Traume: Når vores psykiske forsvar gennemtrænges

Traume

(Når vores psykiske forsvar gennemtrænges)

Ved traume forstås en negativ påvirkning, præget af:

→ En voldsom og "uforberedt" hændelse eller periode, som belaster en person.

→ Påvirkningen gennembryder personens psykiske forsvar eller "barriere".

→ Gennembruddet gør personen hjælpeløs overfor ophobning af spænding (indre og ydre).

→ Ordet "trauma" betyder "sår". Traumer er således psykiske sår (som også bor i kroppen).

→ I traumeøjeblikket kunne personen ikke reagere fyldestgørende.

→ Personen kunne ved påvirkningen ikke klare situationen tilstrækkeligt.

→ Traumets intensitet bestemmes dels af begivenheden selv og personens egen styrke.

[Fhanér (1991): s. 181-182; Hougaard (1998): Kap. 1, s. 40-41]

Traumer behøver ikke at være enkeltstående voldsomme begivenheder: over tid kan en serie af tilsyneladende mindre uheld eller negative påvirkninger have en ødelæggende virkning på et menneske. Traumer behøver ikke at stamme fra én stor katastrofe. Mennesker reagerer også forskelligt på begivenheder, og selv et fald på en cykel kan være traumatisk for nogle mennesker. [Levine (2005/2024): Kap. 1, s. 16]

Overdeterminering

To mennesker kan opleve det samme uden at reagere lige voldsomt. Nogle mennesker har forudgående problemer, som forværrer traumer betydeligt. I disse tilfælde kalder man reaktionen overdetermineret. Ved overdeterminerede krisereaktioner ses der ofte voldsommere symptomer og længere perioder med psykisk utilpashed og nedsat funktionalitet.

Traumetyper

Ved traumetyper forstås opdelingen af traumer i forskellige slags. Traumer kan først inddeles i to grundlægggende typer:

(1) Ved enkeltstående traume forstås et enkelt tilfælde af overbelastning, for eksempel biluheld, overfald, voldtægt, alvorlig ulykke, naturkatastrofe etc.

(2) Ved længerevarende traume forstås en periode med overbelastning, for eksempel en periode med seksuelt misbrug, indespærring, fysisk eller psykisk vold, manipulation, intens frygt etc.

Man ser også tilfælde, hvor der er tale om begge dele, for eksempel hvis man i længere perioder har plejet en syg pårørende, som dør uventet. Ved længerevarende traumer ses flere undertyper alt efter, om især personens opvækst har været stabil, om traumerne kan holdes adskilte, og om der er modstandskraft og en stærk forsvarsorganisation.

Traumeopdeling

Systemisk opdeler man også traumer i fire typer:

(a) Ved et eksistentielt traume forstås en livstruende begivenhed, hvor man har været truet på sin eksistens eller oplevet (frygt for) krænkelser af sin kropslige integritet. Resultatet kan være angst, uro, panik, katastrofetanker, konstant alarmberedskab eller problemer med at give slip.

(b) Ved et tabstraume forstås, at man har mistet en person (eller været tæt på at miste en person), man har knyttet sig til ved for eksempel dødsfald, selvmord eller bortadoption. Resultatet kan være depression, opgivelse, håbløshed, tilbagetrækning eller et svagt immunsystem. Læs eventuelt mere om sorg.

(c) Ved et tilknytningstraume forstås en afvisning fra en person, man har brug for tilknytning til for overlevelse, altså en nærtstående omsorgsperson. Resultatet kan være lidelser på borderline-spektret eller spiseforstyrrelser, hudproblemer, alvorlige sygdomme, organproblemer eller stærk opdeling mellem krop og sjæl.

(d) Ved et systemisk traume forstås, at en sund eksistens i familiesystemet beskadiges (for eksempel løgnagtighed, bedrag, incest, forvirring, mistillid, usikkerhed etc.). Der forekommer en særlig dobbeltbinding, når det er ens nærmeste, der skaber traumerne. Det inkluderer også psykisk vold, mobning, manipulation eller stalking i familiesystemet. Resultatet kan være paranoia, skizofreni, mani eller substansbrug.

Primær- og sekundær traumatisering

Der skelnes mellem to yderligere slags traumatiseringer.

Ved primær traumatisering forstås et traume oplevet på egen krop. Her har personen selv været ude for begivenheden, som skaber traumet.

