Imposter-syndrom
(Når vi frygter afsløring af inkompetence)
Ved imposter-syndrom (eller bedrager-syndrom) forstås et mentalt problem, præget af:
→ Følelsen af at være en bedrager i væsentlige livsområder.
→ Følelsen af at være falsk og maskebærende i bestemte sammenhænge.
→ Frygt for en overhængende afsløring af egen inkompetence.
→ Manglende evne til at realistisk vurdere egne evner.
→ Selvkritisk tænkning, usikkerhed og tvivl om egne evner.
→ Selvsabotage, når succes er tæt på.
→ Tendens til at tilskrive personlig succes til andre faktorer.
→ Frygt for ikke at leve op til andres forventninger.
→ Hård kritik af egne præstationer.
→ Tendens til at sætte urealistiske mål.
→ Angst i social situationer (jf. socialfobi).
→ Overfølsomhed for konstruktiv kritik.
→ Tendens til at fokusere på egne små fejl i arbejdet.
→ Tendens til at føle sig for heldig.
→ Tendens til at føle at egen succes er ufortjent.
→ Tendens til at underspille egne kompetencer.
Det engelske ord "imposter" betyder på dansk, som de fleste ved, "bedrager". At bedrage er at snyde og føre bag lyset. Det er at bære maske på en uhensigtsmæssig måde.
Der findes, ifølge en populær teoridannelse, fem varianter af imposter-syndrom: (1) Personen, der føler sig som en bedrager, fordi personen ikke er så perfekt som andre måske synes. (2) Personen, der føler sig som en bedrager, fordi personen ikke er ekspert i alt endnu. (3) Personen, der føler sig som en bedrager, fordi personen ikke føler sig naturligt intelligent eller kompetent. Den ekstra tid, der bruges, skaber bedrager-følelsen. (4) Personen, der føler sig som en bedrager, fordi personen var nødt til at bede om hjælp for at opnå et bestemt niveau. (5) Personen, der føler sig som en bedrager, fordi personen ikke arbejder hårdest af alle. [Kilde: Verywellmind, Webmd]
Imposter-syndrom hænger nært sammen med angst. Det kan for eksempel være karakteristisk for mennesker med socialfobi eller generaliseret angst. Det karakteriserer også mennesker med stærk tendens til at føle neurotisk skyld. Det hænger altid sammen med eksistentielle problemer, især identitetsproblemer og livskriser. Mange mennesker med problemet er moralske masochister. Problemet kan resultere i søvnforstyrrelser, tankemylder og andre udbredte problemer.
En bedrager er dog ikke bare en bedrager. Vi kan føle os som bedragere både privat og professionelt. Måske tvivler vi på, om vi indvendigt er forelskede nok til at være værdige til vores forhold. Måske tvivler vi på, om vi er gode forældre. Og måske tvivler vi på, om vi er gode nok i skolen eller på arbejdet. Alle disse former for tvivl er ganske normale. Men syndromet udvikler sig kun, hvis tvivlen vokser og begynder at fylde for meget.
Mennesker, der professionelt er særligt udsatte for syndromet er for eksempel lærere, pædagoger, undervisere, lektorer, men også psykoterapeuter, psykologer, coaches, præster eller socialrådgivere. Dertil ses syndromet også tit hos læger og sygeplejersker. Men alle kan principielt udvikle syndromet.
Behandling af imposter-syndrom
Hvis en person har en tilbagevendende oplevelse af, at være bange for at blive afsløret som bedrager, er der ofte tale om en eksistentiel problematik, der stikker dybt. Det kan godt kræve god psykoterapeutisk behandling. Ofte er der en række ledsagende problemer, der også skal angribes strategisk i samme ombæring.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.