Indre uro
(Når vi ikke kan hvile i os selv)
Ved indre uro forstås en ubehagelig psykisk og/eller fysisk tilstand, præget af:
→ En manglende eller ukomplet følelse af indre ro.
→ En oplevelse af at være hvileløs og ikke have indre fred.
→ En oplevelse af manglende mental eller emotionel balance.
→ En manglende evne til at afspænde eller slappe af.
→ En konstant eller hyppig følelse af stress eller anspændthed.
→ En følelse af at være utilpas eller ubekvem i sig selv.
→ Problemer med at fordybe sig i aktiviteter eller finde glæde i aktiviteter.
→ Manglende restitution ved forsøg på afslapning.
→ En grundlæggende følelse af bekymring eller ængstelighed.
→ Tendens til rastløshed i krop eller sind.
→ Tendens til diffus ængstelighed.
→ Tendens til tankemylder eller tvangstanker.
→ Glædesløs oplevelse af ting, man ellers normalt ville nyde, for eksempel hækling eller spil.
→ Følelsen af ikke rigtig at have lyst til noget.
→ Oplevelsen af at mangle noget, men ikke at kunne identificere og dække behovet.
→ Søvnforstyrrelser og -problemer.
→ Manglende evne til at koncentrere sig eller huske (jf. hukommelsesproblemer).
→ Problemer med at finde positioner, hvor man føler, man sidder eller ligger rart.
→ Uro i kroppen, for eksempel i benene.
Indre uro er ikke en diagnostisk kategori, men en overbetegnelse for problemer, der kan indgå i andre kategorier eller forstyrrelser. Det er et meget udbredt problem.
Indre uro kan starte i psyken og påvirke kroppen (psykosomatisk) eller kan omvendt starte i kroppen og påvirke psyken (somatopsykisk).
Når problemet er psykisk, kan det skyldes høje niveauer af angst, tristhed eller et spændingsniveau, der er for højt.
Det ses, at nogle har en meget generel form for indre uro, mens andre har en variant, der enten forekommer i bestemte perioder eller udløses af bestemte situationer eller påvirkninger.
Hvis problemet indebærer mange bekymringer om (og overtænkning omkring) forskellige emner (jf. tankemylder), kan det nogle gange være et tegn på generaliseret angst. Hvis uroen i højere grad omhandler fremtidige præstationer, kan det hænge sammen med socialfobi (jf. for eksempel eksamensangst).
Man ser også, at indre uro kan hænge sammen med affektive lidelser, deriblandt både depression, hypomani eller mani. Det gælder også cyklothymi eller neurasteni (som er somatopsykisk).
Det ses også tit, at stress og udbrændthed kan forårsage indre uro. I første tilfælde ser man ofte, at personen har svært ved at slappe af, men på en mere uspecifik måde. Ved udbrændthed er problemet ofte værre og føles endnu mere ubehageligt.
Traumer og posttraumatiske belastningsreaktioner kan også give anledning til indre uro. I dette tilfælde er nervesystemet ikke i stand til at dæmpe sit arousal normalt.
Desuden ses der næsten altid indre uro ved AD(H)D og visse andre neurodivergente problemstillinger. Deriblandt kan nævnes især særlig sensitivitet.
Indre uro kan dog også skyldes mere diffuse eksistentielle problemer, tilpasningsreaktioner, livskriser eller identitetsproblemer. I så fald hænger det ofte sammen med en følelse af ikke at vide, hvem man er, eller en følelse af ikke at vide, hvor man vil hen i livet. Nogle gange skyldes problemet i realiteten skyld eller decideret masochisme, der udløses af en manglende følelse af, at personen har ret til at have det godt.
Det ses også ofte, at tidligere problemstillinger fra barndommen, deriblandt omsorgssvigt eller utryg tilknytning, kan give anledning til en fundamental indre uro, der især udløses af frygt for at miste eller blive skuffet eller forladt.
I visse tilfælde ses bestemte skadelige handlinger i de særligt urolige perioder, deriblandt hårplukning, hudplukning eller pica.
Der findes også øvrige grunde til indre uro, der stammer fra fysiske lidelser, deriblandt Parkinsons sygdom.
Behandling af indre uro
Indre uro er ikke et uforklarligt fænomen. Følelsen af hvileløshed og ubehag stammer ofte fra bestemte øvrige problematikker og kan også hænge sammen med ufordelagtige livssituationer eller uløste indre konflikter. Det er muligt at behandle indre uro af psykisk karakter ved brug af psykoterapi. Behandlingen kan nogle gange rette sig direkte imod uroen for at "indkapsle" den. Andre gange vil behandlingen tage form af udvikling af beroligende teknikker. I helt andre tilfælde vil behandlingen rette sig mod de underliggende årsager til ubehaget. I tilfælde af kronisk sygdom, der forårsager uroen, vil behandlingen mere rette sig mod at leve med problemet.
Gå til oversigt over mentale problemer.
Gå til blogforsiden.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.