Ved sekundær traumatisering forstås et traume, som kan finde sted alene ved at høre om eller bevidne chokerende begivenheder, for eksempel at en anden blev truet på deres eksistens eller mistede en nærtstående. Udløsende faktorer kan for eksempel være, at man identificerer sig med offeret, føler hjælpeløshed, skyld og skam, frygter det ukendte, og at der aktiveres fysiologiske reaktioner.

Nervesystem og arousal

Der er fire reaktioner på traumer (og genaktivering af traumer), Der alle aktiveres i det autonome nervesystem (ANS), som er uden for viljens kontrol:

Vi starter med de to første: (i) kamp-reaktionen og (ii) flugt-reaktionen aktiveres i det sympatiske nervesystem (SNS), som regulerer almindelig aktivitet.

Dertil kommer to yderligere mulige reaktioner: (iii) fastfrysnings-reaktionen og (iv) flyve-reaktionen aktiveres i det parasympatiske nervesystem (PNS), som normalt regulerer afslapnings- og hvilesystemet og tit hænger sammen med dissociation, for eksempel dissociativ amnesi eller fugue eller uvirkelighedsfølelser.

Arousal-niveauet er gradueret og kører fra afslappet til let, moderat, alvorlig og faretruende. Når arousal bliver højere, bliver huden kold og klam, ansigtet blegner, puls og vejrtrækning bliver højere.

Traumer er ophobet energi

Traumer er ophobet energi: Når man oplever et traume, frembringer kroppen (nervesystemet) en masse energi, der skal forsvare os mod truslen. Ved traumesymptomer vækkes den energi, man engang oplevede under en oprindelig overvældende begivenhed. Der er en masse ubrugt energi, som kan "fryse fast" i kroppen og skabe problemer op til mange år efter. [Levine (2005/2024): Kap. 2, s. 21-22]

Traumeofre kan blive skræmte over intensiteten af deres egen energi og latente aggression: De forsvarer sig derfor ofte mod fornemmelsernes kraft. Forsvaret blokerer udladningen af energi, som er nødvendig for at normalisere tilstanden. Ikke-udladet energi oplagres i nervesystemet og udgør en platform, hvorfra traumesymptomer skabes. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 37-38]

Mennesker reagerer ligesom dyr når vi bliver traumatiserede: et byttedyr har dog en indbygget evne til at ryste virkningen af livstruende begivenheder af sig. De kan vende tilbage til normaltilstanden via en rysten, dirren, løbebevægelser etc. Dyret fuldender sin flugt og ryster den frosne energi af sig og heler spontant. Det kan mennesket normalt ikke gøre spontant. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 33-34]

Traumer indebærer tab af kontakt, fx til os selv, til kroppen, til familien, til andre og verden omkring os. Traumer påvirker også selvværd, selvtillid, følelsen af velvære. Traumer indskrænker også vores frihed og valgmuligheder. [Levine (2005/2024): Kap. 1, s. 17]

Kroppen er den grænse, der adskiller os fra omgivelserne og fra andre. Grænsen ødelægges under mange slags traumer, så vi ofte føler os "hudløse", sårbare og ubeskyttede. Visse traumer afbryder kontakten til kroppen og ødelægger vores jordforbindelse og centrering. Traumer afskærer os meget ofte også fra vores instinktive ressourcer til selvbeskyttelse og -forsvar. Når vi er blevet traumatiserede, føles kroppen ikke som et sikkert sted, men som et farligt sted. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s.45- 57]

Traumatiserede mennesker er tilbøjelige til at "sidde fast" i traumerne, og nye situationer kædes sammen med begivenhederne i fortiden og begrænser dem. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 61]

Traumer gør, at mennesker sidder fast i lammelse og i ubevægelighed eller i pludselige raserieksplosioner. Traumatiserede mennesker mangler den sunde aggression, der er nødvendig for at håndtere tilværelsen effektivt. Uanset hvordan de håndterer aggression, bliver de bange for at engagere sig i livet igen. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 64]

Traumesymptomer er budskaber fra kroppen. Formålet med budskaberne er at informere os om, at noget ikke føles rigtigt og har brug for opmærksomhed. Hvis man ikke reagerer på dem, kan de blive til værre symptomer. [Levine (2005/2024): Kap. 2, s. 22]

Vi skal have tillid til de budskaber, som kroppen giver os, og lytte til de signaler, så vi kan begynde at helbrede vores traumer. Symptomer er indre signaler til at vågne op. Symptomer kan opleves uanset hvilken type begivenhed der var årsag til traumet. Men de vil forsvinde, når traumet helbredes. [Levine (2005/2024): Kap. 2, s. 31]

Ved traumatisering mobiliseres en stor energimængde, der fx får os til at kæmpe eller flygte. Når udladningen er forbi, informeres hjernen om, at stresshormonerne skal reduceres. Hvis hjernen aldrig modtager budskabet, vil den fortsætte i sin ophidsede tilstand. Man kan også stivne eller fastfryse med den gevinst, at man ikke mærker den smerte eller rædsel, der forekommer. Hvis man ikke kan udlade overskudsenergien, bliver kroppen ved med at reagere.

