Manipulation: Når vi spiller "skak" i vores relationer

Manipulation

(Når vi spiller "skak" i vores relationer)

Ved manipulation forstås et socialt problem, præget af:

→ En krænkende parts brug af tvingende, uetisk, uretfærdig og uærlig strategisk adfærd.

→ Et offer, der bliver styret og kontrolleret gennem denne strategiske adfærd.

Kendetegn ved manipulativ adfærd:

→ Adfærden sigter efter at opnå magt over, evne til at styre eller kontrollere offeret.

→ Adfærden medfører, at manipulatoren kan udnytte, drage fordel eller opnå gevinst.

→ Adfærden medfører, at offerets handlinger og tanker ikke er "frie".

→ Adfærden indebærer, at offeret forsøges overtalt eller overbevist om noget.

→ Adfærden skaber forvirring, udmattelse og ængstelighed hos offeret.

→ Adfærden skaber ulige magtbalance i relationen.

→ Adfærden kan være tydelig eller skjult.

→ Adfærden kan være snedig og kløgtig eller mere klodset.

Manipulation er i familie med psykisk vold og nogle gange stalking. Manipulation indgår også i mobning.

Især mennesker med dyssociale, narcissistiske, emotionelt ustabile eller øvrige forstyrrede træk har en bestemt (defekt) emotionel intelligens, som kan udnyttes til mørkere formål (mere om det senere).

Den såkaldte "mørke psykologi" (dark psychology) beskæftiger sig med emnet på systematisk vis. Manipulation hører under den overskrift.

Manipulatorer har generelt ringe grænsedragning og oplever besvær med at kommunikere deres behov på en sund måde. De bruger disse taktikker til at forvirre offeret, indtil offeret opgiver sin selvbestemmelse.

Manipulation: En liste over strategier

Nedenfor vil jeg nævne en række typiske taktikker, som manipulatorer bruger til at opnå kontrol.

Skyldtrip: Ved skyldtrip forstås, at manipulatoren får offeret til at føle sig skyldig og ansvarlig for en negativ tilstand. Resultatet bliver, at offeret får dårlig samvittighed, føler, at personen skylder manipulatoren noget, at manipulatoren fortjener kompensation. Transaktionelt siges: "Du skylder mig det", "jeg fortjener det", "det er det mindste, du kunne gøre".

Udnyttelse af svaghed: Ved udnyttelse af svaghed forstås, at manipulatoren bruger et særligt kendskab til offerets specielle svagheder eller usikkerheder til at udnytte personen for at opnå personlig gevinst. Sårbarhederne kan være emotionelle, psykologiske eller fysiske. For eksempel kan manipulatoren udnytte psykiske problemer: paranoia, forkærlighed for alkohol, tendens til separationsangst, afhængighed af sex etc.

Løgnagtighed: Ved løgnagtighed forstås, at manipulatoren taler direkte usandt for at undgå skyld eller konsekvenser, eller for at kontrollere eller tvinge offeret til noget. Løgn ses for eksempel som benægtelse af begivenheder eller samtalers eksistens. ("Det har jeg aldrig sagt," "Jeg tog da ikke til den julefrokost sidste år.")

Vægtet information: Ved vægtet information forstås, at manipulatoren bedrager ved at fortælle noget af sandheden, mens anden vigtig information skjules eller udelades. Dermed skabes et vildledende indtryk. For eksempel kan det være, at manipulatoren fortæller, at personen umotiveret blev overfuset af en veninde, men i realiteten indledte hun selv skænderiet og var ligeså overfusende og eskalerende i adfærden.

Smiger: Ved smiger forstås, at manipulatoren bruger uærlige komplimenter som et redskab til at vinde følelsesmæssig overtalelseskraft og forventning om at få noget i bytte. Det pakkes ind i en facade af venlighed, omsorg og hjælpsomhed, men i realiteten er der skjulte motiver.

Projektion: Ved projektion forstås, at manipulatoren tillægger offeret sine egne følelser. For eksempel vil personen skabe drama og konflikter, men bebrejde offeret for selv at skabe problemerne. Måske er manipulatoren selv aggressiv, men beskylder offeret for at være aggressiv. Måske er manipulatoren selv utro, men beskylder offeret for at være det. Projektion hjælper med ansvarsundvigelse og med at undgå at skulle ændre sin adfærd. Projektion indgår i "gaslighting" (se nedenfor).

Flytning af målet: Ved flytning af målet forstås, at manipulatoren ændrer sine forventninger (målet) i sidste øjeblik på trods af offerets store indsats for at møde deres indledende krav. Målet kan ikke nås, og indsatsen bliver ikke anerkendt. Eksempel: En person får en to-do-liste af sin kæreste, men når han har løst alle opgaverne, så får han eller hun bare tre nye opgaver uden tak. Mållinjen flyttes bare, og opgaven vokser.

