Viser opslag med etiketten hjertesorg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjertesorg. Vis alle opslag

søndag den 2. marts 2025

Hjertesorg: Når vores hjerte er blevet knust

Hjertesorg

(Når vores hjerte er blevet knust)

En ung mand står og ser ensom og trist ud i et trist landskab med blålige toner, indikerende at han lider af hjertesorg.

Ved hjertesorg (eller knust hjerte) forstås en nedtrykt tilstand, præget af:

→ Et ulykkeligt brud med en partner, ven eller familiemedlem.

→ Intens skuffelse over afvisning fra en ønsket part.

→ Bruddet kan være gensidigt eller ensidigt.

→ Bruddet kan være eksplicit eller implicit.

→ Ubearbejdede følelser i forbindelse med bruddet.

Sorg over tabet af relationen eller kontakten.

→ Manglende evne til at slippe relationen og fortiden.

Depressive symptomer: tristhed, glædestab, energitab.

→ En gennemgående følelse af tomhed og ensomhed.

→ Tvivl, usikkerhed og forvirring omkring bruddet.

→ Oplevelse af apati eller indre dødhed eller indre uro.

→ Problemer med at nyde tilværelsen efter bruddet.

→ Manglende lyst og motivation til at leve livet fuldt ud.

→ Tendens til at tænke på den mistede person/relation hele tiden.

→ Tendens til at tankerne kredser omkring fortiden hele tiden.

→ Tendens til at tænke på alle de dårlige eller gode ting i relationen.

→ Tendens til at føle skyld og have dårlig samvittighed over bruddet.

→ Tendens til tankemylder eller tvangstanker omkring bruddet.

→ Pinefulde minder om de gode stunder i relationen.

→ Problemer med at glemme relationen og komme videre.

Søvnforstyrrelser, for eksempel problemer med at falde i søvn.

Lavt selvværd og utilstrækkelighedsfølelse.

→ Problemer med at finde motivation til at være aktiv.

→ Nedsat funktionalitet i dagligdagen.

→ Intens vrede og bitterhed rettet mod den anden part i relationen.

→ Rugen over svigt fra den anden part i relationen.

Denne kategori er ikke en ægte diagnostisk kategori. Det er faktisk en reaktiv depression, der ligner sorg meget. Og sorg kan i visse tilfælde blive til et traume. Forskellen er, at forlænget sorg indebærer et definitivt og utvetydigt tab af en person, mens hjertesorg indebærer et brud, hvor begge parter lever.

Man kan også anskue det som en eksistentiel problematik.

Det forekommer særligt i romantiske interesser og relationer. "Kærlighedens flamme" svarer meget fint, og næsten ironisk, til det "brændte hjerte".

Måske blev man afvist af sin udkårne, måske begyndte ens bedste ven at lægge en på is, måske slog kæresten op, måske vil ægtefællen skilles, måske afbrød en søskende forbindelsen. Uanset om tingene "glider ud i sandet" eller der forekommer et direkte brud, kan det resultere i intens hjertesorg.

Når vi bryder med en vigtig person, eller mister forbindelsen mod vores vilje, er det normalt at vi fortsætter med at reagere i omkring et halvt år efter. Hvis reaktionen fortsætter, kan det være at der er brug for professionel hjælp.

At hænge fast i sorgen over sit knuste hjerte kan skyldes oplevelse af svigt. Det kan skyldes modsatrettede følelser og ambivalens. Det kan skyldes intens ensomhed. Det kan også bare skyldes, at man faktisk virkelig elskede den mistede person.

Lige så dejlige relationer kan være, lige så smertefulde kan de blive, når der foreligger et brud. Hjertet kan knuses. Hjertet kan heles igen, ihvertfald i det mindste delvist.

Hvis vi fokuserer på sammenligningen med et traume, kan vi forvente at den sørgende skal gennemløbe de samme faser: chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Her skal personen nogle gange hjælpes igennem faserne. Måske har personen ikke reageret nok? Måske har personen ikke grædt? Måsker sidder personen fast i uendelig hulken? Måske er der berettiget vrede, der ikke blev udtrykt tilstrækkeligt? Måske er det snarere bearbejdningen, der ikke forløber hensigtsmæssigt. Er tankerne ude af balance? Har personen lavt selvværd? Er der noget, der forhindrer processseringen?

Behandling af hjertesorg

Man siger, at "tiden læger alle sår". Men det er en ringe trøst, når man står midt i smerten. Det føles bare ikke sådan. Nogle gange er der brug for professionel hjælp. Hjertesorg og knuste hjerter kan behandles med psykoterapi. Terapeuten kan guide klienten igennem reaktionen og den emotionelle bearbejdning. Terapeuten kan også hjælpe med at skabe et mere konstruktivt perspektiv og narrativ over begivenhederne. Der er altid en dybere grund til, at vi ikke kan give slip. Disse grunde kan vi bringe frem og gøre noget ved. Og vi kan, selv om det ikke føles sådan i starten, komme meget stærkere ud af oplevelsen.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Mobning (Når det kun er sjovt for de andre) Ved mobning forstås en særligt problematisk adfærd, præget af: → Gentagen og bevidst aggressiv ...