Normalisering efter stivnen er den primære faktor, når man skal undgå traumatisering. Ude i naturen dør dyrene, hvis de ikke normaliseres via udladning. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 34-37]

Gentagelsestvang

Traumer kan hænge sammen med ufrivillig gentagelse af dem. Ved gentagelsestvang forstås tendensen til at blive trukket ind i situationer, der gentager det originale traume på både indlysende og mindre indlysende måder; ligeledes dækker begrebet over tendensen til at gentage de handlinger, der til at begynde med var årsagen til problemet. Vi genudspiller ofte traumer i nære forhold, i hyppigt forekommende situationer eller små "tilfældige" begivenheder. Desuden kan gentagelsen ske i form af kropslige symptomer. [Levine (2005/2024): Kap. 2, s. 26-27]

For eksempel: En kvinde kan vokse op i traumatiske familieforhold med en alkoholisk og psykisk voldelig far. Som voksen kan hun "genudspille" traumet ved ubevidst at vælge partnere, som udvikler samme eller en lignende adfærd.

Kriseforløb

Ved kriseforløb forstås de typiske faser, som en kriseramt person naturligt gennemløber efter en mere akut belastningen:

(1) Ved chokfase forstås den indledende krisereaktion, hvor personen orienterer sig i tilværelsen og føler kaos, uforståelighed og meningsløshed. Der ses ofte handlingslammelse. Der kan forekomme afvisning af realiteten, følelser der holdes nede, eller der kan indtræde en forvirringstilstand, hvor man er mere eller mindre ude af sig selv. Tilstanden varer normalt fra en time til en dag.

(2) Ved reaktionsfase forstås den egentlige reaktion, der forekommer, når smerten bryder helt frem. Der ses ofte udadrettet aktivitet. Her ser man for eksempel gråd, skrigen etc. Der forekommer også kropslige reaktioner. Her slippes følelserne fri, og personen vil føle sorg, vrede, frustration og angst. De stærke følelser vil vække forskellige forsvarsmekanismer, som tjener til at beskytte personen mod at blive overvældet. Her tages informationen om forandringen ind, og man reagerer med forskelligartet forsvar. Fasen varer normalt fra nogle uger til måneder.

(3) Ved bearbejdningsfase forstås en mere processerende fase, hvor personen kan udvise konstruktivt arbejde og foretagsomhed periodisk. Der ses ofte indadrettet aktivitet. Her begynder personen at forholde sig realistisk til mulighederne nu og i fremtiden. De emotionelle reaktioner kan bearbejdes i tanke og tale, og forsvarsmekanismernes magt aftager. Dette er en mere nuanceret informationsbearbejdning. Tilstanden varer normalt fra et halvt til et helt år.

(4) Ved nyorienteringsfase forstås sidste del af et kriseforløb, hvor personens smerte er under kontrol eller forsvinder. Der forekommer accept. Forsoningsarbejdet forløber. Forandringen integreres, fortiden "glemmes", og personen har i bedste fald opdaget nye sider af livet. Fasen varer potentielt resten af livet. Faserne kan også beskrives som nægtelse, selvforsvar, opdagelse og afklaring. [Cullberg (1999): Kap. 3, s. 42; Fjordbak (2016): Kap. 7, s. 208-209; Friström (2001/2009): Kap. 2, s. 64-69]]

Traumer er forskelligartede

Traumer klassificeres som belastningsreaktioner (reaktiv stress) og ses i formerne akut belastningsreaktion, tilpasningsreaktion og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD, CPTSD). [Krohn (2023): Internt CIP-materiale]

Disse ovenstående diagnostiske kategorier er utilstrækkelige til at indfange, hvad traumer egentlig er.

Betragt forskelligheden i følgende eksempler på traumatiske situationer:

→ At lide et traumatisk tab (dødsdald, abort) eller truslen om tab.

→ At have været udsat for fysisk vold eller trussel om vold.

→ At have været udsat for vanrøgt i barndommen.

→ At have været udsat for psykisk vold (fx mobning i skolen eller hjemmet).

