Utryg tilknytning
(Når mistilliden viser sig i relationer)
Ved utryg tilknytning forstås et interpersonelt problem, præget af:
→ Et mønster af gennemgående mistillid og utryghed i nære relationer.
→ Problemer med at håndtere konflikter i nære relationer.
→ Problemer med at kommunikere klart og hensigtsmæssigt i nære relationer.
→ Problemer med at opnå tilfredsstillende intimitet i nære relationer.
→ Problemer med at opnå tilfredshed og ro i nære relationer.
→ Problemet stammer fra, at omsorgspersonerne ikke har virket som en "tryg base".
→ Problemet ses på tre grundlæggende måder: ambivalent, undvigende og desorganiseret.
Utryg tilknytning: ambivalent/ængstelig
Ved ambivalent utryg tilknytning forstås et tilknytningsmønster i nære relationer, præget af:
→ Modstrid, modsatrettethed og ambivalens.
→ Klæbende, omklamrende og klyngende adfærd.
→ Ængstelighed, usikkerhed og tvivl.
→ Uro, anspændthed, nervøsitet, bekymring og hvileløshed.
→ Tendens til "hyperaktivering" af tilknytningssystemet ved konflikter.
→ Tendens til at virke uforudsigelig og inkonsistent i kontakten.
→ Manglende selvstændighed og frygt for adskillelse.
→ Udpræget frygt for at miste nære relationer.
→ Lav tiltro til egne kompetencer og formåen.
→ Angst for det ukendte og uforudsigelige.
→ Hæmning i udforskning af omverdenen.
→ Pleasende adfærd og behagesyge.
→ Passivitet, hjælpeløshed og appel til, at andre skal hjælpe.
→ Lav frustrationstolerance og tendens til hurtigt at give op.
→ God episodisk hukommelse og tendens til at blive overvældet af minder.
→ Emotionalitet, tendens til at "drukne" i følelser eller "være ude af sig selv".
→ Tendens til at "skrue op" for følelserne.
→ Tendens til at kunne beskrive sine følelser, men ikke de primære.
→ Tendens til vredesudbrud og antagelse af en anklagende indstilling i konflikter.
→ Problemer med at falde til ro ved trøst.
→ Tendens til at tage offerollen og appellere til medlidenhed.
→ Udtryk af egne behov på en indirekte, underspillet og manipulativ måde.
→ Tendens til at bruge talestrøm for at holde afstand.
→ Tendens til at kontrollere samtaler, eventuelt styre udenom ubehagelige emner.
→ Tendens til at tale for meget og fortryde det sagte bagefter ("oversharing").
→ Lav selvtillid og lavt selvværd.
→ Søger nærhed uden at opleve tilfredshed eller tryghed, når den opnås.
→ Rækker ud og søger kontakt, men bliver vred og modvillig, når kontakten etableres.
→ Stort behov for bekræftelse og anerkendelse, men besvær med at "tage det ind".
→ Tendens til at opleve en insisterende længsel, som ikke kan mødes.
→ Tendens til hypermentalisering, separationsangst eller dependens.
→ Tendens til at fokusere på og forværre konflikter.
→ Tendens til at blive anklagende og fremstille andre som krænkere.
→ Kommunikation, der ofte er uden en klar rød tråd.
→ Tendens til at dramatisere begivenheder.
→ Kan have tendens til at føle skyld og overansvarlighed.
→ Tendens til at fortælle i brudstykker og springe i emner.
→ Tendens til at agere tankelæser og gisne om, hvad folk tænker.
→ Lethed ved at blive forelsket.
→ Kraftig tendens til jalousi.
→ Svingende følelser i parforhold.
→ Besvær med at bevare selvstændighed i parforhold.
→ Forældre har været upålidelige, inkonsistente eller uforudsigelige.
→ Mangel på faste forventninger til omsorgsfigurens reaktioner (=usikkerhed).
→ Barnet fik ikke dækket sine behov og kunne ikke falde til ro.
→ Barnet har haft følehornene ude og har skullet læse forældrene.
→ Forældrene har virket afvisende og kontrollerende.
[Jerlang (2008): Kap. 5, s. 170; Krohn (2023): Internt CIP-materiale; Daniel (2012): Kap. 7, s. 144, 147; Broberg et al (2008): Kap. 9, s. 246-247]
Utryg tilknytning: undgående/undvigende
Ved undgående utryg tilknytning forstås et tilknytningsmønster i nære relationer, præget af:
→ Afvisning, undvigelse og undgåelse i relationer.
→ Mistillid, skepticisme og mistroiskhed.
→ Selvtilstrækkelighed og selvisolation.
→ Hypersensitivitet for afvisning og forhåndsforsvar mod afvisning.
→ Tendens til at afskære andre mennesker eller bygge en mur op.
→ Intimitetsproblemer og ubehag ved nærhed.
→ Deaktivering af tilknytningssystemet ved konflikter.
→ Mental, logisk-analytisk måde at være i verden på.
