Mentaliseringsproblemer
(Når vores sociale kognition er udfordret)
Ved mentaliseringsproblemer (eller problemer med social kognition) forstås et problem, præget af:
→ Problemer med at "læse" og forstå andre menneskers tanker, behov og følelser.
→ Kan tage form af både under- og overmentalisering eller svingning mellem begge.
Typiske tegn på hypomentalisering (undermentalisering):
→ En udfordret eller svigtende evne til at forstå eller værdsætte andres perspektiver.
→ Problemer med at sætte sig ind i andres mentale tilstande, tanker, hensigter og mål.
→ Problemer med at forstå andres følelser, behov og ønsker.
→ Eventuel ligegyldighed eller indifferens omkring, hvordan andre har det.
→ Kold mentalisering: forståelse af andres følelser uden at tage hensyn til dem.
→ Tendens til ikke at reagere på andres udtryk og signaler.
→ Tendens til at virke ufølsom, kold, ligeglad, selvoptaget, hensynsløs.
Typiske tegn på hypermentalisering (overmentalisering):
→ En overudviklet tendens til at "læse" og forstå andre menneskers tanker, følelser og behov.
→ Tendens til at overtolke andres mentale tilstande, tanker, hensigter og mål.
→ En overdrevet trang til at gisne om andres følelser, behov og ønsker.
→ Overdreven hensyntagen til andre menneskers subjektive tilstande (som de måske ikke har).
→ "Følehornene" eller "antennerne" er for langt ude, "scanneren" er for sensitiv.
→ Tendens til at "læse" for meget ind i andres reaktioner og udtryk.
→ Tendens til at virke nervøs, angst, bekymret, pleasende og sensitiv.
De fleste mentale problemer indebærer et eller andet besvær med mentaliseringen, men det kan tage sig meget forskelligt ud. Svigtet kan både være til den ene og den anden side.
Hypomentalisering (undermentalisering) kan tage sig meget forskellig ud. Der er stor forskel på, om personens mentaliseringsevne er hæmmet, eller om den faktisk er funktionel, men uden at motivere personen. Problemet præger især mennesker, der lider af personlighedsforstyrrelser, for eksempel dyssocial personlighedsstruktur, narcissistisk personlighedsstruktur, men også mennesker, der på anden vis kæmper med at sætte sig i andres sted, for eksempel folk med autisme-spektrum-forstyrrelse (eller anden neurodivergens) eller tvangsprægning. Andre forstyrrelser såsom alexitymi kan forværre mentaliseringsevnen drastisk.
Hypermentalisering (overmentalisering) sæter ofte tolkningsevnen på overarbejde, og en sådan person kan typisk være meget pleasende, sensitiv og eventuelt kæmpe med problemer såsom lavt selvværd eller angst (tit socialfobi, evasiv/ængstelig personlighedsstruktur, panikangst, agorafobi, dependens, separationsangst etc.). [Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 65, 67-68; Kilde: pmc.ncbi] Desuden ses hypermentalisering meget udtalt hos mennesker, der er særligt sensitive.
Man ser også mennesker, der svinger mellem de to ekstremer. Folk med emotionelt ustabil personlighedsstruktur kan typisk have svingende mentaliseringsevne og skifte mellem at hypo- og hypermentalisere. Det samme ses hos mennesker, som er udbrændte: mange var oprindeligt meget empatiske eller endda hypermentaliserende og blev hypomentaliserende, da de brændte ud.
Mentalisering og empati
Mentalisering er beslægtet med evnen til at have og udvise "empati", men de to ting er ikke helt det samme.
