Dissociativ identitetsforstyrrelse: Når personligheden spaltes

Dissociativ identitetsforstyrrelse

(Når personligheden spaltes)

Ved dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) forstås en ekstrem lidelse, præget af:

→ Multiple personligheder i samme menneske.

→ To eller flere distinkte personlighedstilstande i samme individ.

→ Kun én af personlighederne kan være til stede på samme tid.

→ Hver personlighed har egne minder, præferencer, adfærdsmønstre.

→ Hver personlighed har evne til at kontrollere personens adfærd.

→ Amnesi i forbindelse med vigtige personlige forhold og aktiviteter.

→ Amnesien kan ikke tilskrives almindelig glemsomhed.

→ Markant diskontinuitet i selvfølelsen med ændringer i affekt, adfærd, bevidsthed, kognition etc.

→ Flashbacks fra de øvrige personligheders "ophold".

Tilstanden sammenlignes med en slags "besættelse" i DSM. Det er vigtigt at adskille, om der er en accepteret kulturel eller religiøs indflydelse. Der ses flashback-minder fra de øvrige tilstande.

Lidelsen hænger ofte sammen med interpersonel mishandling i barndommen eller voksenalderen eller pinefulde procedurer.

Problemet hænger sammen med høj suggestibilitet for hypnose. Personer, der lider af dissociativ identitetsforstyrrelse er ofte meget modtagelige for indbildning.

Dynamisk menes at personen ved lidelsen slipper for at møde hele sit jeg, mens "personlighederne" kan udtrykke forskellige sider af personen. [WHO (1994/2018): F44.81, s. 115-116; APA (2013): Sec. 2, 300.14, pp. 292-294; Cullberg (1999): Kap. 11, s. 140]

Tilstanden er populær i bog-, serie- og filmverdenen: i film og serier for eksempel i Sybil (1976), Psycho (1960), Fight Club (1999), Identity (2003) eller Split (2016). Alle kender efterhånden til lidelsen. Det er dog meget sjældent, at man ser den i det virkelige liv.

Mange blander lidelsen sammen med skizofreni eller psykoser, men spaltning af personligheden indgår ikke typisk i symptomerne på skizofreni eller psykose. Spaltningen anses ikke som en normal vrangforestilling eller hallucination, men anses teknisk som et strengt dissociativt træk. Når vi dissocierer, så isolerer vi træk, som ikke må komme i berøring med andre faktorer i personligheden, fordi det fungerer som en trussel.

Læseren skal også passe meget på med at blande det sammen med følelsen af at være todelt. Mange mennesker føler, at de har "to sider". Ofte er dette mere et skel mellem personens primære og sekundære jeg, eller mellem masken og skyggen, målt imod det autentiske selv. Vi har alle til opgave at integrere vores forskellige sider. Det er en normal proces som kaldes psykosyntese. Det er slet ikke det, der menes med DID.

Jeg har oplevet massive ændringer hos klienter, der føler sig todelt, på basis af psykosyntetisk arbejde. Personen kom ind og følte sig som to radikalt forskellige mennesker, men afsluttede deres forløb som en helhed.

DID er på en måde det omvendte af psykosyntese. Det er en radikal spaltning af sider, der ikke kan integreres. Personligt finder jeg ligheden med trance- og besættelsestilstande markant. Derfor er det nærliggende, hævder jeg, at anse DID som en fejlproces, hvor personen ubevidst eller bevidst "vælger" at spalte sig i to eller flere personligheder. Men i realiteten er det samme personlighed, der blot viser sig fra forskellige sider.

Det kan betyde, at den seksuelt hæmmede person nu kan udtrykke sig seksuelt, men uden at være nødt til at erkende sig selv som et seksuelt væsen. Det er "den anden" personlighed, der er det. Personen kan nu udtrykke sin aggression, men uden at indse, at personen faktisk har en aggressiv side. Det er "den anden", der er det. Ubevidst holdes angsten forbundet med drifterne bundet i spaltningen.

Teoretisk set burde det være muligt at ophæve behovet for spaltning igennem nænsom psykosyntese og modifikation af personens jegideal. Men jeg har aldrig prøvet det i praksis.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.