→ Udpræget pragmatisk og praktisk indstilling.
→ Tendens til at tænke følelserne væk og konvertere følelser til tanker.
→ Stærke indre kritiske og selvkritiske dialoger.
→ Svag kropsfornemmelse.
→ Tendens til at undgå øjenkontakt (jf. skopofobi).
→ Tendens til at deaktivere tilknytning, når de føler afvisning.
→ Nedlukning for følelser samt nedlukning af signaler om behov for beskyttelse og tryghed.
→ Tilbageholdelse med at dele tanker og følelser.
→ Minimering af andre menneskers betydning.
→ Tendens til at have svært ved at tilgive; tendens til at bære nag.
→ Lethed ved at blive skuffet.
→ Bebrejdelse og skylduddelelse.
→ Tendens til at blive træt af andre.
→ Tendens til overfladiske relationer.
→ Dæmpede eller begrænsede emotionelle udtryk.
→ Tendens til at skjule behov for kontakt.
→ Minimering og fortrængning af emotionel smerte.
→ Sårbarhed, når personen mærker behov, følelser og ønsker.
→ Tendens til at opleve manglende forståelse og anerkendelse.
→ Lethed til kedsomhed og rastløshed.
→ Høj selvtillid, men lavt selvværd.
→ Projicering af egne indre tilstande over på andre.
→ Søgen efter stilhed, ensomhed og ro, men tendens til at føle sig tom og utilfreds i stilheden.
→ Evne til rigid fokusering.
→ Selvovervurdering og nedvurdering af andre.
→ Vægten af hårdt arbejde og uafhængighed.
→ Eventuelt optaget af retfærdighed, beviser, magt, konkurrence og dominans.
→ Sparsomme minder fra barndommen.
→ Tendens til at søge nærhed med påskud om praktisk hjælp.
→ Begrænset empati og interpersonel kulde.
→ Udvisning af falsk positivitet.
→ Tendens til at ignorere konflikter.
→ Tendens til at lukke emner ned og skære samtalepartneren af i konflikter.
→ Organiseret fortællevne, men kort og med indre selvmodsigelser.
→ Besvær med at forhandle sig frem til intimitet i parforhold.
Typiske opvækstvilkår for den undvigende tilknyttede person:
→ Forældrene har været distancerede, fordømmende, ignorerende, apatiske og kritiske.
→ Mangel på intimitet og oplevelse af afvisning.
[Krohn (2023): Internt CIP-materiale om tilknytning; Jerlang (2008): Kap. 5, s. 169; Daniel (2012): Kap. 7, s. 144, 147; Broberg et al (2008): Kap. 9, s. 246-247]
Utryg tilknytning, desorganiseret
Ved desorganiseret utryg tilknytning forstås en uforudsigelig tilknytning i nære relationer, præget af:
→ Panik, angst, overvældelse, kaos, afmagt og destruktivitet.
→ Problemer med at læse intentioner.
→ Problemer med at forstå følelser.
→ Begrænset evne til at tale om mentale tilstande.
→ Besvær med at udholde egen og andres emotionelle smerte.
→ Få eller ingen empatiske evner (jf. mentaliseringsproblemer).
→ Voldsomme og skiftende humørtilstande.
→ Besvær med at vurdere, hvad der er sikkert og farligt.
→ Selvdestruktiv eller selvskadende adfærd.
→ Tendens til at opleve dissociation og uvirkelighed.
→ Følelsen af at være hjælpeløs og prisgivet.
→ Disposition til misbrug.
→ Oplevelse af kaos, indre såvel som ydre.
→ Konstant alarmberedskab og følsomhed for stress og panik.
Typiske opvækstvilkår for den desorganiserede tilknyttede:
→ Forældrene har været komplet uforudsigelige og har vækket stærk frygt.→ Problemer med at fusionere behov for forældre og frygt for dem.
→ Tab, traumer, mishandling, misbrug, mistydning, double-bind, omsorgssvigt etc.
Mulige lidelser med denne slags tilknytning:
→ Skizofreni.
→ Paranoid personlighedsstruktur.
→ Skizoid personlighedsstruktur.
→ Dyssocial personlighedsstruktur.
→ Emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
[Krohn (2023): Internt CIP-materiale; Jerlang (2008): Kap. 5, s. 170]
For en god ordens skyld vil jeg opridse noget viden om tilknytningsteori generelt og gennemgå den trygge tilknytningsstil.
Om tilknytning, generelt
Ved tilknytning forstås en særlig gruppe af stærke følelsesmæssige bånd, som børn danner med deres omsorgspersoner, og fører videre ud i deres senere nære relationer, især de romantiske.
Fællestræk for disse tilknytningsbånd er følgende: (1) Båndene er konstante over tid. (2) Båndene rettes mod en specifik person, som ikke er udskiftelig. (3) Båndene har emotionel relevans for individet. (4) Båndene er kendetegnet ved, at personerne søger hinandens nærhed. (5) Båndene indebærer, at personerne oplever ubehag ved ufrivillig separation. (6) Den tilknyttede person søger tryghed, trøst og beskyttelse hos sin tilknytningsperson.
