Hukommelsesproblemer: Når genkaldelsen og koncentrationen svigter

Hukommelsesproblemer

(Når genkaldelsen og koncentrationen svigter)

Ved hukommelsesproblemer (eller -svigt eller -besvær) forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Problemer med at lagre information i kort- eller langtidshukommelse.

→ Problemer med at genkalde information fra kort- eller langtidshukommelse.

→ Problemer med at koncentrere sig.

→ Problemer med at fæstne opmærksomheden.

→ Problemer med at vedholde fokus.

→ Letafledelighed og distraktibilitet.

→ Problemerne kan påvirke den aktive og bevidste lagring og genkaldelse.

→ Problemerne kan påvirke den passive, automatiske, ufrivillige og ubevidste lagring.

Datatyper og hukommelsesproblemer

Hukommelsesproblemer kan vise sig ved problemer med at lagre og genkalde tre forskellige slags data:

(1) Ved procedural data forstås motorisk hukommelse omkring fysiske operationer. Denne datatype svarer til "kunnen", taktil erindring eller "know-how". Det gælder for eksempel at cykle, indtaste en gammel pinkode eller udføre andre motoriske handlinger.

(2) Ved episodisk data forstås perceptuel hukommelse omkring ens egne oplevelser. Denne datatype svarer til minder og erindringer. Det gælder for eksempel at huske, hvordan man stod op om morgenen, sidste juleaften eller fjernere barndomsminder.

(3) Ved semantisk data forstås deklarativ hukommelse omkring navne og relationer. Denne datatype svarer til at huske fakta og ordlig viden. Det gælder for eksempel at huske, hvad hovedstaden i Sverige hedder, hvad ting hedder på andre sprog, eller hvor mange domskategorier Aristoteles opererede med.

Det er især de sidste to nævnte typer data (2 og 3), som påvirkes, når folk klager over hukommelsesproblemer.

Stadiemodellen og hukommelsesproblemer

Problemerne kan ifølge stadiemodellen påvirke alle tre af hukommelsens stadier:

(a) Ved sansehukommelse (eller ultrakorttidshukommelse) forstås det første hukommelsestrin, hvor data enten slettes efter ca. tyve sekunder, eller går videre til næste niveau.

(b) Ved korttidshukommelse forstås det mellemste trin for hukommelsen, hvor data slettes efter ca. tyve minutter eller kodes videre til det næste niveau.

(c) Ved langtidshukommelse forstås tredje trin, hvor data potentielt lagres permanent, men også kan fejlplaceres (glemmes). [Brørup et al (1999): Kap. 5, s. 103-106]

Opmærksomheden og hukommelsesproblemer

Hukommelsen afhænger også af opmærksomheden. Ved opmærksomhedsfunktioner forstås det helt centrale element for aktiv lagring af information. Funktionerne eller delfunktionerne kan både involvere hjernestammen og de frontale styringsfunktioner. De relevante funktioner gennemgås her:

(i) Ved udvælgelse forstås opmærksomhedens selektive funktion, som muliggør, at distraktive elementer kan udelukkes, mens opmærksomheden rettes mod det ønskede. Der er tit megen "støj", der skal skilles fra.

(ii) Ved fastholdelse forstås opmærksomhedens konsistente og konstante bliven ved emnet. Opmærksomheden skal kunne fastholdes uden at udtrættes, falde ud eller glemme, hvad man var igang med, indtil opgaven er løst.

(iii) Ved fleksibilitet forstås opmærksomhedens evne til at skifte mellem opgaver.

(iv) Ved deling forstås opmærksomhedens evne til at have flere funktioner i gang på samme tid, for eksempel at føre en samtale samtidig med at man laver mad. Den delte opmærksomhed kræver, at mindst én funktion er automatiseret. [Brørup et al (1999): Kap. 5, s. 97] 

Alle disse funktioner er normalt ilde tilberedt hos mennesker, der lider af hukommelsesbesvær. Logisk nok er det opmærksomhedsproblemer, der ofte er årsag til dårlig evne til at lagre information i korttidshukommelsen. For hvis opmærksomheden ikke når at udvælge dataene, så bliver den ikke lagret ordentligt.