Triangulering: Ved triangulering forstås, at manipulatoren inddrager en tredjepart (eller flere) i kommunikationen istedet for at holde det mellem de berørte parter og skaber konkurrence, jalousi og usikkerhed. Manipulatoren undgår ansvar og beskytter sig mod at føle, at personen har "tabt". Eksempel: Et ægtepar har haft et skænderi om økonomi. Manden trækker derefter svogeren ind i skænderiet for at bakke ham op.

Kærlighedsbombardement: Ved kærlighedsbombardement forstås, at manipulatoren overøser offeret med overdreven opmærksomhed, ros, komplimenter, kærlighed og gaver på upassende vis. Det føles både dejligt og forvirrende for offeret. Når offeret er helt indhyllet i kærligheden, standses adfærden, og offeret efterlades i en situation, hvor personen forsøger at opsøge adfærden igen. Det springende punkt er overgangen fra varme til kulde og den følelse af usikkerhed, som vækkes i offeret.

Isolation: Ved isolation forstås, at manipulatoren isolerer offeret fra dets venner og familie ved for eksempel at overbevise offeret om, at de andre ikke forstår vedkommende eller forsøger at kontrollere personen. Målet er eventuelt at isolere offeret fra dem, som kan spotte manipulationen og skabe afhængighed. Det hænger nært sammen med etablering af kodependens.

Kodependens: Ved kodependens forstås, at manipulatoren har formået at isolere offeret og fået personen til at opgive vigtige ting og mennesker i personens liv. Derefter indsætter manipulatoren sig selv som livsvigtig og nødvendig i offerets liv. Der opstår medafhængighed. Offeret er afhængig af manipulatoren, og omvendt.

Gaslighting: Ved gaslighting forstås, at manipulatoren får offeret til at føle, at offeret har opdigtet sin virkelighed og tager fejl i sine instinkter og beslutninger. Der skabes skyld, forvirring og betvivlelse af egen mentale sundhed, usikkerhed omkring egne behov, følelser og rettigheder. Gaslighting sker typisk som en reaktion på en konfrontation. (Begrebet kommer fra et skuespil fra 1930'erne, hvor en mand bilder sin kone ind, at hun er blevet vanvittig. Hans motiv er at få hende indlagt.)

Personlige angreb: Ved personlige angreb forstås, at manipulatoren bebrejder, nedgør, fordømmer, latterliggør eller udskammer offeret på måder, der skaber usikkerhed. Det kan ske privat eller offentligt. Der bruges eventuelt vaghed. Det hænger nært sammen med skyldtrippet, men er mere direkte og karakterskadende.

Passiv-aggressivitet: Ved passiv-aggressivitet forstås, at manipulatoren udtrykker sin holdning indirekte og passivt i stedet for direkte og aktivt. Adfærden kan for eksempel ses som underminering, skyldtrip, bagtalelse, sarkasme, surmulen eller skjulte fornærmelser. Offeret begynder typisk at scanne, gisne, anticipere og tilpasse sig. Hvis en mand tvinges med til en julefest på konens arbejde og med vilje dukker op i sit grimmeste tøj, så er det passivt-aggressivt.

Kold skulder: Ved den kolde skulder forstås, at manipulatoren lukker bevidst ned verbalt og emotionelt og afskærer kommunikation, affektion og intimitet som straf. Den kolde skulder indebærer, at personen ignorerer og udtrykker ligegyldighed. Varme og nærhed holdes tilbage som straf. Det er en passiv-aggressiv strategi.

Omvendt psykologi: Ved omvendt psykologi forstås, at manipulatoren opmuntrer offeret til at gøre det omvendte af det, som manipulatoren ønsker. Det modsatte foreslås, og offerets behov for selvbestemmelse udnyttes. ("Ja, så bare tag jobbet og vær ligeglad med din familie. Jeg synes, du bare skal gøre, hvad du har lyst til.")

Social skalpering: Ved social skalpering forstås, at manipulatoren oppuster sit eget bidrag i en situation og devaluerer offerets bidrag. Det handler om, at den krænkende part forsøger at tage mere, end personen giver. Den sociale skalpering finder for eksempel sted, når teamlederen tager hele æren for et projekt, som reelt blev lavet i samarbejde med en ansat.

Skjulte fornærmelser: Ved skjulte fornærmelser forstås, at manipulatoren underminerer offerets selvtillid ved at komme med underhåndede tilsvininger. Resultatet bliver ofte, at offeret begynder at søge bekræftelse og anerkendelse fra manipulatoren. Det ses især som "bissede" komplimenter, som rummer forklædte fornærmelser. ("Hvor er det modigt af dig, at du er så ligeglad med, hvordan dit hår sidder", "nej, hvor forfriskende, at du bare lader dit hjem flyde sådan, når du skal have gæster").

Taktisk selvblottelse: Ved taktisk selvblottelse forstås, at manipulatoren afslører personlig information uden at blive bedt om det, og bruger senere den kendsgerning til at afpresse offeret for værdifuld personlig information. ("Jeg fortalte dig om X i sidste uge, nu kan du altså godt fortælle mig om Y.")

