Stalking
(Når vi udsættes for overvågning og uønsket kontakt)
Ved stalking forstås en bestemt form for uhensigtsmæssig og kriminel adfærd, præget af:
→ Påtrængende og skræmmende adfærd, præget af uønsket kontakt og opmærksomhed.
→ Adfærden får offeret til at føle frygt for egen eller andres sikkerhed.
→ Adfærden skaber betydeligt følelsesmæssigt mismod hos offeret.
Adfærden hos stalkeren kan inkludere:
→ Uønsket fysiske tilstedeværelse hos offeret eller offerets nærmeste.
→ Kalkuleret tendens til at dukke op samme steder som offeret.
→ Uønsket kontaktforsøg (via telefon eller sociale medier) til offeret.
→ Overvågning af offerets aktiviteter.
→ Tendens til at dokumentere offerets gøren og laden.
→ Uønsket gavegivning til offeret.
→ Hærværk mod offerets besiddelser.
→ Trusler mod offeret eller andre i offerets liv.
→ Adfærden udføres ofte i det skjulte, men kan også være åbenlys.
→ Adfærden sigter mod magt og kontrol fra krænkerens side.
Øvrige vigtige kriterier:
→ Adfærden skal udgøre et mønster.
→ Adfærden skal være målrettet og bevidst fra stalkerens side.
[Kilder: Cambridge, Stalkingawareness, FT]
Stalking er en forbrydelse (en form for kriminalitet). Den indgår som bestanddel i psykisk vold og er også en form for manipulation. Det kan også indgå i mere systematisk mobning. Ligesom psykisk vold er stalking notorisk svær at påvise, medmindre offeret dokumenterer hændelserne grundigt.
Stalking kan, vil jeg mene, overordnet inddeles i to slags: (1) Stalking med instrumentelt formål, hvor stalkeren chikanerer offeret, fordi offeret skal tjene funktioner for stalkeren. (2) Stalking uden instrumentelt formål, hvor stalkeren kun har til formål at danne en nær relation med offeret. En anden måde at skelne på kan være mellem, om stalkeren har positive eller negative hensigter med adfærden.
Offeret vil naturligvis blive præget af angst, stress, søvnproblemer og eventuelt, hvis det fortsætter i lang tid, blive traumatiseret (i slemme tilfælde præge personen med langvarig PTSD). I visse tilfælde kan offeret ende med alvorlig hypervigilans (overdrevet vagtsomhed), grænsende til paranoia.
Mennesker, der udsætter andre for stalking, er ofte psykisk forstyrrede. Adfærdens grænseoverskridende og obsessive karakter indikerer kraftig selvhenføring, der normalt karakteriserer mennesker med alvorlige personlighedsforstyrrelser eller lidelser.
Den mere ondsindede stalking kan især udføres af mennesker, præget af narcissistisk personlighedsstruktur eller dyssocial personlighedsstruktur. Her retter stalking sig ofte mod at opnå kontrol: for eksempel mod at samle negativ information om offeret eller blot mod at ødelægge offerets liv.
Men mennesker med præ-psykotisk organisation kan også stalke på baggrund af psykotiske vrangforestillinger. Det gælder for eksempel mennesker med skizofreni, paranoid personlighedsstruktur eller skizotypisk sindslidelse. Den psykotiske form for stalking er ofte mere "velmenende" end den ikke-psykotiske. Vrangforestillingerne er ofte bygget på en tanke om sjælelige forbindelser til offeret. Her tages offerets modvilje som en slags "fejl", der kan udbedres ved mere ihærdige forsøg på kontakt.
De fleste stalkere kender deres offer. Det er mest hyppigt enten en vrangvendt bejler eller en tidligere romantisk relation, der er involveret i stalking, men det kan også være partneres nye partnere eller tidligere partnere, der gør det. Nogle offentlige figurer eller uheldige privatpersoner kan også blive ofre for en komplet fremmed eller perifært bekendt, der stalker dem. Men man ser også naboer, venner og tidligere kollegaer, der stalker.
Der er indbyggede problemer i begrebet: Hvor mange hændelser udgør et mønster? Hvis personerne bor tæt på hinanden, er det så stalking, når man gentagne gange møder hinanden, når man handler ind? Hvor mange hændelser kan ses som et sammentræf? Etc.
Stalking kan naturligvis ikke standses med psykoterapi, men det kan både skaden mod offeret og impulsen til at stalke. Både offer og krænker har ofte brug for terapi. Offeret får mest ud af terapi efter stalkingen er overstået. Først her kan helingen for alvor begynde. Men dermed ikke sagt, at terapi ikke kan hjælpe imens det står på. Men det er nemmere at rehabilitere en kamphund, mens den ikke skal i arenaen.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