Man plejede at undersøge børns tilknytningsmønster i såkaldte standardsituationer: en omsorgsperson ledsager barnet ind i et legelokale og forlader det. Senere vender omsorgspersonen tilbage. Det er væsentligt, at man hos børn måler tilknytningen ved omsorgspersonens tilbagevenden og ikke ved adskillelsesøjeblikket.
Tryg vs. utryg tilknytning
Generelt siges følgende: Hvis personen får tryghed og beskyttelse, når den andens nærhed søges, er tilknytningen tryg. Omvendt er tilknytningen utryg, hvis kontaktadfærden ikke fører til en større fornemmelse af tryghed og beskyttelse.
Tilknytning kan gælde begge forældre, men kan også gælde én forælder og ikke den anden. Primært har barnet ét tilknytningsmønster, som aktiveres i samtlige relationer. [Krohn (2023): Internt CIP-materiale; Broberg et al (2008): Kap. 2, s. 49]
Tilknytning deles i fire overordnede slags: (1) tryg tilknytning, (2) utryg tilknytning af ambivalent art, (3) utryg tilknytning af undvigende art og (4) desorienteret tilknytning. (Sidstnævnte er teknisk set grupperet for sig selv, idet der slet ikke er tale om et mønster, men manglen på et mønster.)
Fælles for den utrygge tilknytning er, at omsorgspersonerne ikke har tjent som en tryg base.
Tryg tilknytning
Ved tryg tilknytning forstås en "sikker" organiseret form for tilknytning, hvor der er balance mellem udforskning og tryghedssøgen. Barnet er her i stand til at udforske omverdenen aktivt og tåler kort adskillelse fra tilknytningspersonen.
Tilknytningspersonen opleves her som emotionelt tilgængelig for barnet, som også fornemmer, at det kan dele oplevelser med denne. Efter adskillelse søger personen trøst ved genforening, hvis der har været tristhed under adskillelsen. Hvis barnet leger under adskillelsen, hilser det tilknytningspersonen velkommen ved tilbagekomst - og udtrykker, at have haft det godt, men at det er dejligt, at tilknytningspersonen er tilbage. Tilknytningspersonen opleves som sikker base.
Personen er tillidsfuld med en sund balance og tærskel for stress. Den trygt tilknyttede er kompetent, fri, aktivt udforskende og god til at udfolde sig. Ved adskillelse kan ses sorgreaktioner, men personen kan trøstes ved tilbagevending.
I voksenlivet har disse personer let ved at etablere kontakt med andre. Trygt tilknyttede har en balance mellem afhængighed og selvstændighed, hvor det lykkes at forhandle sig frem til intimitet, samtidig med at der opretholdes autonomi; her søges fysisk kontakt og emotionel støtte i situationer, der aktiverer tilknytningssystemet.
Tryg romantisk tilknytning er kendetegnet ved at positive følelser omkring nærhed og afhængighed af partneren (modsat den undgående) uden voldsom bekymring for at blive forladt (modsat ambivalent tilknytning). Denne tilknytning giver tilfredshed i forholdet, indføling, hjælpsomhed, nærhedssøgen i forhold til partneren ved stress og fysisk separation. [Krohn (2023): Internt CIP-materiale; Jerlang (2008): Kap. 5, s. 169-170]
Arbejdet med tilknytning
Det er bestemt muligt at arbejde med utrygge tilknytningsmønstre ved brug af psykoterapi. Lettest er det at lave terapi med de undvigende og ambivalente, fordi der er tale om et mønster, dvs. der er forudsigelighed i adfærden. Følelserne, som indgår i uhensigtsmæssig adfærd, der skyldes utryg tilknytning, er ofte meget voldsomme. Derfor tager det noget tid at få udarbejdet nye arbejdsmodeller og skabe et nyt mønster. Dog er det noget, der er muligt. Tillid kan udvikles, og tryghedsfornemmelsen kan opnås. Tit indebærer terapien med undvigende mennesker at få dem til at mærke deres følelser og behov mere klart. Det omvendte gælder for den ambivalente, som tit skal udvikle sin evne til at tage mental kontrol over sine følelser.
Jeg har set mange eksempler på utryg tilknytning på min klinik. Og jeg kan konstatere, at langt de fleste kan rykke sig ekstremt meget på ret kort tid med den rette indsats.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Broberg, Anders et al: Tilknytningsteori - Betydningen af nære følelsesmæssige relationer. Oversat af Ole Thornye. København: Hans Reitzels Forlag, 2008. 1. udgave, 3. oplag. ISBN: 978-87-412-5067-0.
- Daniel, Sarah: Relation og fortælling – Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, 2012. 1. udgave. ISBN: 978-87-593-1490-6.
- Jerlang, Espen (red.): Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag, 2008. 4. udgave. Trykt hos Livonia Print. ISBN: 978-87-412-5154-7.