→ At have været udsat for overgreb eller trusler om overgreb.

→ At leve med at signaler, behov og følelser ikke bliver set eller opfyldt.

→ At leve sammen med folk med alvorlig psykisk sygdom eller personlighedsforstyrrelse.

→ At blive systematisk behandlet uretfærdigt, ignoreret, manipuleret etc.

→ At nærtstående har været passive og tilladt, at man lider overlast.

→ At have været i krigszoner som soldat, lægepersonale, journalist etc.

→ At have et job, hvor man hele tiden kan kaldes på arbejde etc.

Det er kun nogle af disse, der vil falde under diagnostiske traumekategorier, men de kan alle sammen være traumatiske.

Læs mere

Læs eventuelt mere om stress, udbrændthed, tilpasningsreaktion, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Du kan også læse mere om øvrige bestanddele i traumereaktionerne: fx angst, socialfobi, agorafobi, enkelfobier (fx enoklofobi, hafefobi, skopofobi), generaliseret angst. Typisk ses lavt selvværd udviklet hos mennesker, der aldrig har haft problemet før, men også kraftig forværring af selvværdet hos mennesker, der allerede led af problemer med det. På grund af tendenser til at holde sig meget for sig selv ses tit ensomhed hos mennesker der er traumatiserede. Derudover kan mine blogindlæg om depression og neurasteni være relevante i denne sammenhæng. Der ses også hyppigt søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser og hukommelsesproblemer.

Der ses tit affektiv dysregulering, for eksempel i form af vredesudbrud eller angstanfald. Ved traumatisering ses også ofte en lav frustrationstolerance.

Behandling af traumer (traumeinformeret terapi)

Det er en skrøne, at psykoterapeuter ikke behandler traumer. Traumer er faktisk i top fem af lidelser, jeg behandler. Jeg har oplevet ekstremt gode resultater i traumearbejdet. Ofte er kvalificerede psykoterapeuter faktisk det bedste valg til traumebehandling. Når man arbejder med traumer i psykoterapeutisk regi, skal man bruge en traumeinformeret tilgang. Det er vigtigt, at terapeuten er bevidst om, hvad traumer er, hvad de gør, og hvordan de påvirker nervesystemet. Desuden skal terapeuten kunne undgå at reaktivere traumet og altid have teknikker klar til at bringe klienten i normaltilstand igen (hvis uheldet uforvarende er ude).

Jeg selv bruger en række teknikker, der er har dokumenteret effekt. Forløbet ser forskelligt ud for alle, men vi kommer ofte igennem de samme trin. Det er en kombination af kognitiv adfærdsterapi, affektiv terapi, narrativ terapi, kropsøvelser og dybdegående terapi, der direkte omkoder nervesystemet. I mit arbejde respekterer jeg altid klientens grænser og presser aldrig over dem.

Hvis du lider af traumer, og leder efter den bedste behandling, så mærk godt efter, når du snakker med behandleren. Mærk efter, om de virker reelle. Der er ekstremt meget fupbehandling i Danmark. Vælg den slags behandling, der lyder bedst for dig. Og hvis du ikke mærker en bedring efter et halvt år, skal du nok overveje at skifte behandler.

(Det blogindlæg, du lige læste, beskriver traumer mere generelt. Jeg har en separat blogpost om den diagnostiske kategori, PTSD.)

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Cullberg, Johan: Krise og udvikling. Oversat af Nina Lautrup-Larsen. København: Hans Reitzels Forlag, 1975-1993. 4. udgave, 6. oplag, 1999. ISBN: 87-412-3244-5.
• Fhanér, Stig: Politikens Psykoanalytiske Leksikon. Oversættelse af Hans Christian Fink. Originalt udgivet 1989. Politikens Forlag, 1991. ISBN: 87-567-4883-3.
• Fjordbak, Jan: Psykologi og kommunikation. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling / Kommuneforlaget A/S, 2016. 3. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7424-861-3.
• Friström, Lena Nevander: Vejen til bedre samarbejde ("Kränkte människor samarbetar inte"). Oversat af Maren Pust. Originalt udgivet 2001. Århus: Forlaget Klim, 2009. 1. udgave. ISBN: 978-87-7955-544-0.
• Hougaard, Esben et al (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
• Levine, Peter A.: Helbredelse af traumer: En banebrydende metode til at gendanne kroppens visdom ("Healing Trauma"). Oversat af Klaus Gormsen. Udgivet 2005. Forlaget Borgen: 1. udgave, 11. oplag, 2024. ISBN: 978-87-21-02759-9.