Offerbebrejdelse: Ved offerberbejdelse forstås, at manipulatoren konfronteres med en krænkende adfærd, og som reaktion beskylder offeret for selv at være skyld i den uretfærdige behandling. Offeret bliver ofte i tvivl. Det kaldes DARVO: benægt, angrib og omvend offer-krænker-position. ("Ja, jeg regner jo med, at jeg må røre dig intimt, når du har så nedringet tøj på.")

Offerspil: Ved offerspil forstås, at manipulatoren "spiller offer" for at få det sande offer til at føle sig urimelig, egoistisk og forkert. Det hænger sammen med projektion og gaslighting etc. Det er en universel regel, at den krænkende part forsøger at fremstille sig som offeret.

Infantilisering: Ved infantilisering forstås, at manipulatoren fremstiller offeret som ungt, umodent, mindre forstandig eller barnligt. Offerets ansvarlighed og selvtillid mindskes. Kan indebære at tale ned til personen, overtage dennes opgaver eller behandle dem som inkompetente. ("Det kommer ikke til at gå godt, hvis du skifter blækpatron, du har jo så svært ved teknologi. Det skal jeg nok ordne.")

Emneskift: Ved emneskift forstås, at manipulatoren skifter emne, når offeret kommer med en gyldig pointe, eller er ved at finde selvtillid. Offeret bliver i tvivl om egne evner og intelligens. Det kan ske på utallige måder og udfordrer offerets evne til at holde fokus i samtalen.

Falsk gruppeappel: Ved falsk gruppeappel forstås, at manipulatoren appellerer til særlig gruppemoral og -værdier for at begrænse offerets personlige frihed eller magt, mens manipulatoren opnår mere frihed og magt. For eksempel: To kvinder er interesserede i samme mand. Den ene overbeviser den anden om, at det ikke er "feministisk", hvis hun går i seng med ham. I realiteten vil hun indskrænke hendes handlefrihed for selv at få muligheden. Ligeledes kan man bruge andre "ismer", som er vigtige for offeret, til at indskrænke personens handlemuligheder.

Forræderi: Ved forræderi (dolken i ryggen) forstås, at manipulatoren forråder offerets tillid ved i hemmelighed at skade eller underminere dem, efter at have vundet personens tillid og opført sig som ven eller allieret.

Trusler: Ved trusler, frygt og vold forstås, at manipulatoren truer offeret med at forlade eller skade personen eller måske skade sig selv. Hermed skabes kontrol gennem frygt. Truslerne kan være mere eller mindre direkte eller klare. ("Ja, nu må vi jo se, om jeg stadig er her i morgen.")

[Kilder: Cambridge, Psychcentral (manipulation), Psychcentral (dark psych), Verywellmind, Choosing Therapy, Thepowermoves]

Tre yderligere typer manipulation

Der er tre yderligere måder at manipulere på, som ikke helt indfanges af kilderne. Disse tre måder er et adelsmærke ved mennesker, der har en "mørk" personlighedsstruktur. Disse tre mekanismer foregår normalt relativt ubevidst for begge parter.

Splitting: Ved splitting forstås en primitiv forsvarsmekanisme, hvor en person har tendens til at spalte offeret i negative og positive aspekter, opdele dem i dårlig og god, sort og hvid. Det "dårlige" aspekt devalueres, og det "positive" aspekt idealiseres. Resultatet bliver, at offeret oplever en stærk trang til at holde sig indenfor det positive aspekt og begynder at "please". [Cullberg (1999): Kap. 6., s. 90; Kap. 7, s. 95; Fhanér (1991): s. 120-121; Brørup et al (1999): Kap. 2, s. 34; Haugaard Jacobsen / Mortensen (2013): Kap. 1, s. 49-50]

Projektiv identifikation: Ved projektiv identifikation forstås endnu en primitiv forsvarsmekanisme, hvor den krænkende part har tendens til ubevidst at projicere sine egne impulser, egenskaber, tanker og følelser over i offeret. Følelserne "plantes" på en måde, så offeret ikke kan nå at mærke det. Hernæst identificerer manipulatoren sig ubevidst med de sider hos den anden. Resultatet bliver, at manipulatoren kan kontrollere, skade eller eje offeret. Offeret bliver til en forlængelse af krænkerens selv. Offeret begynder at opføre sig i overensstemmelse med det, som projiceres. Hos brugeren af mekanismen er der en uklar evne til at skelne mellem sig selv og offeret, essentielt er mekanismen en skade, krænkeren har pådraget sig som barn. [Cullberg (1999): Kap. 7, s. 96; Fhanér (1991): s. 143; Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 74-75; Haugaard Jacobsen / Mortensen (2013): Kap. 1, s. 58]

