftest ville få mere ud af at sætte ord på sine oplevelser og få redskaber til at håndtere symptomerne, end de for eksempel kan få ud af ren medicinering. Medicinering roder med den kemiske balance på en måde, der skal tages seriøst. (Dermed ikke sagt, at der ikke findes tilfælde, hvor antidepressiva kan bruges fordelagtigt.)
Jeg har aldrig set et eksempel på vinterdepression, hvor der ikke var forudgående problemer: for eksempel angst, øvrig tendens til depressivitet eller lavt selvværd, relationsproblemer eller øvrige faktorer, der klart påvirkede og forværrede tilstanden. Hermed ikke sagt, at der ikke findes eksempler, der kun skyldes ændringer i lysniveau.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.