Kønsdysfori: Når vores biologiske køn føles forkert

Kønsdysfori

(Når vores biologiske køn føles forkert)

Ved kønsdysfori (eller kønsidentitetsforstyrrelse) forstås et problem, præget af:

→ Uoverensstemmelser mellem personens biologiske køn og det oplevede eller udtrykte køn.

→ Markant mismod ved egne biologiske kønsmæssige karakteristika.

→ Ønske om at ændre egne kønsmæssige karakteristika.

→ Ønske om at besidde kønsmæssige karakteristika, der normalt præger et andet køn.

→ Ønske om at blive behandlet som tilhørende et andet køn.

→ Overbevisning om, at man har følelser/reaktioner, der præger det køn, man identificerer sig med.

→ Mismod, hæmning eller funktionel nedsættelse på grund af problemet.

→ Varigheden af oplevelsen har mindst stået på i 6 måneder.

Der er specielle kriterier for børn:

→ Stærk tendens til at forkaste tøj og aktiviteter, der præger barnets biologiske køn.

→ Lyst til at klæde sig som et andet køn.

→ Præference for legetøj og aktiviteter, der typisk præger et andet køn.

→ Tendens til at barnet rollespiller, at det er et andet køn.

→ Ønske om at forhindre udviklingen af sekundær kønskarakteristik.

(Begrebet om "dysfori" er det modsatte af "eufori".)

Kønsidentitet er den indre oplevelse af at være mandlig eller kvindelig eller et andet sted på kønsspektrummet. Folk, som lider af kønsmæssig dysfori, kan føle en markant forskel mellem deres køn og deres følelse af identitet. Ved kønsdysfori er der ikke tale om, at personen blot ikke følger typisk adfærd, der normalt præger dennes biologiske køn. Det indebærer, at personen føler mismod på grund af en stærk og vedvarende lyst til at tilhøre et andet køn.

 

Kønsdysfori dækker ikke kun over trangen til at leve som det "modsatte" køn, men også over oplevelsen af at være kønsflydende eller nonbinær.

Kønsdysfori kan starte i barndommen og fortsætte ind i ungdoms- og voksenalderen. Nogle oplever svingninger i perioder, hvor de ikke bemærker dysforien. Nogle oplever først kønsdysfori i puberteten. Hos andre udvikler følelsen sig først senere i livet.

Uopdaget kønsdysfori kan komme til udtryk i andre problemer: affektive lidelser (såsom depression), stress, angst eller problemer i skolen. Hos mennesker med kønsdysfori er der forhøjet risiko for lavt selvværd, selvskade, spiseforstyrrelser og afhængighed/misbrug. Der kan også ses en forhøjet selvmordsrisiko.

Skolen kan være svær, og der kan være pres fra jævnaldrende om at passe ind i normerne. Nogle bliver drillet eller mobbet. Det kan påvirke præstationerne og evnen til at finde motivation til at gå i skole.

Mennesker med kønsdysfori kan også være udsat for fordomme eller diskrimination i det øvrige samfund. [Kilder: psychiatry, mayoclinic, lgbt]

Det er værd at bemærke, at kønsdysfori er et "mentalt problem" (og i særdeleshed et fysiologisk problem), men at man ikke er "psykisk syg" eller "mentalt forstyrret", hvis man lider af det.

Reelt er udfordringen ikke kun et praktisk-psykisk problem, men en eksistentiel problematik.

Jeg har også blogindlæg om identitetsproblemer og livskriser. I begge disse problemtyper aktiveres spørgsmålet "Hvem er jeg?". Men ved kønsdysfori kan personen besvare det spørgsmål, dog uden nemt at kunne bryde med samfundets forventninger om konformitet.

Terapi og kønsdysfori

Psykoterapi er en god hjælp for personen, der lider af kønsdysfori. Jeg taler ikke om "behandling" af kønsdysfori, fordi det kan lyde som "konversionsterapi" eller noget i den stil. Terapien har til formål at hjælpe personen med at finde styrke i sin relativt specielle situation.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.