Double-bind-kommunikation: Ved double-bind-kommunikation forstås en bestemt negativ og tvetydig form for kommunikation præget af modstridende og forvirrende kommunikation af forskellige logiske typer. Der forekommer et primært negativt påbud, og dernæst et sekundært påbud, som på et abstrakt niveau modsiger det første. Offeret fastholdes uden at kunne slippe ud og kan ikke italesætte problemet. Der er tale om modstridende budskaber, hvor uoverensstemmelserne er svære at observere og kommentere. I dobbeltbindingen er metakommunikation ikke tilladt på grund af ubevidst frygt for at fremprovokere angst, idet relationens stabilitet udfordres. Dobbeltbindingen internaliseres i personerne, der fanges på modtagersiden af interaktionen. [Dallos & Draper (2007): Kap. 1, s. 54-56; Munck (2015): Kap. 6, s. 64, 67]

Manipulation indgår altid i psykisk vold. Man ser ofte manipulation af alle ovennævnte former hos mennesker, der lider af diverse personlighedsforstyrrelser, for eksempel dyssocial personlighedsstruktur, narcissistisk personlighedsstruktur, histrionisk personlighedsstruktur, passiv-aggressiv personlighedsstruktur, dependent personlighedsstruktur eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Man ser det også hos den masochistiske karakter. Disse mennesker har normalt problemer med blandt andet selvværd, identitet, følelsesregulering, mentalisering og frustrationstolerance.

Men man ser naturligvis også manipulation udført af mennesker, der ikke har en personlighedsforstyrrelse. Folk der er utrygt tilknyttet, eller påvirket alvorligt af traumer, kan for eksempel også udvikle tendens til at opføre sig manipulativt. Slutteligt skal det siges, at vi alle kan manipulere engang imellem. Det er et "mønster", der burde hejse det "røde flag".

En bemærkning om manipulation

Brugen af manipulation er hos ovenstående personlighedsstrukturer sjældent bevidst, men beror på dybdepsykologiske faktorer. Det afhænger også meget af personernes mentaliseringsevne. Man kan "bakke ind i" en manipulativ adfærd, som opretholdes, fordi den giver de ønskede resultater uden at gøre det med fuldt overlæg. Kommunikation og relationer er cirkulære, og den manipulative adfærd fortsætter til dels også, fordi den manipulerede part giver efter og tilfredsstiller de primitive impulser hos den manipulative part. Det er ikke ment som "victim blaming", men et psykologisk grundprincip, som især ses i systemisk terapi. Det betyder, at offeret kan påvirke den manipulative adfærd direkte ved at reagere systematisk anderledes. Ofte kræver det, at offeret lærer at gå imod sit naturlige instinkt til at give efter for manipulationen. Det er en svær proces, men det er faktisk muligt i mange tilfælde at standse adfærden og redde relationen.

Pas på med at udvande begreberne

Der er i samfundet en tendens til at udvande begreber, for eksempel begrebet om "traumer" eller "bipolaritet", men i nutiden også især begreberne om "victim blaming" eller "gaslighting". Udvandingen har betydet, at folk på ironisk og manipulativ vis kan finde på at beskylde andre for at bruge disse kneb, når de faktisk ikke gør det, men når anklageren faktisk selv er i gang med at gøre det. Projektion udvisker grænserne mellem krænker og offer; og ofte kan det blive forvirrende, hvem der faktisk gør hvad.

Brugen af begreber inden for den "mørke psykologi" kan faktisk deltage i manipulationen. Derfor skal man holde tungen lige i munden, når man har at gøre med sådanne begreber.

Med udgangspunkt i to begreber vil jeg illustrere vigtigheden af ikke at udvande begreberne ved at overbruge dem.

Victim blaming: et nærmere blik

Lad os starte med "victim blaming". Nøgleordet er her relevans. Hvis en person reagerer på en bebrejdelse ved at modbebrejde, er det ikke altid "victim blaming" eller DARVO. Det afhænger meget kraftigt af, om det er en relevant indskydelse eller ej. I manipulation forvirres offeret på en måde, således at denne ikke kan skelne disse ting, men hvis du godt ved, at en person modreagerer med et rimeligt klagepunkt, så er det ikke "victim blaming".

Gaslighting: et nærmere blik

Det samme gælder med "gaslighting": hvis en person blot benægter, hvad du siger, eller fortæller, at de oplever det anderledes, så er det ikke et eksempel på "gaslighting". Det bliver først til "gaslighting", når der er indbildning og værre manipulation af din virkelighedsopfattelse på spil. Sand "gaslighting" nedbryder offerets egen virkelighedsopfattelse og får personen til at betvivle sig selv meget fundamentalt og dybtgående.

(Kontekst: gaslighting kommer fra et skuespil fra 1938, der handler om en mand, der bilder sin kone ind, at hun er psykisk syg. Hans skjulte agenda er at få hende skaffet af vejen og indlagt på et psykiatrisk hospital. Han gaslighter hende ved at overbevise hende om, at hun har mistet forstanden. Det er dannelsen af overbevisningen hos hende, hendes forvirring, der er det relevante.)