Ved empati forstås evnen til at føle og opleve som andre, at kunne forstå og leve sig ind i andres roller og opfatte situationer fra andre synsvinkler end sin egen. Empati er evnen til på intelligent vis at sætte sig i en andens sted, udvise medfølelse og forståelse. Det handler om kvalitativt at opleve og dele den andens følelser. Oplevelsen forudsætter en identifikation med det billede, som man har fået af det andet menneskes situation og personlighed. [Tähkä (1983/1991): Kap. 2.7.2.1, s. 192; Andersen & Jørnø (2013): Del 2, Kap. 6, s. 102; Fjordbak (2016): Kap. 10, s. 324-326]
I hemeneutikken er indlevelse eller indføling en forståelse af et udtryks "inderside" og af de tanker, der forefindes i udtrykket. Indlevelse er en slags oplevelse af et andet menneskes bevidsthedsindhold, som ligger bag et udtryk. Udtryk kan anskues som en særegen psykisk akt, hvor man genoplever en andens liv, individuelle psykiske oplevelser, tanker og følelser. Som udgangspunkt betyder det blot, at man ud fra et udtryk i en situation kan forestille sig folks psykiske tilstand, tanker, bevidsthed, situation, muligheder etc. [Pahuus (2003): s. 143-144]
Nogle skelner mellem mentalisering og empati på den måde, at mentalisering er kognitiv (og er forstandsmæssig), mens empati er emotionel. [Kilde: Sciencedirect]
Men der er i praksis meget svært at holde dem adskilt. Som vi så ovenfor, er definitionen på empati ikke kun indføling, men implicerer i hermeneutikken originalt mentalisering til en vis grad (at opfatte, begribe og forstå er primært mentale processer). Men i visse tilfælde bruger man den strengt kognitive forståelse til at "erstatte" empati. Det gælder for eksempel i arbejdet med alexitymikere, dyssociale og visse mennesker på autismespektrummet. Således er der i praksis engang imellem grunde til at skelne, men i det daglige arbejde ser man dem ofte brugt som synonymer.
Hypomentalisering er således ofte, men ikke altid, det samme som underudviklet empati. Hypermentalisering er tværtimod ofte det samme som overudviklet empati. Den ene tager for lidt hensyn, og den anden tager for meget hensyn. I begge ender ser man store vanskeligheder ved fx konflikthåndtering og tilgange til sund selvhævdelse. Begge kan få store problemer i deres relationer, men på meget forskellig vis.
I begge ender af mentaliseringsspektrummet ser man ofte problemer med affektregulering, dvs. problemer med at styre sine egne følelser og følelsesudtryk. Den hypomentaliserende ender ofte med at såre andre menneskers følelser og kan måske blive eksplosiv under de "rette" forhold. Den hypermentaliserende ender ofte med at få en offerrolle eller brænde ud i forsøget på at stille andre tilfredse. Denne person vil ofte lide af nervøsitet og kæmpe med vedvarende følelser af vrede, tristhed, frygt, angst, skam etc. Denne problemstilling kan også give anledning til eksplosivitet under de "rette" betingelser.
Behandling
At arbejde med mentalisering er en faktor i næsten al psykoterapi. Nogle skal måske lære at forstå andre mennesker bedre, mens andre skal lære at trække følehornene mere til sig og stå fast på sine egne behov, følelser og tanker uden at tage for meget hensyn. Nogle skal lære at udvikle de blødere dele af den menneskelige intelligens, mens andre skal lære at udvikle mere hårdhed. Jeg plejer at sige, at det er nemmere at lære at trække overmentaliseringen eller empatien en smule tilbage, end det er at udvikle den fra grunden af. Men begge dele er mulige.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Andersen, Heidi & Leth Jørnø, Marianne: Kommunikation i praksis. København: Forlaget Samfundslitteratur, 2013. 1. udgave, 4. oplag. ISBN: 978-87-593-1588-0.
- Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
- Fjordbak, Jan: Psykologi og kommunikation. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling / Kommuneforlaget A/S, 2016. 3. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7424-861-3.
- Pahuus, Mogens: “Hermeneutik”. Kap. 6 [s. 139-160] i Køppe & Collin (red.): Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedie København, 2003. ISBN: 978-87-7953-363-9.
- Tähkä, Veikko: Psykoanalytisk psykoterapi - Teori og teknik ("Psykoterapian perusteet"). Oversat af Henning Paikin. Originalt udgivet 1983. Forlaget Centrum, 1991. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-583-0669-2.
