Kropsdysmorfi
Ved kropsdysmorfi (eller kropsdysmorfofobi) forstås en forstyrrelse præget af:
→ Optagethed af en eller flere opfattede defekter eller fejl i personens fysiske fremtræden.
→ Defekten eller fejlen kan ikke opfattes af andre eller virker ubetydelige for dem.
→ Repetitiv adfærd som reaktion på bekymringen.
→ Stærkt fokus på udseende.
→ Skam over udseendet og lav selvagtelse.
→ Tendens til at se sig ofte i spejlet.
→ Tendens til at pleje sit udseende på overdrevet vis.
→ Tendens til at sammenligne sit udseende meget med andres.
→ Selvhenføringstendens: personen tror, at andre lægger særligt mærke til ham/hende.
→ Tendens til at opleve, at andre håner én pga. ens udseende.
→ Tendens til at plukke hud eller plukke hår.
→ Mistydning af andre menneskers ansigtsudtryk.
→ Tendens til at fokusere på detaljer frem for helheden.
→ Søgen efter beroligelse fra andre eller via bestemt adfærd.
→ Tendens til at opsøge kosmetiske behandlinger.
→ Utilfredshed med eventuelle kosmetiske behandlinger.
Lidelsen hænger tit sammen med høje niveauer af angst, socialfobi, social undgåelse, depression, neuroticisme, perfektionisme, introversion, lavt selvværd etc. [APA (2013): Sec. 2, 300.7, pp. 242-244]
Kropsdysmorfi indgår meget ofte i forstyrret spisning eller i deciderede spiseforstyrrelser, for eksempel anoreksi eller bulimi.
Nogle bliver ensomme, fordi de trækker sig tilbage fra omverdenen.
Kropsdysmorfi er en lidelse, som typisk indebærer forvrængning af selvbilledet. Det er som om, spejlet viser en filtreret sandhed. Forvrængningen tager ofte form af laserfokusering på bestemte enkelte elementer, som "ikke passer ind" eller er "forkerte" eller ikke er "æstetiske". Herfra forvrænges hele selvopfattelsen ud fra dette delelement. Det er i familie med selektiv opmærksomhed, en kognitiv forvrængning, hvor personen automatisk udvælger det negative og frasorterer det positive. Samme tendens indgår i perfektionisme, hvor en person fokuserer på en enkelt slåfejl i et ellers perfekt dokument.
Selvsamme "fejl", som vi selv hyperfokuserer på, er ofte den lille "skævhed", som vores partnere ender med at finde bedårende.
Det kan hænde, at kropsforvrængning opstår efter mobning med et bestemt fysisk træk, der senere har udviklet sig i heldig retning, men som ikke opfattes af offeret.
Kropsdysmorfi er ofte en modifikation af øvrige problemer, især lavt selværd og stræben efter at blive accepteret af alle. Det er også derfor, at man typisk ser, at mennesker der får den ene plastikkirurgiske operation efter den anden, aldrig bliver tilfredse. Der er altid noget nyt, der dukker op: altid en delle, et modermærke, en fold i huden, et hårstrå eller andet, som ødelægger billedet. Nu er det kindbenene, nu er det læberne, nu er det hagen, nu er det læggene osv. I sidste ende er det selve tiden, som bliver "fjenden". Alderen bliver til en trussel. Og disse mennesker ender med at ligne syntetiske plastikdukker, som på mirakuløs vis bevæger sig rundt i verden.
Tendensen til at være utilfreds med sit udseende forstærkes af medierne: I amerikanske film er den "grimme" pige i klassen altid en skønhed, som de har givet hestehale og briller på. Ligeledes er computernørden bagerst i klassen altid en flot fyr, som de har givet briller og en ternet skjorte.
Kropsdysmorfi er blevet værre med forekomsten af sociale medier og udbredelsen af afgudsdyrkelsen af Instagram-modeller og "influencere", som i realiteten er sælgere, der forsøger at sælge produkter.
Andre trends, der ses i denne forbindelse, er besættelse af motionering, sund spisning og kosmetiske produkter. Det kan blive en afhængighed og et misbrug, som truer personens mentale helbred.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