Offeret for gaslighting har tit dybe emotionelle ar og udviser ikke mindst en kognitiv tendens til at forvirre sig selv, skifte perspektiv og udvise ubeslutsomhed, manglende evne til at danne overbevisninger og en indre usikkerhed, som bare kan "fornemmes" af en dygtig terapeut.

Hvordan spotter man manipulation i parforhold?

Brug dine følelser! Du ved, at du er i et manipulativt forhold, hvis du føler, at du er i gang med et skjult skakspil, som kræver overvejelser, der omhandler strategi og taktik. Hvis du hele tiden skal overveje, hvordan du opnår, hvad du ønsker, uden direkte at bede om det, så er det tilstrækkeligt bevis for, at du er mistillidsfuld overfor din partner og højst sandsynligt befinder dig i manipulative overvejelser. Hvis du skal tænke mange skridt frem for at lave konkrete handleplaner i tilfælde af, at partneren kommer med reaktion X, Y eller Z, så har du gang i et forhold, som er gensidigt manipulativt. Du ved med 100 % sikkerhed, at forholdet er manipulativt, hvis direkte kommunikation af følelser, behov og holdninger virker helt og aldeles utænkeligt.

Hvad kan vi selv gøre?

Mit råd er altid: fejr skakspillet af bordet. At din partner er manipulerende gør ikke ham eller hende til et dårligt menneske. Det er hensigten, der kan gøre folk til dårlige mennesker. Mange ender i gensidigt manipulative forhold, fordi de er mistillidsfulde og ikke har erfaring med, at åben kommunikation fører til noget godt. Det mønster kan vi heldigvis selv etablere. Men det kræver, at begge parter er villige til at se nærmere på sig selv og ændre deres adfærd.

Psykoterapi kan hjælpe både ofre og manipulatorer. Men det kræver en terapeut, der ved noget om emnet og klienter, der kan indgå i en arbejdsalliance.

Læs eventuelt mere om psykisk vold her på min blog.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Brørup, Mogens / Hauge, Lene / Lyager Thomsen, Ulrik: Den nye psykologihåndbog. København: Nordisk Forlag A/S, 1999. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-00-39756-3.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Dallos, Rudi / Draper, Ros: Familieterapi: Systemisk teori og praksis (An Introduction to Family Therapy). Oversat af Mikal Arboe og Tom Havemann. København: Hans Reitzels Forlag, 2007. ISBN: 978-87-412-2496-1.
• Fhanér, Stig: Politikens Psykoanalytiske Leksikon. Oversættelse af Hans Christian Fink. Originalt udgivet 1989. Politikens Forlag, 1991. ISBN: 87-567-4883-3.
• Haugaard Jacobsen, Claus / Mortensen, Karen Vibeke: Psykoterapeutisk praksis på psykodynamisk grundlag. Hans Reitzels Forlag, 2013. 1. udgave, 1. oplag. Trykt hos Livonia Print, Letland, 2013. ISBN: 978-87-412-5578-1.
• Munck, Jacob: Lille lærebog i transaktionsanalyse. København/Norderstedt: Books on Demand, 2015. ISBN: 978-87-717-0117-3.

Psykisk vold: Når mishandling er mental og emotionel

Psykisk vold

(Når mishandling er mental og emotionel)

Ved psykisk vold (eller emotionel mishandling) forstås et problem præget af:

→ Udøvelse af psykisk og emotionel vold af en krænkende part mod et offer.

→ Adfærden er udpræget manipulerende og har til formål at ændre offerets tanker og handlinger.

→ Adfærden forsøger at kontrollere, styre, skræmme eller isolere offeret.

→ Adfærden indebærer ikke fysisk vold, men kan indebære trusler om det.

→ Volden foregår som et mønster af ord og adfærd, som gentages over en periode.

→ Adfærden gør betydelig mental og psykologisk skade på den modtagende part.

→ Adfærden indebærer ydmygelse, udskamning, kontrol, bebrejdelse af offeret.

→ Adfærden benægter den krænkende parts egen andel i problemerne.

→ Adfærden kan være bevidst eller ubevidst, direkte eller indirekte, tydelig eller skjult.

→ Offeret præges af tvivl, usikkerhed, angst, skyld, depressivitet og lavt selvværd.

Psykisk vold kan ramme alle på tværs af alder og køn og ikke nødvendigvis i et romantisk forhold. Psykisk vold kan foregå mod partnere, søskende, små børn, ældre mennesker, i skoleklasser og på arbejdspladser.

En enkelt begivenhed er ikke nok til at kalde krænkeren "psykisk voldelig". Der skal være tale om et mønster.

I denne blogpost fokuserer jeg mest på psykisk vold i romantiske relationer.

