Forstyrret spisning
(Når vores spisning bliver uhensigtsmæssig)
Ved forstyrret spisning forstås et problem, præget af:
→ Et mønster af spisning og næringsindtag, der påvirker helbredet negativt.
→ Strenge madregler eller -ritualer.
→ Undgåelse af madgrupper eller fødevarer med bestemt indhold, teksturer eller farver.
→ Kompensatorisk adfærd, der skal modgå indtaget næring.
→ At bruge teknikker for at snyde systemet til oplevelse af mæthed (f.eks. langsom spisning).
→ Følelsen af skyld, væmmelse eller angst før eller efter spisning.
→ Bevidst udeladelse af måltider og tendens til at springe dem over.
→ Tendens til kun at ville indtage "udrensende" næring.
→ Brug af afføringsmidler, vanddrivende eller selvinduceret opkastning.
→ Obsessiv tendens til at holde regnskab med mad eller kalorier.
→ Tendens til at veje sig eller tage sine mål ofte.
→ Uhensigtsmæssig fasten eller spiseanfald.
→ Brug af stereoider, kreatin eller afmagringspiller.
→ Tendens til at følge uhensigtsmæssige kostdiller, der skader helbredet.
Vigtig sidebemærkning:
→ Mønsteret lever ikke op til kriterier for spiseforstyrrelser.
Psykologiske følgevirkninger:
→ Negativt kropsbillede (jf. kropsdysmorfi).
→ Lavt selvværd og mindreværdsfølelser.
→ Tendens til depressivitet og angst.
→ Lav frustrationstolerance og affektiv dysregulering.
→ Tankemylder og indre uro.
Mulige fysiske ledsageproblemer:
→ Muskelkramper.
→ Underernæring.
→ Stofskifteproblemer.
→ Mave- og tarmproblemer.
→ Knogleskørhed.
Forstyrret spisning kan anses som et spektrum mellem normal spisning og spiseforstyrrelser. Problemet ligner spisesforstyrrelser, men har en lavere alvorsgrad. Lidelsen kan indebære restriktiv, kompulsiv, uregelmæssig eller ufleksibel spisning.
At forpligte sig på at leve med usunde, selvpålagte diæter er en almindelig form for forstyrret spisning. Ikke alle diæter er usunde, men mange af dem er.
Når madindtaget begrænses på uhensigtsmæssig vis, vil kroppen typisk reagere med at nedsætte stofskitet, således energien bevares mest muligt. Appetitten vil forøges og lysten til maden vil stige. Her bliver personen ofte irritabel og træt.
Der er stærkt forhøjet risiko for udvikling af egentlig spiseforstyrrelse, for eksempel anoreksi eller bulimi. Disse kan blive langt mere skadelige og eventuelt livstruende. [Kilde: Nedc, Healthline]
Personen kan eventuelt være præget af identitetsforvirring eller øvrige eksistentielle problemer. Det er også en mulighed, at personen er præget af neurodivergens, for eksempel Aspergers syndrom eller andre forstyrrelse på autisme-spektrummet.
Behandling af forstyrret spisning
Jeg anser forstyrret spisning som en adfærdsmæssig modifikation af et forstyrret selvbillede, der ofte hænger sammen med personens relationer, omgivelser og øvrige levevis. Forstyrret spisning er velegnet at behandle med ren psykoterapi. Det er muligt at oprette et sundere forhold til kroppen, mad og til sig selv som helhed.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.