Glemsel

Ved glemsel forstås, at vi ikke kan få fat i det, vi burde huske eller gerne ville kunne huske. Der er tre teorier om glemsel: (1) Ved brugsteorien forstås den hævdelse, at vi glemmer viden, erindringer og færdigheder, hvis de ikke bruges. De slettes automatisk eller overskrives, hvis det ikke bliver brugt. Denne teori er ikke understøttet. (2) Ved interferensteorien forstås, at vi glemmer, når der er en forstyrrelse, der skabes af andet materiale og andre oplevelse. (2a) Ved proaktiv interferens forstås, at der er en fremadrettet forstyrrende indflydelse, hvor tidligere lært stof hæmmer ny indlæring og perception af nyt materiale. Jo større lighed mellem materialet, desto større forstyrrende virkning og glemsel. (2b) Ved retroaktiv interferens forstås, at der er en tilbagevirkende forstyrrende indflydelse, hvor ny indlæring forstyrrer tidligere indlærte ting og erfaringer, således at de bliver vanskeligere tilgængelige. Der kan også være tale om aktiv modstand mod at lære nyt. (3) Ved dynamiske teorier forstås, at ubehageligt indhold bliver fortrængt. [Hessellund (1984): Kap. 6, s. 158-161] (En sidste faktor, der burde høre under sidste punkt er associationsteorien: glemsel skyldes overskæring af forbindelser.)

Problemer, som har hukommelsesproblem som symptom

Hukommelsesbesvær og problemer med at holde opmærksomheden er begge symptomer på øvrige problemer og kan ikke anses som en selvstændig diagnose. Det gælder blandt andet problemer med neurodivergens såsom ADD og ADHD, autisme-spektrum-forstyrrelse og færdighedsforstyrrelser.

Men problemet dukker også op hos mennesker der lider af svær depression, deriblandt bestemte varianter såsom fødselsdepression (og ved normal "ammehjerne), men også bipolar affektiv sindslidelse (i hver ende af ekstremerne) eller øvrige affektive problemer.

Der ses tit hukommelsesproblemer hos folk, der lider af stress eller udbrændthed, hvor problemet tit også er meget udtalt.

Desuden er problemet mere end velkendt hos mennesker, der har været udsat for traumer eller lider af PTSD. Her er problemet ekstremt udtalt og kan undertiden fremstå på samme måde som ved hjernens naturlige forfald, når man bliver gammel. Det skaber naturligvis alvorlige bekymringer hos personen, idet det føles som en permanent tilstand. Der er dog gode forklaringer på, hvorfor traumer påvirker hukommelsen.

Slutteligt ses naturligvis problemet hos folk, der lider af sygdomme, hvor hjernen degenererer, for eksempel demens eller Alzheimers sygdom, eller efter intenst misbrug af substanser. Det skal også nævnes, at bestemte former for epilepsi og postoperative tilstande efter epilepsi kan give samme virkning.

Eksempel: Traumer og hukommelse

Der er gode grunde til, at hukommelsen bliver dårlig. For folk der fx lider under traumer ses bl.a. en tendens til at "scanne" omgivelserne for trusler. Dette gør, at ultrakorttidshukommelsen eller sansehukommelsen bruger al energien og fikserer opmærksomheden ved alle de negative aspekter, som kan virke truende. Det giver mindre energi til lagring i korttidshukommelsen og påvirker langtidshukommelsens funktioner.

Det svarer lidt til, at al elektriciteten i et kredsløb skal bruges til at drive et apparat, mens lampernes lys begynder at svinge i styrke. (Ved at omdirigere kredsløbene eller skrue ned for apparatet kan vi få lamperne til at virke igen.)

Hvad kan man gøre ved problemerne?

Personer der lider af en hukommelse, der er påvirket negativt, vil ofte føle sig "ødelagte" og være meget frustrerede. Selvom det er forståeligt, at der er frustration til stede, så er der håb. Hvis du kæmper med hukommelsesproblemer, er der ingen grund til at antage, at det er en permanent tilstand. Der kan gøres meget ved det ved hjælp af psykoterapi. Man kan i tilfælde af neurodivergens lære at omdirigere lagringen til at blive mere effektiv, for eksempel ved brug af mnemoteknikker. Og man kan i tilfælde af traumepåvirkning løsne energien, der bruges på at "scanne" omgivelserne ved at bearbejde traumerne nænsomt. Desuden kan man ved depression, stress og udbrændthed også befri den bundne energi igen og få hukommelsen til at virke bedre.

Læs også eventuelt om intelligensbegrebet eller om Mandela-effekten.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Brørup, Mogens / Hauge, Lene / Lyager Thomsen, Ulrik: Den nye psykologihåndbog. København: Nordisk Forlag A/S, 1999. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-00-39756-3.
• Hessellund, Hans: Psykologi: En grundlæggende indføring. Danmark: Forlaget Centrum, 1984. ISBN: 87-583-0085-6.