Bemærk, at der her på bloggen også er blogindlæg om mobning, manipulation og stalking.

Eksempler på psykisk vold

→ At kaste med ting, at slå på ting, at beskadige ejendom.

→ At true med at skade den anden eller deres nærtstående.

→ At true med at afslutte forholdet, hvis offeret ikke lader sig styre.

→ At true med at begå selvmord eller skade sig selv (eller andet).

→ At kalde den anden nedladende øgenavne (fx "idiot").

→ At bruge nedladende tillægsord om den anden.

→ At råbe og skrige ad den anden.

→ At bruge voldsomme bandeord og voldsomt sprog.

→ At komme med hyppige vrede udbrud.

→ At tale ned til den anden.

→ At bruge nedladende kropssprog (f.eks. rulle med øjnene).

→ At latterliggøre den anden.

→ At konstant kritisere den anden.

→ At fornærme den andens udseende.

→ At afpresse den anden emotionelt.

→ At pålægge urimelig skyld (skyldtrip).

→ At komme med konstant belæring.

→ At konstant rette på, hvad den anden siger.

→ At afbryde den anden.

→ At underkende den andens følelser og oplevelser (invalidering).

→ At formindske den andens bedrifter.

→ At minimere det, som er vigtigt for den anden.

→ At latterligøre eller kritisere den andens interesser.

→ At ydmyge den anden privat eller offentligt.

→ At give ordrer til (og kommandere med) den anden.

→ At kontrollere den andens aktiviteter.

→ At være besidderisk overfor den anden.

→ At træffe beslutninger for den anden.

→ At kræve, at den anden beder om tilladelse til aktiviteter.

→ At overvåge den andens aktiviteter.

→ At udspionere den anden digitalt.

→ At kontrollere den andens adgang til profiler på nettet, telefon eller bankkonto.

→ At bevidst irritere den anden i det åbne og skjulte.

→ At ignorere klare forespørgsler om, at adfærden skal stoppe.

→ At tage æren for den andens bedrifter.

→ At udvise ekstrem uberettiget jalousi (f.eks. anklage for flirten/utroskab).

→ At afholde den anden fra at kunne være social.

→ At komme imellem den anden og dennes familie.

→ At forsøge at forhindre den anden i at arbejde.

→ At nægte den anden kontakt med andre, som er af modsatte køn.

→ At vende andre imod den anden eller inddrage en tredjepart som dommer (triangulering).

→ At disrespektere den andens behov og grænser.

→ At trivialisere legitime klagepunkter.

→ At modbebrejde ved rimelig kritik (victim blaming, DARVO).

→ At benægte mishandlingen.

→ At benægte adfærd, begivenheder og bilde den anden ind at han/hun tager fejl.

→ At få offeret til at føle, at han/hun opdigter sin virkelighed og tager fejl i instinkter, erindring og beslutninger (gaslighting). Medfører tvivl om egen mentale tilstand hos offeret.

→ At bebrejde den anden for den krænkende parts egne problemer.

→ At forlade en diskussion, at nægte at kommunikere eller svare.

→ At tilbageholde kontakt og affektion (ignore den anden).

→ At afskære al kommunikation (komplet udfrysning).

→ At først udvise stærk kærlighed og derefter udfrysning (love bombing).

→ At opstille urealistiske forventninger og høje krav.

→ At kræve, at deres egne behov prioriteres højest.

→ At forlade en begivenhed på en måde, så den anden ikke kan komme hjem.

→ At sabotere ting eller smide dem væk og benægte det.

[Kilder: webmd, 1800respect, thehotline, healthline]

Psykisk vold er en adfærd, som overlapper med indholdet i blogposten om manipulation.

Forsvar imod psykisk vold

Det kan være traumatisk at være sammen med en person, der bruger psykisk vold. Hvis du bliver udsat for psykisk vold af mindre grad, er parterapi en meget god idé. Hvis den psykiske vold er meget skadelig, er det klogt at komme på afstand af personen og etablere en kraftig skillelinje.

Hvis kontakt med personen er nødvendig, måske på grund af fælles børn, og vedkommende ikke respekterer dine opstillede grænser, bør du dokumentere episoderne efter bedste evne. For at demotivere adfærden kan du bruge forskellige metoder. "Grey rock -metoden" er en effektiv måde at håndtere det på, fordi den afbøder krænkerens forventninger og ikke giver personen det, som han eller hun ønsker.

Manipulation lykkes kun, når vi hænger os i indhold og ord, men ikke når vi gennemskuer transaktionerne, der ligger under. Indsigt i rolledynamik og kommunikation kan være livsforandrende. Hvis vi udvikler det rigtige blik, kan vi undlade at tage de roller, som den anden ønsker, vi skal tage.

Hvem udfører psykisk vold?

Psykisk vold kan bruges af alle. Men hvis den skal være specielt ødelæggende og grusom, udføres den ofte af mennesker, der lider af en personlighedsforstyrrelse, deriblandt dyssocial personlighedsstruktur, emotionelt ustabil personlighedsstruktur/borderline eller narcissistisk personlighedsstruktur. Man ser også tit adfærden hos mennesker med histrionisk personlighedsstruktur. Alle disse strukturer kan være ekstremt manipulative. Mennesker med særlig tendens til masochisme eller passiv-aggressivitet kan også have meget umodne tendenser (der kan indebære psykisk vold). Desuden ser man ofte en tendens til affektiv dysregulering hos psykisk voldelige mennesker og en lav frustrationstolerance såvel som mentaliseringsproblemer (hypomentalisering). Man ser tit utryg tilknytning og gentagelse af adfærd, som personen selv har bevidnet eller oplevet i sin egen barndom. Den psykisk voldelige er ofte blevet udsat for omsorgssvigt eller er vant til manipulative relationer.

Offeret har normalt også tendens til mentaliseringsproblemer, men dennes problem er ofte hypermentalisering (at være for meget "ovre i" den anden part, altid scannende miljøet for trusler mod harmonien). Offeret udviser altid tegn på lavt selvværd, identitetsproblemer og indre tvivl eller usikkerhed. Personen er præget af selvkritiske tanker og en reaktion, der i ofte afspejler, at livsperioden har været traumatisk (ofte mindende om PTSD).

Formålet med begrebet

Formålet med information om psykisk vold er at beskytte offeret, hjælpe personen med at identificere problemet og styrke forsvaret mod yderligere skade. For nogle handler det også om eventuelt at give anledning til senere retsforfølgelse. Fordi offeret ofte er blevet manipuleret og bildt ting ind i lang tid, er offeret ofte meget usikkert og meget i tvivl om, hvorvidt han eller hun faktisk bliver udsat for psykisk vold, eller om han eller hun selv er krænkeren. Desuden kan mange mennesker, der faktisk er velfungerende og empatiske, opdage, at de måske selv bruger psykisk vold og blive inspireret til at gøre noget ved det.

Adfærden skal være et mønster

Formuleringer af definitioner og eksempler på psykisk vold er ofte meget skarpe og unuancerede. Begrebet er meget flydende, og beskrivelserne er tit for generelle. Næsten alle har prøvet at opleve ovenstående adfærd på et eller flere tidspunkter i deres liv, og i de fleste tilfælde er det ikke psykisk vold, fordi der ikke er tale om et mønster. I så fald er der tale om manipulativ adfærd.

Der er generelt for lidt fokus på, at adfærden skal være systematisk (et mønster). Adfærden skal stå på i længere tid og udspille sig på tværs af situationer. Mange mennesker, der er præget af usikkerhed og utryg tilknytning, kan fx bruge psykisk voldelige taktikker, men uden at det bliver et mønster.

Der er også for lidt opmærksomhed på at adskille adfærden fra rimelig brug af den. Det er for eksempel rimeligt at true med at forlade en narkoman, hvis ikke personen holder op med at tage stoffer; det er rimeligt at begrænse partnerens brug af den fælles bankkonto, hvis personen tager penge til ludomaniske aktiviteter osv. Der er mange nuancer, som ikke er med i beskrivelserne. Motivationen for adfærden er altså vigtig.

Virkningen af adfærden burde medtages mere, dvs. den emotionelle skade, som offeret lider: fx nedbrydning af selvværd, dannelse af usikkerhed, fjernelse af autonomi, afskæring fra ressourcer, kontrol og etablering af dependens. Manipulationsaspektet og skaden på den anden part bør indgå mere nært i vurderingen.

Vurdering af krænkerens og offerets mentale profil burde indgå i vurderingen. Det kræver en stor umodenhed/dyssocialitet at for alvor bruge systematisk psykisk vold; offeret udviser også klare eftervirkninger af skade. Det tager ikke lang tid i en oprigtig samtale at vurdere, om en person bliver udsat for psykisk vold. Men i situationer, hvor personen dukker op med punkter, der skal bevise, at de bliver udsat for det, dukker de tegn ikke ligeså klart op.

De fleste eksempler på psykisk vold er i giftige forhold, hvor begge parter er skyldige, og det er umuligt at finde et begyndelsespunkt. Offeret giver tit tilbage af samme skuffe. Krænkeren vinder her, fordi offeret nu faktisk bliver krænker (jf. DARVO-strategien).

Begrebet kan således nemt misbruges som et led i psykisk vold. Selve begrebet ender ofte med at blive selve våbnet, som krænkeren bruger til at anklage offeret.

Retssystemet og psykisk vold

Retssystemet har en del problemer med begrebet om psykisk vold, dels fordi der ikke er tilstrækkelig begrebsafklaring og perspektiv. Fokus ligger for meget på selve adfærden og for lidt på den mentale og emotionelle skade på offeret såvel som krænkerens karakter. Selv med beviser kræves der psykologisk indsigt for at tolke, om der er tale om psykisk vold. Har politi, advokater og dommere det? Inddrager de faglige eksperter? Og har de faglige eksperter brugt nok tid på vurderingen?

Det tager mere end et kvarter eller et spørgeskema at afgøre, om en person har været udsat for psykisk vold. Det kan ikke bare stå som påstand mod påstand. Så længe fokus primært ligger på adfærden og ikke på den emotionelle skade og hensigten med adfærden, vil der ikke altid kunne ske retfærdighed i sagerne.

Men fokus på krænkerens hensigt og motiver er også en glidebane. Man kan sige, at effekten jo er den samme, uanset hvad hensigten hos den krænkende part er. Men dog er der forskel på uagtsomt at ramme hustruen på kinden og gøre det med vilje. Det samme gør sig gældende ved psykisk vold. Der er forskel på, om den psykisk voldelige part gør det med kold mentalisering eller uvidende. Det burde i hvert fald påvirke straffen.

Desuden kan to parter konstruere samme situation på en måde, hvor det fra ét perspektiv er tydelig psykisk vold, men fra det andet klart ikke er det. Er det psykisk voldeligt at bede partneren blive hjemme for at støtte en, når man er i dårligt humør? Er det psykisk vold at bede partneren ikke tage på telttur med en person, som gentagne gange har forsøgt at forføre partneren? Er det psykisk vold at råbe, når partneren har glemt at hente børnene?

Svaret er: nogle gange. For det handler ikke om adfærden, men om hensigt og effekt. Hvis hensigten er at skabe kontrol, udskamme, ydmyge osv., så er det nemlig klar psykisk vold.

En anden bekymring er, at eventuelle screeninger af fagfolk ofte er overfladiske og tidsbegrænsede (hvilket ofte ikke er fagpersonens fejl, men indlejret i systemet). En psykopat eller narcissist er ofte i stand til at lyve overbevisende i nogen tid. Personen besidder ofte en overfladisk charme, som tit kan få behandlere vundet over på deres side. Deres kølighed giver dem også en evne til at fremstille tingene ud fra et perspektiv, hvor det virker logisk, at den anden part er problemet. Offeret vil tværtimod ofte virke uligevægtigt og opfarende, fordi nervesystemet er påvirket. Derfor kan det hurtigt ende med et forkert indtryk. På sigt vil sandheden ofte vise sig, men på kort sigt er det ikke sikkert.

Behandling af ofre for psykisk vold

Folk, der har været udsat for psykisk vold, har normalt brug for hjælp til at etablere kontakt til sig selv igen. Psykisk vold indebærer ofte en form for manipulation, som får offeret til at tvivle på sin egen intuition, sin egen dømmekraft og sin egen vilje. Det skaber en indre usikkerhed. Derfor er det vigtigt at etablere kontakt til sine følelser, behov og holdninger, at etablere sine indre og ydre grænser og lære at både registrere, opfange og standse uønsket adfærd fra andre.

Den første del handler om at opbygge selvværd, men ikke ved at overfladisk elske sig selv (en floskel), men ved at få adgang til sit autentiske selv, de inderste behov, ønsker og følelser, som rumsterer i os. Typisk er tanker ikke vores ven, når vi har været udsat for psykisk vold. Psykisk vold medfører overtænkning og fortsættelse af samme "gaslighting", som krænkeren brugte. Derfor skal vi standse denne tendens og skabe en kanal, hvor offeret med sikkerhed kan mærke sig selv. Her er kvalificeret psykoterapi nødvendig.

En anden del af terapien kalder jeg for "psykisk selvforsvar". Her bruger behandlere ofte en række ekstremt effektive redskaber, transaktionsanalyse, assertionstræning, konflikthåndtering osv. til at lære offeret at lynhurtigt identificere og håndtere manipulative og psykisk voldelige mennesker på en hensigtsmæssig måde.

Behandling af brugere af psykisk vold

Hvis du oplever at udsætte dine nærtstående for psykisk vold, og opsøger terapi på grund af det, så er der håb for dig. For mange kan slet ikke se problemet. Langt de fleste, som opsøger mig eller andre behandlere, gør det, fordi de får vredesudbrud, eller fordi partneren truer med at afslutte forholdet. Det er muligt at arbejde med problemerne både dybdepsykologisk og på overfladen. Begge dele er nødvendige. Det kræver på overfladen ofte træning i mentalisering, affektregulering, vredeshåndtering, udvikling af en højere frustrationstærskel og udvikling af hensigtsmæssig konflikthåndtering. Dybest nede skal de grundlæggende indre problemer, som skaber ubalancen, bearbejdes. For nogles vedkommende handler det om et essentielt lavt selvværd og en stærk usikkerhed, mens det for andre handler om et overtaget mønster fra barndommen, fx utryg tilknytning eller personlighedsforstyrrelser.

(Der vil senere komme flere artikler om psykisk selvforsvar på bloggen.)

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.